Betænkning afgivet af
Indenrigsudvalget den 16. maj 2023
1. Ændringsforslag
Der er stillet 6 ændringsforslag til
lovforslaget. Alternativet har stillet ændringsforslag nr.
1-4 og 6. Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet
ændringsforslag nr. 5.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, SF, M, DD, LA, KF, RV og DF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med det af
indenrigs- og sundhedsministeren stillede ændringsforslag.
Flertallet vil stemme imod de af ALT stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (ALT) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede
ændringsforslag.
Et tredje
mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil ved
2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til
de stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlem af udvalget
bemærker, at RV støtter lovforslaget. RV ønsker
dog at bemærke, at det havde været ønskeligt,
hvis bundgrænsen for offentlig partistøtte for
deltagelse i regionsråds- og kommunalbestyrelsesvalg var
fastsat til et lavere niveau end de foreslåede 80 pct. af det
nødvendige antal stemmer for et mandat. RV havde
foretrukket, at bundgrænsen blev fastsat til eksempelvis 60
pct., hvilket i højere grad ville tilgodese de mindre
partier i regional og kommunal sammenhæng.
Alternativet
Alternativets medlem af udvalget
bemærker, at ALT er bekymret for konsekvenserne for vores
demokrati, hvis dette lovforslag skulle blive vedtaget som fremsat.
Ligesom forskere fra Aarhus Universitet og Københavns
Universitet mener ALT, at de nye bundgrænser er sat alt for
højt, og at det vil resultere i øget mistillid til
det politiske system.
De øgede bundgrænser er ikke
fastsat efter nogen faglig vurdering, men ud fra et politisk
ønske om en ny og markant højere bundgrænse,
der kun udløser partistøtte til partier, som
»kommer forholdsvis tæt på«, og for
statslig partistøtte sættes bundgrænsen til 320
pct. af prisen for et mandat. Eftersom »prisen«
på vælgererklæringer for at blive
opstillingsberettiget er 1/175 af det samlede antal gyldige stemmer
ved seneste folketingsvalg, mener ALT, at den nye bundgrænse
for at udløse partistøtte uden anden
repræsentation på 3,2/175 virker arbitrær og alt
for høj. Denne opfattelse er ligeledes delt af forskere fra
Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
Derudover mener ALT, at det er en uskik at
lave om på de demokratiske spilleregler midt i en
valgperiode, i stedet for at vente, til der har været afholdt
valg, så partier og partilister har mulighed for at
planlægge deres aktiviteter efterfølgende ud fra de
nye partistøtteregler. Det har derudover den konsekvens, at
to partier, Frie Grønne og Kristendemokraterne, der var
opstillingsberettigede ved seneste folketingsvalg, og som tilsammen
fik mere end 50.000 stemmer, vil miste deres adgang til
partistøtte og dermed gå konkurs til næste
år. ALT mener ikke, at vælgerne, der har stemt på
disse partier ved seneste valg, vil få styrket deres forhold
til det politiske system, hvis dette lovforslag skulle blive
vedtaget.
ALT har derfor stillet
ændringsforslag, som henholdsvis prøver at
imødekomme intentionen med lovforslaget om en
forhøjet bundgrænse, men sætter
bundgrænserne som foreslået af forskere fra Aarhus
Universitet og Københavns Universitet, og sikrer, at loven
træder i kraft efter næstkommende valg for at
afbøde konsekvenserne af, at loven med det nuværende
lovforslag træder i kraft midt i en valgperiode.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 2
Af et mindretal
(ALT), tiltrådt af et mindretal
(EL):
1) I
det under nr. 2 foreslåede § 2, stk. 3, ændres i nr. 2 »3,2/175« til:
»2/175«.
[Ændring af
bundgrænse]
2) I
det under nr. 2 foreslåede § 2, stk. 3, ændres i nr. 3 »2/175« til:
»1/175«, og »3 kommunalbestyrelser«
ændres til: »en kommunalbestyrelse«.
[Ændring af
bundgrænse]
3) I
det under nr. 4 foreslåede § 3, stk. 2, ændres i nr. 2 og 3
»0,8/41« til: »0,5/41«.
[Ændring af
bundgrænse]
4) I
det under nr. 6 foreslåede § 4, stk. 2, ændres i nr. 2 og 3
»4/5« til: »1/2«.
[Ændring af
bundgrænse]
Af indenrigs- og
sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget (udvalget med undtagelse af NB):
5) I
nr. 12 affattes den indledende tekst
således: »Efter § 10 b indsættes før
overskriften før § 11:«.
[Teknisk ændring]
Til § 4
Af et mindretal
(ALT), tiltrådt af et mindretal
(EL):
6) Som
stk. 3-6 indsættes:
»Stk. 3.
§ 2, nr. 1, 2 og 7, finder ikke anvendelse for tilskud, der
udbetales på grundlag af deltagelse i folketingsvalget, der
blev afholdt i 2022. For tilskud, der udbetales på grundlag
af deltagelse i folketingsvalget i 2022, finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 4. §
2, nr. 3 og 4, finder ikke anvendelse for tilskud, der udbetales
på grundlag af deltagelse i regionsrådsvalget, der blev
afholdt i 2021. For tilskud, der udbetales på grundlag af
deltagelse i regionsrådsvalget i 2021, finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 5. §
2, nr. 5 og 6, finder ikke anvendelse for tilskud, der udbetales
på grundlag af deltagelse i kommunalbestyrelsesvalget, der
blev afholdt i 2021. For tilskud, der udbetales på grundlag
af deltagelse i kommunalbestyrelsesvalget i 2021, finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 6. §
2, nr. 12 og 15-18, finder ikke anvendelse for private og anonyme
tilskud modtaget til og med 2024. For private og anonyme tilskud
modtaget til og med 2024 finder de hidtil gældende regler
anvendelse.«
[Ændring af
overgangsbestemmelse]
Bemærkninger
Til nr. 1-4
De foreslåede ændringer
medfører, at bundgrænsen for offentlig
partistøtte for deltagelse i folketingsvalg sættes til
200 pct. af prisen på et mandat for partier, der ikke har
anden repræsentation, og 100 pct. af prisen på et
mandat for partier, som har opnået repræsentation i
mindst et regionsråd eller en kommunalbestyrelse.
Ændringerne medfører en bundgrænse for offentlig
partistøtte for deltagelse i regionsrådsvalg og
kommunalbestyrelsesvalg på 50 pct. af prisen på et
mandat.
Til nr. 5
Ændringen er alene en teknisk
ændring, der skal præcisere, at bestemmelsens placering
er før overskriften til § 11.
Til nr. 6
Det foreslås i stk. 1, at loven
træder i kraft den 1. januar 2024.
Det foreslås i stk. 3, at
bestemmelserne i lovforslagets § 2, nr. 1, 2 og 7, om nye
bundgrænser for modtagelse af partistøtte på
grundlag af folketingsvalg ikke finder anvendelse for tilskud, der
udbetales på grundlag af deltagelse i folketingsvalget, der
blev afholdt i 2022. For tilskud, der udbetales på grundlag
af deltagelse i folketingsvalget i 2022, finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Partier, der er berettiget til tilskud
(partistøtte) på grundlag af deltagelse i
folketingsvalget den 1. november 2022, vil i det år, hvor det
næste folketingsvalg afholdes, modtage partistøtte
på grundlag af stemmetallene ved valget den 1. november 2022,
jf. partistøttelovens § 6, stk. 1. Hvis der f.eks.
afholdes folketingsvalg i 2026, vil de partier, der i forvejen er
berettigede til partistøtte på grundlag af deltagelse
i folketingsvalget den 1. november 2022, således først
i 2027 få offentlig partistøtte på grundlag af
stemmetallene ved folketingsvalget i 2026 og under hensyn til de
foreslåede bundgrænser.
Partier og kandidater uden for partierne,
der ikke er berettiget til partistøtte på grundlag af
folketingsvalget den 1. november 2022, vil i det år, hvor det
kommende folketingsvalg afholdes - under forudsætning af at
de bliver berettigede til partistøtte - få udbetalt
partistøtte på grundlag af dette valg.
Partistøtten vil blive udbetalt med en forholdsmæssig
del af det årlige partistøttebeløb regnet fra
udgangen af den måned, hvor folketingsvalget afholdes, jf.
partistøttelovens § 6, stk. 2. Hvis der f.eks. afholdes
folketingsvalg i oktober 2026, vil partierne m.v. således i
2026 få udbetalt partistøtte for to måneder
(november og december) og under hensyn til de foreslåede
bundgrænser.
Det foreslås i stk. 4, at
bestemmelserne i lovforslagets § 2, nr. 3 og 4, om nye
bundgrænser for modtagelse af partistøtte på
grundlag af regionale valg ikke finder anvendelse for tilskud, der
udbetales på grundlag af deltagelse i
regionsrådsvalget, der blev afholdt i 2021. For tilskud, der
udbetales på grundlag af deltagelse i regionsrådsvalget
i 2021, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
De nye bundgrænser for modtagelse af
partistøtte på grundlag af regionale valg har dermed
første gang virkning for tilskud, der udbetales på
grundlag af deltagelse i regionsrådsvalget, der afholdes i
2025. Tilskud (partistøtte) til kandidatlister på
grundlag af valget i 2025 udbetales første gang for 2026 og
sidste gang for 2029, jf. partistøttelovens § 9, stk.
1.
Det foreslås i stk. 5, at
bestemmelserne i lovforslagets § 2, nr. 5 og 6, om nye
bundgrænser for modtagelse af partistøtte på
grundlag af kommunale valg ikke finder anvendelse for tilskud, der
udbetales på grundlag af deltagelse i
kommunalbestyrelsesvalget, der blev afholdt i 2021. For tilskud,
der udbetales på grundlag af deltagelse i
kommunalbestyrelsesvalget i 2021, finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
De nye bundgrænser for modtagelse af
partistøtte på grundlag af kommunale valg har dermed
første gang virkning for tilskud, der udbetales på
grundlag af deltagelse i kommunalbestyrelsesvalget, der afholdes i
2025. Tilskud (partistøtte) til kandidatlister på
grundlag af valget i 2025 udbetales første gang for 2026 og
sidste gang for 2029, jf. partistøttelovens § 11 a,
stk. 1.
Det foreslås i stk. 6, at
bestemmelserne i lovforslagets § 2, nr. 12 og 15-18, ikke
finder anvendelse for private og anonyme tilskud modtaget til og
med 2024. For private og anonyme tilskud modtaget til og med 2024
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Private og anonyme tilskud modtaget af
kredsorganisationer og kandidater for folketingspartier til og med
2024 skal som hidtil alene indberettes af den regionale
kandidatliste og alene i forbindelse med kandidatlistens
ansøgning om regional partistøtte. Oplysninger om
private og anonyme tilskud modtaget i 2024 skal indberettes i
forbindelse med den regionale kandidatlistes ansøgning om
regional partistøtte for 2025, der skal indsendes i 2025.
Hvis den regionale kandidatliste ikke ansøger om
partistøtte, ikke er berettiget til partistøtte
(hvilket i øvrigt skal afgøres efter de hidtidige
regler, jf. lovforslagets § 4, stk. 3, som affattet ved dette
ændringsforslag), eller partiet ikke har en regional
kandidatliste (regional organisation), skal oplysninger om private
og anonyme tilskud modtaget af partiets kredsorganisationer og
folketingskandidater således ikke indberettes.
Kredsorganisationer og kandidater for
folketingspartier skal for 2026 og frem i visse tilfælde selv
indberette oplysninger om private og anonyme tilskud direkte til
regionsrådet, jf. lovforslagets § 2, nr. 12. I 2026 skal
der indberettes om private og anonyme tilskud modtaget i 2025.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. marts
2023 og var til 1. behandling den 14. april 2023. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 27. januar 2023 dette
udkast til udvalget, jf. INU alm. del - bilag 24. Den 30. marts
2023 sendte indenrigs- og sundhedsministeren høringssvarene
og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag
på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 deputation, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
10 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til
skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Anne Paulin (S) Annette Lind (S)
Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius
(S) Henrik Møller (S) Kasper Roug (S) Kim Aas (S) Malte
Larsen (S) Heidi Bank (V) Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen
(V) Eva Kjer Hansen (V) Rosa Eriksen (M) Mike Villa Fonseca (M)
nfmd. Dennis Flydtkjær (DD)
Kristian Bøgsted (DD) Lars-Christian Brask (LA) Jens
Meilvang (LA) Lise Bertelsen (KF) Helle Bonnesen (KF) Kim Edberg
Andersen (NB) Nick Zimmermann (DF) Theresa Berg Andersen (SF) fmd. Kirsten Normann Andersen (SF)
Sigurd Agersnap (SF) Jette Gottlieb (EL) Lotte Rod (RV) Noah Sturis
(ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Moderaterne (M) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Nye Borgerlige (NB) | 3 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |