Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 71:

Forslag til lov om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck, engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere samt ophævelse af lov om den sociale pensionsfond.

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 22.03.2023).

Forhandlingen er åbnet, og jeg byder velkommen til den første ordfører, hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det er rigtigt, at det her lovforslag udmønter en meget bred aftale, der blev indgået i februar, omkring inflationshjælp. Det udmønter en del af den aftale, som blev lavet mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige, og det handler netop om en ekstra hjælp til nogle af dem, der har været hårdest ramt af de stigende priser. Nu var der finanslovsdebat i går, og jeg tror, at de fleste nok har opdaget, at det, der er opgaven med den finanslov, vi står over for, i virkeligheden jo er at hjælpe målrettet, men også at undgå at gøre det problem, som er det største, dansk økonomi står med lige nu, nemlig inflationen, større. Derfor har man både i finanslovsforslaget og dermed også i den aftale, som er en del af finanslovsforslaget, sikret, at man, når man hjælper nogle af dem, der er hårdest ramt af de stigende priser, gør det målrettet. Det er konkret nogle af dem, som har svært ved at tage ekstra arbejde i situationen. I det her forslag drejer det sig om nogle af de pensionister med færrest midler, og det drejer sig om nogle af de studerende, der har sværest ved at arbejde ved siden af studierne.

Vi er rigtig glade for i Socialdemokratiet, at man har besluttet at udbetale et engangsbeløb på 5.000 kr. til de pensionister, som modtager ældrecheck, altså de pensionister med færrest midler, og 1.000 kr. til de su-modtagere, som enten modtager handicaptillæg eller er enlige forsørgere og får støtte på baggrund af det. I alt vil det betyde, at omkring 300.000 får en hjælpende hånd i den situation, vi står i. Og det er jo ikke, fordi det på nogen måder fjerner de udfordringer, der har været med inflationen, men det er den balance, vi forsøger at ramme, altså at nogle af dem, der har allermindst og sværest ved at ændre på deres situation, får en håndsrækning, uden at vi puster til problemet, og det er vores håb og vores forventning, at hjælpen kan udbetales i maj måned.

Det har været vigtigt for partierne, at det skete så hurtigt som muligt. Det vil jeg gerne selvfølgelig takke for, også samarbejdet omkring den aftale, og sige, at Socialdemokratiet selvfølgelig støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en spørger, og det er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det er rigtig fint med hjælp til ikke mindst pensionister, de fattigste folkepensionister, men en af de ting, der diskuteres, er jo den her meget langsomme regulering af ikke mindst pensionerne, altså at der ligesom er 2 års forsinkelse. Har ordførerens parti en holdning til, om vi kan og bør lave en regulering, som lidt hurtigere, om jeg så må sige, sikrer, at når priserne og lønningerne stiger, følger også indkomsterne for vores pensionister, førtidspensionister og andre grupper med?

Så er det ordføreren.

Altså, som hr. Pelle Dragsted rigtigt siger, er den ordning, vi har, jo, at man faktisk kigger på den generelle udvikling, der har været i samfundet, og så lader overførslerne følge med, men det sker med 2 års forsinkelse. Der er jo fordele og ulemper ved det, for det er jo et udtryk for, at man også gerne vil være sikker på, at den udvikling, der faktisk var, og som jo kan være svær at foruddiskontere, også er den, der så afspejler sig.

Jeg synes sådan set sagtens, at vi kan drøfte det. Der er jo også et borgerforslag, som rejser den her problemstilling, og derfor tror jeg, at vi får en drøftelse af balancen i forhold til at regulere hurtigere, hvor man så har et mere usikkert grundlag at gøre det på, og hvor man jo så også risikerer, at der skal tilbagebetales, hvis man gættede, om man så må sige, forkert og der så året efter kommer en efterregulering. Det skal holdes op imod, at det, vi har gjort den her gang for at håndtere de stigende priser, som jo rigtigt nok rammer ikke mindst nogle af modtagerne af overførselsindkomster, har været at hjælpe målrettet i situationen og på den måde afbøde det.

Men jeg anerkender selvfølgelig, at der er en diskussion om, hvad der, om man så må sige, giver den bedste regulering. Der er jo ikke nogen, der diskuterer, om man skal have mere eller mindre regulering i den her sammenhæng, men hvad der er den bedste model.

Hr. Pelle Dragsted for sit andet spørgsmål.

Det med tilbagebetaling tror jeg ikke jeg helt forstår. For så vidt jeg er orienteret, er der da ikke en efterbetaling for det, som de her grupper har tabt i mellemtiden, når man regulerer opad senere, så det må vel være det samme, der skulle gælde den anden vej – eller jeg synes da, det ville være utrolig positivt, hvis vi faktisk kom og kompenserede de her grupper for det, de ikke har modtaget i de 2 indeværende år. Det ville jeg da synes var et fremskridt.

Når vi ser på f.eks. kommunernes økonomi, rammer man heller ikke helt rigtigt – det har vi et eksempel på i år, altså at man ikke rammer det helt – men dog er det jo år for år, man forsøger at regulere PL, altså pris- og lønreguleringen. Hvad er egentlig baggrunden for, at vi, når det kommer til ydelser, har en helt anden tidsramme?

Ordføreren.

Tak for det spørgsmål. Det giver mig jo anledning til at være måske lidt mere præcis. Altså, når jeg siger, at man risikerer en tilbagebetaling, er det jo i virkeligheden det, at når man har en regulering 2 år efter, er det, fordi man der kender de endelige tal for, hvordan udviklingen faktisk blev, og det regulerer man så efter. Hvis man skal gøre det på baggrund af et skøn om, hvordan man tror lønudviklingen bliver, er der jo ingen, der ved det. Det er jo ikke noget, vi herinde styrer, og derfor kan man sige, at det der med at skulle forecaste, hvordan lønudviklingen bliver, gør, at der er en usikkerhed, og hvis man så tror, at lønudviklingen bliver højere, end den ender med at blive, kan man risikere, at folkepensionisterne eller andre overførselsindkomstmodtagere i virkeligheden har fået for høj en regulering, i forhold til hvad den faktiske udvikling blev. Det var det, jeg mente med risikoen for, at man måske skal korrigere den anden vej.

Vi siger tak til ordføreren fra Socialdemokraterne. Næste ordfører er fru Eva Kjer Hansen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, hr. formand. I Venstre glæder vi os over, at vi nu kan iværksætte udbetaling til nogle af dem, der er hårdt ramt af den meget høje inflation, og som er påvirket af energipriserne og højere priser på dagligvarer. Vi taler om nogle grupper, der har svært ved at ændre på deres indkomstforhold.

Som det blev nævnt af den socialdemokratiske ordfører, drejer det sig om en håndsrækning på 5.000 kr. til de folkepensionister, der ikke har mulighed for at indtræde på arbejdsmarkedet, og om 1.000 kr. til uddannelsessøgende med funktionsnedsættelse. I Venstre hilser vi det velkommen, at det også går forholdsvis hurtigt med at få udbetalingerne sendt af sted – og det er forhåbentlig korrekte udbetalinger – og at vi på den måde med et bredt flertal i Folketinget nu kan hjælpe nogle af de mest ramte grupper på det her område som konsekvens af den meget høje inflationsrate.

Skulle jeg bare føje en enkelt kommentar til den tidligere debat mellem hr. Pelle Dragsted og hr. Jens Joel, er det, at reguleringen jo også spiller en rolle, f.eks. i forhold til andre aktører. Vi har lige set, hvordan private madleverandører har det rigtig vanskeligt ved at få tingene til at hænge sammen, fordi det netop er en sen efterregulering, hvor man er afhængig af, hvad omkostningerne er i det offentlige – det er jo det, man tager udgangspunkt i – og når man så regulerer med 2 års forsinkelse, er det klart, at man med den høje inflationsstigning, der har været, kan risikere at hive tæppet væk under private leverandører.

Så på den måde er det jo en relevant problemstilling, som hr. Pelle Dragsted her rejser, i forhold til at se på, hvordan vi egentlig får efterreguleret. Det var også blot lige for at få den vinkel på en relevant problemstilling.

Vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jeppe Søe fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Selv nogle som os – den del af befolkningen, der ikke har økonomiske studier bag sig – må nøgternt konstatere, at inflationen har en mærkbar betydning for de allerfleste; hverdagen er blevet meget dyrere. Med aftalen om inflationshjælp har vi taget et fælles ansvar. Lovforslaget er en håndsrækning til en gruppe af borgere, der ikke har nogen mulighed for at ændre på deres situation, og som derfor er afhængige af, at fællesskabet tager ansvar. Det manglede bare.

De folkepensionister og uddannelsessøgende med varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, som målgruppen for den her ydelse jo er, er ikke i stand til at ændre meget på de økonomiske vilkår, de sidder i. De kan ikke arbejde over, de kan ikke tage et ekstra job, og de kan med ret stor sandsynlighed heller ikke spare mere.

Formålet med lovforslaget er derfor, at vi skal kompensere nogle af dem, der er allermest vanskeligt stillet økonomisk. Sådan gør vi i Danmark; vi holder hånden under hinanden. Som min erhvervspraktikant, Olivia fra 9. klasse, som er med mig og følger mig i den her uge, sagde i går, da vi sad og drøftede forslaget: Vi skal hjælpe dem, der har sværest ved at hjælpe sig selv, og vi skal stræbe efter, at flest muligt har de samme muligheder. Olivia har ret. Vi skal skabe tryghed, når vi har mulighed for det, og det har vi. Moderaterne støtter forslaget.

Vi siger tak til ordføreren fra Moderaterne. Næste ordfører er fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti. Velkommen til.

Tak for det. Der er vist ingen tvivl om, at inflationen har ramt mange danskere meget hårdt. Det gælder jo særlig for de borgere, der i forvejen er svært stillet rent økonomisk. Med de stigende priser kan det være ekstra vanskeligt at få hverdagen til at hænge sammen, hvorfor der er brug for den her hjælp. Derfor er vi i SF også glade for, at aftalen om inflationshjælp nu udmøntes, så den kan træde i kraft hurtigt. Man kan gang på gang undre sig over, at »hurtigt« først er i maj, men det er nu det, vi har udsigt til. I det mindste synes jeg, at det er fint, at vi har skyndt os herinde, så meget vi har kunnet, for aftalen skal være med til at lette hverdagen for en stund for nogle af dem, der har mindst i vores samfund.

Med det her lovforslag hjælper vi modtagere af ældrecheck, studerende, der modtager handicaptillæg, og enlige forældre på su, der modtager forsørgertillæg. Det er rigtig godt, men i SF mener vi ikke, at det her lovforslag løser alle økonomiske problemer og usikkerheder, og vi mener godt, man kunne have gjort mere. Men lovforslaget er ikke desto mindre en kærkommen hjælp på et tidspunkt, hvor der er ekstra behov for det, og derfor bakker vi selvfølgelig op.

Vi siger tak til ordføreren fra Socialistisk Folkeparti. Næste ordfører er fra Danmarksdemokraterne. Det er fru Charlotte Munch.

Forslaget, vi skal behandle i dag, udmønter en del af den indgåede aftale om inflationshjælp mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige, som vedrører en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck og engangsbeløb for su-handicaptillægsmodtagere og modtagere af su-forsørgertillæg som enlige forsørgere.

Vi lever i en alvorlig tid, hvor priserne stiger, alt imens der er krig i Europa. Krig medfører alvorlige konsekvenser. Det er tydeligt at se, når vi vender blikket mod Ukraine, men krigen kan også mærkes her i Danmark. Dem, vi troede vi kunne handle med, har vist sig at gå i krig med deres naboland, fordi de orienterer sig mere mod Vest end mod Øst. Vi kan også mærke konsekvenserne af krigens rædsler. Energipriserne har taget et højdespring, som vi ikke troede var muligt. Især ældre medborgere har haft svært ved at få pengene til at række. Ting er blevet dyrere. Alene i perioden fra april 2021 til april 2022 er priserne på en liter skummetmælk steget mere end 21 pct.

Det glæder mig, at vi med forslaget her formår at række ud til netop de borgere, som er hårdest ramt af prisstigningerne. Forslaget lægger nemlig op til, at der udbetales ekstra økonomisk støtte på 5.000 kr. til en pensionist, som er berettiget til at få udbetalt den supplerende pensionsydelse for 2023. Ligeledes lægger forslaget op til, at der udbetales et engangsbeløb på 1.000 kr. til uddannelsessøgende, der for december 2022 modtog stipendium som tillæg, fordi de på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde eller modtog stipendium som tillæg som enlig forsørger.

Nogle vil måske mene, at både 1.000 kr. og 5.000 kr. blot er en dråbe i havet sammenlignet med de voldsomme prisstigninger. Til det vil jeg sige, at det er en svær balancegang mellem at yde en målrettet økonomisk støtte og det at pumpe for mange penge ud i samfundet.

Yderligere er det positivt, at det foreslås, at den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbet ikke skal påvirke beregningen af eller medføre fradrag i pension, forsørgelsesydelse eller andre indkomst- og formueafhængige offentlige ydelser til og med 2026.

Jeg er sikker på, at vi med forslaget her vil kunne gøre en positiv forskel for rigtig mange mennesker, og med det kan jeg så afsløre, at Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Vi siger tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Med lovforslaget foreslås en udbetaling af et engangsbeløb på 5.000 kr. til modtagere af ældrechecken og et engangsbeløb på 1.000 kr. til visse uddannelsessøgende. Desværre illustrerer lovforslaget, at regeringen bruger statskassen som en gavebod til at dele rundhåndet ud af checks til udvalgte vælgersegmenter, også selv om Nationalbanken og vismændene i Det Økonomiske Råd har advaret mod, at gavebodspolitikken blot puster yderligere til inflationens flammer.

Jeg har fuld forståelse for, at der er mange mennesker, som er pressede i disse tider. Det er der mange der er, men vi bør i stedet fokusere på, hvordan vi kan medvirke til, at inflationen varer så kort tid som muligt, og ellers lade markedsmekanismerne virke. I Liberal Alliance mener vi, at man bør følge Nationalbankens anbefaling om, at finanspolitikken strammes med ca. 1 pct. Det betyder, at vi enten skal hæve skatterne med ca. 25 mia. kr. eller skære 25 mia. kr. i de offentlige udgifter. Jeg mener selvfølgelig, at det er staten, der skal stramme livremmen ind, og ikke danskerne, som det har været indtil videre.

Derudover bør vi afhjælpe lønpresset på det danske arbejdsmarked ved at lave reformer, som kan øge arbejdsudbuddet, og jeg snakker lidt mere ambitiøst end bare at fjerne en helligdag. Jeg kan tage nogle eksempler. Vi kan udfase efterlønnen, afskaffe Arnepensionen, lave en su-reform, halvere dagpengeperioden, ja, alle de forslag vil tilsammen kunne øge arbejdsudbuddet med 50.600 fuldtidspersoner.

Endelig kan vi lave nogle fuldt ud finansierede skattelettelser, så vi hjælper danskerne med at betale regningerne i en tid, hvor mange familier har svært ved at få økonomien til at løbe rundt. Derfor støtter Liberal Alliance ikke forslaget.

Vi siger tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, fru Helle Bonnesen. Værsgo.

L 71 udmønter »Aftale om inflationshjælp«, som blev indgået den 10. februar af en række partier, men vel at mærke var Konservative ikke iblandt dem.

Økonomiske hjælpepakker kan være et kriseberedskab, som man kan anvende i særlige tilfælde, og det gjorde vi også tilbage i juni 2022, da en tidligere pakke gav borgere en check med baggrund i de stigende energipriser, og man benyttede chancen og sagde, at samme pakke også skulle tage fat på andre problemstillinger såsom en grøn fond, og at elafgiften blev sat ned.

Men siden hen er tanken om en uddeling af pakker altså fortsat og nu med L 71. Den baserer sig på aftalen i Finansudvalget fra februar 2023. Vi mener som bekendt ikke, at staten skal fortsætte med at uddele pakker til udvalgte grupper, og ved den aftale tilbage i februar var Konservative heller ikke med. Derfor er det en naturlig fortsættelse og en konsekvens heraf, at vi heller ikke deltager i den her udmøntning, og at vi stemmer nej til forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Tak for det. Lovgivningen her er jo en del af den aftale om inflationshjælp, som blev indgået for vel efterhånden nogle måneder siden. Det er en aftale, Enhedslisten valgte at stå uden for, og det hænger sammen med hele det forløb, der har været omkring hjælp til de allerfattigste familier, hvor en del af aftalen i vores øjne jo var, at regeringen og Socialdemokraterne løb fra den aftale, som var indgået før valget, og som skulle have været implementeret, hvilket skulle have løftet nogle af de her fattigste familier. Vi synes, det var meget problematisk, at man gik ud og solgte aftalen som en hjælp til nogle familier, selv om man reelt gjorde dem fattigere. Og primært derfor valgte vi at stå uden for aftalen.

Konsekvensen lige nu er jo, at der er tusinder, hvis ikke titusinder af familier, som her i denne måned og i næste måned står med et alvorligt økonomisk problem, fordi de ikke har modtaget den midlertidige børnecheck, som de ellers havde kunnet se frem til. Vi har diskuteret lidt i Enhedslisten: Når vi nu ikke er en del af aftalen og har kritiseret, at man gik ud på den her måde, skal vi så bakke op om den her lovgivning, som jo bliver implementeret i forskellige love? Noget af det er allerede implementeret. Men vi er landet på, at vi kommer til at støtte op om lovgivningen, for der er jo tale om lutter gode initiativer her. Det er positivt, at man går ud og hjælper de fattigste folkepensionister og selvfølgelig også studerende, som har særlige helbredsudfordringer.

Som andre har sagt, er det klart, at det her er utilstrækkeligt i forhold til de store problemer, som mange mennesker oplever, med stigende priser på fødevarer og elektricitet og andre regninger. Der er jo rigtig mange grupper, som ikke får hjælp med den her inflationsaftale. Det gør f.eks. førtidspensionisterne ikke, selv om det er nogle af dem, som er meget hårdt ramt, og som jo heller ikke har mulighed for at ændre deres økonomiske situation. Det drejer sig også om studerende, altså studerende, som ikke har helbredsvanskeligheder, hvor su'en jo har stået stille, samtidig med at priserne er steget meget voldsomt. Så der er langt igen, før vi kan sige, at vi har forsøgt at hjælpe de grupper, der er hårdest ramt af inflationen. Og et af de spørgsmål, vi har debatteret her, er jo det helt grundlæggende problem for de her grupper, nemlig at reguleringen af overførselsindkomsterne er så langsom eller – hvad kan man sige – kommer så lang tid efter udviklingen i priserne. Så priserne steg sidste år med 10 pct., men der går 2 år, før f.eks. folkepensionister, studerende og arbejdsløse får reguleret deres overførsler med prisniveauet. Og det betyder jo reelt, at deres købekraft er voldsomt udhulet, ikke bare i år, men også næste år.

Det er et spørgsmål, som vi får lejlighed til at forholde os til i forbindelse med et borgerforslag, og det er generelt noget, vi bør drøfte, for der er mennesker og grupper derude nu, som har rigtig, rigtig svært ved at klare økonomien, og det har vi et ansvar for. Ikke at gøre noget ved det er også et politisk valg. Altså, inflationen er her, men hvordan vi fordeler inflationens byrder er et politisk spørgsmål, og det kommer vi i øvrigt også til at diskutere i forbindelse med de kommende lovforslag, som jo ikke handler om dem, som taber på inflationen, men om dem, som har spundet guld på inflationen. Så det er en debat, vi også ser meget frem til i Enhedslisten. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Som mine gode kollegaer i vel nærmest fælles front har stået heroppe og sagt, for manges vedkommende i hvert fald, har inflationen jo ramt bredt og hårdt hos rigtig mange. Og jeg er derfor glad for, at vi er mange partier, der har stået sammen og lavet en aftale om målrettet hjælp til nogle af dem, som både er blevet ramt rigtig hårdt, men som også har sværest ved selv at ændre på deres økonomiske situation, og at de faktisk nu vil kunne få en hurtig hjælp udbetalt forhåbentlig allerede her i maj. Så udbetaler vi jo som sagt 5.000 kr. til pensionister, der har fået betalt ældrechecken i 2023, og 1.000 kr. til de studerende, der har modtaget su-handicaptillæg eller su-forsørgertillæg. Det er altså nogle af de mennesker, der har sværest ved selv at gå ud og sørge for, at der kommer mere ind på kontoen, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi rent faktisk får givet en hjælpende hånd.

Det er klart, at det er svært derude for mange, og vi skal finde balancer i ikke at puste til inflationen, men rent faktisk også hjælpe dem, der har det sværest. Jeg er glad for, at vi med aftalen her – synes jeg – tager et rigtig godt skridt i den retning, og derfor er Radikale naturligvis også med.

Vi siger tak til ordføreren for Radikale Venstre. Næste ordfører er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget, som vi her skal behandle, er en udmøntning af nogle af tiltagene fra aftalen om inflationshjælp, som et bredt flertal i Folketinget blev enige om i februar måned. Det er ingen hemmelighed, at Dansk Folkeparti ønskede inflationshjælp, der kom langt tidligere, og som var noget større end den, vi endte med at blive enige om. Vi kunne godt have fundet nogle flere penge på de overnationale profitter, som mellemhandlere i energisektoren har haft, og jeg håber, regeringen snart kommer frem til en model i forhold til at beskatte mellemhandlere, hvilket vi jo har aftalt der skulle ses på.

Selv om vi ønskede mere, gik vi alligevel med i aftalen. Det gjorde vi, fordi der er mange gode elementer i aftalen – elementer, som trods alt er en tiltrængt hjælp til nogle af de danskere, som er så hårdt ramt af inflationen. Det er eksempelvis pensionister. De bliver ekstra hårdt ramt af inflationen, bl.a. fordi reguleringen af folkepensionen og andre forsørgelsesydelser er langt lavere end den forventede inflation, og fordi de ikke kan arbejde noget mere og den vej igennem tjene nogle flere penge. Det betyder, at deres købekraft meget hurtigt udhules, når inflationen er så høj, som den er og har været.

I Dansk Folkeparti er vi derfor glade for, at pensionister, der modtager ældrecheck, får en økonomisk håndsrækning på 5.000 kr. Vi havde gerne set, at hjælpen til de ældre havde omfattet flere, for der sidder altså eksempelvis en del pensionister, som lige akkurat ikke kan få ældrecheck, fordi de har en lidt for stor formue. De er spændt hårdt for, men får altså ikke den økonomiske håndsrækning, de har brug for, og det er vi i Dansk Folkeparti ikke tilfredse med. Men Dansk Folkeparti er med i aftalen og er glade for den hjælp, der trods alt kommer ud til nogle af de ældre, der har mindst. Derfor støtter vi naturligvis også forslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Der er ikke anmeldt nogen ordførere for Alternativet og Nye Borgerlige, og derfor går vi til beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for ordet, og endnu en gang tak for bemærkningerne. Flere ordførere har været inde på, at det her stammer fra en bred aftale om inflationshjælp tilbage fra februar, hvor både SF, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige bakkede op. Flere har meldt sig i dag som støttere af lovforslaget, og det er jeg meget glad for.

Det går heldigvis den rigtige vej med inflationen, men den er stadig høj, som flere ordførere også har været inde på, og den har ligget på et højt niveau længe. Det presser mange danske husholdninger, der har svært ved at få enderne til at mødes. Det gælder særlig dem, der i forvejen havde en stram økonomi, og som havde svært ved at gøre brug af de heldigvis mange jobåbninger, vi i øjeblikket ser på arbejdsmarkedet. Lovforslaget udmønter den del af inflationsaftalen, hvor vi har besluttet at udbetale et engangsbeløb til borgere som kompensation for de fortsat høje priser.

Der er ingen tvivl om, at det kan mærkes derude. Mange danskere har svært ved at få pengene til at række på grund af de høje priser. I oktober 2022 nåede inflationen det højeste niveau i 40 år. I regeringen har vi derfor sammen med det brede flertal af Folketingets partier besluttet at give en hjælpende hånd til de danskere, der har sværest ved at få enderne til at mødes i den her situation. Med det her lovforslag giver vi en ekstra økonomisk støtte på 5.000 kr. til de økonomisk mest vanskeligt stillede folkepensionister. Den ekstra støtte gives til de folkepensionister, der er berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2023. Folkepensionister, der eksempelvis først får udbetalt ældrecheck for 2023 i forbindelse med efterreguleringen i 2024, vil også modtage den ekstra økonomiske støtte. Med lovforslaget giver vi også 1.000 kr. til nogle uddannelsessøgende, der har sværest ved at arbejde ved siden af studierne og dermed øge deres indkomst. Engangsbeløbet gives til de studerende, der for december 2022 modtog enten su-handicaptillæg eller su-forsørgertillæg som enlig forsørger. Begge beløb er skattefri og påvirker ikke borgerens øvrige ydelser.

Som jeg indledte med at sige, går det den rigtige vej med inflationen, men priserne er stadig høje, og det har de været gennem lang tid. I regeringen holder vi derfor løbende øje med situationen, og jeg glæder mig over, at ca. 300.000 danskere nu vil modtage et ekstra tilskud til en presset økonomi. Vi har bestræbt os på, at det skulle gå så hurtigt som muligt, og som flere ordførere også har været inde på, er det jo særligt, at maj er hurtigst muligt, men det er faktisk en glæde, at det kan lade sig gøre allerede fra maj i år.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke partierne for den gode behandling af lovforslaget, og jeg ser frem til udvalgets behandling.

Vi siger tak til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere spørgsmål, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Vi skal lige se, om skatteministeren er kommet til stede. Han er her, godt. Jeg kan se skatteministeren, så vi fortsætter.