L 64 Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og forskellige andre love.

(Omlægning af indsatsen mod hjemløshed, udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.).

Af: Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 15-03-2023
1. behandlet / henvist til udvalg 22-03-2023
Betænkning afgivet 27-04-2023
2. behandlet/direkte til 3. behandling 02-05-2023
3. behandlet, vedtaget 04-05-2023
Ministerområde:
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Resumé:
Forslaget indfører en række ændringer i indsatsen mod hjemløshed. Formålet med ændringerne er at udbrede Housing First-tilgangen, reducere antallet af borgere i hjemløshed og gøre op med langvarig hjemløshed.

Forslaget indfører bl.a. en ny bestemmelse om bostøtte, der skal understøtte brugen af Housing First-tilgangen, der bygger på tilgængelige billige boliger kombineret med passende social bostøtte i egen bolig. Derudover præciserer forslaget målgruppen for, formålet med og samarbejdet omkring midlertidige ophold til personer med særlige sociale problemer.

Desuden ændrer forslaget refusionsreglerne for kommunernes udgifter til boformer, så det fremover bedre kan betale sig for kommunerne at hjælpe borgere i hjemløshed til at få egen bolig. Endelig udvider forslaget målgruppen for udslusningsboliger.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 107 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF og ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.