Fremsat den 30. marts 2023 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Forslag

til

Lov om ændring af partiregnskabsloven og partistøtteloven

(Nye bundgrænser for offentlig partistøtte og anordningshjemmel til ikraftsættelse af partistøtteloven for Færøerne m.v.)

§ 1

I partiregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 7. februar 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 a, stk. 1, § 2 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., og § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »20.000 kr.« til: »20.000 kr. (2017-niveau)«.

2. I § 6 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. På samme måde straffes den, der undlader at indsende en bekræftet kopi af regnskabet til Folketinget inden for den frist, der er fastsat i § 5.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 2

I partistøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 11. august 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

2. § 2, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Der ydes alene tilskud til partier, der opfylder mindst én af følgende betingelser:

1) Partiet har opnået repræsentation i Folketinget ved det senest afholdte folketingsvalg.

2) Partiet har ved det senest afholdte folketingsvalg fået et antal stemmer, der mindst svarer til 3,2/175 af samtlige gyldige stemmer.

3) Partiet har ved det senest afholdte folketingsvalg fået et antal stemmer, der mindst svarer til 2/175 af samtlige gyldige stemmer, og har ved det senest afholdte valg til kommunalbestyrelser og regionsråd før det senest afholdte folketingsvalg opnået repræsentation i mindst 1 regionsråd eller mindst 3 kommunalbestyrelser.

Stk. 4. Der ydes alene tilskud til kandidater uden for partierne, der opfylder mindst én af følgende betingelser:

1) Kandidaten har opnået repræsentation i Folketinget ved det senest afholdte folketingsvalg.

2) Kandidaten har ved det senest afholdte folketingsvalg opnået et antal stemmer, der mindst svarer til 0,8/175 af samtlige gyldige stemmer.«

3. I § 3, stk. 1, 2. pkt., udgår »og 3«.

4. § 3, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Der ydes alene tilskud til kandidatlister, der opfylder mindst én af følgende betingelser:

1) Kandidatlisten har opnået repræsentation i regionsrådet ved det senest afholdte regionsrådsvalg.

2) Kandidatlisten har ved det senest afholdte regionsrådsvalg fået et antal stemmer, der mindst svarer til 0,8/41 af samtlige gyldige stemmer.

3) Kandidatlisten indgik ved det senest afholdte regionsrådsvalg i et listeforbund i henhold til lov om kommunale og regionale valg, og listeforbundet har ved dette valg fået et antal stemmer, der mindst svarer til 0,8/41 af samtlige gyldige stemmer.«

5. I § 4, stk. 1, 2. pkt., udgår »og 3«.

6. § 4, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Der ydes alene tilskud til kandidatlister, der opfylder mindst én af følgende betingelser:

1) Kandidatlisten har opnået repræsentation i kommunalbestyrelsen ved det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg.

2) Kandidatlisten har ved det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg fået et antal stemmer, der mindst svarer til 4/5 af samtlige gyldige stemmer delt med kommunalbestyrelsens medlemstal, jf. § 5, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

3) Kandidatlisten indgik ved det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg i et listeforbund i henhold til lov om kommunale og regionale valg, og listeforbundet har ved dette valg fået et antal stemmer, der mindst svarer til 4/5 af samtlige gyldige stemmer delt med kommunalbestyrelsens medlemstal, jf. § 5, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.«

7. I § 6, stk. 2, 1. pkt., ændres »fået mindst 1000 stemmer« til: »opnået støtteberettigelse«.

8. I § 7 d, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »hvorvidt kandidaten«: »i det foregående kalenderår«.

9. I § 7 d, stk. 1, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., og § 11 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres »20.000 kr.« til: »20.000 kr. (2017-niveau)«.

10. I § 10 b, stk. 2, ændres »øvrige organisationer, herunder kredsorganisationer,« til: »kredsorganisationer«.

11. I § 10 b, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »tilskudsmodtageren til regionsrådsvalg,«: »i det foregående kalenderår«.

12. Efter § 10 b indsættes:

»§ 10 c. Hvis den regionale organisation for et parti, der er omfattet af § 8, stk. 2, 3. pkt., enten ikke er berettiget til eller ikke ønsker at få udbetalt tilskud efter § 3, skal partiets kredsorganisationer i vedkommende region indsende en erklæring til regionsrådet, hvis organisationen i det foregående kalenderår fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. (2017-niveau). Navn og adresse på tilskudsydere omfattet af 1. pkt. skal oplyses i erklæringen. Erklæringen skal endvidere indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud til organisationen og oplysning om den samlede størrelse af de beløb, der er returneret til tilskudsyder henholdsvis overført til en konto hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. § 2 a i partiregnskabsloven. Erklæringen skal alene indsendes for kalenderår, hvor organisationen har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. (2017-niveau), eller hvor organisationen har modtaget et anonymt tilskud. Erklæringen skal indsendes inden udgangen af det efterfølgende kalenderår.

Stk. 2. Hvis den regionale organisation for et parti, der er omfattet af § 8, stk. 2, 3. pkt., enten ikke er berettiget til eller ikke ønsker at få udbetalt tilskud efter § 3, skal partiets kandidater, der opstiller for partiet til folketingsvalg i en storkreds i vedkommende region, indsende en erklæring til regionsrådet, hvis kandidaten i det foregående kalenderår fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. (2017-niveau). Navn og adresse på tilskudsydere omfattet af 1. pkt. skal oplyses i erklæringen. Alle tilskud, som kandidaten har modtaget, herunder til brug for opstilling til regionsrådsvalg eller kommunalbestyrelsesvalg, skal fremgå af erklæringen. Erklæringen skal endvidere indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af kandidaten. Erklæringen skal alene indsendes for kalenderår, hvor kandidaten har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. (2017-niveau), eller hvor kandidaten har modtaget et anonymt tilskud. Erklæringen skal indsendes inden udgangen af det efterfølgende kalenderår.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for et parti, der er omfattet af § 8, stk. 2, 3. pkt., og ikke har en regional organisation i vedkommende region.

Stk. 4. Har partiet, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ikke deltaget i folketingsvalget før det seneste folketingsvalg, gælder indberetningspligten efter stk. 1-3 første gang for tilskud modtaget i den resterende del af det kalenderår, hvor det folketingsvalg, som partiet deltager i, afholdes.

Stk. 5. Regionsrådet offentliggør inden for en rimelig frist efter modtagelsen de erklæringer, som regionsrådet har modtaget efter stk. 1-3, på regionens hjemmeside.«

13. I § 11 d, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »tilskudsmodtageren til kommunalbestyrelsesvalg,«: »i det foregående kalenderår«.

14. I § 11 d, stk. 3, 4. pkt., indsættes efter »kommunalbestyrelsesvalg,«: »jf. dog stk. 4,«.

15. I § 11 d, stk. 4, indsættes efter »§ 10 b, stk. 3, jf. stk. 5«: », eller efter § 10 c, stk. 2«.

16. I § 12 a, stk. 1, 1. og 3. pkt., indsættes efter »§ 10 b, stk. 1 og 3,«: »§ 10 c, stk. 1 og 2,«.

17. I § 14 a, stk. 2, indsættes efter »§ 10 b«: », § 10 c«.

18. I 14 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Den, der undlader at indsende en erklæring efter § 10 c, stk. 1, 2 eller 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

19. I § 16 udgår »Færøerne og«.

20. I § 16 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.«

§ 3

I lov nr. 383 af 14. juni 1995 om ændring af lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (Forhøjelse af den offentlige partistøtte m.v.) foretages følgende ændring:

1. Efter § 2 indsættes:

Ȥ 3

§ 1, nr. 4, gælder ikke for Færøerne.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 2, nr. 19 og 20, og § 3 træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Dette lovforslag er udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter opfordring fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen i beretning nr. 18 om visse ændringer af ordningen for offentlig partistøtte. Beretningen blev afgivet den 11. maj 2022 og efterfølgende oversendt til den daværende indenrigs- og boligminister ved brev af 24. maj 2022 fra udvalgets daværende formand.

Lovforslaget udmønter det forslag til en ny ordning for bundgrænser for offentlig partistøtte, der blev fremsat af et flertal (Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance) i et til formålet nedsat forberedende underudvalg til Udvalget for Forretningsordenen. Et mindretal (Frie Grønne) i underudvalget samt et medlem (Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) af Udvalget for Forretningsordenen støttede ikke det forslag, der blev fremsat i beretningen.

Med lovforslaget foreslås bundgrænsen for udbetaling af offentlig partistøtte ændret, således at et parti, en kandidat uden for partierne eller en kandidatliste, der har opnået repræsentation ved et valg, altid er berettiget til partistøtte.

Det foreslås videre, at partier, der ikke har opnået repræsentation ved et folketingsvalg, skal være berettiget til partistøtte, hvis de har opnået enten et stemmetal på 320 procent af det antal gyldige stemmer, der i gennemsnit er afgivet pr. mandat eller et stemmetal på 200 procent af det antal gyldige stemmer, der i gennemsnit er afgivet pr. mandat samt repræsentation i mindst tre kommunalbestyrelser eller et regionsråd ved det foregående kommunal- og regionalvalg før folketingsvalget.

Det foreslås, at kandidater uden for partierne, der ikke har opnået repræsentation ved folketingsvalget, skal være berettiget til partistøtte, hvis de har opnået et stemmetal på 80 procent af det antal gyldige stemmer, der i gennemsnit er afgivet pr. mandat.

Det foreslås, at kandidatlister, der ikke har opnået repræsentation ved et kommunal- eller regionalvalg, skal være berettiget til partistøtte, hvis de har opnået et stemmetal på 80 procent af det antal gyldige stemmer, der i gennemsnit er afgivet pr. mandat.

Formålet med ændringerne er at sikre, at adgangen til offentlig partistøtte i højere grad er et resultat af en vælgeropbakning af en vis betydning. Ændringen har også til formål at sikre en sammenhæng mellem bundgrænserne for offentlig partistøtte og vælgergrundlaget i de enkelte regioner og kommuner.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet foreslår desuden nogle ændringer, der skal håndtere nogle utilsigtede og uønskede konsekvenser af de hævede bundgrænser.

Med lovforslaget foreslås derfor, at reglerne om indberetning og offentliggørelse af private bidrag, der ydes til partiernes folketingskandidater og kredsorganisationer, der i dag håndteres af partiets regionale kandidatliste ved ansøgning om partistøtte, ændres i de tilfælde, hvor partiets regionale kandidatliste enten ikke er berettiget til partistøtte eller ikke ansøger om partistøtte. Hvis partiets regionale kandidatliste således ikke er berettiget til partistøtte, fordi kandidatlisten enten ikke fik nok stemmer eller ikke deltog i valget, eller hvis kandidatlisten ikke ansøger om partistøtte, skal partiets folketingskandidater og kredsorganisationer fremadrettet selv indberette bidragene til vedkommende regionsråd. Tilsvarende gør sig gældende, hvis partiet ikke har en regional kandidatliste.

Den foreslåede ændring sikrer overholdelse af forligsaftalen af 1. februar 2017 om øget åbenhed om den private økonomiske støtte til politiske partier, i hvilken den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet aftalte, at der skulle indføres regler, der sikrer åbenhed om private bidrag, der ydes til alle niveauer i partierne og til enkeltkandidater.

Med lovforslaget foreslås endvidere, at der indføres strafansvar for partier, der ikke opfylder partiregnskabslovens krav om at indsende partiregnskab til Folketinget.

Formålet med den foreslåede ændring er bl.a. at sikre, at også partier, der efter de nye regler ikke opnår partistøtteberettigelse og dermed ikke på samme måde har incitament til at indsende regnskab, kan sanktioneres, hvis de undlader at indsende partiregnskabet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Nye bundgrænser for offentlig partistøtte

2.1.1. Gældende ret

De gældende bundgrænser for at opnå partistøtteberettigelse fremgår af partistøttelovens §§ 2-4 (lovbekendtgørelse nr. 973 af 11. august 2017 om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (partistøtteloven)).

Det følger af partistøttelovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at et parti, der har deltaget i det senest afholdte folketingsvalg, har ret til tilskud til partiets politiske arbejde her i landet. Efter partistøttelovens § 2, stk. 2, 1. pkt., har en kandidat, der har opstillet sig uden for partierne ved det senest afholdte folketingsvalg, ret til tilskud til sit politiske arbejde. Efter partistøttelovens § 2, stk. 3, ydes der ikke tilskud til partier og kandidater uden for partierne, der har fået færre end 1.000 stemmer ved valget. Tilskuddet udgør i 2023 35,75 kr. for hver stemme, partiet eller kandidaten uden for partierne har fået ved valget, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1287 af 8. september 2022 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2023.

Det følger af partistøttelovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at en kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte regionsrådsvalg, har ret til tilskud til kandidatlistens politiske arbejde i regionen. Efter partistøttelovens § 3, stk. 2, ydes der ikke tilskud til kandidatlister, der har fået færre end 500 stemmer ved valget. Efter partistøttelovens § 3, stk. 3, ydes der tilskud til kandidatlister, som i henhold til lov om kommunale og regionale valg indgik i et listeforbund, uanset at kandidatlisten fik færre end 500 stemmer ved valget, såfremt listeforbundet har fået 500 stemmer eller derover. Tilskuddet udgør i 2023 5,00 kr. for hver stemme, kandidatlisten har fået ved valget, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1287 af 8. september 2022 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2023.

Det følger af partistøttelovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at en kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg, har ret til tilskud til kandidatlistens politiske arbejde i kommunen. Efter partistøttelovens § 4, stk. 2, ydes der ikke tilskud til kandidatlister, der har fået færre end 100 stemmer, i Københavns Kommune 500 stemmer, ved valget. Efter partistøttelovens § 4, stk. 3, ydes der tilskud til kandidatlister, som i henhold til lov om kommunale og regionale valg indgik i et listeforbund, uanset at kandidatlisten fik færre end 100 stemmer, i Københavns Kommune 500 stemmer, ved valget, såfremt listeforbundet har fået 100 stemmer, i Københavns Kommune 500 stemmer, eller derover. Tilskuddet udgør i 2023 8,00 kr. for hver stemme, kandidatlisten har fået ved valget, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 1287 af 8. september 2022 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2023.

2.1.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser

Af beretning nr. 18 afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 11. maj 2022 fremgår følgende:

"På baggrund af en offentlig debat om emnet i forlængelse af resultatet af folketingsvalget den 5. juni 2019 havde Udvalget for Forretningsordenen i vinteren 2019-20 visse overordnede drøftelser om ordningen for den offentlige partistøtte i Danmark, særlig om reglerne for ret til partistøtte for partier, som ikke opnår repræsentation i Folketinget ved et valg.

På sit møde den 15. januar 2020 besluttede udvalget at nedsætte et underudvalg til at overveje spørgsmålene om partistøtte nærmere, så vidt muligt med bistand fra det daværende Social- og Indenrigsministerium. Underudvalget holdt et møde i februar 2020, hvor også embedsmænd fra ministeriet deltog med en faktuel fremlæggelse af de gældende regler på området. Efter mødet blev der udarbejdet et notat med en foreløbig sammenfatning af de fremkomne synspunkter og rejste spørgsmål, og folketingsgrupperne blev skriftligt anmodet om at meddele deres synspunkter herpå med henblik på udarbejdelse af et udkast til et produkt af underudvalgets drøftelser med henblik på videre behandling i selve Udvalget for Forretningsordenen. På grund af covid-19-situationen fra marts 2020 og den følgende kraftige begrænsning af Folketingets aktiviteter blev arbejdet med sagen imidlertid ikke genoptaget.

Udvalget for Forretningsordenen besluttede på sit møde den 6. oktober 2021 at gennedsætte det tidligere underudvalg til at fortsætte overvejelserne om den offentlige partistøtte. I det gennedsatte underudvalg har deltaget medlemmer fra S, V, SF, RV, EL, KF, DF, NB, LA og FG. Underudvalget har på en møderække gennemgået de rejste spørgsmål om partistøtten.

Underudvalget har afsluttet sit arbejde i april 2022 ved at indstille til Udvalget for Forretningsordenen, at udvalget afgiver denne beretning. "

Af beretningen fremgår det, at underudvalget bl.a. har overvejet, om der bør fastsættes mere præcise regler om de politiske partiers anvendelse af offentlige partistøttemidler:

"Underudvalget har imidlertid vurderet, at det vil være meget vanskeligt at opstille dækkende regler herom, som både kan hindre useriøs brug af midlerne og sikre partierne den fornødne fleksibilitet i tilrettelæggelsen af deres arbejde. Underudvalget bemærker i den forbindelse, at de politiske partier grundlæggende er - og i et pluralistisk, demokratisk samfund også bør kunne være - meget forskellige i deres kulturer, traditioner og organisationsformer, hvilket taler for vide rammer. Aktiviteter, som for medlemmer eller tilhængere af ét politisk parti kan forekomme mindre seriøse, kan for et andet partis medlemmer og tilhængere være meningsfulde tiltag i oprigtigt politisk arbejde. Hertil kommer, at partierne bør have en vidtgående adgang til løbende at udvikle nye aktivitetsformer, uden at kreativiteten bør hæmmes af bekymringer om potentielle tilbagebetalingskrav m.v. I den forbindelse bemærkes, at eventuelle snævrere rammer end de nuværende uundgåeligt vil få et vist skønsmæssigt tilsnit, hvilket kan gøre det vanskeligt for partierne at forudse, om en aktivitet vil blive godkendt. Endelig vil snævrere rammer formentlig nødvendiggøre mere omfattende rapporterings- og kontrolmekanismer, hvortil omkostningerne ikke nødvendigvis vil stå mål med problemstillingens omfang.

Af tilsvarende grunde har underudvalget heller ikke fundet, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre nye kontrolmekanismer for anvendelsen af partistøttemidler. Så længe grænserne for anvendelsen er meget vide, kan det være vanskeligt at se, hvilket formål en øget kontrol skal tjene.

Et flertal i underudvalget (underudvalget med undtagelse af FG) har imidlertid fundet, at reglerne for bundgrænserne i antal stemmer for modtagelse af partistøtte med fordel kan strammes, så adgangen til partistøtte i højere grad bliver et resultat af en vælgeropbakning af en vis betydning. Det bør efter flertallets opfattelse ske, ved at adgangen til offentlig partistøtte fremover forbeholdes partier, som enten faktisk opnår repræsentation i Folketinget, regionsråd eller kommunalbestyrelser eller kommer forholdsvis tæt på. En sådan ny ordning vil også adressere det forhold, at bundgrænserne efter de nuværende regler - bortset fra for Københavns Kommunes vedkommende - ikke har nogen sammenhæng med vælgergrundlaget i de enkelte regioner og kommuner. Således kan det forekomme vanskeligt at begrunde, at den nuværende bundgrænse for modtagelse af partistøtte på 100 stemmer er den samme for kommunalbestyrelsesvalg i Aarhus Kommune og i Læsø Kommune. "

Et mindretal i underudvalget (Frie Grønne) støttede ikke en sådan ændring af reglerne for offentlig partistøtte. Endvidere støttede daværende medlem af Udvalget for Forretningsordenen Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) ikke en sådan ændring af reglerne for offentlig partistøtte.

På baggrund af flertallets overvejelser fremgår det af beretningen, at flertallet i underudvalget (underudvalget med undtagelse af Frie Grønne) har fundet, at partistøttelovens regler om bundgrænser for modtagelse af partistøtte i Danmark fremover bør indrettes efter disse principper:

"Et parti, som faktisk opnår repræsentation i Folketinget, regionsrådet eller kommunalbestyrelsen ved et valg, bør i alle tilfælde have ret til partistøtte på grundlag af valgresultatet.

Et parti bør herudover have ret til partistøtte på grundlag af et valgresultat, hvis partiet ved valget opnår 80 pct. af »prisen i stemmer« på et mandat i den forsamling, der er tale om valg til. »Prisen i stemmer« opgøres som det samlede antal gyldige stemmer afgivet til det pågældende valg delt med antallet af pladser i den forsamling - Folketinget, regionsrådet eller kommunalbestyrelsen - der er tale om valg til.

For statslig partistøtte til partier sættes bundgrænsen dog til 320 pct. af »prisen i stemmer« på et folketingsmandat, idet repræsentation i Folketinget for partier i Danmark normalt kræver et valgresultat svarende til 4 mandater. For folketingskandidater uden for partierne bør bundgrænsen være 80 pct. af »prisen i stemmer« på et folketingsmandat.

Et parti, som ikke opnår 320 pct. af »prisen i stemmer« på et mandat ved et folketingsvalg, bør alligevel have ret til partistøtte på grundlag af valgresultatet, hvis partiet ved valget opnåede mindst 200 pct. af »prisen i stemmer« på et folketingsmandat og herudover ved det seneste regionsråds- og kommunalbestyrelsesvalg før det pågældende folketingsvalg opnåede repræsentation i mindst tre kommunalbestyrelser eller mindst ét regionsråd.

Det ovennævnte bør alene gælde for partier i Danmark. For partier i Grønland og på Færøerne bør den hidtidige retstilstand videreføres. Af samme grund bør der ved beregningen af »prisen i stemmer« på et folketingsmandat alene indgå de 175 folketingsmandater, som der afholdes valg til i Danmark. "

For så vidt angår den besparelse, som den mindre udbetaling af offentlig partistøtte vil medføre, fremgår følgende af beretningen:

"Det må forventes, at de ovenfor beskrevne ændringer af reglerne om bundgrænser for modtagelse af offentlig partistøtte vil føre til et vist fald i det beløb, der samlet set skal udbetales i offentlig partistøtte. Det konkrete mindreforbrug afhænger naturligvis af fremtidige valgresultater og lader sig derfor ikke forudsige præcist, men skønnes dog at blive forholdsvis begrænset.

En offentlig besparelse er ikke Udvalget for Forretningsordenens hensigt med de nævnte ændringer. Udvalget finder det derfor ønskeligt, at det sparede beløb - eller et beløb skønsmæssigt svarende til det sparede - fremover afsættes som en bevilling til generel oplysning om valg m.v., alment demokratifremme i Danmark eller lignende formål, som kan disponeres nærmere efter beslutninger, som træffes i Folketingets regi. Udvalget forventer nærmere at tage stilling til udmøntningen af denne målsætning, når de ovennævnte ændringer er gennemført i lovgivning, jf. nærmere nedenfor. "

Endelig fremgår det af beretningen, at Udvalget for Forretningsordenen finder, at ændringerne bør have virkning fra det førstkommende folketingsvalg for så vidt angår den statslige partistøtte, og fra det førstkommende regionsråds- og kommunalbestyrelsesvalg for så vidt angår den regionale og kommunale partistøtte.

Udvalget opfordrede i beretningen regeringen til at fremsætte lovforslag om de fornødne lovændringer snarest muligt og senest primo oktober 2022. Udvalget anførte desuden, at forslaget bør sendes i offentlig høring inden fremsættelse.

Den daværende formand for Udvalget for Forretningsordenen, Henrik Dam Kristensen, oversendte beretningen til den daværende indenrigs- og boligminister den 24. maj 2022 med en opfordring til, at regeringen udarbejdede og fremsatte et lovforslag i overensstemmelse med forslaget i beretningen.

2.1.3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Forslaget fremsættes på opfordring fra Udvalget for Forretningsordenen. Der henvises til udvalgets beretning nr. 18 af 11. maj 2022 om visse ændringer af ordningen for offentlig partistøtte.

Som ressortministerium skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet i den forbindelse fremkomme med nedenstående supplerende overvejelser:

Som følge af den gældende, lave bundgrænse for offentlig partistøtte har der været eksempler på, at partier og kandidatlister, der har været meget langt fra at blive valgt, er blevet berettiget til partistøtte.

I Aarhus Kommune blev ni kandidatlister berettiget til partistøtte uden at blive repræsenteret i kommunalbestyrelsen ved kommunalbestyrelsesvalget i 2021. Tre af disse fik mindre end 350 stemmer. Det gennemsnitlige antal stemmer pr. mandat var 4.966 stemmer.

I Region Hovedstaden blev 19 kandidatlister berettiget til partistøtte uden at blive repræsenteret i regionsrådet ved regionsrådsvalget i 2021. Tre af disse fik under 1.000 stemmer ved valget. Det gennemsnitlige antal stemmer pr. mandat i regionen var 17.917 stemmer.

Dette kan bidrage til mistillid til den demokratiske proces og mindsker den respekt, der bør være om partier og kandidatlister. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt med udvalget i, at det bør sikres, at de partier og kandidatlister, som modtager partistøtte, har en forholdsmæssig og ikke ubetydelig støtte blandt vælgerne ved det pågældende valg. Ministeriet finder endvidere, at en ændring af bundgrænserne for offentlig partistøtte er et hensigtsmæssigt middel hertil.

Der er desuden set enkelte eksempler, hvor kandidatlister i meget små kommuner har opnået repræsentation i kommunalbestyrelsen, men har fået mindre end 100 stemmer og dermed ikke er blevet berettiget til partistøtte. Indenrigs- og Sundhedsministeriet anser det for hensigtsmæssigt, at denne situation fremadrettet afværges.

2.1.4. Den foreslåede ordning

De foreslåede ændringer af partistøttelovens §§ 2-4, hvorefter bundgrænserne for modtagelse af partistøtte hæves, vil medføre følgende:

Et parti, en kandidat uden for partierne eller en kandidatliste, der har opnået repræsentation i Folketinget, regionsrådet eller kommunalbestyrelsen ved et valg, vil i alle tilfælde være berettiget til partistøtte.

Et parti, der ikke opnår repræsentation ved et folketingsvalg, vil være berettiget til partistøtte, hvis partiet opnår et antal stemmer, der mindst svarer til 3,2/175 af samtlige gyldige stemmer ved valget. Det betyder, at partiet har fået et antal stemmer, der mindst svarer til 80 pct. af fire mandater.

Et parti, der ikke opnår repræsentation ved et folketingsvalg, vil være berettiget til partistøtte, hvis partiet opnår et antal stemmer, der mindst svarer til 2/175 af samtlige gyldige stemmer ved valget (svarende til to mandater), og ved det senest afholdte valg til kommunalbestyrelser og regionsråd før folketingsvalget opnåede repræsentation i mindst et regionsråd eller mindst tre kommunalbestyrelser.

En kandidat uden for partierne, der ikke opnår repræsentation ved et folketingvalg, vil være berettiget til partistøtte, hvis kandidaten opnår et antal stemmer, der mindst svarer til 0,8/175 af samtlige gyldige stemmer ved valget. Det betyder, at kandidaten har fået et antal stemmer, der mindst svarer til 80 pct. af et mandat.

En kandidatliste, der ikke opnår repræsentation ved et regionsrådsvalg, vil være berettiget til partistøtte, hvis kandidatlisten opnår et antal stemmer, der mindst svarer til 0,8/41 af samtlige gyldige stemmer ved valget. Det betyder, at kandidatlisten har fået et antal stemmer, der mindst svarer til 80 pct. af et mandat.

En kandidatliste, der ikke opnår repræsentation ved et regionsrådsvalg, og som har indgået listeforbund, vil være berettiget til partistøtte, hvis listeforbundet får et antal stemmer, der mindst svarer til 0,8/41 af samtlige gyldige stemmer ved valget. Det betyder, at listeforbundet har fået et antal stemmer, der mindst svarer til 80 pct. af et mandat.

En kandidatliste, der ikke opnår repræsentation ved et kommunalbestyrelsesvalg, vil være berettiget til partistøtte, hvis kandidatlisten opnår et antal stemmer, der mindst svarer til 4/5 af samtlige gyldige stemmer ved valget delt med kommunalbestyrelsens medlemstal. Det betyder, at kandidatlisten har fået et antal stemmer, der mindst svarer til 80 pct. af et mandat.

En kandidatliste, der ikke opnår repræsentation ved et kommunalbestyrelsesvalg, og som har indgået listeforbund, vil være berettiget til partistøtte, hvis listeforbundet får et antal stemmer, der mindst svarer til 4/5 af samtlige gyldige stemmer ved valget delt med kommunalbestyrelsens medlemstal. Det betyder, at listeforbundet har fået et antal stemmer, der mindst svarer til 80 pct. af et mandat.

For nærmere om de foreslåede bundgrænser for offentlig partistøtte henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, 4 og 6, og bemærkningerne hertil.

2.2. Ny indberetning af tilskud til visse folketingskandidater og kredsorganisationer

2.2.1. Gældende ret

Partistøtteloven regulerer betingelserne for modtagelse af offentlig partistøtte, herunder indberetning af og åbenhed om private tilskud. Regler om indberetning af og åbenhed om private tilskud til partiernes folketingskandidater og kredsorganisationer findes i partistøttelovens § 10 b.

2.2.1.1. Tilskud til partiets kredsorganisationer

Det følger af partistøttelovens § 10 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., at udbetaling af tilskud på grundlag af deltagelse i det senest afholdte regionsrådsvalg er betinget af, at tilskudsmodtageren (den regionale kandidatliste) har indsendt en erklæring til regionsrådet med oplysning om, hvorvidt tilskudsmodtageren i det foregående kalenderår fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. Såfremt dette er tilfældet, skal tilskudsyderens navn og adresse oplyses i erklæringen. Beløbsgrænsen på 20.000 kr. reguleres årligt og er i 2023 på 22.800 kr., jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1287 af 8. september 2022 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2023.

Erklæringen skal derudover indeholde oplysning om eventuelle anonyme tilskud, som kandidatlisten har modtaget i det foregående år. Der er forbud for regionale og kommunale kandidatlister mod at modtage anonyme tilskud over beløbsgrænsen, jf. partiregnskabslovens § 2 a, stk. 1. Hvis en kandidatliste modtager et anonymt tilskud over beløbsgrænsen, skal kandidatlisten returnere tilskuddet til tilskudsyderen. Hvis tilskuddet ikke kan returneres til tilskudsyderen, skal tilskuddet overføres til en konto hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. partiregnskabslovens § 2, stk. 2. Erklæringen skal på denne baggrund indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle modtagne anonyme tilskud og oplysning om den samlede størrelse af de anonyme tilskud, der er returneret til tilskudsyder henholdsvis overført til en konto hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. partistøttelovens § 10 b, stk. 1, 3. pkt.

Hvis tilskudsmodtageren er den regionale organisation for et parti, der pr. 1. august i det seneste regionale valgår var opstillingsberettiget til folketingsvalg, skal oplysningerne i erklæringen om private og anonyme tilskud tillige omfatte partiets øvrige organisationer, herunder kredsorganisationer, beliggende i vedkommende region, bortset fra partiets kommuneorganisationer og eventuelle lokale partiorganisationer i vedkommende kommuner, jf. partistøttelovens § 10 b, stk. 2, jf. stk. 1.

Reglerne om tilskud til partiets kredsorganisationer blev ændret ved lov nr. 712 af 8. juni 2017. Om baggrunden for formuleringen af partistøttelovens § 10 b, stk. 2, der er beskrevet ovenfor, henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget bag den nævnte ændringslov, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 198 som fremsat, hvoraf fremgår:

"Definitionen heraf foreslås med lovforslaget ændret til at omfatte partiets øvrige organisationer, herunder kredsorganisationer, beliggende i vedkommende region, bortset fra partiets kommuneorganisationer og eventuelle lokale partiorganisationer i vedkommende kommuner, der som hidtil vil være omfattet af kommunale kandidatlisters indberetningspligt for private tilskud over 20.000 kr., jf. partistøttelovens § 11 d, stk. 2. Der er tale om en præcisering i overensstemmelse med, hvad der følger af gældende ret. Alle kredsorganisationer, der opstiller kandidater til folketingsvalg, vil således fortsat være omfattet af de regionale kandidatlisters indberetningspligt. Herved sikres, at den foreslåede indberetningspligt kombineret med en offentliggørelsesordning omfatter alle niveauer i partierne. "

Erklæringerne om private og anonyme tilskud skal indsendes til regionsrådet inden udgangen af det kalenderår, hvor der ønskes udbetalt tilskud, jf. partistøttelovens § 8, stk. 1, og § 10 b, stk. 1, 4. pkt. Det er oplysninger om private og anonyme tilskud, der er modtaget i det foregående år, der skal oplyses. Ved ansøgning om partistøtte for f.eks. 2023 skal erklæringen således indeholde oplysning om private og anonyme tilskud modtaget i 2022.

Regionsrådet offentliggør på regionens hjemmeside inden for en rimelig frist efter modtagelsen heraf erklæringerne om private og anonyme tilskud, jf. partistøttelovens § 10 b, stk. 7. Erklæringerne med oplysninger om private og anonyme tilskud modtaget i 2022 vil således løbende blive offentliggjort i 2023.

2.2.1.2. Tilskud til kandidater, der opstiller til folketingsvalg og/eller regionsrådsvalg og eventuelt kommunalbestyrelsesvalg

Det følger af partistøttelovens § 10 b, stk. 3, at udbetaling af tilskud på grundlag af deltagelse i det senest afholdte regionsrådsvalg er betinget af, at tilskudsmodtageren (den regionale kandidatliste) har indsendt en erklæring til regionsrådet med oplysning om, hvorvidt kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til regionsrådsvalg, fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger beløbsgrænsen. Er dette tilfældet, skal tilskudsyderens navn og adresse oplyses. Derudover skal det oplyses, hvilken kandidat tilskuddet er ydet til. Erklæringen skal desuden indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af de kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til regionsrådsvalg. Der er ikke forbud for kandidater mod at modtage anonyme tilskud. Erklæringen skal omfatte samtlige kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til regionsrådsvalg, og erklæringen skal indeholde oplysning herom.

Hvis tilskudsmodtageren er den regionale organisation for et parti, der pr. 1. august i det seneste regionale valgår var opstillingsberettiget til folketingsvalg, skal oplysningerne om private og anonyme tilskud til kandidater tillige omfatte samtlige kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren (partiet) til folketingsvalg, jf. partistøttelovens § 10 b, stk. 4, jf. stk. 3.

Hvis en kandidat, der opstiller for tilskudsmodtageren til regionsrådsvalg eller folketingsvalg, tillige opstiller til kommunalbestyrelsesvalg, skal erklæringen om private og anonyme tilskud til kandidater tillige omfatte det eller de tilskud, kandidaten har modtaget til brug for kommunalbestyrelsesvalget, jf. partistøttelovens § 10 b, stk. 5, og § 11 d, stk. 4, jf. stk. 3.

Kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til regionsrådsvalg eller folketingsvalg og eventuelt tillige til kommunalbestyrelsesvalg, skal efter anmodning fra tilskudsmodtageren inden for en af tilskudsmodtageren fastsat frist indberette oplysninger om de modtagne tilskud, der skal afgives erklæring om, til tilskudsmodtageren, jf. partistøttelovens § 10 b, stk. 6, jf. stk. 3-5.

Erklæringerne om private og anonyme tilskud til kandidater skal indsendes til regionsrådet inden udgangen af det kalenderår, hvor der ønskes udbetalt tilskud, jf. partistøttelovens § 8, stk. 1, og § 10 b, stk. 3, 5. pkt. Det er oplysninger om private og anonyme tilskud, der er modtaget i det foregående år, der skal oplyses. Ved ansøgning om partistøtte for f.eks. 2023 skal erklæringen således indeholde oplysning om private og anonyme tilskud modtaget i 2022.

Regionsrådet offentliggør på regionens hjemmeside inden for en rimelig frist efter modtagelsen heraf erklæringerne om private og anonyme tilskud, jf. partistøttelovens § 10 b, stk. 7. Erklæringerne med oplysninger om private og anonyme tilskud modtaget i 2022 vil således løbende blive offentliggjort i 2023.

Bestemmelserne om indberetning og offentliggørelse af tilskud til kandidater blev indført ved lov nr. 712 af 8. juni 2017. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget bag lov nr. 712 af 8. juni 2017, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 198 som fremsat, fremgår bl.a. følgende:

"Det foreslås på denne baggrund, at ved tilskud over beløbsgrænsen på 20.000 kr. til kandidater, der er opstillet for partiet til regionsrådsvalg, skal navn og adresse på tilskudsyder samt navn på tilskudsmodtager (kandidaten) indberettes til regionsrådet, og ved tilskud til kandidater, der er opstillet for partiet til kommunalbestyrelsesvalg, skal navn og adresse på tilskudsyder samt navn på tilskudsmodtager (kandidaten) indberettes til kommunalbestyrelsen. For så vidt angår kandidater, der er opstillet for partiet til folketingsvalg, hvilket sker i en eller flere opstillingskredse i en storkreds, foreslås det, at indberetningspligten håndteres af den kandidatliste, der stiller op til valget af regionsråd for den region, storkredsen ligger i. Da opstillingskredsene ikke er helt sammenfaldende med kommuneinddelingen, og da en opstillingskreds godt kan bestå af flere kommuner, vil indberetningspligten for folketingskandidater ikke kunne håndteres af en kommunal kandidatliste. Endvidere forekommer det ikke hensigtsmæssigt, at indberetningspligten håndteres af partiernes landsorganisation, eftersom private tilskud til partiernes kredsorganisationer i de enkelte opstillingskredse efter gældende ret allerede er omfattet af den indberetningsforpligtelse, der gælder for regionale kandidatlister, jf. partistøttelovens § 10 b, stk. 2, og da en indberetningspligt til partiernes landsorganisationer af private tilskud til folketingskandidater ville udvide partiernes regnskabspligt. Det foreslås på denne baggrund, at ved tilskud over beløbsgrænsen på 20.000 kr. til kandidater, der er opstillet for partiet til folketingsvalg, skal navn og adresse på tilskudsyder samt navn på tilskudsmodtager (kandidaten) indberettes af den regionale kandidatliste til regionsrådet. Regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen offentliggør de erklæringer, der er modtaget, og som indeholder ovennævnte oplysninger, på regionens henholdsvis kommunens hjemmeside. "

2.2.1.3. Tilskud til kandidater, der kun opstiller til kommunalbestyrelsesvalg

Det følger af partistøttelovens § 11 d, stk. 3, at udbetaling af tilskud på grundlag af deltagelse i det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg er betinget af, at tilskudsmodtageren (den kommunale kandidatliste) har indsendt en erklæring til kommunalbestyrelsen med oplysning om, hvorvidt kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til kommunalbestyrelsesvalg, fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger beløbsgrænsen. Er dette tilfældet, skal tilskudsyderens navn og adresse oplyses, ligesom det skal oplyses, hvilken kandidat tilskuddet er ydet til. Erklæringen skal desuden indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af de kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til kommunalbestyrelsesvalg. Der er ikke forbud for kandidater mod at modtage anonyme tilskud. Erklæringen skal omfatte samtlige kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til kommunalbestyrelsesvalg, og erklæringen skal indeholde oplysning herom.

Hvis en kandidat, der opstiller for tilskudsmodtageren til kommunalbestyrelsesvalg, tillige opstiller til regionsrådsvalg eller folketingsvalg, skal ovennævnte erklæring ikke omfatte det eller de tilskud, kandidaten har modtaget, da disse tilskud i stedet skal indberettes regionalt, jf. partistøttelovens § 11 d, stk. 4, jf. § 10 b, stk. 3, jf. stk. 5. Se nærmere afsnit 2.2.1.2.

Kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til kommunalbestyrelsesvalg, skal efter anmodning fra tilskudsmodtageren inden for en af tilskudsmodtageren fastsat frist indberette oplysninger om de modtagne tilskud, der skal afgives erklæring om til tilskudsmodtageren, jf. partistøttelovens § 11 d, stk. 5, jf. stk. 3 og 4.

Erklæringen om private og anonyme tilskud til kandidater indsendes til kommunalbestyrelsen inden udgangen af det kalenderår, hvor der ønskes udbetalt tilskud, jf. partistøttelovens § 11, stk. 1, og § 11 d, stk. 3, 5. pkt. Det er oplysninger om private og anonyme tilskud, der er modtaget i det foregående år, der skal oplyses. Ved ansøgning om partistøtte for f.eks. 2023 skal erklæringen således indeholde oplysning om private og anonyme tilskud modtaget i 2022.

Kommunalbestyrelsen offentliggør på kommunens hjemmeside inden for en rimelig frist efter modtagelsen heraf erklæringerne om private og anonyme tilskud, jf. partistøttelovens § 11 d, stk. 6. Erklæringerne med oplysninger om private og anonyme tilskud modtaget i 2022 vil således løbende blive offentliggjort i 2023.

2.2.1.4. Opsummering af indberetning af tilskud til kandidater

Tilskud til kandidater, der alene opstiller for et parti til folketingsvalg, skal indberettes regionalt af kandidatlisten ved ansøgning om regional partistøtte, og erklæringen herom offentliggøres på regionens hjemmeside. Se mere herom afsnit 2.2.1.2.

Tilskud til kandidater, der alene opstiller for en kandidatliste til regionsrådsvalg, skal indberettes regionalt af kandidatlisten ved ansøgning om regional partistøtte, og erklæringen herom offentliggøres på regionens hjemmeside. Se mere herom afsnit 2.2.1.2.

Tilskud til kandidater, der opstiller for et parti til folketingsvalg og for en kandidatliste til regionsrådsvalg, skal indberettes regionalt af kandidatlisten ved ansøgning om regional partistøtte, og erklæringen herom offentliggøres på regionens hjemmeside. Tilsvarende gør sig gældende for kandidater, der opstiller til folketingsvalg og/eller regionsrådsvalg og tillige opstiller til kommunalbestyrelsesvalg. Se mere herom afsnit 2.2.1.2.

Tilskud til kandidater, der alene opstiller for en kandidatliste til kommunalbestyrelsesvalg, skal indberettes kommunalt af kandidatlisten ved ansøgning om kommunal partistøtte, og erklæringen herom offentliggøres på kommunens hjemmeside. Se mere herom afsnit 2.2.1.3.

2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Lovforslaget hæver bundgrænserne for modtagelse af offentlig partistøtte, hvilket medfører, at færre partier og kandidatlister fremover bliver berettiget til partistøtte.

Som det fremgår af afsnittet om gældende ret, er det alene kandidatlister, der er berettiget til og ansøger om partistøtte, som skal indberette oplysninger om private tilskud m.v. modtaget af listen selv, opstillede kandidater og i visse tilfælde partiets øvrige organisationer. Oplysninger om private tilskud til regionale og kommunale kandidatlister, herunder tilskud til kredsorganisationer, regionale, kommunale og lokale niveauer i de politiske partier, samt tilskud til kandidater, der opstiller for et parti eller en kandidatliste, indberettes således ved kandidatlistens ansøgning om partistøtte. Kandidatlister, der ikke er berettiget til partistøtte eller ikke ansøger om partistøtte, skal derfor ikke indberette disse oplysninger om private tilskud m.v. De hævede bundgrænser for partistøtte betyder, at der fremover vil være færre kandidatlister, der kan ansøge om partistøtte og dermed skal indberette oplysninger om bl.a. private tilskud. De hævede bundgrænser vil derfor isoleret set medføre mindre åbenhed om private tilskud til kandidatlister og de dele af partiet, herunder opstillede kandidater, som kandidatlisten skal indberette oplysninger om.

Konkret vil de hævede bundgrænser isoleret set betyde, at hvis en regional kandidatliste, der er den regionale organisation for et parti, der pr. 1. august i det seneste regionale valgår var opstillingsberettiget til folketingsvalg, ikke er berettiget til regional partistøtte, skal oplysninger om private tilskud til følgende dele af partiet efter de gældende regler ikke indberettes og offentliggøres: 1) den regionale kandidatliste, 2) partiets øvrige organisationer, herunder kredsorganisationer, beliggende i vedkommende region, 3) kandidater, der opstiller for partiet til folketingsvalg, 4) kandidater, der opstiller for kandidatlisten til regionsrådsvalg, og 5) kandidater, der opstiller for partiet/kandidatlisten til folketingsvalg og/eller regionsrådsvalg og tillige kommunalbestyrelsesvalg.

De hævede bundgrænser vil derudover betyde, at øvrige regionale og kommunale kandidatlister, der ikke er berettiget til partistøtte, ikke skal indberette oplysninger om private tilskud modtaget af kandidatlisten selv, opstillede kandidater og de øvrige led af partiet, der er omfattet af kandidatlistens indberetningspligt.

Det bemærkes imidlertid, at kandidatlister, der har deltaget i det senest afholdte regionsrådsvalg og/eller kommunalbestyrelsesvalg og i dag ikke ansøger om partistøtte eller ikke er berettiget til partistøtte, ikke skal indberette oplysninger om private tilskud. Det accepteres således allerede i dag, at det ikke er samtlige kandidatlister og kandidater, der skal indberette oplysninger om private tilskud m.v., men at der er en nedre grænse, som er sammenfaldende med, hvornår listen er berettiget til partistøtte.

Den mindre åbenhed er en utilsigtet konsekvens af forslaget fra Udvalget for Forretningsordenen om at hæve bundgrænserne for offentlig partistøtte. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derfor overvejet, hvordan denne utilsigtede - og uønskede - konsekvens kan imødegås.

Indberetnings- og offentliggørelsespligten for tilskud til opstillede kandidater blev indført som opfølgning på et af elementerne i den politiske forligsaftale om øget åbenhed om den private økonomiske støtte til de politiske partier, der blev indgået mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet den 1. februar 2017. Elementet i forligsaftalen har følgende ordlyd:

"Der indføres regler, der sikrer åbenhed om private bidrag, der ydes til alle niveauer i partierne og til enkeltkandidater. I dag skal private bidrag over beløbsgrænsen på 20.000 kr., der ydes til partiernes landsorganisationer, fremgå af landsorganisationens partiregnskab, som offentliggøres på Folketingets hjemmeside. Bidrag over beløbsgrænsen på 20.000 kr., der ydes til en regional eller kommunal kandidatliste, en regional, kommunal eller lokal partiforening eller en kredsforening skal indberettes til kommunen eller regionen i forbindelse med, at der ansøges om offentlig partistøtte, men offentliggøres ikke. Det laves der med forligsaftalen om på, idet disse indberetninger af bidrag over beløbsgrænsen på 20.000 kr. fremover vil være genstand for offentliggørelse. Bidrag over beløbsgrænsen på 20.000 kr. til enkeltkandidater vil som noget helt nyt blive omfattet af en indberetnings- og offentliggørelsespligt. "

For så vidt angår kandidater, der opstiller for partiet til folketingsvalg, hvilket sker i en eller flere opstillingskredse i en storkreds, blev det indført, at indberetningspligten håndteres af den kandidatliste, der stiller op til regionsrådsvalg for den region, storkredsen ligger i. Baggrunden for, at indberetningspligten for tilskud til folketingskandidater for et parti blev lagt hos den regionale kandidatliste, var bl.a., at indberetningspligten for private tilskud til partiernes kredsorganisationer i de enkelte opstillingskredse allerede var omfattet af de regionale kandidatlisters indberetningsforpligtelse. Derfor blev det ikke fundet hensigtsmæssigt, at indberetningspligten blev håndteret af partiernes landsorganisation. Derudover ville en indberetningspligt til partiernes landsorganisationer af private tilskud til folketingskandidater udvide partiernes regnskabspligt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af ovenstående overvejet, om der bør indføres en generel indberetningspligt for regionale og kommunale kandidatlister, således at alle kandidatlister, der har været opstillet til det senest afholdte regionsrådsvalg henholdsvis kommunalbestyrelsesvalg, fremover skal indberette oplysninger om private tilskud, uanset om kandidatlisten er berettiget til partistøtte. Denne indberetningspligt ville fortsat skulle omfatte opstillede kandidater og alle dele af partiet, der er omfattet af kandidatlistens indberetningspligt. Ministeriet har på den ene side overvejet hensynet til den øgede åbenhed, som en indberetningspligt, der er uafhængig af partistøtten, vil medføre. På den anden side har ministeriet overvejet hensynet til den administrative merbelastning, som indførelsen af en sådan indberetningspligt vil betyde for især de mindre kandidatlister, herunder de kandidatlister, der ikke efter de gældende regler er berettiget til partistøtte, og for enkeltkandidaterne. En sådan indberetningspligt ville medføre et unødvendigt bureaukrati, der efter ministeriets opfattelse ikke står mål med den øgede åbenhed, pligten ville medføre. Ministeriet bemærker desuden, at de politiske partier er meget forskelligt organiseret på regionalt og lokalt plan, og at det politiske arbejde i flere sammenhænge hviler på frivilligt, ulønnet grundlag. Det foreslås derfor ikke at indføre en indberetningspligt for regionale og kommunale kandidatlister, der ikke er berettiget til partistøtte.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder i stedet, at der bør indføres en indberetningspligt for partiernes kredsorganisationer og folketingskandidater, således at organisationerne og kandidaterne i visse tilfælde selv skal indberette oplysninger om private tilskud direkte til regionsrådet. Ministeriet finder, at denne indberetningspligt alene skal gælde i de tilfælde, hvor oplysningerne ikke efter de gældende regler skal indberettes af den regionale kandidatliste ved ansøgning om regional partistøtte. Hvis den regionale kandidatliste således er den regionale organisation for et parti, der pr. 1. august i det seneste regionale valgår var opstillingsberettiget til folketingsvalg, og kandidatlisten ikke bliver berettiget til partistøtte eller ikke ansøger om partistøtte, vil det være partiets kredsorganisationer og folketingskandidater, der selv skal indberette oplysningerne om private tilskud. Tilsvarende vil gøre sig gældende, hvis det pågældende parti ikke stillede op til regionsrådsvalget eller ikke har en regional organisation. Hvis den regionale kandidatliste derimod er berettiget til og ansøger om regional partistøtte, skal kandidatlisten fortsat indberette oplysninger om private tilskud til kredsorganisationer og folketingskandidater m.v. Derudover ændres der ikke ved det forhold, at regionale kandidatlister, der ikke er berettiget til eller ikke ansøger om partistøtte, fortsat ikke skal indberette oplysninger om private tilskud m.v., der er modtaget af kandidatlisten m.v.

Med denne ordning føres den gældende ordning således videre for de regionale kandidatlister, der er berettiget til og ansøger om regional partistøtte, og der foreslås ingen ændringer i kandidatlisternes indberetningspligt. Der er således alene tale om en ny ordning for kredsorganisationer og folketingskandidater i de tilfælde, hvor partiet ikke har en regional kandidatliste, der har deltaget i regionsrådsvalg, eller hvor den regionale kandidatliste ikke ansøger om eller ikke er berettiget til partistøtte. Med denne ordning vil tilskud til kredsorganisationer og folketingskandidater fortsat blive offentliggjort på regionernes hjemmesider. Hvis der indføres en indberetningspligt for både kredsorganisationer og folketingskandidater i de tilfælde, hvor den regionale kandidatliste ikke ansøger om partistøtte, sikres det således, at der fortsat er åbenhed om tilskud til kredsorganisationer og folketingskandidater, og at åbenheden er forankret samme sted som i dag.

Efter en samlet afvejning finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet det hensigtsmæssigt at lade den gældende indberetningspligt fortsat være gældende for regionale kandidatlister kombineret med en indberetningspligt for partiets kredsorganisationer og folketingskandidater. Partiernes kredsorganisationer og folketingskandidater skal dermed fremover selv indberette oplysninger om private tilskud direkte til regionsrådet, hvis partiets kandidatliste i regionen ikke ansøger om regional partistøtte eller ikke er berettiget til partistøtte. En sådan model vil efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse medføre færrest mulige indgreb i den gældende indberetningsordning og samtidig sikre samme grad af åbenhed, som der er i dag. Se nærmere nedenfor i afsnit 2.2.3.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i forlængelse af ovenstående overvejet, om offentliggørelse af navn og adresse på private tilskudsydere, der har ydet tilskud over beløbsgrænsen til et partis kredsorganisation eller en folketingskandidat, kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.

En oplysning om, at en person har ydet tilskud til et partis kredsorganisation eller en folketingskandidat, er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse en følsom personoplysning om den pågældendes politiske overbevisning, der som udgangspunkt er omfattet af behandlingsforbuddet i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1. Dette gælder, uanset at det ikke nødvendigvis er udtryk for, at den pågældende person vil stemme på det parti, som kredsorganisationen eller kandidaten tilhører.

Følsomme personoplysninger, herunder oplysninger om politisk overbevisning, kan dog lovligt behandles, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g. Der henvises tillige til databeskyttelseslovens § 7, stk. 4.

Med loven pålægges kredsorganisationer og folketingskandidater i nogle tilfælde at videreformidle navn og adresse på tilskudsydere til regionsrådet, og regionsrådet pålægges at offentliggøre disse oplysninger. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at denne offentliggørelse af navn og adresse på tilskudsydere er nødvendig af hensyn til den væsentlige samfundsinteresse at sikre offentlighed om de private tilskud, som kredsorganisationer og folketingskandidater modtager, således at offentligheden kan vurdere, om partiets politik påvirkes heraf, og der dermed sikres en større grad af demokratisk kontrol med partierne og de folkevalgte. En sådan demokratisk kontrol kan ikke sikres uden offentliggørelsen af navn og adresse på tilskudsydere. Ordningen er således i medfør af retsstatsprincippet et led i at modvirke korruption eller anden utilbørlig påvirkning. Personer, der ikke ønsker en sådan offentliggørelse, kan vælge at give tilskud under beløbsgrænsen eller undlade at give tilskud til kredsorganisationer eller folketingskandidater.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder på den baggrund, at offentliggørelsen vil falde inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g.

Det fremgår af vejledning nr. 9338 af 9. juni 2020 om visse spørgsmål vedrørende partistøtte i afsnit 4.1.1., at hvor særlige omstændigheder gør sig gældende, og en fysisk person på grund af disse særlige omstændigheder ikke ønsker at blive anført med privatadresse i regnskabet henholdsvis erklæringen, kan partiet, kandidatlisten eller kandidaten oplyse navn på tilskudsyderen i kombination med en anden adresse, der sikrer en korrekt og entydig identifikation af tilskudsyderen, f.eks. adressen på et arbejdssted.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det - efter opfordring fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen - at hæve bundgrænsen for offentlig partistøtte, jf. afsnit 2.1.4. Dette har isoleret set den utilsigtede konsekvens, at der fremover vil være mindre åbenhed om private tilskud m.v. til kandidater og kandidatlister.

Det foreslås på den baggrund, at private tilskud over beløbsgrænsen til partiernes kredsorganisationer fortsat skal indberettes af den regionale kandidatliste, hvis kandidatlisten er berettiget til og ansøger om partistøtte. Hvis kandidatlisten ikke var opstillet ved det seneste regionsrådsvalg, ikke er berettiget til regional partistøtte eller ikke ansøger om regional partistøtte, vil partiets kredsorganisationer frem over selv skulle indberette oplysninger om private tilskud direkte til regionsrådet. Tilsvarende gælder, hvis partiet ikke har en regional organisation. Oplysningerne om private tilskud til kredsorganisationer offentliggøres på regionens hjemmeside.

Der foreslås i den forbindelse en forenkling af beskrivelsen af partiets organisationer, der fremgår af den gældende partistøttelovs § 10 b, stk. 2. I bestemmelsen beskrives disse som "partiets øvrige organisationer, herunder kredsorganisationer, beliggende i vedkommende region, bortset fra partiets kommuneorganisationer og eventuelle lokale partiorganisationer i vedkommende kommuner". Forenklingen består i, at de pågældende organisationer fremover omtales som partiets kredsorganisationer. Med betegnelsen kredsorganisation menes den organisation i partiet, der opstiller kandidater til folketingsvalg. Det foreslås således, at partistøttelovgivningen fremover opererer med følgende begreber: 1) partiets landsorganisation, 2) partiets kredsorganisationer, 3) regionale kandidatlister, 4) kommunale kandidatlister og 5) partiets kommuneorganisationer og eventuelle lokale organisationer i vedkommende kommune. Der er tale om en sproglig forenkling af det, der følger af gældende ret. Alle niveauer af partierne vil således fortsat være omfattet af en indberetningspligt kombineret med en offentliggørelsesordning.

Kredsorganisationen er med den foreslåede indberetningspligt alene forpligtet til at indberette oplysninger om tilskud for kalenderår, hvor den regionale kandidatliste ikke er opstillet til regionsrådsvalget, ikke er berettiget til eller ikke ansøger om regional partistøtte, eller hvis partiet ikke har en regional kandidatliste, og hvor organisationen har modtaget et eller flere oplysningspligtige tilskud. Oplysningerne skal indsendes i en erklæring inden udgangen af det efterfølgende kalenderår til vedkommende regionsråd. Hvis en kredsorganisation således i 2025 har modtaget et eller flere oplysningspligtige tilskud - og den regionale kandidatliste ikke ansøger om partistøtte i 2026 - skal organisationen inden udgangen af 2026 indsende en erklæring med oplysning om modtagne private tilskud direkte til regionsrådet. Regionsrådet offentliggør erklæringerne på regionens hjemmeside inden for en rimelig frist efter modtagelsen.

Hvis et parti ikke har deltaget i folketingsvalget før det senest afholdte folketingsvalg, gælder indberetningspligten for tilskud modtaget i den resterende del af det kalenderår, hvor det folketingsvalg, som partiet deltager i, afholdes. Som eksempel kan nævnes, at hvis et parti deltager i et folketingsvalg, der afholdes den 6. oktober 2026, men ikke deltog i folketingsvalget den 1. november 2022, vil indberetningspligten for partiets kredsorganisationer gælde fra dagen efter valgdagen, dvs. den 7. oktober 2026. For kalenderåret 2026 vil den regionale kandidatliste eller kredsorganisation således være forpligtet til at indberette tilskud modtaget fra den 7. oktober 2026 til den 31. december 2026, og oplysningerne skal indsendes inden udgangen af 2027.

For nærmere om den foreslåede ordning vedrørende indberetning og offentliggørelse af tilskud til partiets kredsorganisationer m.v. henvises til lovforslagets § 2, nr. 12, der bl.a. indsætter partistøttelovens § 10 c, stk. 1 og 3-5, og bemærkningerne hertil.

Derudover foreslås, at private tilskud over beløbsgrænsen til kandidater, der opstiller for partiet til folketingsvalg, fortsat skal indberettes af den regionale kandidatliste, hvis kandidatlisten ansøger om partistøtte. Hvis kandidatlisten ikke var opstillet ved det seneste regionsrådsvalg, ikke er berettiget til eller ikke ansøger om regional partistøtte, eller hvis partiet ikke har en regional kandidatliste, vil partiets folketingskandidater frem over selv skulle indberette oplysninger om private tilskud direkte til regionsrådet. Kandidaten skal indberette oplysningerne til den region, hvori storkredsen, som kandidaten opstiller inden for, ligger. Det er alle tilskud, kandidaten har modtaget, herunder tilskud til brug for opstilling til regionsrådsvalg eller kommunalbestyrelsesvalg, der skal fremgå af erklæringen. Oplysningerne om private tilskud til folketingskandidater offentliggøres på regionens hjemmeside.

Tilskud til kandidater, der kun opstiller til regionsrådsvalg for en regional kandidatliste, skal fortsat alene indberettes af den regionale kandidatliste ved ansøgning om regional partistøtte og offentliggøres på regionens hjemmeside. Tilskud til kandidater, der kun opstiller til kommunalbestyrelsesvalg for en kommunal kandidatliste, skal fortsat alene indberettes af den kommunale kandidatliste ved ansøgning om kommunal partistøtte og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Tilskud til kandidater, der er opstillet til regionsrådsvalg og kommunalbestyrelsesvalg, skal fortsat alene indberettes af den regionale kandidatliste ved ansøgning om regional partistøtte.

Partiernes folketingskandidater er med den foreslåede indberetningspligt alene forpligtet til at indberette oplysninger om tilskud for kalenderår, hvor den regionale kandidatliste ikke ansøger om partistøtte, og hvor kandidaten har modtaget et eller flere oplysningspligtige tilskud. Oplysningerne skal indsendes i en erklæring inden udgangen af det efterfølgende kalenderår. Hvis en kandidat således i 2025 har modtaget et eller flere oplysningspligtige tilskud - og den regionale kandidatliste ikke ansøger om partistøtte i 2026 - skal kandidaten inden udgangen af 2026 indsende en erklæring med oplysning om modtagne private tilskud direkte til vedkommende regionsråd. Regionsrådet offentliggør erklæringerne på regionens hjemmeside inden for en rimelig frist efter modtagelsen.

Hvis et parti ikke har deltaget i folketingsvalget før det senest afholdte folketingsvalg, gælder indberetningspligten for tilskud modtaget af partiets folketingskandidater i den resterende del af det kalenderår, hvor det folketingsvalg, som partiet deltager i, afholdes. Som eksempel kan nævnes, at hvis et parti deltager i et folketingsvalg, der afholdes den 6. oktober 2026, men ikke deltog i folketingsvalget den 1. november 2022, vil indberetningspligten for partiets folketingskandidater gælde fra dagen efter valgdagen, dvs. den 7. oktober 2026. For kalenderåret 2026 vil den regionale kandidatliste eller kandidaterne således være forpligtet til at indberette tilskud modtaget fra den 7. oktober 2026 til den 31. december 2026, og oplysningerne skal indsendes inden udgangen af 2027.

For nærmere om den foreslåede ordning vedrørende indberetning og offentliggørelse af tilskud til opstillede folketingskandidater henvises til lovforslagets § 2, nr. 12, der bl.a. indsætter partistøttelovens § 10 c, stk. 2-5, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås at strafbelægge de nye erklæringer, der i visse tilfælde skal indsendes af partiernes kredsorganisationer og folketingskandidater, på samme måde som de øvrige erklæringer om private tilskud i partistøttelovgivningen. Den, der afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger i erklæringen om private tilskud, vil dermed kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Derudover foreslås det at straffe den manglende indsendelse af de nye erklæringer på samme måde, som det med lovforslaget foreslås at straffe den manglende indsendelse af regnskab fra partiernes landsorganisation. For nærmere om baggrunden for og overvejelserne herom henvises til afsnit 2.3.

For nærmere om straffebestemmelserne henvises til lovforslagets § 2, nr. 17-18, og bemærkningerne hertil.

De foreslåede ændringer er ikke til hinder for, at den regionale partiorganisation - også i de kalenderår, hvor den regionale kandidatliste ikke ansøger om regional partistøtte - indsamler de lovpligtige erklæringer om indberetningspligtige tilskud fra partiets kredsorganisationer og folketingskandidater og indsender disse samlet til regionen. Ligeledes kan kredsorganisationen, landsorganisationen eller andre af partiets organisationer forestå indsamling og indsendelse af de lovpligtige erklæringer fra både kredsorganisationerne og folketingskandidaterne i de år, hvor den regionale kandidatliste ikke ansøger om partistøtte. Opgaven kan også varetages af f.eks. partiets revisor. Ansvaret for, at erklæringerne - i de år, hvor den regionale kandidatliste ikke ansøger om regional partistøtte - bliver indberettet i overensstemmelse med loven, og for erklæringernes rigtighed ligger dog hos den enkelte kredsorganisation og kandidat.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil stille formularer til brug for erklæringerne om private og anonyme tilskud til rådighed for partiernes folketingskandidater og kredsorganisationer, der valgfrit kan benyttes. Det vil fremgå af formularerne, hvilke oplysninger der skal afgives i forbindelse med indberetningen.

2.3. Straf for manglende indsendelse af partiregnskab

2.3.1. Gældende ret

De gældende regler om indsendelse af partiregnskaber følger af partiregnskabslovens § 5 (lovbekendtgørelse nr. 139 af 7. februar 2019 om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber (partiregnskabsloven)).

Herefter skal partiets ledelse indsende en bekræftet kopi af partiregnskabet til Folketinget senest 12 måneder efter regnskabsårets afslutning. Folketinget fremlægger regnskabet til gennemsyn for offentligheden. I praksis offentliggør Folketinget partiernes regnskaber på sin hjemmeside.

Indholdet af regnskabet er reguleret i partiregnskabslovens § 3. Hvis et parti afgiver urigtigt eller mangelfuldt regnskab, straffes det med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. partiregnskabslovens § 6 a, stk. 2. Der er derimod ingen sanktionsmuligheder, hvis et parti indsender sit regnskab senere end fristen eller helt undlader at indsende regnskabet.

Efter partistøttelovens § 7 b, stk. 1, er udbetalingen af partistøtte til partier, der har været opstillet ved seneste afholdte valg til Folketinget, betinget af, at det seneste regnskab, partiet efter partiregnskabsloven er forpligtet til at aflægge, er indsendt til indenrigs- og sundhedsministeren, og at regnskabet indeholder de oplysninger, der kræves efter § 3 i partiregnskabsloven. Hvis partiet ikke indsender sit regnskab, kan det således ikke få udbetalt partistøtte.

2.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse er det et væsentligt element i at sikre åbenhed om private bidrag, at partiernes landsorganisationer indsender deres regnskaber til Folketinget, således at regnskaberne - og dermed private bidrag - kan offentliggøres. I dag er der ingen strafferetlig sanktion, hvis et parti undlader at indsende sit regnskab, men partiet kan ikke få udbetalt partistøtte, før regnskabet er indsendt.

I dag er alle partier, der er underlagt regnskabspligt, også berettiget til partistøtte, dog med undtagelse af Folkebevægelsen mod EU, som udelukkende har deltaget i Europa-Parlamentsvalg og derfor ikke får partistøtte. Hvis et parti får mindre end 1.000 stemmer ved et folketingsvalg, vil partiet være underlagt regnskabspligt uden at være berettiget til statslig partistøtte. Det sker sjældent - hvis overhovedet nogensinde - efter de gældende regler, at et parti bliver omfattet af regnskabspligten uden at blive berettiget til partistøtte, men det vil blive mere normalt med den øgede bundgrænse, der foreslås med dette lovforslag.

Partistøtten udgør et incitament til at udarbejde og indsende regnskabet i overensstemmelse med reglerne, da partiet ellers bliver udelukket fra at modtage støtten.

Partier, der ikke ønsker at få partistøtte, eller som ikke opfylder de øvrige krav til udbetaling af partistøtte, f.eks. fordi partiets erklæring om mindst afholdte udgifter til politisk arbejde for seneste kalenderår ikke er attesteret af en revisor, der er godkendt efter revisorloven, kan i princippet undlade at indsende regnskab, uden at dette har andre konsekvenser end tilbageholdelse af partistøtten. Partier, der kun opstiller ved Europa-Parlamentsvalg, er også underlagt regnskabspligt, men ikke berettiget til partistøtte, og der er ingen sanktionsmuligheder over for disse partier ved manglende indsendelse af regnskab.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets erfaring er, at langt de fleste partier indsender regnskabet i overensstemmelse med reglerne. Ministeriet er dog opmærksom på et konkret parti, der undlod at indsende regnskab for 2020 rettidigt, uden at det var muligt for ministeriet eller andre myndigheder at foretage sig noget. Ministeriet anser dette som en uhensigtsmæssig retstilstand.

Med den foreslåede ændring af bundgrænsen for offentlig partistøtte vil færre partier være berettiget til partistøtte. Det betyder, at endnu flere partier ikke vil have partistøtten som incitament til at indsende regnskab. Det er derfor ministeriets vurdering, at lovforslaget øger behovet for sanktionsmuligheder ved manglende indsendelse af partiregnskaber.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede § 6 a, stk. 3, i partiregnskabsloven vil medføre, at den, der undlader at indsende en bekræftet kopi af regnskabet for partiets landsorganisation til Folketinget inden for den frist, der er fastsat i partiregnskabslovens § 5, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Det er efter § 5 partiets ledelse, der er forpligtet til at indsende regnskab, og det vil derfor være ledelsen, der kan retsforfølges efter den foreslåede § 6 a, stk. 3, ved manglende indsendelse af partiregnskabet inden for fristen.

Fristen for indsendelse af partiregnskabet er senest 12 måneder efter regnskabsårets afslutning.

For nærmere om den foreslåede straf for manglende indsendelse af partiregnskab henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.4. Anordningshjemmel til ikraftsættelse af partistøtteloven for Færøerne

2.4.1. Gældende ret

Forslag til lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (partistøtteloven), L 80, blev fremsat den 11. november 1986, jf. Folketingstidende 1986-87 (1. samling), tillæg A, spalte 1509-1538, vedtaget ved tredjebehandlingen den 18. december 1986, jf. Folketingstidende 1986-87 (1. samling), tillæg F, spalte 4819-4820, og efterfølgende stadfæstet og kundgjort i Lovtidende som lov nr. 940 af 23. december 1986 om økonomisk støtte til politiske partier m.v. Partistøtteloven trådte i kraft den 1. januar 1987.

Partistøttelovens § 16 regulerer, at bestemmelserne i §§ 3, 4 og 8-12 ikke gælder for Færøerne og Grønland. Heri ligger, at lovens øvrige bestemmelser gælder for Færøerne og Grønland. Bestemmelserne i §§ 3, 4 og 8-12 vedrører partistøtte på grundlag af deltagelse i kommunale og regionale valg i Danmark. Tilsvarende gælder bl.a. partistøttelovens § 7 d, der blev indsat ved lov nr. 712 af 8. juni 2017, ikke for Færøerne, jf. § 4 i samme lov.

Derudover er der visse af partistøttelovens bestemmelser, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, men som ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Det gør sig gældende for partistøttelovens § 12 a, jf. lov nr. 712 af 8. juni 2017, og § 14 a, jf. lov nr. 457 af 7. juni 2001 og lov nr. 712 af 8. juni 2017.

Det betyder blandt andet, at visse af partistøttelovens bestemmelser, der efter deres indhold ikke har virkning for Færøerne og Grønland, formelt gælder for Færøerne og Grønland. Det gør sig blandt andet gældende for dele af lovens § 1, samt lovens §§ 7 b, 13 og 14, 2. pkt. Den del af lovens § 1, der slår fast, at lovens formål er at støtte det politiske arbejde på regionalt og kommunalt plan, har efter sit indhold ikke virkning for Færøerne og Grønland, eftersom bestemmelserne om partistøtte på grundlag af deltagelse i regionale og kommunale valg som ovenfor nævnt ikke gælder for Færøerne og Grønland. § 7 b har virkning for partier, der er omfattet af § 3 i partiregnskabsloven. Partiregnskabsloven gælder imidlertid ikke for Færøerne og Grønland, jf. partiregnskabslovens § 8. § 13 regulerer skatteforhold, men skatteområdet var på tidspunktet for partistøttelovens ikrafttræden overtaget af Færøerne som særanliggende. Det er på denne baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at partistøttelovens § 13 ikke har virkning for færøske partier og færøske kandidater uden for partierne. § 14, 2. pkt., hvorefter udgifterne til tilskud efter partistøttelovens §§ 3 og 4 på grundlag af deltagelse i regionale henholdsvis kommunale valg afholdes af henholdsvis regionerne og kommunerne, har heller ikke efter sit indhold virkning for Færøerne og Grønland, eftersom bestemmelserne om partistøtte på grundlag af deltagelse i regionale og kommunale valg som ovenfor nævnt ikke gælder for Færøerne og Grønland.

2.4.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet opmærksom på, at partistøtteloven ikke er blevet kundgjort på Færøerne. Det har givet ministeriet anledning til at overveje, hvorvidt der er et juridisk behov for, at partistøtteloven kundgøres på Færøerne for at have gyldighed på Færøerne.

Det følger af lov nr. 51 af 1. april 1896 om kundgørelse af love og anordninger på Færøerne, som var gældende, da partistøtteloven trådte i kraft i 1987, og af den nugældende lov nr. 735 af 6. december 1989 om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 10. august 2016, at love, der gælder på Færøerne, skal kundgøres i landsstyrets kundgørelsestidende for Færøerne for at få gyldighed på Færøerne. Der er således en fejl, at partistøtteloven ikke er blevet kundgjort for Færøerne.

Der er siden 1987 på baggrund af partistøtteloven blevet udbetalt statslig partistøtte til færøske partier, der har deltaget i folketingsvalg. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har været af den opfattelse, at ministeriet var såvel berettiget som forpligtet til at udbetale partistøtte til færøske partier, der havde deltaget i folketingsvalg, og som ansøgte om og opfyldte lovens betingelser for at modtage partistøtte.

Eftersom partistøtteloven ved en fejl ikke er blevet kundgjort for Færøerne, finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet det rigtigst ikke fortsat at udbetale partistøtte til partier og kandidater uden for partierne på Færøerne, før partistøtteloven er kundgjort på Færøerne, selvom der er bevillingsmæssig hjemmel til udbetaling af partistøtte. Baggrunden herfor er, at partistøtteloven både indeholder rettigheder og pligter for de færøske partier. Ved vedtagelsen af partistøtteloven har det været lovgivers intention, at alle lovens bestemmelser, der efter deres indhold gælder for Færøerne, faktisk skulle kundgøres og dermed gælde for Færøerne.

Der er flere af bestemmelserne i partistøtteloven, der efter deres indhold ikke har virkning for Færøerne, men som efter kundgørelse af partistøtteloven formelt vil gælde for Færøerne. Det er imidlertid ikke muligt at kundgøre partistøtteloven for Færøerne på en sådan måde, at man kun kundgør de bestemmelser, der efter deres indhold har virkning for Færøerne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det på denne baggrund ikke hensigtsmæssigt at kundgøre partistøtteloven for Færøerne. Derudover bør Færøernes hjemmestyre kunne have en politisk behandling heraf, inden partistøtteloven kundgøres på Færøerne.

På denne baggrund har Indenrigs- og Sundhedsministeriet overvejet alternative muligheder for at sikre den nødvendige hjemmel til, at de færøske partier og kandidater uden for partierne har ret til at modtage partistøtte.

Ved at indsætte en hjemmel i partistøtteloven til, at loven ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, de færøske forhold tilsiger, kan det sikres, at alene de bestemmelser, der er relevante for Færøerne, sættes i kraft, og at Færøerne forinden kan have en politisk behandling af spørgsmålet.

Det er regeringens hensigt at tage initiativ til en sådan kongelig anordning hurtigst muligt efter lovens vedtagelse, således at Indenrigs- og Sundhedsministeriet inden udgangen af 2023 efter ansøgning kan udbetale partistøtte til de færøske partier, der er berettiget hertil.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre territorialbestemmelsen i partistøttelovens § 16 med den virkning, at partistøtteloven ikke gælder for Færøerne, men at loven ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Den foreslåede ændring af partistøttelovens § 16 vil medføre, at partistøtteloven ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger, efter en politisk behandling i Færøernes hjemmestyre. Partier og kandidater uden for partierne på Færøerne vil først have mulighed for at få udbetalt partistøtte, når partistøtteloven ved kongelig anordning er sat helt eller delvis i kraft for Færøerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet foreslår en ordning, hvor det er muligt at ikraftsætte de dele af partistøtteloven, der vedrører partistøtte på grundlag af folketingsvalg på Færøerne, og som efter deres indhold har virkning for partier og kandidater uden for partierne på Færøerne.

For nærmere om de foreslåede ændringer vedrørende partistøttelovens gyldighed på Færøerne henvises til lovforslagets § 2, nr. 19 og 20, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget er det forventningen, at færre partier m.v. vil blive berettiget til offentlig partistøtte. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, regionerne og kommunerne vil dermed skulle behandle færre ansøgninger om partistøtte. Regionerne vil dog med lovforslaget modtage nye erklæringer fra partiernes kredsorganisationer og folketingskandidater i de tilfælde, hvor den regionale kandidatliste ikke ansøger om partistøtte, og organisationen henholdsvis kandidaten har modtaget oplysningspligtige private tilskud. Erklæringerne skal offentliggøres på regionens hjemmeside.

Ovenstående vil også betyde en besparelse i udbetalingen af den offentlige støtte. Ordningen skal gælde fra den 1. januar 2024, og lovforslaget vil derfor medføre en økonomisk besparelse for staten, regionerne og kommunerne fra og med 2024.

Det er ikke muligt præcist at opgøre besparelsen på langt sigt, da den vil afhænge af valgdeltagelsen ved kommende folketingsvalg, regionsrådsvalg og kommunalbestyrelsesvalg, og hvor mange partier m.v. der opstiller til de pågældende valg. Den offentlige partistøttesats, der reguleres årligt, har også betydning for besparelsen.

Med udgangspunkt i de seneste valgresultater (folketingsvalget den 1. november 2022 og kommunal- og regionalvalget den 16. november 2021) og de aktuelle partistøttesatser i 2023-niveau vil lovforslaget i 2024 - forudsat at alle berettigede partier m.v. ansøger om partistøtte - betyde en besparelse på 1,8 mio. kr. for staten, en besparelse på 0,6 mio. kr. for regionerne og en besparelse på 1,1 mio. kr. for kommunerne. Der vil således være en samlet besparelse på i alt 3,5 mio. kr. i 2023-niveau.

Lovforslaget giver dermed anledning til regulering af kommunernes og regionernes bloktilskud fra og med 2024.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser er forhandlet med kommunerne og regionerne.

Udvalget for Forretningsordenen har anført følgende om lovændringernes økonomiske konsekvenser i beretning nr. 18 om visse ændringer af ordningen for offentlig partistøtte:

"En offentlig besparelse er ikke Udvalget for Forretningsordenens hensigt med de nævnte ændringer. Udvalget finder det derfor ønskeligt, at det sparede beløb - eller et beløb skønsmæssigt svarende til det sparede - fremover afsættes som en bevilling til generel oplysning om valg m.v., alment demokratifremme i Danmark eller lignende formål, som kan disponeres nærmere efter beslutninger, som træffes i Folketingets regi. Udvalget forventer nærmere at tage stilling til udmøntningen af denne målsætning, når de ovennævnte ændringer er gennemført i lovgivning […]. "

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag (uden den del, der vedrører ikraftsættelse af partistøtteloven for Færøerne) har i perioden fra den 27. januar 2023 til den 24. februar 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Datatilsynet, De partier, der er opstillingsberettiget til Folketinget og/eller berettigede til statslig partistøtte og/eller var opstillet til seneste folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, KD - Kristendemokraterne, Folkebevægelsen mod EU, Moderaterne, Frie Grønne og Danmarksdemokraterne), Den Danske Dommerforening, DESA Dansk Erhvervssammenslutning, Det Centrale Handicapråd, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Forbrugerrådet Tænk, Forhandlingsfællesskabet, FSR - danske revisorer, Institut for Menneskerettigheder, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet (Institut for Statskundskab), Lokallisterne i Danmark, Netværket af Ungdomsråd (NAU), Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Statsadvokaten i København, Statsadvokaten i Viborg, Syddansk Universitet (Institut for Statskundskab), Transparency International Danmark, Vestre Landsret, Ældre Sagen, Østre Landsret, Aalborg Universitet (Institut for Politik og Samfund) og Aarhus Universitet (Institut for Statskundskab).

Den del af lovforslaget, der vedrører ikraftsættelse af paristøtteloven for Færøerne, har i perioden fra den 31. januar 2023 til den 28. februar 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

De partier på Færøerne, der er opstillingsberettiget til Folketinget og/eller berettigede til statslig partistøtte og/eller var opstillet til det seneste folketingsvalg (Fólkaflokkurin, Framsókn, Javnaðarflokkurin, Miðflokkurin, Sambandsflokkurin, Tjóðveldi) og Lagmandens kontor.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler er det forbudt for politiske partier, herunder regionale og kommunale kandidatlister, at modtage anonyme tilskud på over 20.000 kr.

Beløbet på 20.000 kr. reguleres årligt ved bekendtgørelse, jf. partiregnskabslovens § 5 a. I 2023 er beløbsgrænsen reguleret til 22.800 kr., jf. bekendtgørelse nr. 1287 af 8. september 2022 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2023.

Det foreslås, at »20.000 kr.« ændres til: »20.000 kr. (2017-niveau)« i partiregnskabslovens § 2 a, stk. 1, § 2 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., og § 3, stk. 2, 1. pkt.

Med den foreslåede bestemmelse fremgår det i lovteksten, at de 20.000 kr., der er angivet i de af bestemmelsen omfattede bestemmelser i partiregnskabsloven, udgør beløbet i 2017-niveau.

Formålet med ændringen er at gøre det mere gennemskueligt, at der foretages en årlig regulering af beløbet, samt at gøre det muligt at indsætte nye bestemmelser i loven med den samme beløbsgrænse.

Til nr. 2

Efter partiregnskabslovens § 6 a, stk. 1, straffes den, der overtræder lovens § 2 a, stk. 2, som indebærer, at et parti, herunder en regional eller kommunal kandidatliste, skal returnere anonyme tilskud over beløbsgrænsen inden 30 dage eller overføre dem til en konto hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Desuden straffes den, der afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 2 b, stk. 1 eller 2, eller § 3, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. På samme måde straffes den, der afgiver urigtig erklæring efter § 4, stk. 2, som kræver, at partiets ledelse skal underskrive regnskabet, og at regnskabet skal indeholde en erklæring om, at partiet ikke har haft andre indtægter end anført i regnskabet, jf. partiregnskabslovens § 6 a, stk. 2.

Det foreslås indsat efter stk. 2 som § 6 a, stk. 3, i partiregnskabsloven, at på samme måde straffes den, der undlader at indsende en bekræftet kopi af regnskabet til Folketinget inden for den frist, der er fastsat i § 5.

Det gøres dermed strafbart med bøde eller fængsel indtil 4 måneder at undlade at indsende en bekræftet kopi af regnskabet efter partiregnskabslovens § 5.

Det følger af partiregnskabslovens § 5, at det er partiets ledelse, der senest 12 måneder efter regnskabsårets afslutning indsender regnskabet til Folketinget. Det er derfor partiets ledelse, som kan idømmes straf for manglende overholdelse af § 5, jf. den foreslåede § 6 a, stk. 3.

Partiets ledelse er ligeledes tillagt ansvar efter partiregnskabslovens § 4, stk. 2. Det fremgår af forarbejderne til § 4, stk. 2, at regnskabet underskrives af partiets ledelse. Hvem der underskriver regnskabet, afgøres i øvrigt efter partiets vedtægter, jf. Folketingstidende 1989-90, tillæg A, spalte 4836. Den samme persongruppe, der anses som partiets ledelse efter § 4, stk. 2, udgør partiets ledelse efter § 5.

Formålet med ændringen er bl.a. at sikre, at også partier, som efter lovforslaget ikke længere vil være berettiget til partistøtte og dermed ikke på samme måde har incitament til at indsende regnskab, kan sanktioneres for manglende indlevering af partiregnskab.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 2, henvises til afsnit 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende § 2, stk. 2, i partistøtteloven har en kandidat, der har opstillet sig uden for partierne ved det seneste folketingvalg, ret til tilskud til sit politiske arbejde her i landet. Tilskuddet udgør årligt 22,30 kr. for hver stemme, kandidaten har fået ved valget. Beløbet reguleres årligt og udgør i 2023 35,75 kr., jf. lovens § 12 a og § 2 i bekendtgørelse nr. 1287 af 8. september 2022 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2023. Der ydes ikke tilskud til kandidater uden for partierne, der har fået mindre end 1.000 ved valget, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt., der henviser til § 2, stk. 3.

Med bestemmelsen foreslås »stk. 3« ændret til »stk. 4« i partistøttelovens § 2, stk. 2, 2. pkt.

Dette er en konsekvensændring som følge af det foreslåede nye § 2, stk. 4, i partistøtteloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, der vedrører bundgrænsen for ydelse af offentlig partistøtte til kandidater uden for partierne. Efter den foreslåede ordning vil der ikke gælde de samme bundgrænser for offentlig partistøtte til partier som for kandidater uden for partierne.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 2.

Til nr. 2

Efter den gældende § 2, stk. 3, i partistøtteloven ydes der ikke tilskud til partier og kandidater uden for partierne, der har fået færre end 1.000 stemmer ved det senest afholdte folketingsvalg.

Med lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås det, at den gældende § 2, stk. 3, i partistøtteloven ophæves og i stedet indsættes nye § 2, stk. 3 og 4, som skal regulere bundgrænsen for udbetaling af partistøtte.

Med den foreslåede § 2, stk. 3, i partistøtteloven ydes der alene tilskud til partier, der opfylder mindst én af betingelserne i nr. 1-3.

Efter den foreslåede § 2, stk. 3, nr. 1, ydes der tilskud, hvis partiet har opnået repræsentation i Folketinget ved det senest afholdte folketingsvalg.

Efter den foreslåede § 2, stk. 3, nr. 2, ydes der tilskud, hvis partiet ved det senest afholdte folketingsvalg har fået et antal stemmer, der mindst svarer til 3,2/175 af samtlige gyldige stemmer.

Efter den foreslåede § 2, stk. 3, nr. 3, ydes der tilskud, hvis partiet ved det senest afholdte folketingsvalg har fået et antal stemmer, der mindst svarer til 2/175 af samtlige gyldige stemmer, og ved det senest afholdte valg til kommunalbestyrelser og regionsråd før det senest afholdte folketingsvalg har opnået repræsentation i mindst 1 regionsråd eller mindst 3 kommunalbestyrelser.

Betingelsen om, at partiet opnåede den nævnte repræsentation i regionsråd henholdsvis kommunalbestyrelser ved det senest afholdte kommunal- og regionalvalg før det senest afholdte folketingsvalg, vil være opfyldt, såfremt en kandidatliste opstillet for partiet ifølge valgbestyrelsens opgørelse af valget, jf. kapitel 8 i lov om kommunale og regionale valg (lovbekendtgørelse nr. 295 af 7. marts 2022), opnåede mandat i mindst 1 regionsråd henholdsvis i mindst 3 kommunalbestyrelser. Betingelsen er opfyldt, uanset om den eller de valgte umiddelbart efter modtagelsen af valget udtræder af partiets kandidatliste.

Det har ikke betydning for vurderingen, at en kandidat for en kandidatliste, som har opnået repræsentation, efterfølgende viser sig ikke at være valgbar, jf. §§ 3-4 i lov om kommunale og regionale valg.

Hvis der indgives valgklage efter §§ 93 og 94 i lov om kommunale og regionale valg, som fører til en ændret endelig opgørelse af valget, er det den seneste opgørelse på tidspunktet for afgørelsen om udbetaling af partistøtte, som skal lægges til grund ved vurderingen af opfyldelsen af betingelsen. Det følger af almindelige formueretlige principper, at allerede udbetalt partistøtte på baggrund af en fejlagtig opgørelse, der senere ændres, ikke kan kræves tilbagebetalt. Såfremt partiet på baggrund af en fejlagtig opgørelse, der senere ændres, har fået udbetalt for lidt, vil partiet være berettiget til at få udbetalt det manglende beløb.

Afholdes et folketingsvalg i perioden efter et kommunal- og regionalvalg, men før valgperioden begynder den 1. januar i det følgende år, jf. § 6, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg, skal betingelsen også i den situation opgøres ud fra det senest afholdte kommunal- og regionalvalg i overensstemmelse med valgbestyrelsens opgørelse af valget efter kapitel 8 i lov om kommunale og regionale valg, dvs. selv om den nyvalgte kommunalbestyrelse eller det nyvalgte regionsråd endnu ikke er trådt i funktion. Det er ikke en betingelse, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om eventuelle valgklager.

Afholdes et folketingsvalg samme dag som et kommunalbestyrelses- og regionsrådsvalg, er det den opnåede repræsentation ved det samtidigt afholdte valg, der skal lægges til grund.

Det er ikke tilstrækkeligt, at partiet har fået valgt mindst 3 kommunalbestyrelsesmedlemmer i en eller to kommunalbestyrelser. Partiet skal ved valget opnå repræsentation i mindst 3 forskellige kommunalbestyrelser for at opfylde betingelsen.

Resultatet ved kommunal- og regionalvalg, som finder sted efter det senest afholdte folketingsvalg, er uden betydning for vurderingen af, om partiet opfylder betingelsen i den foreslåede § 2, stk. 3, nr. 3.

Det er endvidere uden betydning, om partiet efter afholdelsen af det senest afholdte kommunal- og regionalvalg før det senest afholdte folketingsvalg er blevet repræsenteret i flere eller færre regionsråd eller kommunalbestyrelser. Det ændrer således ikke på partistøtteberettigelsen efter den foreslåede § 2, stk. 3, nr. 3, hvis regionsrådsmedlemmer eller kommunalbestyrelsesmedlemmer efterfølgende forlader eller tilslutter sig partiet.

Med den foreslåede § 2, stk. 4, i partistøtteloven ydes der alene tilskud til kandidater uden for partierne, der opfylder mindst én af betingelserne i nr. 1 og 2.

Efter den foreslåede § 2, stk. 4, nr. 1, ydes der tilskud, hvis kandidaten har opnået repræsentation i Folketinget ved det senest afholdte folketingsvalg.

Efter den foreslåede § 2, stk. 4, nr. 2, ydes der tilskud, hvis kandidaten ved det senest afholdte folketingsvalg har fået et antal stemmer, der mindst svarer til 0,8/175 af samtlige gyldige stemmer.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 2, henvises til afsnit 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende § 3, stk. 1, i partistøtteloven har en kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte regionsrådsvalg, ret til tilskud til kandidatlistens politiske arbejde i regionen. Tilskuddet udgør årligt 2,50 kr. for hver stemme, kandidatlisten har fået ved valget, jf. dog stk. 2 og 3. Beløbet reguleres årligt og udgør i 2023 5,00 kr., jf. lovens § 12 a og § 3 i bekendtgørelse nr. 1287 af 8. september 2022 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2023.

Efter § 3, stk. 2, ydes der ikke tilskud til kandidatlister, der har fået færre end 500 stemmer ved valget, jf. dog stk. 3. Det følger af § 3, stk. 3, at der til kandidatlister, som i henhold til lov om kommunale og regionale valg indgik i et listeforbund, ydes tilskud uanset bestemmelsen i stk. 2, såfremt listeforbundet har fået 500 stemmer eller derover.

Med bestemmelsen foreslås, at »og 3« udgår i § 3, stk. 1, 2. pkt.

Dette er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 4, hvori det foreslås at ophæve § 3, stk. 2 og 3, og indsætte et nyt § 3, stk. 2, i partistøtteloven. Det nye § 3, stk. 2, vedrører bundgrænsen for ydelse af offentlig partistøtte til kandidatlister, der har deltaget i det senest afholdte regionsrådsvalg.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 4.

Til nr. 4

Efter den gældende § 3, stk. 2, i partistøtteloven ydes der ikke tilskud til kandidatlister, der har fået færre end 500 stemmer ved det senest afholdte regionsrådsvalg. Det følger dog af den gældende § 3, stk. 3, at der til kandidatlister, som indgik i listeforbund, ydes tilskud uanset bestemmelsen i stk. 2, såfremt listeforbundet har fået 500 stemmer eller derover.

Med lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås det, at den gældende § 3, stk. 2 og 3, i partistøtteloven ophæves, og i stedet indsættes en ny stk. 2, som skal regulere bundgrænsen for udbetaling af partistøtte.

Med den foreslåede § 3, stk. 2, i partistøtteloven ydes der alene tilskud til kandidatlister, der opfylder mindst én af betingelserne i nr. 1-3.

Efter den foreslåede § 3, stk. 2, nr. 1, ydes der tilskud, hvis kandidatlisten har opnået repræsentation i regionsrådet ved det senest afholdte regionsrådsvalg.

Efter den foreslåede § 3, stk. 2, nr. 2, ydes der tilskud, hvis kandidatlisten ved det senest afholdte regionsrådsvalg har fået et antal stemmer, der mindst svarer til 0,8/41 af samtlige gyldige stemmer.

En kandidatliste, der ikke opnår repræsentation ved et regionsrådsvalg, vil således være berettiget til partistøtte, hvis kandidatlisten opnår et antal stemmer, der mindst svarer til 0,8/41 af samtlige gyldige stemmer ved valget. Det betyder, at kandidatlisten har fået et antal stemmer, der mindst svarer til 80 pct. af et mandat.

Efter den foreslåede § 3, stk. 2, nr. 3, ydes der tilskud, hvis kandidatlisten ved det senest afholdte regionsrådsvalg indgik i et listeforbund i henhold til lov om kommunale og regionale valg, og listeforbundet ved dette valg har fået et antal stemmer, der mindst svarer til 0,8/41 af samtlige gyldige stemmer.

En kandidatliste, der ikke opnår repræsentation ved et regionsrådsvalg, og som har indgået listeforbund, vil således være berettiget til partistøtte, hvis listeforbundet får et antal stemmer, der mindst svarer til 0,8/41 af samtlige gyldige stemmer ved valget. Det betyder, at listeforbundet har fået et antal stemmer, der mindst svarer til 80 pct. af et mandat.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 4, henvises til afsnit 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter den gældende § 4, stk. 1, i partistøtteloven har en kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg, ret til tilskud til kandidatlistens politiske arbejde i kommunen. Tilskuddet udgør årligt 4 kr. for hver stemme, kandidatlisten har fået ved valget, jf. dog stk. 2 og 3. Beløbet reguleres årligt og udgør i 2023 8,00 kr., jf. lovens § 12 a og § 4 i bekendtgørelse nr. 1287 af 8. september 2022 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2023.

Efter § 4, stk. 2, ydes der ikke tilskud til kandidatlister, der har fået færre end 100 stemmer, i Københavns Kommune 500 stemmer, ved valget, jf. dog stk. 3. Det følger af § 4, stk. 3, at der til kandidatlister, som i henhold til lov om kommunale og regionale valg indgik i et listeforbund, ydes tilskud uanset bestemmelsen i stk. 2, såfremt listeforbundet har fået 100 stemmer, i Københavns Kommune 500 stemmer, eller derover.

Med bestemmelsen foreslås, at »og 3« udgår i § 4, stk. 1, 2. pkt.

Dette er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 6, hvori det foreslås at ophæve § 4, stk. 2 og 3, og indsætte et nyt § 4, stk. 2, i partistøtteloven. Det nye § 4, stk. 2, vedrører bundgrænsen for ydelse af offentlig partistøtte til kandidatlister, der har deltaget i det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 6.

Til nr. 6

Efter den gældende § 4, stk. 2, i partistøtteloven ydes der ikke tilskud til kandidatlister, der har fået færre end 100 stemmer, i Københavns Kommune 500 stemmer, ved det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg. Det følger dog af den gældende § 4, stk. 3, at der til kandidatlister, som indgik i listeforbund, ydes tilskud uanset bestemmelsen i stk. 2, såfremt listeforbundet har fået 100 stemmer, i Københavns Kommune 500 stemmer, eller derover.

Med lovforslagets § 2, nr. 6, foreslås det, at den gældende § 4, stk. 2 og 3, i partistøtteloven ophæves, og i stedet indsættes et nyt stk. 2, som skal regulere bundgrænsen for udbetaling af partistøtte.

Med den foreslåede § 4, stk. 2, i partistøtteloven ydes der alene tilskud til kandidatlister, der opfylder mindst én af betingelserne i nr. 1-3.

Efter den foreslåede § 4, stk. 2, nr. 1, ydes der tilskud, hvis kandidatlisten har opnået repræsentation i kommunalbestyrelsen ved det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg.

Efter den foreslåede § 4, stk. 2, nr. 2, ydes der tilskud, hvis kandidatlisten ved det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg har fået et antal stemmer, der mindst svarer til 4/5 af samtlige gyldige stemmer delt med kommunalbestyrelsens medlemstal, jf. § 5, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

En kandidatliste, der ikke opnår repræsentation ved et kommunalbestyrelsesvalg, vil således være berettiget til partistøtte, hvis kandidatlisten opnår et antal stemmer, der mindst svarer til 4/5 af samtlige gyldige stemmer ved valget delt med kommunalbestyrelsens medlemstal. Det betyder, at kandidatlisten har fået et antal stemmer, der mindst svarer til 80 pct. af et mandat.

Efter den foreslåede § 4, stk. 2, nr. 3, ydes der tilskud, hvis kandidatlisten ved det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg indgik i et listeforbund i henhold til lov om kommunale og regionale valg, og listeforbundet ved dette valg har fået et antal stemmer, der mindst svarer til 4/5 af samtlige gyldige stemmer delt med kommunalbestyrelsens medlemstal, jf. § 5, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse.

En kandidatliste, der ikke opnår repræsentation ved et kommunalbestyrelsesvalg, og som har indgået listeforbund, vil således være berettiget til partistøtte, hvis listeforbundet får et antal stemmer, der mindst svarer til 4/5 af samtlige gyldige stemmer ved valget delt med kommunalbestyrelsens medlemstal. Det betyder, at listeforbundet har fået et antal stemmer, der mindst svarer til 80 pct. af et mandat.

Kommunalbestyrelsens medlemstal fastsættes i styrelsesvedtægten. Medlemstallet i kommunalbestyrelsen i kommuner med over 20.000 indbyggere skal være ulige og mindst 19 og højst 31, i Københavns Kommune dog højst 55. I kommunerne med under 20.000 indbyggere skal medlemstallet være ulige og mindst 9 og højst 31, jf. § 5, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Det følger af § 6 a i lov om kommunale og regionale valg, at ændringer i styrelsesvedtægten, hvorved kommunalbestyrelsens medlemstal ændres, skal være vedtaget af kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med § 2, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, som fastsætter proceduren for ændringer i styrelsesvedtægten, senest den 1. august i det kommunale valgår for at få virkning fra førstkommende valgperiode.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 6, henvises til afsnit 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende § 6, stk. 2, 1. pkt., i partistøtteloven udbetales tilskud til tilskudsmodtagere, der ikke har deltaget i det foregående folketingsvalg eller ikke har fået mindst 1.000 stemmer ved dette valg, første gang efter den resterende del af det kalenderår, hvor folketingsvalget blev afholdt.

Med lovforslagets § 2, nr. 7, ændres »fået mindst 1000 stemmer« til: »opnået støtteberettigelse« i partistøttelovens § 6, stk. 2, 1. pkt.

Med den foreslåede ændring præciseres det, at bestemmelsen vedrører tilskudsmodtagere, som ikke har opnået støtteberettigelse ved det foregående folketingsvalg.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den ændring af bundgrænserne for støtteberettigelse, der foreslås indført med dette lovforslags § 2, nr. 2.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 7, henvises til afsnit 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter den gældende § 7 d, stk. 1, i partistøtteloven er udbetaling af partistøtte til kandidater uden for partierne bl.a. betinget af, at kandidaten har indsendt en erklæring til indenrigs- og sundhedsministeren med oplysning om, hvorvidt kandidaten fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. Hvis det er tilfældet, skal tilskudsyderens navn og adresse oplyses. Erklæringen skal derudover indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af kandidaten. Det fremgår ikke af bestemmelsen, i hvilken periode tilskuddene skal være modtaget for at være omfattet af oplysningspligten.

Bestemmelsen i § 7 d blev indsat ved lov nr. 712 af 8. juni 2017, der trådte i kraft 1. juli 2017. Bestemmelsen har endnu ikke været i brug, da der ikke i den periode har været kandidater uden for partierne, der har været eller er berettiget til partistøtte.

Beløbsgrænsen på 20.000 kr. reguleres årligt og er på 22.800 kr. i 2023, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1287 af 8. september 2022 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2023.

Med den foreslåede ændring af § 7 d, stk. 1, 1. pkt., i partistøtteloven indsættes »i det foregående kalenderår« i bestemmelsen efter »hvorvidt kandidaten«.

Det kommer således til at fremgå af bestemmelsen, i hvilken periode tilskuddene skal være modtaget for at være omfattet af oplysningspligten. Der er tale om en teknisk præcisering, der svarer til det, der gælder for partier, kandidatlister og øvrige kandidater. Hvis kandidaten i det foregående kalenderår har modtaget et eller flere tilskud fra den samme tilskudsyder, der sammenlagt overstiger beløbsgrænsen, skal navn og adresse på tilskudsyderen fremgå af erklæringen. Tilsvarende skal kandidaten i erklæringen oplyse om den samlede størrelse af anonyme tilskud, der er modtaget af kandidaten i det foregående kalenderår.

Til nr. 9

Efter de gældende regler i partistøtteloven er partier, kandidatlister og kandidater pålagt at erklære, hvorvidt de fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr.

Beløbet på 20.000 kr. reguleres årligt ved bekendtgørelse, jf. partistøttelovens § 12 a, stk. 1, 3. pkt. I 2023 er beløbsgrænsen reguleret til 22.800 kr., jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1287 af 8. september 2022 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2023.

Det foreslås, at »20.000 kr.« ændres til: »20.000 kr. (2017-niveau)« i parti-støttelovens § 7 d, stk. 1, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., og § 11 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt.

Med den foreslåede bestemmelse fremgår det i lovteksten, at de 20.000 kr., der er angivet i de af bestemmelsen omfattede bestemmelser i partistøtteloven, udgør beløbet i 2017-niveau.

Formålet med ændringen er at gøre det mere gennemskueligt, at der foretages en årlig regulering af beløbet, samt at gøre det muligt at indsætte nye bestemmelser i loven med den samme beløbsgrænse.

Til nr. 10

Efter partistøttelovens § 10 b, stk. 1, er udbetaling af tilskud efter partistøttelovens § 3 til regionale kandidatlister betinget af, at tilskudsmodtageren, dvs. den regionale kandidatliste, har indsendt en erklæring til regionsrådet med oplysning om, hvorvidt tilskudsmodtageren i det foregående kalenderår fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. Såfremt dette er tilfældet, skal tilskudsyderens navn og adresse oplyses. Erklæringen skal endvidere indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud og oplysning om den samlede størrelse af de beløb, der er returneret til tilskudsyder henholdsvis overført til en konto hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. § 2 a i lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber (partiregnskabsloven).

Det følger videre af partistøttelovens § 10 b, stk. 2, at hvis tilskudsmodtageren er den regionale organisation for et parti, der pr. 1. august i det seneste regionale valgår var opstillingsberettiget til folketingsvalg, skal de oplysninger, der er nævnt i § 10 b, stk. 1, tillige omfatte partiets øvrige organisationer, herunder kredsorganisationer, beliggende i vedkommende region, bortset fra partiets kommuneorganisationer og eventuelle lokale partiorganisationer i vedkommende kommuner.

Med den foreslåede bestemmelse ændres »øvrige organisationer, herunder kredsorganisationer,« til: »kredsorganisationer« i partistøttelovens § 10 b, stk. 2. Oplysningerne om private og anonyme tilskud, der skal indberettes af de regionale kandidatlister som betingelse for modtagelse af regional partistøtte til regionsrådet efter partistøttelovens § 10 b, stk. 1, jf. stk. 2, - hvis tilskudsmodtageren er den regionale organisation for et parti, der pr. 1. august i det seneste regionale valgår var opstillingsberettiget til folketingsvalg - skal således omfatte partiets kredsorganisationer beliggende i vedkommende region, bortset fra partiets kommuneorganisationer og eventuelle lokale partiorganisationer i vedkommende kommuner.

Med bestemmelsen foreslås således en forenkling af beskrivelsen af partiets organisationer. I den gældende bestemmelse beskrives disse som "partiets øvrige organisationer, herunder kredsorganisationer, beliggende i vedkommende region, bortset fra partiets kommuneorganisationer og eventuelle lokale partiorganisationer i vedkommende kommuner". Forenklingen består i, at de pågældende organisationer fremover omtales som "partiets kredsorganisationer beliggende i vedkommende region, bortset fra partiets kommuneorganisationer og eventuelle lokale partiorganisationer i vedkommende kommuner".

Med betegnelsen kredsorganisation menes den eller de organisationer i partiet, der opstiller kandidater til folketingsvalg. Det er uden betydning for den regionale kandidatlistes indberetningspligt, om det enkelte parti bruger samme betegnelse om den pågældende organisation.

Alle partiets kredsorganisationer, der opstiller kandidater til folketingsvalg, er dermed efter den foreslåede bestemmelse i partistøttelovens § 10 b, stk. 2, fortsat omfattet af indberetningspligten efter partistøttelovens § 10 b, stk. 1. Dette gælder også kredsorganisationer, der alene omfatter én kommune eller en del af en kommune.

Der er tale om en sproglig forenkling af det, der følger af gældende ret. Lovforslaget indebærer dermed ingen realitetsændring af gældende ret, hvorefter partiets kredsorganisationer fortsat er omfattet af de oplysninger om private og anonyme tilskud, som skal indberettes af de regionale kandidatlister til regionsrådet.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 10, henvises til afsnit 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter den gældende § 10 b, stk. 3, jf. stk. 1, i partistøtteloven er udbetaling af partistøtte til regionale kandidatlister bl.a. betinget af, at kandidatlisten har indsendt en erklæring til regionsrådet med oplysning om, hvorvidt kandidater, der opstiller for kandidatlisten til regionsrådsvalg, fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. Hvis det er tilfældet, skal tilskudsyderens navn og adresse oplyses. Erklæringen skal derudover indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af kandidaterne. Det fremgår af § 10 b, stk. 1, 1. pkt., og dermed ikke direkte af stk. 3, at det er tilskud modtaget i det foregående kalenderår, der er omfattet af oplysningspligten.

Beløbsgrænsen på 20.000 kr. reguleres årligt og er på 22.800 kr. i 2023, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1287 af 8. september 2022 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2023.

Med den foreslåede ændring af § 10 b, stk. 3, 1. pkt., i partistøtteloven indsættes »i det foregående kalenderår« i bestemmelsen efter »tilskudsmodtageren til regionsrådsvalg«.

Med ændringen præciseres, at hvis en kandidat, der opstiller for kandidatlisten til regionsrådsvalg, i det foregående kalenderår har modtaget et eller flere tilskud fra den samme tilskudsyder, der sammenlagt overstiger beløbsgrænsen, skal navn og adresse på tilskudsyderen fremgå af erklæringen. Tilsvarende skal erklæringen indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af kandidaterne i det foregående kalenderår.

Der er alene tale om en præcisering af gældende ret.

Til nr. 12

Der foreslås indsat en ny bestemmelse i § 10 c i partistøtteloven om indberetning af private og anonyme tilskud til visse af partiernes kredsorganisationer og til visse kandidater, der opstiller for et parti til folketingsvalg.

Det foreslås i stk. 1, at hvis den regionale organisation for et parti, der er omfattet af § 8, stk. 2, 3. pkt., enten ikke er berettiget til eller ikke ønsker at få udbetalt tilskud efter § 3, skal partiets kredsorganisationer i vedkommende region indsende en erklæring til regionsrådet, hvis organisationen i det foregående kalenderår fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. (2017-niveau). Navn og adresse på tilskudsydere omfattet af 1. pkt. skal oplyses i erklæringen. Erklæringen skal endvidere indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud til organisationen og oplysning om den samlede størrelse af de beløb, der er returneret til tilskudsyder henholdsvis overført til en konto hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. § 2 a i partiregnskabsloven. Erklæringen skal alene indsendes for kalenderår, hvor organisationen har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. (2017-niveau), eller hvor organisationen har modtaget et anonymt tilskud. Erklæringen skal indsendes inden udgangen af det efterfølgende kalenderår.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 1 at pålægge partiernes kredsorganisationer en indberetningspligt for modtagne private og anonyme tilskud i de kalenderår, hvor den regionale kandidatliste enten ikke er berettiget til regional partistøtte eller ikke ønsker at få udbetalt regional partistøtte. Tilsvarende gælder, hvis den regionale kandidatliste ikke var opstillet ved det seneste regionsrådsvalg. Denne indberetningspligt gælder således kun, hvis den regionale kandidatliste ikke ansøger om partistøtte. Hvis den regionale kandidatliste ansøger om partistøtte, er den regionale kandidatliste fortsat ansvarlig for, at oplysningerne om private og anonyme tilskud til partiets kredsorganisationer indberettes, jf. partistøttelovens § 10 b, stk. 2, jf. stk. 1.

Indberetningspligten for private og anonyme tilskud til partiets kredsorganisationer vil således ikke længere afhænge af, om den regionale kandidatliste ansøger om regional partistøtte. Det forhold, om den regionale kandidatliste ansøger om partistøtte, har alene betydning for, hvem der er ansvarlig for at indberette oplysningerne.

Det betyder også, at der kan gælde noget forskelligt for det samme partis kredsorganisationer i de forskellige regioner. Det vil være tilfældet, hvis det kun er nogle af de regionale kandidatlister for et parti, der bliver berettiget til regional partistøtte, eller hvis det kun er nogle af de kandidatlister, der er berettiget til partistøtte, der ansøger om partistøtte. Det vil også være tilfældet, hvis et parti kun opstiller kandidatlister i en eller nogle af regionerne ved et regionsrådsvalg. I de regioner, hvor den regionale kandidatliste således ansøger om partistøtte, skal kandidatlisten indberette oplysninger om kredsorganisationens modtagne private og anonyme tilskud. I de regioner, hvor den regionale kandidatliste ikke er berettiget til partistøtte eller ikke ansøger om partistøtte, skal kredsorganisationen selv indberette oplysningerne.

Kredsorganisationen skal indberette oplysningerne til den region, hvori kredsorganisationen er beliggende.

Med betegnelsen kredsorganisation menes den eller de organisationer i partiet, der opstiller kandidater til folketingsvalg. Det er dermed uden betydning for indberetningspligten, om det enkelte parti bruger samme betegnelse om den pågældende organisation. Det er ligeledes uden betydning for indberetningspligten, hvilket geografisk område den enkelte organisation dækker, og om dette er sammenfaldende med opstillingskredsene. Hvis det imidlertid er partiets landsorganisation, der opstiller kandidater til folketingsvalg, vil oplysningerne om private og anonyme tilskud til landsorganisationen (som hidtil) alene skulle indgå i partiets landsorganisations regnskab, som partiet er forpligtet til at aflægge efter partiregnskabslovens §§ 3-5. I denne situation skal den regionale kandidatliste således ikke indberette oplysningerne fra landsorganisationen i forbindelse med ansøgning om regional partistøtte, og landsorganisationen skal ikke indsende en erklæring til regionsrådet med de samme oplysninger i de kalenderår, hvor kandidatlisten ikke ansøger om partistøtte.

Hvis det imidlertid er den regionale kandidatliste, der opstiller kandidater for partiet til folketingsvalg, vil oplysningerne om private og anonyme tilskud som hidtil skulle fremgå af ansøgningen om regional partistøtte, der indsendes til regionsrådet. Hvis kandidatlisten således ansøger om partistøtte, vil oplysninger om private og anonyme tilskud blive indberettet i forbindelse med ansøgningen. Hvis kandidatlisten ikke ansøger om partistøtte, er kandidatlisten forpligtet til at indberette oplysningerne i en erklæring til regionsrådet efter den foreslåede § 10 c, stk. 1. Den regionale kandidatliste kan i denne situation dermed ikke komme uden om denne indberetningspligt ved at undlade at ansøge om regional partistøtte.

Partiernes kredsorganisationer er omfattet af forbuddet mod at modtage anonyme tilskud på over 20.000 kr. (2017-niveau), jf. den gældende bestemmelse i partiregnskabslovens § 2 a, stk. 1. Et anonymt tilskud er et tilskud, der er ydet uden angivelse af navn m.v. på tilskudsyderen, og hvor tilskudsmodtageren (kredsorganisationen) ikke på anden måde er bekendt med tilskudsyderens identitet. Hvis en kredsorganisation modtager et anonymt tilskud, der er forbud mod, skal kredsorganisationen returnere tilskuddet til tilskudsyder inden 30 dage fra modtagelsen. Tilskud, der ikke kan returneres til tilskudsyder inden 30 dage fra modtagelsen, skal overføres til en konto hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet inden for samme frist, jf. den gældende bestemmelse i partiregnskabslovens § 2 a, stk. 2. Det foreslås derfor, at erklæringen fra kredsorganisationen skal indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af kredsorganisationen, og oplysning om den samlede størrelse af de beløb, kredsorganisationen har returneret til tilskudsyder henholdsvis overført til en konto hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. den foreslåede § 2 c, stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås, at erklæringen alene skal indsendes for kalenderår, hvor den regionale kandidatliste ikke ansøger om regional partistøtte, og hvor kredsorganisationen fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. (2017-niveau), eller hvor organisationen har modtaget et anonymt tilskud, og at erklæringen skal indsendes inden udgangen af det efterfølgende kalenderår, jf. den foreslåede § 10 c, stk. 1, 4. og 5. pkt. Hvis den regionale kandidatliste ikke ansøger om regional partistøtte i f.eks. 2026, og kredsorganisationen i 2025 alene har modtaget tre private tilskud, der hver især er under beløbsgrænsen, fra tre forskellige tilskudsydere, skal kredsorganisationen ikke indsende en erklæring om private og anonyme tilskud i 2026. Dette gør sig også gældende, hvor de tre tilskud fra tre forskellige tilskudsydere tilsammen overstiger beløbsgrænsen. Eftersom der er oplysningspligt om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud modtaget af kredsorganisationen, er der ikke en nedre grænse for, hvornår kredsorganisationen skal oplyse om anonyme tilskud. Hvis den regionale kandidatliste ikke ansøger om regional partistøtte i f.eks. 2026, og kredsorganisationen i 2025 har modtaget et anonymt tilskud under beløbsgrænsen, er organisationen forpligtet til at oplyse om dette i en erklæring i 2026. Hvis en kredsorganisation således har modtaget et eller flere oplysningspligtige private eller anonyme tilskud i 2025, skal organisationen inden udgangen af 2026 indsende en erklæring med oplysning herom til regionsrådet, medmindre den regionale kandidatliste ansøger om regional partistøtte og derfor er forpligtet til at indberette oplysningerne i forbindelse med ansøgningen.

De foreslåede ændringer er ikke til hinder for, at den regionale partiorganisation - også i de kalenderår, hvor den regionale kandidatliste ikke ansøger om regional partistøtte - indsamler de lovpligtige erklæringer om indberetningspligtige tilskud fra partiets kredsorganisationer og indsender disse samlet til regionen. Ligeledes kan landsorganisationen eller andre af partiets organisationer forestå indsamling og indsendelse af de lovpligtige erklæringer fra kredsorganisationerne i de år, hvor den regionale kandidatliste ikke ansøger om partistøtte. Opgaven kan også varetages af f.eks. partiets revisor. Ansvaret for, at erklæringerne - i de år, hvor den regionale kandidatliste ikke ansøger om regional partistøtte - bliver indberettet i overensstemmelse med loven, og for erklæringernes rigtighed ligger dog hos den enkelte kredsorganisation.

Det foreslås i stk. 2, at hvis den regionale organisation for et parti, der er omfattet af § 8, stk. 2, 3. pkt., enten ikke er berettiget til eller ikke ønsker at få udbetalt tilskud efter § 3, skal partiets kandidater, der opstiller for partiet til folketingsvalg i en storkreds i vedkommende region, indsende en erklæring til regionsrådet, hvis kandidaten i det foregående kalenderår fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. (2017-niveau). Navn og adresse på tilskudsydere omfattet af 1. pkt. skal oplyses i erklæringen. Alle tilskud, som kandidaten har modtaget, herunder til brug for opstilling til regionsrådsvalg eller kommunalbestyrelsesvalg, skal fremgå af erklæringen. Erklæringen skal endvidere indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af kandidaten. Erklæringen skal alene indsendes for kalenderår, hvor kandidaten har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. (2017-niveau), eller hvor kandidaten har modtaget et anonymt tilskud. Erklæringen skal indsendes inden udgangen af det efterfølgende kalenderår.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 2 at pålægge kandidater, der opstiller for et parti til folketingsvalg, en indberetningspligt for modtagne private og anonyme tilskud i de kalenderår, hvor den regionale kandidatliste enten ikke er berettiget til regional partistøtte eller ikke ønsker at få udbetalt regional partistøtte. Tilsvarende gælder, hvis den regionale kandidatliste ikke var opstillet ved det seneste regionsrådsvalg. Denne indberetningspligt gælder således kun, hvis den regionale kandidatliste ikke ansøger om partistøtte. Hvis den regionale kandidatliste ansøger om partistøtte, er den regionale kandidatliste fortsat ansvarlig for, at oplysningerne om private og anonyme tilskud til partiets kandidater indberettes, jf. partistøttelovens § 10 b, stk. 4, jf. stk. 3.

Indberetningspligten for private og anonyme tilskud til kandidater, der opstiller for et parti til folketingsvalg, vil således ikke længere afhænge af, om partiets regionale kandidatliste ansøger om regional partistøtte. Det forhold, om den regionale kandidatliste ansøger om partistøtte, har alene betydning for, hvem der er ansvarlig for at indberette oplysningerne.

Det betyder også, at der kan gælde noget forskelligt for det samme partis kandidater i de forskellige regioner. Det vil være tilfældet, hvis det kun er nogle af de regionale kandidatlister for et parti, der bliver berettiget til partistøtte, eller hvis det kun er nogle af de kandidatlister, der er berettiget til partistøtte, der ansøger om partistøtte. Det vil også være tilfældet, hvis et parti kun opstiller kandidatlister i en eller nogle af regionerne ved et regionsrådsvalg. I de regioner, hvor den regionale kandidatliste således ansøger om partistøtte, skal kandidatlisten indberette oplysninger om private og anonyme tilskud til de kandidater, der opstiller for partiet til folketingsvalg. I de regioner, hvor den regionale kandidatliste ikke er berettiget til partistøtte eller ikke ansøger om partistøtte, skal kandidaten selv indberette oplysningerne.

Kandidaten skal indberette oplysningerne til den region, hvori storkredsen, som kandidaten opstillede indenfor, er beliggende.

Det er alle tilskud, som kandidaten har modtaget, herunder til brug for opstilling til regionsrådsvalg eller kommunalbestyrelsesvalg, der skal fremgå af erklæringen, jf. den foreslåede § 10 c, stk. 2, 3. pkt. Der skelnes således ikke mellem tilskud, der er målrettet et bestemt valg eller formål.

Det forhold, at en kandidat, der har været opstillet for et parti til folketingsvalg, i valgperioden melder sig ind i et andet parti med henblik på at opstille for dette parti til kommende folketingsvalg, ændrer ikke på, at der fortsat er en indberetningspligt for oplysningspligtige private og anonyme tilskud modtaget af kandidaten. Hvis kandidaten således melder sig ind i et andet parti med henblik på at opstille for dette parti til kommende folketingsvalg, vil det være dette partis regionale kandidatliste, der fremover er forpligtet til at indberette oplysningerne, i de tilfælde, hvor kandidatlisten ansøger om regional partistøtte. Hvis den regionale kandidatliste ikke ansøger om partistøtte, vil indberetningspligten ligge hos kandidaten.

Hvis en kandidat, der har været opstillet for et parti til folketingsvalg, i valgperioden bliver løsgænger, vil kandidaten ikke længere være omfattet af indberetningspligten for oplysningspligtige private og anonyme tilskud modtaget af kandidaten. Hvis kandidaten, der er blevet løsgænger, efterfølgende melder sig ind i et andet parti med henblik på at opstille for dette parti til kommende folketingsvalg, vil kandidaten dog igen være omfattet af indberetningspligten. Det vil være det nye partis regionale kandidatliste, der fremover er forpligtet til at indberette oplysningerne, i de tilfælde, hvor kandidatlisten ansøger om regional partistøtte. Hvis den regionale kandidatliste ikke ansøger om partistøtte, vil indberetningspligten ligge hos kandidaten.

Kandidater er ikke omfattet af forbuddet mod at modtage anonyme tilskud på over 20.000 kr. (2017-niveau), jf. den gældende bestemmelse i partiregnskabslovens § 2 a, stk. 1. Et anonymt tilskud er et tilskud, der er ydet uden angivelse af navn m.v. på tilskudsyderen, og hvor tilskudsmodtageren (kandidaten) ikke på anden måde er bekendt med tilskudsyderens identitet. Det foreslås derfor, at for så vidt angår anonyme tilskud, skal erklæringen alene indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af kandidaten, jf. stk. 2, 4. pkt.

Det foreslås, at erklæringen med oplysningspligtige private og anonyme tilskud modtaget af kandidaten alene skal indsendes for kalenderår, hvor den regionale kandidatliste ikke er berettiget til eller ikke ansøger om regional partistøtte, og hvor kandidaten fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. (2017-niveau), eller hvor kandidaten har modtaget et anonymt tilskud, og at erklæringen skal indsendes inden udgangen af det efterfølgende kalenderår, jf. den foreslåede § 10 c, stk. 2, 5. og 6. pkt. Hvis den regionale kandidatliste ikke er berettiget til eller ikke ansøger om regional partistøtte i f.eks. 2026, og en kandidat, der opstiller for partiet til folketingsvalg, i 2025 alene har modtaget tre private tilskud, der hver især er under beløbsgrænsen, fra tre forskellige tilskudsydere, skal kandidaten ikke i 2026 indsende en erklæring om private og anonyme tilskud modtaget i 2025. Kandidaten skal heller ikke i 2026 indsende en erklæring om private og anonyme tilskud modtaget i 2025 i tilfælde, hvor de tre tilskud fra tre forskellige tilskudsydere, der hver især er under beløbsgrænsen, tilsammen overstiger beløbsgrænsen. Eftersom det med bestemmelsens § 10 c, stk. 2, 4. pkt., foreslås, at erklæringen skal indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af kandidaten, er der ikke en nedre grænse for, hvornår kandidaten skal oplyse om anonyme tilskud. Hvis den regionale kandidatliste ikke er berettiget til eller ikke ansøger om regional partistøtte i f.eks. 2026, og kandidaten i 2025 har modtaget et anonymt tilskud under beløbsgrænsen, er kandidaten inden udgangen af 2026 forpligtet til at oplyse om dette i en erklæring. Hvis en kandidat endvidere har modtaget et eller flere oplysningspligtige private eller anonyme tilskud i 2025, skal kandidaten inden udgangen af 2026 indsende en erklæring med oplysning herom til regionsrådet, medmindre den regionale kandidatliste ansøger om regional partistøtte og derfor er forpligtet til at indberette oplysningerne i forbindelse med ansøgningen.

De foreslåede ændringer er ikke til hinder for, at den regionale partiorganisation - også i de kalenderår, hvor den regionale kandidatliste ikke ansøger om regional partistøtte - indsamler de lovpligtige erklæringer om indberetningspligtige tilskud fra kandidater, der opstiller for partiet til folketingsvalg, og indsender disse samlet til regionen. Ligeledes kan landsorganisationen eller andre af partiets organisationer forestå indsamling og indsendelse af de lovpligtige erklæringer fra kandidaterne i de år, hvor den regionale kandidatliste ikke ansøger om partistøtte. Opgaven kan også varetages af f.eks. partiets revisor. Ansvaret for, at erklæringerne - i de år, hvor den regionale kandidatliste ikke ansøger om regional partistøtte - bliver indberettet i overensstemmelse med loven, og for erklæringernes rigtighed ligger dog hos den enkelte kandidat.

Det foreslås i stk. 3, at bestemmelsens stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for et parti, der er omfattet af § 8, stk. 2, 3. pkt., og ikke har en regional organisation i vedkommende region.

Det er ikke alle partier, der deltager i folketingsvalg, som også har en regional organisation. Hvis et parti, der deltager i folketingsvalg, ikke har en regional organisation, vil partiets kredsorganisationer og kandidater i alle tilfælde selv skulle indberette oplysninger om private og anonyme tilskud direkte til regionsrådet.

Der henvises i øvrigt til det anførte under stk. 1 og 2.

Det foreslås i stk. 4, at har partiet, der er omfattet af bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ikke deltaget i folketingsvalget før det seneste folketingsvalg, gælder indberetningspligten efter stk. 1-3 første gang for tilskud modtaget i den resterende del af det kalenderår, hvor det folketingsvalg, som partiet deltager i, afholdes.

Hvis et parti ikke har deltaget i folketingsvalget før det senest afholdte folketingsvalg, gælder indberetningspligten for tilskud modtaget i den resterende del af det kalenderår, hvor det folketingsvalg, som partiet deltager i, afholdes. Som eksempel kan nævnes, at hvis et parti deltager i et folketingsvalg, der afholdes den 6. oktober 2026, men ikke deltog i folketingsvalget den 1. november 2022, vil indberetningspligten for partiets kredsorganisation og partiets kandidater, der opstiller til folketingsvalg, gælde fra dagen efter valgdagen, dvs. den 7. oktober 2026. For kalenderåret 2026 vil den regionale kandidatliste eller kredsorganisation henholdsvis folketingskandidaten således være forpligtet til at indberette tilskud modtaget fra den 7. oktober 2026 til den 31. december 2026, og oplysningerne skal indsendes inden udgangen af 2027.

Hvis partiet i ovennævnte eksempel (dvs. partiet opstiller første gang til folketingsvalget den 6. oktober 2026) pr. 1. august 2025 var opstillingsberettiget til folketingsvalg, og partiet opstiller til regionsrådsvalget, der afholdes den 18. november 2025, er den regionale kandidatliste fra og med 2027, hvis kandidatlisten ansøger om partistøtte, forpligtet til at indberette oplysninger om private og anonyme tilskud til partiets kredsorganisationer og folketingskandidater. I 2027 skal indberettes oplysninger om private og anonyme tilskud til partiets kredsorganisationer og folketingskandidater modtaget i perioden 7. oktober til 31. december 2026.

Hvis partiet i ovennævnte eksempel (dvs. partiet opstiller første gang til folketingsvalget den 6. oktober 2026) pr. 1. august 2025 var opstillingsberettiget til folketingsvalg, men partiet ikke opstiller til regionsrådsvalget, der afholdes den 18. november 2025, er partiets kredsorganisationer og folketingskandidater forpligtet til at indberette oplysningerne om private og anonyme tilskud modtaget fra den 7. oktober 2026 - dagen efter det folketingsvalg, partiet deltog i - til og med den 31. december 2026, og oplysningerne skal indsendes inden udgangen af 2027. Der er ikke noget til hinder for, at f.eks. landsorganisationen eller andre af partiets organisationer forestår indsamling og indsendelse af de lovpligtige erklæringer fra kredsorganisationerne og folketingskandidaterne. Ansvaret for, at erklæringerne bliver indberettet i overensstemmelse med loven, og for erklæringernes rigtighed ligger dog hos den enkelte kredsorganisation og folketingskandidat. Hvis den regionale kandidatliste opstiller til regionsrådsvalget i 2029 og bliver berettiget til partistøtte fra 2030, vil kandidatlisten i de år, hvor listen ansøger om partistøtte, være forpligtet til at indberette oplysninger om private og anonyme tilskud modtaget af partiets kredsorganisationer og folketingskandidater.

Hvis partiet i ovennævnte eksempel (dvs. partiet opstiller første gang til folketingsvalget den 6. oktober 2026) pr. 1. august 2025 ikke var opstillingsberettiget til folketingsvalg, men partiet opstiller til regionsrådsvalget, der afholdes den 18. november 2025, er den regionale kandidatliste, hvis kandidatlisten ansøger om partistøtte, ikke forpligtet til at indberette oplysninger om private og anonyme tilskud til partiets kredsorganisationer og folketingskandidater. Dette skyldes, at den foreslåede § 10 c, stk. 1 og 2, alene omfatter partier, der er omfattet af partistøttelovens § 8, stk. 2, 3. pkt., dvs. partier, der pr. 1. august i det seneste regionale valgår var opstillingsberettiget til folketingsvalg. Der er dog ikke noget til hinder for, at den regionale kandidatliste - f.eks. i forbindelse med ansøgning om partistøtte - indsamler de lovpligtige erklæringer om indberetningspligtige tilskud fra partiets kredsorganisationer og folketingskandidater og indsender disse samlet til regionen. Ansvaret for, at erklæringerne i dette tilfælde bliver indberettet i overensstemmelse med loven, og for erklæringernes rigtighed ligger dog hos den enkelte kredsorganisation og folketingskandidat.

Hvis partiet i ovennævnte eksempel (dvs. partiet opstiller første gang til folketingsvalget den 6. oktober 2026) pr. 1. august 2025 ikke var opstillingsberettiget til folketingsvalg, og partiet ikke opstiller til regionsrådsvalget, der afholdes den 18. november 2025, er partiets kredsorganisationer og folketingskandidater forpligtet til at indberette oplysningerne om private og anonyme tilskud modtaget fra den 7. oktober 2026 - dagen efter det folketingsvalg, partiet deltog i - til og med den 31. december 2026, og oplysningerne skal indsendes inden udgangen af 2027. Der er ikke noget til hinder for, at f.eks. landsorganisationen eller andre af partiets organisationer forestår indsamling og indsendelse af de lovpligtige erklæringer fra kredsorganisationerne og folketingskandidaterne. Ansvaret for, at erklæringerne bliver indberettet i overensstemmelse med loven, og for erklæringernes rigtighed ligger dog hos den enkelte kredsorganisation og folketingskandidat. Hvis den regionale kandidatliste opstiller til regionsrådsvalget i 2029 og bliver berettiget til partistøtte fra 2030, vil kandidatlisten i de år, hvor listen ansøger om partistøtte, være forpligtet til at indberette oplysninger om private og anonyme tilskud modtaget af partiets kredsorganisationer og folketingskandidater.

Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 17, at strafbelægge urigtige eller mangelfulde oplysninger. Det bemærkes, at det ikke kan anses som urigtige eller mangelfulde oplysninger, hvis tilskud, som en kredsorganisation eller kandidat modtager før det tidspunkt, hvor indberetningspligten gælder, ikke fremgår af den erklæring, som kredsorganisationen henholdsvis kandidaten indsender til regionen. Hvis en kredsorganisation eller kandidat modtager tilskud fra den samme tilskudsyder i det samme kalenderår, både før og efter indberetningspligten indtræder, skal kun tilskud modtaget, efter indberetningspligten indtræder, medtages i erklæringen. Hvis et parti deltager i et folketingsvalg, og partiet ikke har deltaget i folketingsvalget før, indtræder indberetningspligten dagen efter valgdagen, og kredsorganisationen henholdsvis kandidaten skal dermed oplyse om tilskud modtaget fra og med dagen efter valgdagen for det folketingsvalg, som partiet deltager i.

Det foreslås i stk. 5, at regionsrådet inden for en rimelig frist efter modtagelsen offentliggør de erklæringer, som regionsrådet har modtaget efter stk. 1-3, på regionens hjemmeside.

Offentliggørelse af erklæringen senest en måned efter modtagelsen vil i alle tilfælde udgøre en rimelig frist. Konkrete omstændigheder kan medføre, at også offentliggørelse herefter kan betragtes som offentliggørelse inden for en rimelig frist. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis regionsrådet i den forløbne periode har modtaget et større antal erklæringer.

For at fremme ensretning i kredsorganisationerne og kandidaternes erklæringer vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet udfærdige formularer, som kredsorganisationerne og kandidaterne kan udfylde og indsende. Det vil ikke være et krav at benytte ministeriets formular.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 12, henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 15-18, og til afsnit 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Efter den gældende § 11 d, stk. 3, jf. stk. 1, i partistøtteloven er udbetaling af partistøtte til kommunale kandidatlister bl.a. betinget af, at kandidatlisten har indsendt en erklæring til kommunalbestyrelsen med oplysning om, hvorvidt kandidater, der opstiller for kandidatlisten til kommunalbestyrelsesvalg, fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. Hvis det er tilfældet, skal tilskudsyderens navn og adresse oplyses. Erklæringen skal derudover indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af kandidaterne. Det fremgår af § 11 d, stk. 1, 1. pkt., og dermed ikke direkte af stk. 3, at det er tilskud modtaget i det foregående kalenderår, der er omfattet af oplysningspligten.

Beløbsgrænsen på 20.000 kr. reguleres årligt og er på 22.800 kr. i 2023, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1287 af 8. september 2022 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2023.

Med den foreslåede ændring af partistøttelovens § 11 d, stk. 3, 1. pkt., indsættes »i det foregående kalenderår« i bestemmelsen efter »tilskudsmodtageren til kommunalbestyrelsesvalg«.

Med ændringen præciseres, at hvis en kandidat, der opstiller for kandidatlisten til kommunalbestyrelsesvalg, i det foregående kalenderår har modtaget et eller flere tilskud fra den samme tilskudsyder, der sammenlagt overstiger beløbsgrænsen, skal navn og adresse på tilskudsyderen fremgå af erklæringen. Tilsvarende skal erklæringen indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af kandidaterne i det foregående kalenderår.

Der er alene tale om en præcisering af gældende ret.

Til nr. 14

Efter den gældende § 11 d, stk. 3, i partistøtteloven er udbetaling af partistøtte til kommunale kandidatlister bl.a. betinget af, at kandidatlisten (tilskudsmodtageren) har indsendt en erklæring til kommunalbestyrelsen med oplysning om, hvorvidt kandidater, der opstiller for kandidatlisten til kommunalbestyrelsesvalg, fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. Er dette tilfældet, skal tilskudsyderens navn og adresse oplyses, ligesom det skal oplyses, hvilken kandidat tilskuddet er ydet til, jf. § 11 d, stk. 3, 2. pkt. Erklæringen skal endvidere indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af de kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til kommunalbestyrelsesvalg, jf. § 11 d, stk. 1, 3. pkt. Erklæringen skal omfatte samtlige kandidater, der opstiller for kandidatlisten til kommunalbestyrelsesvalg, og erklæringen skal indeholde oplysning herom, jf. § 11 d, stk. 1, 4. pkt. Af bestemmelsens 5. og 6. pkt. følger, at erklæringen indsendes inden udgangen af det kalenderår, hvor der ønskes udbetalt tilskud, og at § 11, stk. 2, 2.-4. pkt., der regulerer, hvem der skal underskrive ansøgningen, finder tilsvarende anvendelse ved indsendelse af denne erklæring.

Beløbsgrænsen på 20.000 kr. reguleres årligt og er på 22.800 kr. i 2023, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1287 af 8. september 2022 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2023.

Det følger videre af den gældende § 11 d, stk. 4, at hvis en kandidat, der opstiller for kandidatlisten til kommunalbestyrelsesvalg, tillige opstiller til regionsrådsvalg eller folketingsvalg, skal erklæringen efter stk. 3 ikke omfatte det eller de tilskud, kandidaten har modtaget, og som skal indberettes efter § 10 b, stk. 3, jf. stk. 5, dvs. i forbindelse med ansøgning om regional partistøtte. En kandidat, der skal indberette et tilskud til den regionale kandidatliste, skal således ikke fremgå af den kommunale kandidatlistes erklæringer.

Med den foreslåede ændring af partistøttelovens § 11 d, stk. 3, 4. pkt., indsættes » jf. dog stk. 4,« i bestemmelsen efter »kommunalbestyrelsesvalg,«.

Med ændringen præciseres, at det kun er i de tilfælde, hvor en kandidat, der opstiller til kommunalbestyrelsesvalg, ikke tillige opstiller til regionsrådsvalg eller folketingsvalg, at erklæringen efter § 11 d, stk. 3, skal indeholde oplysning om den pågældende kandidat.

Der er alene tale om en præcisering af gældende ret.

Til nr. 15

Det følger af den gældende § 11 d, stk. 4, i partistøtteloven, at hvis en kandidat, der opstiller for en kandidatliste (tilskudsmodtager) til kommunalbestyrelsesvalg, tillige opstiller til regionsrådsvalg eller folketingsvalg, skal erklæringen efter stk. 3 ikke omfatte det eller de tilskud, kandidaten har modtaget, og som skal indberettes efter § 10 b, stk. 3, jf. stk. 5. En kandidat, der skal indberette tilskud til den regionale kandidatliste, skal således ikke (også) fremgå af den kommunale kandidatlistes erklæringer.

Med den foreslåede ændring til partistøttelovens § 11 d, stk. 4, indsættes », eller efter § 10 c, stk. 2« i bestemmelsen efter »§ 10 b, stk. 3, jf. stk. 5«.

Tilskud til en kandidat, der opstiller til kommunalbestyrelsesvalg og derudover opstiller til regionsrådsvalg eller folketingsvalg, skal således fortsat indberettes til regionsrådet. Oplysningerne skal enten indberettes af den regionale kandidatliste i forbindelse med ansøgning om regional partistøtte efter § 10 b, stk. 3, jf. stk. 5, eller indberettes af kandidaten selv efter den med lovforslaget foreslåede § 10 c, stk. 2, hvis den regionale kandidatliste ikke er berettiget til eller ikke ansøger om regional partistøtte. Tilskud til disse kandidater skal derfor fortsat ikke indberettes af den kommunale kandidatliste.

Bestemmelsen skal sikre, at der ikke er tvivl om, hvor kandidaters tilskud over beløbsgrænsen skal indberettes. Det betyder, at tilskud, der er ydet til kandidater, der ud over kommunalbestyrelsesvalg opstiller til regionsrådsvalg eller folketingsvalg, altid skal indberettes til regionsrådet.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 15, henvises til afsnit 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Efter den gældende § 12 a, stk. 1, i partistøtteloven reguleres hvert år den 1. januar bl.a. beløbet i § 10 b, stk. 1 og 3, med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes opad til nærmeste beløb, der kan deles med 100 kr.

Det følger af partistøttelovens § 10 b, stk. 1 og 3, at en regional kandidatliste som betingelse for udbetaling af partistøtte skal oplyse om, hvorvidt kandidatlisten og listens opstillede kandidater fra en privat tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. Hvis dette er tilfældet, skal tilskudsyderens navn og adresse oplyses i en erklæring. Det er således beløbet på 20.000 kr., der skal reguleres som beskrevet i § 12 a, stk. 1.

Beløbsgrænsen på 20.000 kr. er 22.800 kr. i 2023, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1287 af 8. september 2022 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2023.

Med bestemmelsen foreslås det i partistøttelovens § 12 a, stk. 1, 1. og 3. pkt., at indsætte »§ 10 c, stk. 1 og 2,« efter »§ 10 b, stk. 1 og 3«.

Dette er en konsekvensændring som følge af de foreslåede nye bestemmelser i partistøttelovens § 10 c, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 12, om, at private og anonyme tilskud til folketingspartiers kredsorganisationer og folketingskandidater fremover i visse tilfælde skal indberettes af kredsorganisationen henholdsvis kandidaten direkte til regionen. Navn og adresse på private tilskudsydere, der i det foregående kalenderår har ydet et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. (2017-niveau), til kredsorganisationer eller opstillede kandidater, skal indberettes til regionen. Denne beløbsgrænse på 20.000 kr. (2017-niveau) skal således reguleres som de øvrige beløbsgrænser i partistøtteloven.

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 12.

Til nr. 17

Efter partistøttelovens § 14 a, stk. 2, straffes den, der afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 7 d, stk. 1, § 10 b eller § 11 d, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Med § 2, nr. 17, foreslås tilføjet en henvisning til den med lovforslaget foreslåede § 10 c. Det foreslås således, at », § 10 c« indsættes efter »§ 10 b« i partistøttelovens § 14 a, stk. 2.

Herefter vil den, der afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 10 c, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Den foreslåede § 10 c, stk. 1, vedrører indberetning af private og anonyme tilskud til kredsorganisationer for partier, der har deltaget i det senest afholdte folketingsvalg, men hvis regionale organisation ikke er berettiget til eller ikke ønsker at få udbetalt partistøtte fra regionen. Det følger af den gældende § 14 a, stk. 3, som med lovforslagets § 2, nr. 18, bliver § 14 a, stk. 4, at der kan pålægges partiorganisationer (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens kapitel 5.

Den foreslåede § 10 c, stk. 2, vedrører indberetning af private og anonyme tilskud til kandidater, der opstiller til folketingsvalg for et parti, der har deltaget i det senest afholdte folketingsvalg, men hvis regionale organisation ikke er berettiget til eller ikke ønsker at få udbetalt partistøtte fra regionen.

Det er specificeret i den foreslåede § 10 c, stk. 4, at har partiet ikke deltaget i folketingsvalget før det seneste folketingsvalg, gælder indberetningspligten efter stk. 1 og 2 første gang for tilskud modtaget i den resterende del af det kalenderår, hvor det folketingsvalg, som partiet deltager i, afholdes.

Det kan således ikke anses som urigtige eller mangelfulde oplysninger, hvis tilskud, som kredsorganisationen eller kandidaten modtager før det tidspunkt, hvor indberetningspligten gælder, ikke fremgår af den erklæring, som kredsorganisationen eller kandidaten indsender til regionen. Hvis en kredsorganisation eller kandidat modtager tilskud fra den samme tilskudsyder i det samme kalenderår, både før og efter indberetningspligten indtræder, skal kun tilskud modtaget, efter indberetningspligten indtræder, medtages i erklæringen. Hvis et parti deltager i et folketingsvalg, og partiet ikke har deltaget i folketingsvalget før, indtræder indberetningspligten dagen efter valgdagen, og kredsorganisationen eller kandidaten skal dermed oplyse om tilskud modtaget fra og med dagen efter valgdagen for det folketingsvalg, som partiet deltager i.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 17, henvises til afsnit 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 12.

Til nr. 18

Efter partistøttelovens § 14 a, stk. 1, straffes den, der afgiver urigtig erklæring efter § 7, stk. 2 og 3, § 7 a, stk. 3, § 10, stk. 2 og 3, § 10 a, stk. 3, § 11 b, stk. 2 og 3, og § 11 c, stk. 3, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Derudover straffes den, der afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 7 d, stk. 1, § 10 b eller § 11 d, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. partistøttelovens § 14 a, stk. 2. Det følger af den gældende § 14 a, stk. 3, at der kan pålægges partiorganisationer (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens kapitel 5.

Det foreslås indsat efter stk. 2 som nyt § 14 a, stk. 3, i partistøtteloven, at den, der undlader at indsende en erklæring efter § 10 c, stk. 1, 2 eller 3, der indsættes med lovforslagets § 2, nr. 12, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Det gøres dermed strafbart med bøde eller fængsel indtil 4 måneder at undlade at indsende en erklæring om private og anonyme bidrag efter partiregnskabslovens § 10 c, stk. 1, 2 eller 3.

Den foreslåede § 10 c, stk. 1 og 3, vedrører kredsorganisationer for partier, der har deltaget i det senest afholdte folketingsvalg. Det følger af den gældende § 14 a, stk. 3, som med lovforslaget bliver § 14 a, stk. 4, at der kan pålægges partiorganisationer (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens kapitel 5.

Det er derfor juridiske personer (kredsorganisationer), der kan idømmes straf for manglende overholdelse af § 10 c, stk. 1 og 3.

Med betegnelsen kredsorganisation menes den organisation i partiet, der opstiller kandidater til folketingsvalg.

Har en kredsorganisation ikke modtaget indberetningspligtige private eller anonyme tilskud i et kalenderår, er det ikke strafbart at undlade at indsende erklæring, jf. den foreslåede § 10 c, stk. 1, 4. pkt., hvorefter erklæringen alene skal indsendes for kalenderår, hvor organisationen har modtaget indberetningspligtige tilskud.

Den foreslåede § 10 c, stk. 2 og 3, vedrører kandidater, der opstiller til folketingsvalg for et parti, der har deltaget i det senest afholdte folketingsvalg.

Det er derfor fysiske personer (folketingskandidater), der kan idømmes straf for manglende overholdelse af § 10 c, stk. 2.

Har en folketingskandidat ikke modtaget indberetningspligtige private eller anonyme tilskud i et kalenderår, er det ikke strafbart at undlade at indsende erklæring, jf. den foreslåede § 10 c, stk. 2, 5. pkt., hvorefter erklæringen alene skal indsendes for kalenderår, hvor kandidaten har modtaget indberetningspligtige tilskud.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 18, henvises til afsnit 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 12.

Til nr. 19 og 20

Det fremgår af § 16 i partistøtteloven, at bestemmelserne i §§ 3, 4 og 8-12 ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det følger således modsætningsvis af § 16, hvilke bestemmelser der gælder for Færøerne og Grønland. De bestemmelser, der er oplistet i § 16, vedrører partistøtte på grundlag af deltagelse i kommunale og regionale valg i Danmark.

Derudover gælder flere af de senere ændringer til partistøtteloven for Færøerne og Grønland. Det gør sig gældende for lov nr. 383 af 14. juni 1995, der indsætter §§ 4 a og 7 a samt ændrer i §§ 2, 5 og 6. Det gør det sig også gældende for lov nr. 457 af 7. juni 2001, der indsætter en overskrift før § 1 og indsætter §§ 7 b og 7 c samt ændrer i §§ 1, 5, 6, 7 og 7 a. Loven indsætter også § 14 a, der ikke gælder ikke for Færøerne, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Derudover gør det sig gældende for lov nr. 371 af 6. juni 2002, der ændrer i § 14 samt lov nr. 1048 af 17. december 2002, der ændrer i § 2. Lov nr. 712 af 8. juni 2017 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men visse af lovens bestemmelser kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. De bestemmelser, der kan sættes i kraft indsætter en populærtitel for loven (partistøtteloven), ophæver § 4 a, indsætter § 12 a og ændrer i §§ 7 b og 14 a.

Det foreslås i § 16, at »Færøerne og« udgår.

Det foreslås endvidere, at det i § 16 indsættes som stk. 2, at loven ikke gælder for Færøerne, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

De foreslåede ændringer vil medføre, at partistøtteloven med senere ændringer ikke gælder for Færøerne, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

De foreslåede ændringer vil ikke påvirke udbetalingen af partistøtte til partier og kandidater uden for partierne i Grønland.

Ændringerne vil betyde, at partistøtteloven ikke gælder for Færøerne frem til det tidspunkt, hvor en kongelig anordning sætter loven helt eller delvis i kraft for Færøerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fundet det hensigtsmæssigt at sætte ordningen med udbetaling af partistøtte til færøske partier i bero, indtil den kongelige anordning er sat i kraft for Færøerne. Ministeriet vil således først behandle ansøgninger fra færøske partier om partistøtte, herunder allerede modtagne ansøgninger, når der er skabt hjemmel hertil med den kongelige anordning. For at skabe klarhed herom vil ministeriet i den kongelige anordning indsætte en virkningsbestemmelse, hvoraf fremgår, at ministeriet kan behandle ansøgninger fra færøske partier om partistøtte modtaget fra og med den 31. december 2022. Dette er datoen for den først modtagne ansøgning fra et færøsk parti om partistøtte, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet som følge af ovenstående har sat i bero. Ved denne fremgangsmåde sikres det, at alle færøske partier, som har opfyldt betingelserne for at få partistøtte, kan få den.

Bestemmelsen i stk. 2 skal gøre det muligt at ikraftsætte for Færøerne de dele af partistøtteloven, der vedrører partistøtte på grundlag af folketingsvalg på Færøerne, og som efter deres indhold har virkning for partier og kandidater uden for partierne på Færøerne, og som det efter dialog med Færøernes landsstyre er ønskeligt at sætte kraft for Færøerne.

Anordningshjemlen, der indsættes med § 2, nr. 20, vil omfatte partistøtteloven, som den ser ud på det tidspunkt, hvor anordningshjemlen træder i kraft, jf. § 4, stk. 2. Det territoriale gyldighedsområde af senere ændringer til partistøtteloven, der foretages, efter at anordningshjemlen er udnyttet, herunder ændringer i medfør af dette lovforslag, vil følge de almindelige regler herom. Det betyder, at senere ændringer til partistøtteloven, der ikke indeholder en territorialbestemmelse, vil gælde for Færøerne. Hvis en senere ændring til partistøtteloven derimod indeholder en territorialbestemmelse, vil det følge af denne, hvorvidt ændringerne gælder for Færøerne. De foreslåede ændringer med § 2, nr. 1-18, vil således ikke gælde for Færøerne, jf. § 5.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 19 og 20, henvises til afsnit 2.4.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, nr. 4, i lov nr. 383 af 14. juni 1995, at denne indsætter § 4 a i partistøtteloven. Det følger af § 4 a, stk. 1, i partistøtteloven, at partistøttebeløbene på grundlag af bl.a. folketingsvalg reguleres hvert år den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det herved fremkomne beløb afrundes opad til nærmeste beløb, der kan deles med 25 øre. Det følger videre af § 4 a, stk. 2, at reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.

Lov nr. 383 af 14. juni 1995 indeholder ikke en territorialbestemmelse. Det følger således modsætningsvis af den gældende § 16 i partistøtteloven, at § 4 a gælder for Færøerne og Grønland.

Partistøttelovens § 4 a er ved § 2, nr. 2, i lov nr. 712 af 8. juni 2017 blevet ophævet med virkning for Danmark. Denne lovs § 2, nr. 2, der ophævede partistøttelovens § 4 a, gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. lovens § 4, stk. 2. Denne hjemmel er ikke udnyttet.

Baggrunden for ophævelsen af partistøttelovens § 4 a i Danmark var, at der ved lov nr. 712 af 8. juni 2017 blev indsat en ny § 12 a i partistøtteloven, der fremadrettet regulerer partistøttebeløbene, og derudover blev bestemmelsen udvidet. Selve reguleringen af partistøttebeløbene i § 12 a er imidlertid identisk med den tidligere § 4 a. Ophævelsen af § 4 a og indsættelsen af § 12 a påvirkede derfor ikke selve udbetalingen af partistøtten.

Det foreslås at indsætte en ny § 3 i lov nr. 383 af 14. juni 1995, hvorefter denne lovs § 1, nr. 4, ikke gælder for Færøerne.

Baggrunden herfor er, at det med lovforslagets § 2, nr. 20, foreslås, at partistøtteloven ikke gælder for Færøerne, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Anordningshjemlen i § 2, nr. 20, vil omfatte partistøtteloven, som den ser ud på det tidspunkt, hvor anordningshjemlen træder i kraft. Eftersom partistøttelovens § 4 a er ophævet og derfor ikke er en del af partistøtteloven på det tidspunkt, hvor anordningshjemlen træder i kraft, foreslås der med lovforslagets § 3, nr. 1, indsat en territorialbestemmelse, der ophæver gyldigheden af partistøttelovens § 4 a for Færøerne og træder i kraft på samme tidspunkt som anordningshjemlen, jf. lovforslagets § 4, stk. 2.

Formålet med bestemmelsen er at undgå en retstilstand, hvor partistøttelovens § 4 a som følge af lovens ordlyd og manglende territorialbestemmelse formelt gælder for Færøerne, men ikke har retsvirkning, da den ikke er kundgjort, samtidig med, at § 12 a, der har et identisk indhold, kan sættes i kraft ved kongelig anordning for Færøerne.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Det betyder, at straffebestemmelsen i partiregnskabslovens § 6 a, stk. 3, der foreslås indsat med lovforslagets § 1, nr. 2, første gang finder anvendelse på regnskaber, der skal indleveres i 2024. Den, der undlader at indsende regnskabet for 2023, der skal indsendes til Folketinget inden udgangen af 2024, kan således straffes efter den foreslåede bestemmelse i partiregnskabslovens § 6 a, stk. 3.

De nye bundgrænser for modtagelse af partistøtte på grundlag af folketings-, regional- og kommunalvalg har dermed første gang virkning for tilskud, der udbetales i 2024 på grundlag af deltagelse i folketingsvalget den 1. november 2022 samt i regional- og kommunalvalget den 16. november 2021.

Kredsorganisationer og kandidater for folketingspartier skal for 2024 og frem i visse tilfælde selv indberette oplysninger om private og anonyme tilskud direkte til regionsrådet, jf. lovforslagets § 2, nr. 12. I 2024 skal der indberettes om private og anonyme tilskud modtaget i 2023.

Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 19 og 20, og § 3 skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Baggrunden for, at bestemmelserne skal træde i kraft så hurtigt som muligt, er, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet først kan udbetale partistøtte til partier på Færøerne, når den kongelige anordning, jf. § 2, nr. 20, er behandlet i Færøernes landsstyre og er sat i kraft for Færøerne.

Til § 5

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

For så vidt angår lovens betydning for Færøerne henvises til § 2, nr. 19-20, og bemærkningerne hertil.

Loven vil ikke påvirke udbetalingen af partistøtte til partier og kandidater uden for partierne i Grønland.

Bestemmelserne i partistøttelovens §§ 3, 4, 10 b og § 11 d, der foreslås ændret ved lovforslagets § 2, nr. 3-6, 9-11 og 13-15, gælder ikke for Grønland, jf. partistøttelovens § 16 og lovforslagets § 2, nr. 19.

Derudover gælder bestemmelsen i partistøttelovens § 7 d, der foreslås ændret ved lovforslagets § 2, nr. 8 og 9, ikke for Grønland, jf. § 2, nr. 4, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 712 af 8. juni 2017 om ændring af lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber og lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (Øget åbenhed om den private økonomiske støtte til politiske partier m.v.).

Bestemmelsen i partistøttelovens § 12 a, der foreslås ændret ved lovforslagets § 2, nr. 16, gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger, jf. § 2, nr. 9, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 712 af 8. juni 2017. Bestemmelsen er ikke sat i kraft for Grønland.

Endelig gælder bestemmelsen i partistøttelovens § 14 a, der foreslås ændret ved lovforslagets § 2, nr. 17 og 18, ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger, jf. § 1, nr. 10, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 457 af 7. juni 2001 om ændring af lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (Frister for ansøgning om og udbetaling af tilskud, præcisering af anvendelseskravet, straf for urigtige erklæringer m.v.). Bestemmelsen er ikke sat i kraft for Grønland.

Endelig gælder partiregnskabsloven ikke for Færøerne og Grønland, jf. partiregnskabslovens § 8.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov