Tak for det. Lovgivningen her er jo en del af den aftale om inflationshjælp, som blev indgået for vel efterhånden nogle måneder siden. Det er en aftale, Enhedslisten valgte at stå uden for, og det hænger sammen med hele det forløb, der har været omkring hjælp til de allerfattigste familier, hvor en del af aftalen i vores øjne jo var, at regeringen og Socialdemokraterne løb fra den aftale, som var indgået før valget, og som skulle have været implementeret, hvilket skulle have løftet nogle af de her fattigste familier. Vi synes, det var meget problematisk, at man gik ud og solgte aftalen som en hjælp til nogle familier, selv om man reelt gjorde dem fattigere. Og primært derfor valgte vi at stå uden for aftalen.
Konsekvensen lige nu er jo, at der er tusinder, hvis ikke titusinder af familier, som her i denne måned og i næste måned står med et alvorligt økonomisk problem, fordi de ikke har modtaget den midlertidige børnecheck, som de ellers havde kunnet se frem til. Vi har diskuteret lidt i Enhedslisten: Når vi nu ikke er en del af aftalen og har kritiseret, at man gik ud på den her måde, skal vi så bakke op om den her lovgivning, som jo bliver implementeret i forskellige love? Noget af det er allerede implementeret. Men vi er landet på, at vi kommer til at støtte op om lovgivningen, for der er jo tale om lutter gode initiativer her. Det er positivt, at man går ud og hjælper de fattigste folkepensionister og selvfølgelig også studerende, som har særlige helbredsudfordringer.
Som andre har sagt, er det klart, at det her er utilstrækkeligt i forhold til de store problemer, som mange mennesker oplever, med stigende priser på fødevarer og elektricitet og andre regninger. Der er jo rigtig mange grupper, som ikke får hjælp med den her inflationsaftale. Det gør f.eks. førtidspensionisterne ikke, selv om det er nogle af dem, som er meget hårdt ramt, og som jo heller ikke har mulighed for at ændre deres økonomiske situation. Det drejer sig også om studerende, altså studerende, som ikke har helbredsvanskeligheder, hvor su'en jo har stået stille, samtidig med at priserne er steget meget voldsomt. Så der er langt igen, før vi kan sige, at vi har forsøgt at hjælpe de grupper, der er hårdest ramt af inflationen. Og et af de spørgsmål, vi har debatteret her, er jo det helt grundlæggende problem for de her grupper, nemlig at reguleringen af overførselsindkomsterne er så langsom eller – hvad kan man sige – kommer så lang tid efter udviklingen i priserne. Så priserne steg sidste år med 10 pct., men der går 2 år, før f.eks. folkepensionister, studerende og arbejdsløse får reguleret deres overførsler med prisniveauet. Og det betyder jo reelt, at deres købekraft er voldsomt udhulet, ikke bare i år, men også næste år.
Det er et spørgsmål, som vi får lejlighed til at forholde os til i forbindelse med et borgerforslag, og det er generelt noget, vi bør drøfte, for der er mennesker og grupper derude nu, som har rigtig, rigtig svært ved at klare økonomien, og det har vi et ansvar for. Ikke at gøre noget ved det er også et politisk valg. Altså, inflationen er her, men hvordan vi fordeler inflationens byrder er et politisk spørgsmål, og det kommer vi i øvrigt også til at diskutere i forbindelse med de kommende lovforslag, som jo ikke handler om dem, som taber på inflationen, men om dem, som har spundet guld på inflationen. Så det er en debat, vi også ser meget frem til i Enhedslisten. Tak.