Betænkning afgivet af Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere den 13. december 2022

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, M, DD, LA, KF, NB og DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal i udvalget (SF, EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse.

Et andet mindretal i udvalget (RV) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Moderaterne

Moderaternes medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget. Moderaterne er af den opfattelse, at sagens kerne - at nogle børn er i risiko for at leve i fattigdom - er så vigtig, at det bør indlejres i en ny regerings politiske linje, da lovforslaget vedrører grundlæggende politiske værdier i forhold til social-, beskæftigelses- og skattepolitik. Hvis dette ikke sker, ser Moderaterne en risiko for, at den fremadrettede politiske linje over for børnene bliver usammenhængende. Moderaterne bemærker desuden, at det er sandsynligt, at en ny regering når at blive sammensat, inden de sidste udbetalinger af det midlertidige børnetilskud forfalder, nemlig ved udgangen af februar 2022, jf. lovforslag nr. L 21, folketingsåret 2022-23. Det forventes således, at der er tid til, at en ny regering kan tage stilling, inden det midlertidige børnetilskud bortfalder.

Moderaterne deler bekymringen for børn, der rammes af fattigdom. Moderaterne er ikke kategorisk afvisende over for forlængelse af et midlertidigt børnetilskud, men en forudsætning for at kunne bakke op er, at det bindes sammen med reformer, der tager hånd om de mere grundlæggende årsager til, at nogle børn vokser op i fattigdom. Moderaterne er af den opfattelse, at bl.a. følgende tre tiltag bør indgå i en sammenhængende reform:

1) En aktiv beskæftigelses- og skattereform, som sikrer, at lavindkomstgrupper integreres på arbejdsmarkedet. Konkret foreslår Moderaterne et ekstra midlertidigt beskæftigelsesfradrag, som aftrappes over en periode på 4 år.

2) At der sikres en helhedsorienteret, koordineret tilgang til familiernes udfordringer, idet et midlertidigt børnetilskud typisk ikke vil kunne løse alle de udfordringer, som familierne ofte har.

3) At en sammenhængende reform også adresserer børnenes behov for at indgå i fællesskaber og fritidsaktiviteter. Konkret foreslår Moderaterne et kulturpas.

Enhedslisten

Enhedslistens medlem af udvalget mener, at det er et politisk ansvar at sikre, at ingen børn vokser op i fattigdom i Danmark. Derfor mener Enhedslisten, at der skal findes en politisk løsning på, at 12.000 fattige familier, herunder 23.000 børn, står til at miste det midlertidige børnetilskud, som udgør en betydelig del af deres økonomi. Det er oven i en fortsat høj inflation, der i forvejen presser de pågældende familier økonomisk, hvilket bl.a. kommer til udtryk i den eksplosive stigning i antallet af ansøgninger om julehjælp.

Rapporter viser, at fattige børnefamilier allerede har brug for økonomisk hjælp til at dække helt grundlæggende behov. Rapporten »Det midlertidige børnetilskud - Spørgeskemaundersøgelse om børn og voksnes afsavn og familiernes økonomiske situation« (VIVE, maj 2022) viser, at børn af modtagere af tilskuddet lider basale afsavn omkring mad og medicin. Samtidig viser en ny undersøgelse, »Undersøgelse af afsavn blandt danske børnefamilier« (Rambøll for Egmont Fonden, november 2022), at over halvdelen af de udsatte familier er nødsaget til at give deres børn mindre mad nu end for et år siden. Rapporten viser samtidig, at det går ud over børnenes trivsel. Det stemmer overens med tidligere forskning, der viser, at et år i fattigdom som barn har negative konsekvenser, der rækker helt ind i voksenlivet.

Det er en uholdbar situation, som kun forværres ved ikke at forlænge det midlertidige børnetilskud. Det er beskeden fra HK, 3F, FOA, Red Barnet, Mødrehjælpen, socialrådgiverne, pædagogerne, lærerne og mange flere, der arbejder med udsatte familier. Enhedslisten mener, at vi skal lytte til de faglige eksperter på området.

Samtidig vil Enhedslisten gerne notere, at hverken grundloven eller anden lovgivning forhindrer Folketinget i at vedtage lovgivning i indeværende situation, hvor der pågår regeringsforhandlinger.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlem af udvalget bemærker indledningsvis, at der med lovforslaget er tale om et forslag, der er skræddersyet til at hæve de sociale ydelser for arbejdsløse flygtninge og indvandrere. Beskæftigelsesministeriet skønner i den forbindelse, at cirka to tredjedele af modtagerne af et midlertidigt børnetilskud ville være personer med en ikkevestlig baggrund.

På den baggrund bemærker Dansk Folkeparti, at den foreslåede ordning er en uretfærdig lempelse af udlændingepolitikken, da man med forslaget lægger op til at udbetale et skattefrit beløb på op til 2.000 kr. til arbejdsløse flygtninge og indvandrere, hvilket skal finansieres med arbejdende danskeres hårdt tjente skattekroner.

Dansk Folkeparti mener endvidere, at forslaget forringer arbejdsudbuddet og incitamentsstrukturen for de mange indvandrere og flygtninge, der står uden for det danske arbejdsmarked. For når de sociale ydelser øges markant, gøres det mindre attraktivt at komme ud på arbejdsmarkedet.

Endelig er Dansk Folkeparti af den opfattelse, at den bedste måde at hjælpe de børn, hvis forældre er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, er ved at øge incitamentet for forældrene til at komme ind på arbejdsmarkedet. I stedet lægger man med forslaget op til det modsatte.

Under henvisning til ovenstående kan Dansk Folkeparti ikke støtte lovforslaget.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2022 og var til 1. behandling den 29. november 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 21, folketingsåret 2022-23, 1. samling, (Forslag til lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere (Forlængelse af det midlertidige børnetilskud for 2023)). L 21 blev fremsat den 5. oktober 2022 af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, men bortfaldt ved folketingsvalget. Et udkast til lovforslag nr. L 21 blev samtidig med fremsættelsen sendt i høring, og den 5. oktober 2022 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene og høringsnotat til Beskæftigelsesudvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål til den fungerende beskæftigelsesminister til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Rasmus Stoklund (S) Henrik Møller (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Anders Kronborg (S) Leif Lahn Jensen (S) Anne Paulin (S) Thomas Jensen (S) Karsten Hønge (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Astrid Carøe (SF) Jette Gottlieb (EL) Samira Nawa (RV) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Morten Dahlin (V) Christoffer Aagaard Melson (V) nfmd. Anni Matthiesen (V) Dennis Flydtkjær (DD) Charlotte Munch (DD) Sólbjørg Jakobsen (LA) Steffen W. Frølund (LA) Niels Flemming Hansen (KF) Lise Bertelsen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Nick Zimmermann (DF) Rosa Eriksen (M) Mette Kierkgaard (M)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.