L 1 Forslag til lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.

(Forlængelse af det midlertidige børnetilskud for 2023).

Udvalg: Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: 3. beh./Forkastet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 16-11-2022

Fremsat den 16. november 2022 af Peder Hvelplund (EL), Pelle Dragsted (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

20222_l1_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 16. november 2022 af Peder Hvelplund (EL), Pelle Dragsted (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere

(Forlængelse af det midlertidige børnetilskud for 2023)

§ 1

I lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, som ændret ved § 19 i lov nr. 1558 af 27. december 2019, lov nr. 781 af 4. maj 2021, lov nr. 225 af 15. februar 2022 og lov nr. 877 af 21. juni 2022 foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, 3. pkt., ændres »den 28. februar 2023« til: »den 29. februar 2024«.

2. I § 17, 3. pkt., ændres »2019-2022« til: »2019-2023«.

3. I § 19, stk. 2, ændres »den 31. december 2022« til: »den 31. december 2023«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Forlængelse af perioden for det midlertidige børnetilskud
2.1.
Gældende ret
2.2
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1
Økonomiske konsekvenser af det midlertidige børnetilskud
3.2
Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Klimamæssige konsekvenser
7.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8.
Forholdet til EU-retten
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.
Sammenfattende skema
  
  


1. Indledning

Enhedslisten fremsætter lovforslaget, der er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 21, folketingsåret 2022-23, 1. samling, (Forslag til lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere (Forlængelse af det midlertidige børnetilskud for 2023)). L 21 blev fremsat den 5. oktober 2022 af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, men bortfaldt ved folketingsvalget. Der henvises vedrørende L 21 til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2022-23, 1. samling, tillæg A, L 21 som fremsat.

Enhedslisten genfremsætter lovforslaget med henblik på, at lovforslaget kan blive behandlet og vedtaget af Folketinget, således at det kan træde i kraft den 1. januar 2023 som også forudsat i L 21.

Regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne indgik den 14. juni 2022 aftale om et nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene. Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om at videreføre det midlertidige børnetilskud i form af et børnetillæg og et fritidstillæg, som målrettes børnene. Det fremgår også af aftalen, at de nye regler træder i kraft snarest muligt og senest den 1. januar 2024, og at det midlertidige børnetilskud forlænges indtil ikrafttrædelsen af de nye regler.

Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere trådte i kraft den 1. januar 2020 og fik virkning fra den 1. august 2019 til og med den 30. juni 2021. Udbetalingen af det midlertidige børnetilskud er sidenhen blevet forlænget tre gange og er senest blevet forlænget til og med den 31. december 2022.

Det midlertidige børnetilskud er et skattefrit tilskud og ydes til forældre, som er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejse- eller overgangsydelse. Det midlertidige børnetilskud ydes til forældre med børn i alderen 0-14 år og skal sikre familierne bedre økonomiske vilkår og bedre mulighed for at være en del af fællesskabet. Tilskuddet udgør i 2022 718 kr. pr. barn månedligt af ydelsesmodtagere på de laveste ydelser - det vil sige modtagere af selvforsørgelses-, hjemrejseydelse eller modtagere af overgangsydelse samt uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, 616 kr. månedligt pr. barn af enlige, og 564 kr. månedligt pr. barn af øvrige personer i målgruppen. Derudover får enlige forsørgere et supplerende tilskud på 666 kr. månedligt i 2022. Der er dog et loft for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, idet det maksimale børnetilskud ikke kan overstige det beløb, som den enkelte børnefamilie har mistet som følge af kontanthjælpsloftet og som følge af indførelsen af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse.

Regeringen nedsatte i december 2019 en ydelseskommission til at gentænke kontanthjælpssystemet og finde en afløser for kontanthjælpsloftet uden, at det ville blive muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang.

Ydelseskommissionen afleverede sine anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem den 31. maj 2021, og den 14. juni 2022 blev der indgået aftale om et nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene. Det fremgår af denne aftale, at det midlertidige børnetilskud skal forlænges indtil ikrafttrædelsen af de nye regler. Det forventes, at de nye initiativer i aftalen træder i kraft senest den 1. januar 2024 og på den baggrund foreslås det at forlænge det midlertidige børnetilskud til og med den 31. december 2023.

2. Forlængelse af perioden for det midlertidige børnetilskud til visse forsørgere

2.1. Gældende ret

Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere blev vedtaget den 20. december 2019 og trådte i kraft den 1. januar 2020 med virkning fra den 1. august 2019 til og med den 30. juni 2021.

En forlængelse af udbetalingen af det midlertidige børnetilskud blev indført ved lov nr. 781 af 4. maj 2021. Ved lov nr. 225 af 15. februar 2022 blev det midlertidige børnetilskud yderligere forlænget til og med den 30. juni 2022. Senest blev det midlertidige børnetilskud forlænget til og med den 31. december 2022 ved lov nr. 877 af 21. juni 2022.

Det fremgår af de gældende regler, at ordningen har virkning fra og med den 1. august 2019 til og med den 31. december 2022.

For forsørgere med børn i alderen 0-14 år, der er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller indførelsen af integrationsydelse - det vil sige modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse - udgør det midlertidige børnetilskud følgende forskellige satser:

Det midlertidige børnetilskud udgør 616 kr. månedligt pr. barn (2022-niveau) for enlige personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet og modtager uddannelseshjælp med aktivitetstillæg, uddannelseshjælp med barselstillæg, uddannelseshjælp med satsen for gravide kvinder, der har passeret 12. svangerskabsuge, uddannelseshjælp med satsen for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse som nævnt i lov om aktiv socialpolitik og har forsørgelsespligt over for et barn, eller kontanthjælp. Den enkelte skal være berørt af kontanthjælpsloftet og skal således have fået nedsat en eller begge af disse ydelser: 1) boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte og 2) særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Det midlertidige børnetilskud udgør 718 kr. månedligt pr. barn (2022-niveau) for personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet og modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, eller overgangsydelse, eller som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp og er gift eller samlevende med en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og derfor får beregnet deres hjælp, således at begge i parret mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus. Det midlertidige børnetilskud udgør samme beløb (718 kr. månedligt pr. barn) for personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet, og som modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparat og er berørt af kontanthjælpsloftet, og således får nedsat en eller begge af disse ydelser: 1) boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte og 2) særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Det midlertidige børnetilskud udgør 564 kr. månedligt pr. barn (2022-niveau) for gifte eller samlevende personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet og modtager uddannelseshjælp med aktivitetstillæg, uddannelseshjælp med barselstillæg, uddannelseshjælp med satsen for gravide kvinder, der har passeret 12. svangerskabsuge, uddannelseshjælp med satsen for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse som nævnt i lov om aktiv socialpolitik og har forsørgelsespligt over for et barn, eller kontanthjælp. Den enkelte skal være berørt af kontanthjælpsloftet og skal således have fået nedsat en eller begge af disse ydelser: 1) boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte og 2) særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Samtidig modtager enlige forsørgere et særligt tillæg - tillæg til enlige forsørgere - på 666 kr. pr. måned (2022-niveau), som er uafhængigt af antallet af børn under 15 år i hjemmet.

Det betyder, at personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og som i den gældende virkningsperiode har fået nedsat boligstøtten eller den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, er omfattet i de hele kalendermåneder, hvor deres boligstøtte eller særlig støtte bliver reduceret som konsekvens af kontanthjælpsloftet. Kontanthjælpsloftet beregnes alene på hele kalendermåneder, og betingelserne skal være opfyldt fra den første dag i måneden.

Modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik er tilsvarende omfattet af loven i de hele kalendermåneder, hvor de opfylder betingelserne for at modtage midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere den første dag i måneden.

Det betyder blandt andet, at personkredsen for det midlertidige børnetilskud også omfatter revalidender, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik i stedet for revalideringsydelse efter § 71 i samme lov, fordi de ikke opfylder betingelserne om ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og ordinær beskæftigelse svarende til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, jf. § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik. Disse personer er dog ikke omfattet af reglerne om kontanthjælpsloftet i § 25 b, stk. 1-5, jf. stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik. Det samme gør sig gældende for personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, og som kunne have modtaget hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de opfyldte betingelserne om ophold og beskæftigelse i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, men derfor modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Det er således en betingelse for modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp, at den enkelte forsørger er omfattet af kontanthjælpsloftet for at kunne få udbetalt midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere. Heroverfor skal modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (integrationsydelsesmodtagere indtil 1. januar 2020) dog ikke være berørt af kontanthjælpsloftet, men skal alene modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik for at kunne modtage midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere.

Der gælder følgende betingelser for retten til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere:

- at personen har den privatretlige forsørgelsespligt over for barnet,

- at personen og barnet er bopælsregistreret i CPR på samme adresse, og

- at barnet ikke er fyldt 15 år.

Alle betingelser skal være opfyldt den første dag i den måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere vedrører.

Der gælder et maksimum for, hvor meget den enkelte person samlet kan få udbetalt af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere. Beløbet kan sammenlagt ikke overstige det beløb, hvormed boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til den enkelte forsørger er nedsat efter reglerne om kontanthjælpsloftet i §§ 25 b-25 d i lov om aktiv socialpolitik. Ved omfanget af nedsættelsen ses der på den nye beregning for nedsættelse af den samlede hjælp (kontanthjælpsloftet) efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, som Udbetaling Danmark foretager samtidig med, at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og kommunen.

For modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse kan der ud over beløbet, hvormed den enkelte forsørger er nedsat som følge af kontanthjælpsloftet, udbetales yderligere midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere op til et grænsebeløb. Grænsebeløbet udgør 1.940 kr. (2022-niveau) månedligt for en enlig modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og 4.267 kr. (2022-niveau) månedligt for en modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, der anses for gift eller samlevende.

Vurderingen af, om en person er gift eller samlevende, følger den afgørelse, som kommunen træffer efter lov om aktiv socialpolitik forud for indplaceringen på loftsstørrelsen for den enkelte jf. § 25b, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik. Det vil sige den afgørelse, som kommunen træffer om, hvorvidt en person i relation til kontanthjælpsloftet kan anses for samlevende eller enlig, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det fremgår af § 25 b, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der modtager ordinært børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, anses for enlige ved indplacering på loftstørrelsen for den enkelte. En person, der indplaceres som enlig forsørger i forhold til kontanthjælpsloftet, anses som enlig forsørger i lovens forstand og kan dermed modtage midlertidigt børnetilskud som enlig samt tillæg til enlige forsørgere, når de øvrige betingelser er opfyldt.

Revalidender, som ville have modtaget hjælp efter § 71 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de havde opfyldt betingelserne om ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og ordinær beskæftigelse svarende til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, jf. § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, men som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik i stedet for revalideringsydelse efter § 71, stk. 5, i samme lov, bliver anset som enlige, hvis de modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse som enlig forsørger, idet disse personer ikke er omfattet af reglerne om kontanthjælpsloftet i lov om aktiv socialpolitik. Det samme gælder for personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, og som ville have modtaget hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de havde opfyldt betingelserne om ophold og beskæftigelse i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, og derfor modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Der kan ydes ét midlertidigt børnetilskud pr. barn, mens tillæg til enlige forsørgere udbetales som et fast månedligt tillæg uanset antallet af børn. Det betyder, at modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der tillige er enlige forsørgere, kan modtage midlertidigt børnetilskud på 718 kr. månedligt pr. barn og samtidig modtage ét tillæg på 666 kr. månedligt som enlig forsørger. Øvrige enlige forsørgere på højere ydelser modtager et midlertidigt børnetilskud pr. barn på 616 kr. månedligt, samtidig med tillægget på 666 kr. De anførte satser er for 2022.

Er barnets forældre gift eller samlevende, sker udbetaling af det midlertidige børnetilskud til den registrerede moder. Forældre med fælles børn kan dog sammenlægge deres maksimale udbetaling, det vil sige det beløb, som det midlertidige børnetilskud ikke kan overstige, til brug for deres fælles børn ved udbetaling af det midlertidige børnetilskud. Således sammenlægges hver forælders beløb, når forældre, der anses for gifte eller samlevende, har fælles bopæl og fælles børn.

Når gifte og samlevende forældre har forsørgelsespligt over for både særbørn og fælles børn, som er registreret i CPR med bopæl på samme adresse som personen, anvendes denne forælders maksimale beløb for udbetaling først på det midlertidige børnetilskud til personens særbørn og derefter på forældrenes fælles børn. Der er fastsat nærmere regler om fordeling af midlertidigt børnetilskud i bekendtgørelsen nr. 948 af 22. juni 2022 om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.

Udbetaling Danmark er en offentligt reguleret, selvejende institution med myndighedsansvar. Rammevilkårene for myndigheden er reguleret i lov om Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i henhold til lov om Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark administrerer ud over det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere blandt andet boligstøtte, herunder beregningen af nedsættelsen som følge af kontanthjælpsloftet og en række familieydelser, og indsamler således i vidt omfang de nødvendige oplysninger om borgerne til at administrere det midlertidige børnetilskud og tillægget til enlige forsørgere. Derudover administrerer Udbetaling Danmark en lang række andre ydelser og tilskud, der primært afgøres på et objektivt grundlag. Det vil sige, at der træffes afgørelser uden skøn, og som primært er baseret på oplysninger fra registre.

Det fremgår af de gældende regler, at Udbetaling Danmark udbetaler det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere uden ansøgning. Der er tale om en automatisk udbetaling, hvor borgerne som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til myndighederne og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt. Personer, der ikke har modtaget en automatisk afgørelse fra Udbetaling Danmark efter loven, kan rette henvendelse til Udbetaling Danmark, der kan træffe afgørelse om, hvorvidt en person er berettiget til at modtage midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, hvis personen selv ansøger om det, jf. lovens § 7, stk. 1. Ansøgningen skal være modtaget hos Udbetaling Danmark senest den 28. februar 2023.

Administrationen af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere er underlagt de generelle regler, der i øvrigt gælder for Udbetaling Danmarks administration, jf. § 1 i lov om Udbetaling Danmark.

2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Formålet med det midlertidige børnetilskud er at sikre børn med forældre i kontanthjælpssystemet rimelige vilkår og lige muligheder, indtil nye regler i kontanthjælpssystemet kan træde i kraft. Lovens virkningsperiode blev senest forlænget med lov nr. 877 af 21. juni 2022 til og med den 31. december 2022.

Den 14. juni 2022 indgik regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne en aftale om et nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene. Det forventes, at de nye initiativer i aftalen træder i kraft senest den 1. januar 2024

Med lovforslaget foreslås det, at loven ændres, så det midlertidige børnetilskud kan ydes til og med den 31. december 2023, indtil aftalen om et nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene forventes at træde i kraft 1. januar 2024. December 2023 bliver dermed den sidste måned, som det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere kan ydes for. Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for december 2023 udbetales i februar 2024.

Med lovforslaget foreslås det også, at loven ændres, så det bliver muligt at indgive en ansøgning om midlertidigt børnetilskud indtil 29. februar 2024, hvis man ikke har modtaget en automatisk afgørelse fra Udbetaling Danmark. Med lovforslaget foreslås det desuden, at loven konsekvensrettes således, at den årlige regulering af satsbeløbene fradrages procentsatsen for finansåret 2023.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser af det midlertidige børnetilskud

Forlængelsen af det midlertidige børnetilskud forventes at medføre statslige merudgifter til udbetaling af tilskuddet på ca. 343 mio. kr. i 2023, svarende til ca. 264 mio. kr. efter tilbageløb. I skønnet er der indeholdt merudgifter til det midlertidige børnetilskud som følge af lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Skønnet er baseret på markant usikkerhed som følge af, at situationen i Ukraine udvikler sig løbende.

Det midlertidige børnetilskud er skattefrit.

Samlet set skønnes forlængelsen at medføre offentlige merudgifter i 2023 på ca. 373 mio. kr. før skat og tilbageløb svarende til ca. 314 mio. kr. i 2023 efter skat og tilbageløb, jf. tabel 1. Heri indgår administrationsudgifter samt ydelses- og aktiveringsudgifter som følge af en negativ beskæftigelseseffekt, jf. nedenstående afsnit.

  
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget (2023-pl)
 
 
2023
2024
2025
2026
I alt statslige udgifter
351,3
1,4
0,0
0,0
Heraf til det midlertidige børnetilskud
342,6
0,0
0,0
0,0
Heraf til kontanthjælp - adfærd
3,1
0,0
0,0
0,0
Heraf til uddannelseshjælp - adfærd
0,3
0,0
0,0
0,0
Heraf til selvforsørgelses og hjemrejseydelse eller overgangsydelse - adfærd
1,7
0,0
0,0
0,0
Heraf til aktiveringsudgifter - adfærd
0,0
0,0
0,0
0,0
Heraf til administration i Udbetaling Danmark
3,6
1,4
0,0
0,0
I alt kommunale udgifter
21,3
0,0
0,0
0,0
Heraf til kontanthjælp - adfærd
10,7
0,0
0,0
0,0
Heraf til uddannelseshjælp - adfærd
1,1
0,0
0,0
0,0
Heraf til selvforsørgelses og hjemrejseydelse eller overgangsydelse - adfærd
5,1
0,0
0,0
0,0
Heraf til aktiveringsudgifter - adfærd
4,4
0,0
0,0
0,0
I alt (inklusiv adfærd) før skat og tilbageløb
372,6
1,4
0,0
0,0
I alt (inklusiv adfærd) efter skat og tilbageløb
314,4
1,4
0,0
0,0
Anm. : Udbetaling Danmark skønner, at forlængelsen af det midlertidige børnetilskud vil medføre administrative merudgifter på samlet set 3,6 mio. kr. i 2023 og 1,4 mio. kr. i 2024. I de 3,6 mio. kr. er der indeholdt 0,7 mio. kr., som Udbetaling Danmark blev kompenseret for i forbindelse med lov nr. 877 af 21. juni 2022 om ændring af lov om midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, hvorfor merbevillingsbehovet til administration i Udbetaling Danmark i 2023 er 2,9 mio. kr.
     


Udbetalingen af det midlertidige børnetilskud skønnes at indebære, at den enkelte modtager i gennemsnit vil afgå langsommere til beskæftigelse end i en situation uden midlertidigt børnetilskud. Samlet skønnes forlængelsen med betydelig usikkerhed at indebære en negativ beskæftigelseseffekt på omkring 200 fuldtidspersoner i 2023. Den forventede svækkelse af beskæftigelsen indebærer offentlige merudgifter til kontanthjælp på 13,8 mio. kr., uddannelseshjælp på 1,4 mio. kr. og selvforsørgelses og hjemrejseydelse eller overgangsydelse på 6,8 mio. kr. i 2023. Som følge heraf forventes afledte merudgifter til aktivering på 4,4 mio. kr. i 2023.

Det midlertidige børnetilskud udbetales af Udbetaling Danmark. Det estimeres, at forlængelsen vil medføre merudgifter på 3,6 mio. kr. i 2023 og 1,4 mio. kr. i 2024 til administration af det midlertidige børnetilskud i Udbetaling Danmark. Administrationsomkostningerne afholdes af staten.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter for så vidt angår ydelses- og aktiveringsudgifterne.

3.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører ikke implementeringskonsekvenser for det offentlige, da der er tale om en videreførelse af eksisterende arbejdsgange, der ikke kræver etablering af nye enheder eller administrative strukturer.

Nærværende lovforslag følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning - som de første tre forlængelser - helt svarende til det lovforslag, der indførte midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, lovforslag nr. L 45, Folketingsamlingen 2019-20, se nærmere hertil i bemærkningerne til lovforslag nr. L 45 om forslag til lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 45 som fremsat, side 18.

Ordningen vil efter lovforslagets indhold blive forlænget yderligere med et år og i øvrigt fortsætte uændret. Det vil betyde, at der i den forlængede periode fortsat vil kunne udbetales midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, når betingelserne er opfyldt. Udbetaling af ydelsen vil fortsat ske automatisk og dermed uden ansøgning fra borgeren. Retten til tilskuddet er baseret på objektive kriterier, og udbetalingen sker alene på baggrund af genbrug af data fra kommunerne og data, som i forvejen er tilgængelige i Udbetaling Danmark. Dataunderstøttelsen i Udbetaling Danmark baserer sig til dels på Udbetaling Danmarks eksisterende it-systemer.

Det er derfor ministeriets vurdering, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne nr. 3-7 fra den politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning. Ministeriet vurderer endvidere, at princip nr. 2 om digital kommunikation fortsat ikke er relevant for nærværende lovforslag, idet ydelsen bliver beregnet og udbetalt automatisk uden behov for forudgående kontakt fra borgerne til Udbetaling Danmark.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Denne forlængelse af det midlertidige børnetilskud vurderes - svarende til de tre første forlængelser - ikke at være omfattet af forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale sikringsordninger, idet det midlertidige børnetilskuds intention er at tilføre ekstra økonomiske ressourcer til bopælsforælderes økonomiske situation som følge af kontanthjælpsloftet og indførelsen af integrationsydelsen (nu selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse). Ydelser i kontanthjælpssystemet kan alene udbetales til personer med ophold her i landet og er ikke en social sikringsydelse omfattet af forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Endvidere vurderes det midlertidige børnetilskud at være i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet i forordning 492/2011/EU om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen, da kravet om, at barnet skal være bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) hos modtageren af det midlertidige børnetilskud, gælder for såvel danske statsborgere som for øvrige statsborgere, herunder EU/EØS statsborgere.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. august til den 6. september 2022 kl. 12 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Børnerådet, Børns Vilkår, DAK, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Revisorer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Mødrehjælpen, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses landsorganisation, Udbetaling Danmark og Ældresagen.

 
10. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
   
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Lovforslaget medfører samlet set merudgifter før skat og tilbageløb på:
Staten vil i 2023 have merudgifter på 351, 3 mio. kr.
Kommunerne vil i 2023 have merudgifter på 21, 3 mio. kr.
Regionerne vil ikke have merudgifter som følge af lovforslaget.
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Klimamæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Midlertidigt børnetilskud vurderes ikke at være en social sikringsydelse omfattet af forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Kravet om, at barnet skal være bopælsregisteret i CPR hos modtageren af det midlertidige børnetilskud gælder for såvel danske som for øvrige statsborgere, herunder EU/EØS-statsborgere. Midlertidigt børnetilskud vurderes således at være i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet i forordning 492/2011/EU. Der henvises til pkt. 8 om forholdet til EU-retten.
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre end minimumskrav i EU-regulering
JA
NEJ
 
X


 


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 7, stk. 1, i lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, at Udbetaling Danmark udbetaler det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere uden ansøgning til personer, der er berettiget, efter lovens §§ 1-5. Der er tale om en automatisk udbetaling, hvor borgerne som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til myndighederne og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.

Det fremgår endvidere af samme bestemmelses stk. 1, 2. pkt., at der efter ansøgning kan træffes afgørelse om, hvorvidt en person er omfattet af den berettigede personkreds for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, selvom personen ikke har modtaget en afgørelse fra Udbetaling Danmark. Det betyder, at hvis en person ikke har modtaget en automatisk afgørelse fra Udbetaling Danmark efter lovens § 7, stk. 1, 1. pkt., kan personen rette henvendelse til Udbetaling Danmark, som på baggrund af ansøgningen kan træffe afgørelse om, hvorvidt en person er berettiget til at modtage midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere. Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 1, 3. pkt., at ansøgningen skal være modtaget hos Udbetaling Danmark senest 28. februar 2023. Baggrunden for denne frist er et hensyn til, at der er tale om administration af en midlertidig ordning med midlertidigt børnetilskud, som efter lovens indhold ydes månedsvis.

Det foreslås at ændre lovens § 7, stk. 1, 3. pkt., så fristen for ansøgninger ændres fra den 28. februar 2023 til den 29. februar 2024.

Forslaget vil betyde, at fristen for at få adgang til at indgive en ansøgning vil blive forlænget i overensstemmelse med forlængelsen af virkningsperioden for udbetalingen af det midlertidige børnetilskud, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Det vil betyde, at ansøgningen vil skulle være modtaget hos Udbetaling Danmark senest den 29. februar 2024.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 17, 1. pkt., at de beløb, der er nævnt i §§ 1-3, § 4, stk. 1 og § 6, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der er tale om de beløb, som er nævnt i §§ 1-3 om de månedlige beløb for det midlertidigt børnetilskud, § 4, stk. 1, om det månedlige beløb for tillæg til enlige forsørgere og § 6, stk. 2, om de to grænsebeløb for henholdsvis enlige og gifte/samlevende selvforsørgelses- og hjemrejseydelses eller overgangsydelsesmodtagere. Det fremgår af § 17, 2. og 3. pkt., at ved den årlige regulering af beløbene fradrages reguleringen for det pågældende finansår med en procentsats. For finansårene 2019-2022 udgør procentsatsen 0,75.

Det foreslås i § 17, 3. pkt., at 2019-2022 ændres til 2019-2023.

Det vil betyde, at der ved den årlige regulering af beløbene vil blive anvendt reguleringsprocenten på 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår på samme måde som for ydelserne i kontanthjælpssystemet. Reguleringen vil blive fradraget en procentsats for det pågældende finansår. For finansårene 2019-2023 svarende til den foreslåede virkningsperiode for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere (fra og med 1. august 2019 til og 31. december 2023) vil procentsatsen udgøre 0,75.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 19, stk. 2, i lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, at §§ 1-18 har virkning i perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 31. december 2022.

Det foreslås at ændre § 19, stk. 2, i lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere således, at virkningsperioden for lovens §§ 1-18 fortsætter til og med den 31. december 2023.

Forslaget vil betyde, at §§ 1-18 vil få virkning i perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 31. december 2023. Dermed vil det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere kunne udbetales for yderligere et år, mens betingelserne for tildeling og udmåling i øvrigt vil være uændret. Det betyder, at der vil kunne udbetales midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for månederne januar 2023 til og med december 2023, når betingelserne er opfyldt. December 2023 vil dermed blive den sidste måned, som det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere kan ydes for. Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for december 2023 vil blive udbetalt i februar 2024.

Efter lovforslagets indhold vil det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere fortsat kunne udbetales fra lovens ikrafttrædelse den 1. januar 2023.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, idet lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere ikke gælder for disse dele af riget og ikke indeholder hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, som ændret ved § 19 i lov nr. 1558 af 27. december 2019, lov nr. 781 af 4. maj 2021, lov nr. 225 af 15. februar 2022 og lov nr. 877 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
   
§ 7
Stk. 1. Udbetaling Danmark udbetaler uden ansøgning det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere efter denne lov til personer, der er berettiget, efter §§ 1-5. Der kan dog efter ansøgning træffes afgørelse om, hvorvidt en person er omfattet af den berettigede personkreds for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, selv om personen ikke har modtaget en afgørelse fra Udbetaling Danmark. Ansøgning skal være modtaget hos Udbetaling Danmark senest den 28. februar 2023.
 
1. I § 7, stk. 1, 3. pkt., ændres »den 28. februar 2023« til: »den 29. februar 2024«.
   
§ 17
De beløb, der er nævnt i §§ 1-3, § 4, stk. 1 og § 6, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Ved den årlige regulering af beløbene i §§ 1-3, § 4, stk. 1 og § 6, stk. 2, fradrages reguleringen for det pågældende finansår en procentsats. For finansårene 2019-2022 udgør procentsatsen 0,75. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb. Der afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
 
2. I § 17, 3. pkt., ændres »2019-2022« til: »2019-2023«.
   
§ 19---
Stk. 2. §§ 1-18 har virkning for perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 31. december 2022.
 
3. I § 19, stk. 2, ændres »den 31. december 2022« til: »den 31. december 2023«.
   


Skriftlig fremsættelse

Peder Hvelplund (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere (Forlængelse af det midlertidige børnetilskud for 2023)

(Lovforslag nr. L 1)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.