Fremsat den 30. marts 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Permanentgørelse af forsøg med internationale udskolingslinjer)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022, som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og senest ved § 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 25 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette internationale linjer på 7.-9. klassetrin, hvor eleverne i op til 50 procent af den samlede undervisningstid modtager undervisning på engelsk. Undervisning på engelsk må primært finde sted i de naturvidenskabelige fag.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 2023.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det har siden skoleåret 2014/15 været muligt som led i et rammeforsøg at etablere internationale udskolingslinjer, hvor en væsentlig del af undervisningen på 7.-9. klassetrin foregår på engelsk. Forsøget giver mulighed for i op til 50 procent af undervisningstiden at undervise på engelsk, primært i de naturvidenskabelige fag, og dermed fravige folkeskolelovens forudsætning om, at undervisningssproget er dansk.

Formålet med forsøget er at afdække, om fokus på den internationale vinkel med undervisning på engelsk i et vist omfang bidrager til at fremme elevernes faglige kompetencer, herunder fremmedsprogskompetencer, lyst til at lære, trivsel, alsidige udvikling og uddannelsesparathed.

Rammeforsøget med internationale udskolingslinjer i 7.-9. klasse blev indledt i 2014/2015.

Eleverne på de deltagende skoler har modtaget undervisning i de naturvidenskabelige fag på både engelsk og dansk i varierende udstrækning. I de naturvidenskabelige fag, hvor undervisningen i udstrakt grad foregår på engelsk, har danske såvel som engelske undervisningsmidler været anvendt. Det var et vilkår i rammeforsøget, at undervisningen skulle varetages af lærere, der som minimum har undervisningskompetence (tidligere linjefag) i undervisningsfaget engelsk. Det var derudover et vilkår, at der skulle undervises på dansk i et omfang, så det blev sikret, at eleverne ville få tilstrækkelige forudsætninger for at aflægge de obligatoriske test og afgangsprøver på dansk. Der har ikke været givet tilladelse til at afholde test og prøver på engelsk. Undervisningen har skullet være tilrettelagt, så indholdet i alle fag følger folkeskoleloven, herunder Fælles Mål.

En evaluering af forsøget fra maj 2021 viser, at de deltagende skoler generelt er positive over for de muligheder, forsøget giver dem, og at de fortsat ønsker at kunne udbyde linjerne. Skolerne oplever bl.a., at en international udskolingslinje kan være med til at modvirke frafald og øge søgningen til skolen. Evalueringen sandsynliggør også, at elevernes engelskkundskaber og trivsel påvirkes i positiv retning af deltagelse i forsøget.

Forsøget udløber med skoleåret 2022/2023.

Med lovforslaget foreslås det at permanentgøre forsøget, så det fremover bliver muligt for alle folkeskoler at oprette internationale udskolingslinjer, hvor undervisningen i primært de naturvidenskabelige fag i et vist omfang foregår på engelsk.

2. Internationale udskolingslinjer

2.1. Gældende ret

2.1.1. Undervisningssproget i folkeskolen

Folkeskoleloven indeholder ikke en udtrykkelig bestemmelse om, på hvilket sprog undervisningen i folkeskolen skal foregå. Efter en samlet vurdering af folkeskoleloven, herunder formålsparagraffen, og forarbejderne hertil sammenholdt med bl.a. friskoleloven antages det dog at være forudsat, at undervisningssproget i den danske folkeskole er dansk.

Dette understøttes bl.a. af dagtilbudslovens § 11, stk. 8, hvor det fremgår, at der skal tilbydes sprogstimulering til de tosprogede børn, der vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Sprogstimuleringstilbuddet sigter mod, at barnet tilegner sig de nødvendige dansksproglige kompetencer, som er en af de væsentligste forudsætninger for, at barnet kan klare sig godt i skolen og videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Formålet med et sprogstimuleringstilbud er således, at barnet skal opnå de nødvendige dansksproglige kompetencer, senest når barnet skal begynde i børnehaveklasse.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at sprogstimuleringstilbuddet i form af et dagtilbud 30 timer om ugen skal opretholdes, indtil formålet er opnået, dvs. indtil barnet behersker dansk på niveau med jævnaldrende børn med dansk baggrund, så barnet kan få det samme ud af undervisningen som øvrige børn, når de begynder i skole, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 107 som fremsat, side 14.

Det fremgår endvidere af en redegørelse af 9. april 2003 fra undervisningsministeren til Folketinget om kommunernes erfaring med sprogstimulering af tosprogede småbørn (redegørelse nr. R 9), at det at beherske dansk på et alderssvarende niveau er en forudsætning for at kunne klare sig i folkeskolen, hvor undervisningssproget er dansk.

Dertil kommer, at det følger af § 2, stk. 3, i friskoleloven (lov om friskoler og private grundskoler), at undervisningssproget på friskoler og private grundskoler som udgangspunkt er dansk. Dette taler for, at undervisningssproget i folkeskolen ligeledes er dansk.

Det antages dog, at der i et vist omfang kan undervises på engelsk i folkeskolen, herunder f.eks. i forbindelse med tværgående samarbejde mellem fagene, forudsat at undervisningssproget som hovedregel er dansk.

Derudover giver folkeskolelovens § 55, stk. 1, mulighed for at godkende, at der undervises på fremmedsprog i videre omfang for at fremme forsøgsvirksomhed eller pædagogisk udviklingsarbejde.

2.1.2. Klassedannelse

Reglerne om klassedannelse findes i folkeskolelovens § 25. Hovedprincippet for organisering af undervisningen i folkeskolen er princippet om den udelte enhedsskole, hvor klassen er den grundlæggende enhed. Det følger således af folkeskolelovens § 25, stk. 1, at skolen deles i klasser efter antallet af elever, og af § 25, stk. 2, fremgår det, at det ved fordelingen af kommunens børn skal tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin.

Efter folkeskolelovens § 25, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen uanset bestemmelsen i stk. 2 af pædagogiske grunde beslutte, at undervisning fra børnehaveklassen til og med 3. klassetrin organiseres i klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder (aldersintegrerede klasser).

Det fremgår af folkeskolelovens § 25, stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige eliteidrætsklasser på 7.-10. klassetrin. Optagelse af elever i disse klasser kan ske på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau.

Undervisningen i de særlige eliteklasser i idræt kan f.eks. tilrettelægges således, at der generelt er et større fokus på idræt og således, at elevernes skoleskema tager højde for elevernes særlige behov for at træne på eliteniveau. Undervisningen skal leve op til de almindelige regler om mål og indhold.

Skolerne kan ikke afvise en elev fra optagelse i en særlig eliteklasse i idræt på baggrund af andre vurderinger, f.eks. af elevens sociale kompetencer eller faglige niveau. En distriktsskoleelev, som på baggrund af sit sportslige niveau afvises fra en særlig eliteklasse i idræt på sin distriktsskole, skal optages i en af distriktsskolens almindelige klasser.

Derudover fremgår det af folkeskolelovens § 25, stk. 5, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige talentklasser i musik fra børnehaveklassen til 10. klasse. Optagelse af elever i disse klasser kan ske på baggrund af en vurdering af elevernes musikalske forudsætninger.

Bestemmelsen er endnu en undtagelse fra princippet om den udelte enhedsskole, idet kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige talentklasser i musik fra børnehaveklassen til 10. klasse. Optagelse af elever i disse klasser kan uanset bestemmelsen i stk. 2 ske på baggrund af en vurdering af elevernes musikalske forudsætninger. Ligesom det er tilfældet med eliteidrætsklasserne, kan skolerne ikke afvise en elev fra optagelse i en talentklasse i musik på baggrund af andre subjektive vurderinger af f.eks. elevens sociale kompetencer eller faglige niveau. En distriktsskoleelev, som på baggrund af sine musikalske forudsætninger afvises fra en talentklasse i musik på sin distriktsskole, skal optages i en af distriktsskolens almindelige klasser.

2.2. Børne- og Undervisningsministeriet overvejelser og den foreslåede ordning

Børne- og Undervisningsministeriet igangsatte i medfør af folkeskolelovens § 55, stk. 1, i skoleåret 2014/15 et rammeforsøg, hvor de deltagende kommuner og skoler fik mulighed for at oprette internationale udskolingslinjer på 7.-9. klassetrin, hvor op til 50 procent af undervisningen - primært i de naturvidenskabelige fag - kan foregå på engelsk.

Formålet med forsøget er at afdække, om fokus på den internationale vinkel med undervisning på engelsk i et vist omfang bidrager til at fremme elevernes faglige kompetencer, herunder fremmedsprogskompetencer, lyst til at lære, trivsel, alsidige udvikling og uddannelsesparathed.

Rammeforsøget indebærer en fravigelse af kravet om, at undervisningssproget er dansk. Folkeskolelovens øvrige regler skal overholdes, herunder reglerne om at der ikke kan stilles krav om optagelsesprøve eller lignende for at blive indskrevet på de internationale udskolingslinjer. Hvis der er plads, skal eleven optages. Hvis der er flere ansøgere end ledige pladser, skal pladserne tildeles efter på forhånd fastsatte objektive kriterier. Kriterierne fastsættes af kommunalbestyrelsen og kan f.eks. være afstands- og søskendekriterier. Optagelse kan således ikke nægtes på baggrund af en subjektiv vurdering foretaget af skolens leder.

Flertallet af skolerne under rammeforsøget har organiseret den engelsksprogede undervisning i klasser, mens to skoler arbejder med en holdstruktur. Her går eleverne i en stamklasse, men har holdundervisning på tværs af klasser med elever, der har valgt samme undervisningslinje. Der er frit optag på de internationale udskolingslinjer.

Af en evaluering af forsøget fra maj 2021 foretaget af Epinion og DPU for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fremgår det bl.a., at der er indikationer på, at elever fra internationale udskolingslinjer ser ud til at klare sig markant bedre i engelsk ved folkeskolens afgangsprøver sammenlignet med andre elever. Derudover fremgår det, at deltagelse i rammeforsøget ser ud til at påvirke elevernes samlede trivsel og sociale trivsel i positiv retning.

Af de kvalitative analyser fremgår det bl.a., at skolerne oplever, at forskellige aktiviteter på udskolingslinjerne sammen med internationale perspektiver i undervisningen er med til at øge elevernes kulturindsigt og internationale udsyn. Dertil oplever skolerne, at linjerne kan være med til at modvirke frafald i udskolingsklasserne og øge søgningen fra andre skoler. Flere af skolernes motivation for deltagelse i rammeforsøget var således også at modvirke tendenser som øget søgning til privatskoler, faldende elevtal og dårligt ry.

Evalueringen viser også generelt, at de deltagende skoler er positive over for forsøget, og at de fortsat ønsker at kunne udbyde linjerne efter forsøgets afslutning. Forsøget udløber med skoleåret 2022/2023.

I forlængelse heraf foreslås det, at forsøgsordningen gøres permanent. Permanentgørelsen skal dels sikre, at de skoler, der som led i rammeforsøget allerede har oprettet internationale udskolingslinjer, kan fortsætte med linjerne. Derudover skal permanentgørelsen give alle folkeskoler mulighed for at oprette internationale udskolingslinjer og dermed via et øget internationalt fokus og med større mulighed for at undervise på engelsk styrke elevernes mulighed for at klare sig i en mere globaliseret verden.

Det foreslås derfor, at der i folkeskolelovens § 25 indsættes et nyt stk. 4, hvorefter kommunalbestyrelsen får mulighed for at beslutte at oprette internationale linjer på 7.-9. klassetrin, hvor eleverne i et vist omfang modtager undervisning på engelsk. Undervisning på engelsk må maksimalt udgøre 50 procent af den samlede undervisningstid på 7.-9. klassetrin og primært finde sted i de naturvidenskabelige fag.

Den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 25, stk. 4, vil medføre, at alle landets kommuner og folkeskoler får mulighed for at oprette internationale udskolingslinjer, hvor der kan undervises på engelsk i op til 50 procent af den samlede undervisningstid.

Der lægges op til at fastholde de vilkår, der har været gældende under rammeforsøget. Det betyder f.eks., at der fortsat på en international udskolingslinje vil skulle undervises på dansk i et omfang, så det sikres, at eleverne har tilstrækkelige forudsætninger for at aflægge test og prøver på dansk og dermed bestå folkeskolens afgangseksamen, der giver mulighed for at starte på en ungdomsuddannelse. Undervisningen skal i øvrigt være tilrettelagt således, at indholdet i alle fag følger folkeskoleloven, herunder Fælles Mål. Det betyder også, at elever, der følger undervisningen i en international udskolingslinje, vil skulle modtage undervisning i de naturvidenskabelige fag i varierende udstrækning på både engelsk og dansk. Undervisningen i de øvrige fag, herunder de kulturbærende fag som f.eks. historie, kristendomskundskab og samfundsfag, vil - som det var tilfældet i rammeforsøget - hovedsageligt skulle finde sted på dansk. Der vil dog i perioder kunne være fagsamarbejde på engelsk på tværs af de naturvidenskabelige og de øvrige fag. Endelig betyder det, at undervisningen ligesom under forsøget som udgangspunkt vil skulle varetages af lærere, der som minimum har undervisningskompetence i undervisningsfaget engelsk.

De internationale linjer skal være et frivilligt tilbud for eleverne. Det betyder, at der skal være mulighed for at følge et undervisningsforløb på den pågældende skole eller afdeling, hvor der udelukkede undervises på dansk (bortset fra i sprogfagene). Tilbuddet skal eksistere på linje med skolens øvrige spor, således at ingen elev er tvunget til at flytte skole eller afdeling, hvis den pågældende ikke ønsker at gå på en international linje i udskolingen.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget gives kommunalbestyrelserne nye muligheder, men pålægges ikke nye eller ændrede opgaver. På den baggrund vurderes lovforslaget ikke at have økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget medfører ikke ændringer for regioner og stat.

Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning, bl.a. i form af klar og enkel lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. september 2022 til den 5. oktober 2022 været sendt i høring. Den korte høringsfrist skyldes, at lovforslaget oprindeligt var planlagt til fremsættelse i november 2022 og forinden var blevet forsinket grundet drøftelser i folkeskoleforligskredsen. Arbejdet med lovforslaget blev efterfølgende sat i bero i forbindelse med valgsudskrivelsen i oktober 2022. Lovudkastet har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, CEPOS, CEVEA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske HF og VUC - Lederne, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Danske SOSU-skoler, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, De Private Sociale Tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Digitaliseringsstyrelsen, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Fag og Arbejde, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Tekniske og Administrative Tjenestemænd (TAT), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, KRAKA, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lilleskolerne, OpenDenmark, Private Gymnasier og Studenterkurser, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Team Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, VUC Bestyrelsesforeningen og Økonomistyrelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det er forudsat i folkeskoleloven, at undervisningssproget i folkeskolen er dansk. Der kan derfor ikke i en væsentlig del af undervisningstiden gennemføres undervisning på engelsk frem for på dansk. Der kan i et vist omfang undervises på engelsk, herunder f.eks. i forbindelse med tværgående samarbejder mellem fagene, forudsat at undervisningssproget som hovedregel er dansk.

Folkeskolelovens § 25 indeholder regler om klassedannelse og bygger på hovedprincippet om den udelte enhedsskole, hvor klassen er den grundlæggende enhed. Af § 25, stk. 2, fremgår det således, at det ved fordelingen af børn i kommunens skoler skal tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen. Folkeskolelovens § 25 indeholder også regler om muligheden for at oprette særlige eliteidrætsklasser på 7.-10. klassetrin samt særlige talentklasser i musik fra børnehaveklassen til 10. klassetrin.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede § 25, stk. 4, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette internationale linjer på 7.-9. klassetrin, hvor eleverne i op til 50 procent af den samlede undervisningstid modtager undervisning på engelsk.

Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 4, 1. pkt., vil medføre, at det fremover vil være muligt at oprette udskolingslinjer, dvs. linjer på 7.-9. klassetrin, hvor eleverne undervises på engelsk i videre omfang, end hvad der i dag er muligt.

Det foreslåede indebærer endvidere, at maksimalt 50 procent af den samlede undervisning, herunder undervisning i faget engelsk, må foregå på engelsk.

Der vil fortsat skulle undervises på dansk i et omfang, så det sikres, at eleverne har tilstrækkelige forudsætninger for at aflægge test og prøver på dansk og dermed bestå folkeskolens afgangseksamen. Undervisningen skal i øvrigt være tilrettelagt således, at indholdet i alle fag følger folkeskoleloven, herunder Fælles Mål.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at folkeskolelovens øvrige bestemmelser skal overholdes. Det betyder bl.a., at der ikke vil kunne stilles krav om optagelsesprøve eller lignende for at blive indskrevet på de internationale udskolingslinjer. Hvis der er plads, skal eleven optages. Hvis der er flere ansøgere end ledige pladser, skal pladserne tildeles efter på forhånd fastsatte objektive kriterier. Kriterierne fastsættes af kommunalbestyrelsen og kan f.eks. være afstands- og søskendekriterier. Optagelse kan således ikke nægtes på baggrund af en subjektiv vurdering foretaget af skolens leder.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 4, 2. pkt., må undervisning på engelsk primært finde sted i de naturvidenskabelige fag.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at elever på internationale udskolingslinjer kan modtage undervisning i de naturvidenskabelige fag i varierende udstrækning på både engelsk og dansk. Udgangspunktet er dermed, at undervisning på engelsk primært foregår i de naturvidenskabelige fag bortset fra undervisningen i faget engelsk, som naturligvis i forvejen må foregå på engelsk. Undervisningen i de øvrige fag, herunder de kulturbærende fag som f.eks. historie, kristendomskundskab og samfundsfag, skal hovedsageligt finde sted på dansk - ligesom det var tilfældet under forsøget. Der vil dog i perioder kunne være fagsamarbejde på engelsk på tværs af de naturvidenskabelige fag og øvrige fag. Undervisningen vil i øvrigt ligesom under forsøget som udgangspunkt skulle varetages af lærere, der som minimum har undervisningskomptence i undervisningsfaget engelsk.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. august 2023.

Det foreslåede indebærer, at samtlige folkeskoler fra og med skoleåret 2023/24 har mulighed for at oprette internationale udskolingslinjer, hvor der undervises på engelsk i et vist omfang.

Det bemærkes, at folkeskoleloven, jf. dennes § 61, ikke gælder for Færøerne og Grønland, hvorfor dette lovforslag heller ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov