2. behandlet/direkte til 3. behandling 23-05-2023
3. behandlet, vedtaget 25-05-2023
Ministerområde:
Skatteministeriet
Lovforslaget er en genfremsættelse af en del af lovforslag nr. L 9, folketingsåret 2022-23, 1. samling, og udmønter dele af aftalen om en ny reformpakke for dansk økonomi, som den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne indgik den 21. januar 2022. Det udmønter to tiltag i aftalens del om »Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked«.
Det foreslås at gøre fradragsretten for private lønforsikringer betinget af, at der i indkomståret er indbetalt mindst 1.300 kr. i a-kassebidrag fra og med den 1. januar 2024.
Derudover foreslås det at forhøje det maksimale fradrag for fagforeningskontingent fra 6.000 kr. til 7.000 kr. fra og med den 1. januar 2024.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2023.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 85 (S, V, M, SF, Steffen Larsen (LA), EL, RV, DF og ALT), imod stemte 24 (DD, LA, KF og NB), hverken for eller imod stemte 0.
Ved en fejl stemte Steffen Larsen (LA) for forslaget.