Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 64:

Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om forpligtende kommunale samarbejder, lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger. (Omlægning af indsatsen mod hjemløshed og udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.).

Af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 15.03.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er på plads, og det er fru Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet.

Tusind tak. Det her er virkelig godt. Det her lovforslag kommer til at danne rammen for, at vi får skovlen under hjemløsheden. Først vil jeg godt lige starte med at bringe os tilbage til en tid, hvor vejret var en anelse mere tilforladeligt, end det er her og nu med utrolig meget regn og blæst, nemlig til en sommerdag i Viby, hvor jeg bor. Her var der dækket op til kaffe og kage i Kvindehuset. Her satte der sig en kvinde ned for at snakke med mig og for at fortælle, at hun boede på Østervang, som er et herberg, som ligger i udkanten af Aarhus. Her havde hun boet i snart 2 år. Hun havde flere børn, og hun fortalte, at hun godt vidste, det var svært for hende have børnene hjemme hos sig selv. Hun var åbenlyst ramt af psykisk sygdom og var meget presset. Hun var ked af at være på herberget, og hun var ked af, at hun ikke kunne få ordentligt besøg af sine børn. Som jeg sad der i haven, undrede det mig, at det virkelig kunne passe, at hun havde været der i knap 2 år. Kunne det passe, at hun havde siddet der på Østervang på et herberg i så lang tid, med en psykisk sygdom og sammen med andre mennesker, som åbenlyst havde andre problemer, end hun havde? Kan man virkelig bo på et herberg så længe? Det endte med, at kvinden boede der op imod 3 år, inden hun fik sin egen bolig med tilhørende støtte.

Når snakken falder på mennesker, der lever i hjemløshed, er antallet af herberger centralt. Det er for lang tid. Vi nødt til at få løftet det over i en anden indsats. Vi er nødt til at koble en socialpædagogisk indsats til en egen bolig, nemlig det, vi ser i indsatsen omkring housing first.

Jeg har haft mange samtaler med Korshærspræsten i Aarhus, Morten Aagaard. Han plejer altid at sige, at hjemløshed handler om, at vi har opfattet »hjem« helt forkert, og at rigtig mange mennesker har fået sig en bolig, men ikke et hjem. Han har gentagne gange oplevet, at mennesker ikke har haft kompetencer til faktisk at være i en bolig, som er et hjem. Derfor forlader de boligen og bliver hjemløse. Det er simpelt hen noget af det, vi skal gøre op med. Derfor er jeg også glad for at kunne sige, at vi i min by Aarhus også er lykkedes med at nedbringe ungdomshjemløsheden, fordi man har haft et stærkt samarbejde omkring housing first. Vi har knækket kurven, og flere unge har fået et hjem, de har fået støtte, og de har fået fremtidsudsigter. Sådan skal det selvfølgelig være for alle, og med det her lovforslag løfter vi indsatsen fra herberget over i en reel bolig, som bliver til et hjem, fordi vi også laver indsatser med hensyn til bostøtte, inddragelse og valg af egen bolig.

Så er det også vigtigt for mig at sige, at vi fastholder et vigtigt element, nemlig at man har retten til selv at bestemme – det, som vi i forvaltningssprog kalder selvmøderprincippet. Så det er altså borgeren selv, der kan være med til at bestemme, hvor vi skal hen. Man kan altså stadig væk komme hen til et herberg. Men rent økonomisk flytter vi pengene indsatsmæssigt, sådan at de går til, at man faktisk får en bolig med den understøttelse, der er nødvendig.

Jeg vil også gerne sige tak til de utrolig mange, der har afgivet høringssvar, for al den input, for al den samtale, der har været. Hvis vi skal sikre, at alle mennesker i Danmark har mulighed for og plads til at have reel indflydelse på eget liv og have et godt liv, har vi brug for, at det bliver højnet i vores samfundsdebat. Så tak til alle jer civilsamfundsorganisationer, som har givet input, tak for at involvere jer og inddrage og give input til os som politikere. Vi hører jer, og vi gør, hvad vi kan, for at få inddraget de input, i har, for sammen skal vi lykkes med at få mennesker ud af hjemløshed og over i deres eget hjem. Tak for ordet.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Det er helt korrekt, at vi går i den rigtige retning med det her lovforslag. Nu henviste ordføreren til, at der var en del høringssvar og kommentarer, og jeg har noteret mig, at KL og Kraka gør opmærksom på, at der ikke er nok boliger til at løse den her opgave. Derfor har jeg gravet tilbage i den boligaftale, vi indgik, og der står jo sådan set nogle ting om, at man skal forsøge at lave en aftale i forbindelse med kommunernes økonomi og finde løsninger der, og så står der sådan set den her sætning i aftalen:

»Hvis det ikke lykkes at indgå en ambitiøs topartsaftale med KL, vil regeringen drøfte alternative tiltag med aftaleparterne.«

Nu er ordføreren jo ret tæt på regeringen, så jeg vil høre, om ordføreren har kendskab til, at der er sådan nogle drøftelser på vej. For hvis ikke vi når langt nok med de tiltag i forhold til at have samarbejde med kommuner og de almene boligselskaber, så skal vi jo finde på noget mere, noget mere ambitiøst. Har ordføreren kendskab til, at der er sådan noget på vej?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald sige, at jeg synes, at ordføreren for Enhedslisten er ret præcis, med hensyn til at der i hvert fald i nogle af byerne, og jo særligt i Københavnsområdet, er meget stærke udfordringer i forhold til boligandelen. Og jeg er også sikker på, at når ordføreren, her når vi slutter, får mulighed for at stille spørgsmålet til ministeren, så kan hun svare præcist og væsentligt på det.

Når ordføreren alligevel har stillet mig spørgsmålet, synes jeg jo, det er væsentligt, at det, man peger på, er, at vi er nødt til samlet at se på, hvad det er for en boligmasse, vi har, og at vi også, når vi både renoverer og ombygger, får gjort det i respekt for, at der faktisk er muligheder for det her, også i de store byer – så vi hele tiden retter den boligmasse til, både sådan at det i den måde, boligen er udformet på, faktisk kan blive til det hjem, jeg omtalte før, men også sådan at det har det prisleje, der er. Så det synes jeg jo er en væsentlig del, vi er nødt til at få sikret.

Ønskes opfølgning fra spørgeren? Ja.

Ja, men det er også der, udfordringen er, for det er nok ikke alle hjemløse, der har det som en drøm at komme ind i en 60 m² almen bolig. Det kunne være, der var andre tilbud, vi skulle have ved siden af, og det er jo derfor, jeg synes, de her alternative tiltag kunne være interessante.

Jeg har noteret mig, at man i nogle byer, bl.a. i København, har lavet nogle attraktive ungdomsmiljøer med boliger i containere; det kunne man jo også have til andre grupper. Det kunne være tinyhouses, som nogle hjemløse måske ville synes var interessante, hvis ikke de har børn, som de har samvær med. Altså, jeg kigger ind i noget, hvor vi bør have øje på andet end en 60 m² almen bolig som det mindste.

Jamen altså, det synes jeg rammer ret præcist. Jeg har selv for nylig besøgt en af den type boliger, hvor der også var sociale viceværter, og hvor man havde nogle konstruktioner i boligen, sådan at man kunne sætte boligen sammen på forskellige ledder. Og det tror jeg vi er nødt til at være skarpe på, altså at sige: Hvad er det, der skal til, for at man i en kommune har muligheden for byplanmæssigt at kunne det?

Derfor synes jeg også, den her aftale er ret god. For den omhandler bådeboligen og så den indsats, der skal være indeni. Så tak for at rejse det spørgsmål.

Fru Katrine Daugaard.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordførerens holdning til, om det så kunne være en mulighed at hæve anvisningsretten til de almene boliger, sådan at man altså gjorde noget for, at de, der virkelig er udsatte, fik fortrinsret til de almene boliger, Københavns Kommune f.eks. har adgang til.

Ordføreren.

Jeg er i tvivl om, om det er den vej, vi skal gå. For det handler jo også om, om boligen økonomisk set er til at få finansieret for den pågældende borger. Samtidig er der også noget omkring det, jeg også var inde på i min tale, nemlig: Hvordan er boligen konstrueret i forhold til det? Jeg er ikke sikker på, om det bare er sådan, at det er den ramme, man skal hæve, eller om man i virkeligheden skal lave andre greb, som ordføreren fra Enhedslisten sagde. Jeg noterer mig det, og så tænker jeg, at det ville være en fordel, at LA og ordføreren giver de her input, når vi skal komme tættere på andre typer løsninger. Så det synes jeg er et væsentligt input at tage med.

Fru Katrine Daugaard.

Men finder ordføreren det ikke fair, at almene boliger fortrinsvis er for udsatte mennesker – frem for socialdemokratiske kernevælgere, som måske har en god løn og godt kunne bo andre steder, mens det er sværere at finde et hjem til de udsatte?

Jeg synes, de almene boliger er gode for alle mennesker uanset partifarve, det kan jeg lige så godt sige. Og det kunne da være sjovt, hvis du og jeg kom til at bo ved siden af hinanden. Og så kunne vi jo tage den kvinde med, som jeg mødte i Viby i Aarhus. Jeg synes, at almene boliger er for alle. Og jeg synes, at vi skal passe godt på den almene boligmasse, vi har. Jeg synes, at vi er nødt til kigge på at få bredt den ud, for der er forskellige slags mennesker, også blandt hjemløse.

Tak til ordføreren. Så er det fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for ordet, formand. Man nævner faktisk ofte flytning af bopæl som en af de mere stressende ting i hverdagen og for den sags skyld igennem livet. Jeg tror nok, at vi alle sammen har oplevet det med, at når man skal flytte bopæl, er det noget af det, der godt kan presse en. Det, der jo især kan give pres og stress, er selvfølgelig, hvis man ikke engang ved, hvor man har mulighed for måske at flytte hen.

I Venstre mener vi faktisk, at det i forbindelse med det her lovforslag, som vi behandler nu i Folketingssalen, er et af de allervigtigste tiltag i forhold til indsatsen mod hjemløshed. Housing first, som det populært bliver kaldt, er jo, at man på en eller anden måde giver muligheden for, at hjemløse kan få deres eget hjem, altså at de kan få deres egen bolig, og vi ved også, hvor meget det betyder for mennesker, at man ved, hvor man har et hjem, at man ved, hvor man kan få ro og for den sags skyld jo også trygt kan leve, og det er derfor, at vi faktisk også igennem flere år har italesat det med housing first som et værktøj, man skulle tage i brug.

Formålet med lovforslaget er jo så helt overordnet at nedbringe antallet af hjemløse og for den sags skyld allerhelst bryde med langvarig hjemløshed. Lovforslaget her er jo med til at gøre, at vi forhåbentlig ser væsentlig færre, der opholder sig på herberger i længere tid, ved at man på den her måde får et virkeligt hjem, hvor man gerne vil bo. Med lovforslaget her laver vi nogle helt grundlæggende ændringer for at bekæmpe hjemløshed, og vi giver muligheden for, at man kan rykke hurtigere ud af herbergerne og få skabt sit eget hjem.

Vi støtter i Venstre naturligvis det her lovforslag, for vi mener faktisk, at enhver skal have muligheden for at have trygge rammer til at kunne forme et liv som samfundsborger, også dem, der måske er kommet ud på et sidespor. Flere har brug for en ny start, og det satser vi på at lovforslaget her kan være med til at give. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. I Moderaterne ligger det os afsindig meget på sinde, at vi i det hele taget får skabt en udsatteindsats, som vi kan være bekendt, herunder selvfølgelig også en hjemløseindsats, som langt mere effektivt og tidligere end i dag assisterer ufrivilligt hjemløse væk fra gaden og over i for dem hver især bedre boligforhold.

Vi har 5.789 hjemløse – det er derfor! Vi kan simpelt hen ikke være det bekendt. Og det er på trods af afsindig meget snak om det over alle de vist nu godt 25 år, jeg har været gadejurist. Det er ikke bare et alt for højt tal, der skal også efter al sandsynlighed lægges et vist mørketal til, men ingen af de tal, hverken mørketallet eller det officielle, er for mig bare et tal; det er mennesker. Der er tale om ekstremt udsatte mennesker – mennesker, som jeg kender en hel del af, og som jeg har kendt igennem mange år, mennesker, jeg holder utrolig meget af.

Nu sker det her. Det er et skridt, der er taget og formet i sin grundform, før jeg kom herind. Det kommer til at gøre en hel masse gode ting. Med det her skridt får vi skruet på handleplansknappen, incitamentsknapperne, og det er i den grad boligknapperne og vidensbaseret støtteindsats-knapperne, og det er alt sammen overordentlig væsentligt at få sparket i gang. Og der kan gøres mere og andet og skrues yderligere op, og det skal vi også have kigget på og nærmest helst på en gang få sat gang i det hele. Og som vi skrev for ikke så længe siden i en fælles kronik fra SVM's side: Kom med jeres bud, kom med, hvad I har brug for, både her og udenfor, og lad os gøre det her i en god samtale – sammen, på tværs og hen over midten. Vi er ikke i mål. Det er alle her klar over. Vi skal gøre det så meget bedre. Det har de her mennesker, vores allermest udsatte medmennesker, stærkt brug for.

Moderaterne støtter forslaget, og vi glæder os til alt øvrigt, der skal udrettes. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Theresa Berg Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

L 164 handler om hjemløseindsatsen. 5.800 mennesker er hjemløse i Danmark. Det er alt, alt for mange. SF har længe peget på, at vi på nationalt plan skulle implementere housing first-metoden. Det er sjovt, når man kommer som ny ordfører til et forslag som det her: housing first – ja, det står der, og så går den store afdækning jo i gang af det amerikanske udtryk. Hvor skal vi hen, og hvad ligger der bag? Housing first-tilgangen betyder jo, at hjemløse hurtigere skal blive tilbudt egen bolig, samtidig med at de får den rette boligstøtte. Ja, hvem pokker kan være uenig i det? Det er en god intention.

Vi ved, at Odense som frontløber har haft en kæmpestor succes med den her metode. Det er godt, at man lokalt i Odense har været progressive, og der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt, at vi også gør noget fra centralt hold, så kommunerne kommer med – og det drejer sig om alle kommuner.

Statsrevisorerne kom også i december sidste år med en meget kras kritik af indsatsen på området, eller man kan sige en kritik af mangel på samme, for vi gjorde ikke nok. Derfor er vi også rigtig glade for, at der med det her lovforslag bliver lavet en ekstraordinær indsats, og at housing first-tilgangen udbredes i hele Danmark.

Konkret omlægger man jo refusionsreglerne for kommunernes udgifter til boformer efter servicelovens § 110, så man bedre kan hjælpe i kommunerne, i stedet for at de hjemløse bliver på et herberg.

I den forbindelse har SF også nogle spørgsmål. Kommunerne har jo nu mulighed for at lave nogle udslusningsboliger. Her kan de hjemløse få en plads og blive i op til 5 år. Det er en god idé. Men hvad nu, hvis kommunerne finder en egnet bolig til de pågældende, mens de er i den her udslusningsbolig? Er kommunerne så i deres ret til at udsluse brugeren her til egen bolig, selv om borgeren måske siger nej tak? Hvis ikke kommunen er det, kan der jo hurtigt opstå en flaskehals, og det kan blive svært at rumme dem alle.

Et andet ønske, vi i SF også kunne tænke os at komme omkring, er det med boligmassen, der maks. må være 55 m2. Ude i vores meget små kommuner er der ikke ret mange boliger, der er under 55 m2. Kunne man rykke på det og måske sige 65 m2? For så får de små kommuner også muligheder for at finde en egnet bolig og også modtage det her tilskud, der er sat af. Det er et kæmpestort ønske fra en dygtig nordjysk ledende sygeplejerske, jeg kender, der hedder Malene, som hver dag yder en kæmpe indsats for lige nøjagtig den her gruppe af mennesker.

Vi ser også i høringssvarene og fra de mange henvendelser, der er kommet, at der er en række bekymringer fra organisationer og kommuner i forhold til at sikre den fornødne indsats på det her område. Det bliver sagt så fint i dag fra Enhedslistens side: Er der billige boliger nok derude? Og er der boliger nok?

Et andet ønske kommer fra nogle organisationer, der snakker om det her med en selvbestemmelsesordning, så mennesker i hjemløshed selv kan være med til at vælge, hvem de skal modtage deres bostøtte fra. Det er da vigtigt i en indsats som den her, at man får støtte fra nogle af dem, man er tæt på.

Der er masser af udfordringer. Et andet spørgsmål kan også være, om vi kan hjælpe mennesker, som er uden for herbergerne. Det er også et spørgsmål, vi må tage alvorligt.

Men det er på høje tid, at vi rykker på den her indsats, rykker sammen mod hjemløshed, og derfor støtter SF også det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne.

At gå hver dag på gaden uden noget sted at være, uden noget sted at høre til er dagligdagen for mange mennesker i hjemløshed. Nogle finder ly på herberger, imens andre finder plads på en sofa hos en bekendt eller på gaden. Nogle har svært ved de faste rammer, som en lejlighed udgør. Andre er plaget af psykiske lidelser og et stort forbrug af euforiserende stoffer, stærk smertestillende medicin eller alkohol. Andre har svage sociale netværk; måske er relationen til familien dårlig, måske har der været en svær skilsmisse, og måske har man børn, man slet ikke ser eller har en tilknytning til. Eller måske har der været det hele i en stor, ulykkelig blanding af omstændigheder. Det er et hårdt liv, som også sætter spor i sundhedstilstanden. Mennesker, der har levet i hjemløshed, lever oftere kortere liv end andre.

Men de kan hjælpes. Det er den gode nyhed. I min verden må man aldrig nogen sinde give op over for mennesker, uanset hvor svært de har det. Der er en vej at gå, også for mennesker med meget svære problemer. Der er håb.

Lovforslaget, som vi her behandler, tager udgangspunkt i housing first-tilgangen. På dansk ville man kalde det bolig først. Man sikrer nemlig først en bolig, tag over hovedet og en varm seng, og så bagefter begynder man at arbejde med nogle af de andre komplekse problemer. Metoden går som sagt ud på, at man sikrer en langvarig, billig boligløsning og specialiseret socialstøtte til borgeren, hvor man først sikrer borgeren tag over hovedet og gradvis forbedrer borgerens øvrige situation. Udbredelsen af metoden skal bl.a. ske ved, at man gør det mere økonomisk attraktivt for kommunerne at hjælpe borgere i hjemløshed til at komme over i egen bolig. Det indebærer en omlægning af den nuværende refusionsordning.

Housing first – bolig først – virker. Den har virket med stor succes i Finland, som, sidst jeg læste det, var gået fra 20.000 hjemløse til kun 200 hjemløse. I Danmark er en række kommuner godt i gang med at få mennesker ud af hjemløshed og ind i en bolig med housing først-tilgangen. Men der er brug for at skrue op for indsatsen, og derfor skal økonomiske incitamenter ændres, så kommunerne vælger en bolig frem for herberg til mennesker i hjemløshed.

For nogle uger siden besøgte jeg værestedet Paradiset, der ligger i Lyngby. Det er bl.a. et værested for mennesker, der lever i hjemløshed. Her havde jeg nogle gode snakke med både værestedets leder, men også med Paradisets brugere. Det var et rigtig godt besøg, hvor vi bl.a. havde en god dialog om, at et hjem jo ikke bare er et hjem. Der er brug for at indrette det hyggeligt med møbler og alle mulige slags nipsting. Det skal jo også føles som et hjem, så man får lyst til at få gæster. For hvad er et hjem, hvis man ikke har lyst til at invitere gæster med hjem, hvis ikke der er hyggeligt at være, hvis ikke man kan sidde og hyggesnakke over en god kop kaffe og tale om det, man oplever, hvis man ikke kan invitere venner hjem til en god gang pasta med kødsovs og en fodboldkamp i fjernsynet, eller hvad det nu er, man synes er hyggeligt og gør, at et hjem er et hjem? Så hjemmet er ikke bare en tom skal. Man skal gøre den nye bolig til et hyggeligt sted at være, hvor man har lyst til at invitere gæster, og det er rigtig, rigtig vigtigt, synes vi i Danmarksdemokraterne.

Vi i Danmarksdemokraterne er ligesom Folketingets øvrige partier meget optaget af, at mennesker i hjemløshed skal hjælpes ud af hjemløshed. Housing first er en mærkbar og god tilgang, og vi hører allerede nu, at der er nogle kommuner, der er i fuld gang, før lovforslaget er vedtaget, med rent faktisk at leve op til de intentioner, der er i lovforslaget.

Men vi skal også huske på, at housing first ikke løser alle problemer for mennesker i en socialt udsat livssituation. F.eks. er der problemer med at få oprettet en bankkonto, som man kan få udbetalt sin førtidspension til, og det er jo ret afgørende med en bankkonto, hvis man skal betale sin husleje. Så der skal lyde en opfordring, kære minister, til, at man får det løst.

Så på vegne af Danmarksdemokraterne kan jeg hermed meddele, at vi støtter lovforslaget, men vi har også en række spørgsmål, som vi vil stille under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance.

Vi ved, at housing first-metoden virker. Det ses, både når vi kigger til lande som Finland, som er nået meget længere med housing first, end vi selv er, men det ses også i de danske tal, hvor hjemløsekurven siden 2019 endelig er knækket og er for nedadgående, takket være, at flere kommuner er begyndt at arbejde ud fra housing first-metoden. De kommuner, der er bedst til housing first, har bedre tal, når det gælder om at hjælpe borgere ud af hjemløshed og fastholde dem i egen bolig. Odense Kommune er f.eks. en af dem.

LA ser dette lovforslag som en helhedsorienteret indsats, som i højere grad end tidligere har borgeren i fokus. Det er dog afgørende for LA's støtte til forslaget, at borgeren ikke smides ud af herberget til hjemløshed, for hvis borgeren ikke ønsker at underskrive den lejekontrakt, som foreslås, skal borgeren have ret til at blive på det herberg, hvor borgeren hører til.

Derudover er det også LA's ønske, at der indføres en selvbestemmelsesordning, så mennesker i hjemløshed selv kan vælge, hvem de ønsker at modtage deres boligstøtte fra. Nogle hjemløse har ikke den store tillid til kommunen, og de kan derfor have langt større gavn af at modtage deres boligstøtte fra f.eks. en civilsamfundsorganisation.

LA mener, at man også her skal tage udgangspunkt i den enkelte og det, der virker bedst for denne. Derudover må vi ikke glemme dem, som ikke bor på et herberg, eller dem, som ikke umiddelbart passer ind i en housing first-model. LA er meget positiv over for det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti.

Ingen mennesker skal tvinges til at leve et liv på gaden. Derfor er det også hjerteblod for os konservative at hjælpe mennesker ud af hjemløshed og skræddersy løsningerne, så hver enkelt hjemløs får den støtte og hjælp, han eller hun har brug for. Vi skal som samfund være bedre til at hjælpe hjemløse, og med housing first-tilgangen skaber vi løsninger til at imødegå hjemløshed. Vi skal samtidig huske på, at for mange hjemløse handler hjemløshed om mere end det at mangle en bolig. Det kan f.eks. være misbrug, psykiske lidelser, manglende netværk, sygdom osv.

Med lovforslaget her støtter vi housing first-tilgangen, som vi som parti i mange år har arbejdet for at udbrede. Der lægges op til tilgængelige, billige boliger kombineret med en passende social bostøtte i egen bolig, som er hjørnestenene i arbejdet med at reducere hjemløshed. Det støtter vi fra Det Konservative Folkepartis side op om, og vi støtter derfor også lovforslaget her.

Vi mener dog, at det er problematisk, at vi aldrig skeler til det private boligmarked, men at det kun er det almene boligområde. Det handler jo om at skaffe tag over hovedet til flest mulige, og derfor er det private boligmarked og udlejningsmarked selvfølgelig også vigtigt her. Jeg håber, at regeringen vil være opmærksom på den boligmangel, der er i kommunerne, og vil indgå i dialog med kommunerne om det og netop også være opmærksom på, at det private udlejningsmarked jo også kan bidrage til at løse manglen på boliger. Tak for ordet.

Der er et spørgsmål fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak til ordføreren for at gøre opmærksom på, at den private boligudlejning også kunne være en del af løsningen for de hjemløse. Der er vi bare i den situation, at der jo ikke er restriktiv lovgivning, som f.eks. sikrer, at der kunne være ventelister, så man kunne blive skrevet op til en bolig i den private udlejning på samme vis, som man kan blive skrevet op til en bolig i en almen boligorganisation. Så jeg ved ikke, om ordføreren har konkrete forslag til, hvordan vi kan komme videre med at sikre, at den private udlejning også er med til at løse sociale opgaver.

Ordføreren.

Jamen jeg synes jo netop, det er det, som jeg nævner her, altså at jeg håber, at regeringen vil gå i dialog med kommunerne. De har jo gjort opmærksom på, at vi har en udfordring i forhold til det her med mangel på boliger, og der kan det private boligmarked jo netop også bidrage til en løsning her. Og det er jo noget, man må gå i dialog omkring.

Spørgeren.

Ja, okay – så det er kun en dialog, ordføreren lægger op til. For man kunne jo også have lovgivning, som sikrede nogle rettigheder for mennesker, der gerne vil skrives op til en bolig. Det er jo den anden mulighed, i stedet for at det udelukkende er op til en kommune at have en dialog med nogle private udlejere. Og jeg vil gætte på, at den dialog er nemmere at tage et sted, hvor der står tomme boliger i den private udlejning, end i et område som f.eks. København og Aarhus.

Ordføreren.

Jamen nu starter alting med en god dialog, og så kan man jo kigge på, hvad man så skal udarbejde videre derfra. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får løst det her, og jeg synes, det er problematisk, at man ikke har indtænkt det private boligmarked i løsningerne her.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak. Ja, jeg er vikar i dag. Enhedslisten er for det her lovforslag, og jeg har været med til de forhandlinger, som førte til, at det her lovforslag skulle laves.

Boligen danner den naturlige ramme om privat- og familielivet og nyder derfor en særlig menneskeretlig beskyttelse. Statens menneskeretlige ansvar for at sikre befolkningen et sted at bo er slået fast i en række konventioner både i FN, Europarådet og i EU. Samtidig er borgere i Danmark, der ikke selv kan klare sig, og som ikke skal forsørges af andre, ifølge grundloven berettiget til hjælp fra det offentlige. Det er sådan set det, der er udgangspunktet. Der er mange forskellige forhold, der er afgørende for, om mennesker har adgang til et værdigt hjem. Bl.a. har samfundets generelle velstand og regulering af boligmarkedet stor betydning, men retten til bolig påvirkes også af de love og de politikker, som gælder for de mennesker, der på grund af arbejdsløshed, fattigdom, sygdom, sociale problemer, handicap eller lignende ikke er i stand til at forsørge sig selv. Det er jo her, der er god grund til at have mere lovgivning, som er målrettet de 5.800 hjemløse, der officielt er, plus den store mængde, der er i et skyggetal – alle dem, der ikke er registreret, alle de sofasovere, en del unge mennesker, som turnerer rundt og klarer en dag ad gangen med tag over hovedet ved venner.

L 64 er en del af den lovgivning, som skal sikre boliger til alle, og Enhedslisten er med i den aftale, som hedder »Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed«. Det var den aftale, hvor vi tog 5 mia. kr. fra Nybyggerifonden og fik sat gang i initiativer, som kan sikre flere almene boliger. Derigennem kan det sikres, at almene boliger kan få tilskud til huslejenedsættelser, mod at kommunen får 100 pct.s anvisningsret og kan formidle boligerne til hjemløse. Anvisning til almene boliger bør ikke være den eneste måde at løse problemerne med hjemløshed på, og det er derfor, jeg er glad for, at vi lige før havde en dialog om, hvad den private udlejning også kan bidrage med i den kæmpe del af boligmassen.

Når vi nu skal have udvalgsbehandlingen, kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad status er for de afsatte 150 mio. kr. til huslejenedsættelser til 3.500 kr. for 1.800 almene boliger. Ifølge en opgørelse fra KL er der 1.134 boliger i 22 kommuner, altså må der være nogle af de penge, som ikke er kommet ud at gøre gavn for de hjemløse. Jeg synes også, det kunne være interessant at se en opgørelse over, om der er opnået en rimelig spredning af boligerne, og at få at vide, om vi har en fordeling, hvor vi ikke ender med, at der er hele boligblokke eller opgange, som udelukkende bruges til at anvise hjemløse. Jeg synes også, at vi skal være påpasselige med ikke at ende med de forkerte løsninger. Der er flere, der nævner, at housing first i Finland er en succes, men er der ikke det lille men, at der dér er opstået nogle boligblokke, hvortil der udelukkende er anvist folk, som tidligere har været hjemløse? Så jeg synes, at vi i Danmark skal gøre det på vores gode måde.

Jeg noterer mig også, at en del høringssvar siger, at det er fint med housing first, men så skal man altså også huske, hvad der kommer bagefter, så man ikke overlader nogle sociale problemer til nogle boligforeninger, der så kan stå alene med dem, for der skal være noget efter housing first, der skal være de tiltag, som kan gøre, at man kan blive i sin bolig. Jeg kunne også godt tænke mig at få at vide, hvordan det går med de penge, der er afsat til nyopførelser af boliger, hvor man får en støtte via aftalen, så huslejen kan sættes til 3.500 kr. ved indflytning. Der er sådan set afsat midler fra 2022-2027, hvor det er over 2.000 boliger, vi på sigt kan få. Hvad er status i den aftale? Så kan jeg se i den aftale, vi lavede, at der i forlængelse af noget omkring kommunernes økonomi står, at hvis ikke man kan lave en ambitiøs topartsaftale med KL, vil regeringen drøfte alternative tiltag med aftalepartierne. Det er jo der, det kunne være interessant via udvalgsbehandlingen at få at vide, om sådan nogle forhandlinger er på vej. Jeg synes, det ville være interessant at få undersøgt, hvad alternativerne er: Hvad er der med tiny houses, hvad er der med containerboliger, hvordan står det til, kunne vi finde nye løsninger? Pensionskasserne vil gerne ind at bygge kaserner, som skal tjene som boliger til soldater, og kunne pensionskasser også gå ind og løfte en social opgave i at skaffe nogle hjemløse boliger? Det synes jeg vi skal afdække. Så er der et høringssvar fra KL. Nej, det er måske ikke et høringssvar, det er nok en direkte mail til mig, hvor man foreslår en langsommere indfasning, og det vil jeg indsende som forslag i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for ordet. Jeg tror ikke, der er nogen grund til, at jeg gennemgår igen, hvad lovforslaget omhandler. Det kan jo være fordelen ved at komme langt nede i ordførerrækken – hvis man nu skal se positivt på at være et lidt lille parti. Jeg er glad for det her lovforslag, og jeg synes også, at der er en fin incitamentsstruktur for kommunerne til rent faktisk at sørge for at få borgere over i passende boliger og til at fastholde den her bolig i stedet for at have borgeren på en hjemløseboform.

Men jeg har egentlig nogle spørgsmål, som jeg håber at ministeren gerne vil komme ind på. Jeg gider faktisk ikke nævne dem alle sammen, for mange af dem er allerede blevet nævnt her, fordi det jo i hvert fald ligger i tråd med nogle af de bekymringer, som er blevet rejst i forbindelse med høringssvarene. Jeg synes, SF var inde på rigtig meget af det og kom med nogle gode spørgsmål. Der er det her med, hvad man gør i de kommuner, hvor der simpelt hen er en for stor mangel på boliger. Jeg ved, at der bl.a. er henvendelser fra Københavns Kommune om den problemstilling. Jeg synes egentlig også, det var nogle interessante spørgsmål om boligstørrelsen, som SF rejste, i forhold til at man i de mindre kommuner kan have den næsten omvendte udfordring der – at boligerne nogle steder simpelt hen er for store i forhold til reglerne. Så er der det her med selvbestemmelsen, med hensyn til hvor man modtager støtten fra.

Jeg ved ikke, om jeg vil gå så langt som Enhedslistens ordfører til at sige, at jeg vil stille det som forslag, men jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at høre ministerens overvejelser om den henvendelse, der er kommet fra KL, i forbindelse med om det går for stærkt til, at kommunerne reelt kan følge med i forhold til tilbagebetalingen.

Så Radikale støtter, men vil gerne høre ministerens svar. Tak.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Det er vigtigt for mig og det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at vi behandler de mest udsatte i samfundet godt. Vi er blå bloks bløde hjerte. Ufrivillig hjemløshed skal vi selvfølgelig gøre alt, hvad der står i vores magt, for at sikre, at folk kan komme ud af, for vi ved, at den ufrivillige hjemløshed er utrolig belastende for et menneske. Og i et velfærdssamfund som det danske skal vi selvfølgelig tilbyde at sørge for, at folk ikke havner ufrivilligt i hjemløshed, for selvfølgelig kan og skal vi ikke have et samfund, hvor mennesker bor på gaden, fordi samfundet simpelt hen ikke tager hånd om dem. Det er det, et samfund skal måles på: Hvordan man behandler de allermest udsatte.

For ufrivillig hjemløshed kan jo forårsages af mange ting. De hjemløse i Danmark lider som oftest under flere problematikker end blot det at få en bolig. De har mange gange også psykiske udfordringer, en afhængighed af alkohol og nogle gange også af euforiserende stoffer. Det er en ond cirkel, hvor de psykiske udfordringer bliver værre af afhængigheden, og afhængigheden bliver værre, jo flere psykiske udfordringer de har. Samtidig kan det også stå i vejen for de hjemløse, at man tit og mange gange ikke må have hund med på herberg eller i de lejligheder, der anvises til. Og det er en uacceptabel hindring for de hjemløse, for tit er hunden den hjemløses bedste og nogle gange desværre også eneste ven. Det er også problematisk, hvis man udelukkende fokuserer på bolig, men ikke også hjælper til at etablere et hjem, som man har lyst til at bo i. Det hele hænger sammen. Det er altså helt på det lavpraktiske plan, at vi også skal sætte ind for at forstå de her udfordringer. Og derfor er der også brug for en samlet indsats. For det skal handle om mennesket i hjemløshed, ikke om bureaukrati og djøfferi.

Hjemløseproblematikken har mange årsager. I Dansk Folkeparti er vi selvfølgelig altid klar på at være med til at støtte alt, der kan trække i den rigtige retning for de borgere, der har behov for samfundets støtte, vejledning og hjælp. Vi ser også meget frem til det videre arbejde med det her lovforslag. Der er nævnt en hel masse rigtig gode ting heroppe fra talerstolen. Jeg kommer også til at have en del spørgsmål i forhold til mange af de ting, der også er nævnt, både i forhold til det her med betalingskommunen, altså om der kan være nogen udfordringer her, som der også står i mange af høringssvarene, og i forhold til klageret, altså det her med bedre mulighed for et frit valg. Der er også nogle problematikker og måske i hvert fald nogle pointer, der skal fremhæves i forhold til § 109- og § 110-problematikken, som vi også har drøftet tidligere her i salen. Og så synes jeg jo også, det er rigtig vigtigt, når man laver sådan nogle indsatser som det her, at man husker at inddrage dem, det handler om, nemlig de hjemløse selv. Så tror jeg i hvert fald, at vi kommer langt bedre i mål i forhold til at lave en helhjertet indsats for at sikre nogle mennesker et hjem og et liv videre frem, som de bliver rigtig glade for, så de ikke ender i hjemløshed igen.

Så vil jeg også kvittere for, at der også fra talerstolen her tidligere er sagt, at det ville være dejligt, hvis vi kunne begynde at kalde housing first »bolig først« eller noget lignende og gøre det lidt mere danskklingende. Men alt i alt er det et rigtig, rigtig godt forslag. Vi stiller nogle spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen, men i Dansk Folkeparti kan vi selvfølgelig godt støtte det.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Sascha Faxe fra Alternativet.

Tak for ordet. Vi skal have antallet af hjemløse i Danmark ned på nul. Som det blev sagt før: 5.789 er 5.789 for mange. Det kan godt være, at der er forskellige måder, som de skal i bolig på, men det er målet fra Alternativets side. Derfor er vi i Alternativet rigtig glade for det her forslag, og vi synes, det er en vigtig byggesten, til at vi for alvor kan komme i gang med housing first. Siden vi tilbage i 2015 udviklede vores hjemløsepolitik – og det var jo i øvrigt i et stærkt samarbejde med de hjemløse selv, sådan som fru Mette Thiesen opfordrede til før – blev det meget, meget tydeligt for os, at housing first skulle stå allerøverst på ønskesedlen. For det, der er vigtigt, er, at man ikke blot skal have tag over hovedet; man skal også lære at bo under det tag og have fod under eget bord. Det blev også tydeligt for os at se, at der hverken er en let eller en ensartet vej ind i den her bolig.

Der er nogle steder, hvor man allerede har arbejdet med det her, og jeg er så heldig, at jeg bor i en kommune, nemlig Roskilde Kommune, hvor man allerede aktivt arbejder med housing first, og hvor man faktisk også har prioriteret de her boliger, som ligger til en pris, der er under de 3.500 kr., som vi har talt om. Og qua mit tidligere arbejde har jeg været rigtig tæt på det, og man har lavet et samarbejde mellem kommunen, Boligselskabet Sjælland og fællesskabshuset INSP!, hvor der har været et socialt værtskab, som er gået ind og har arbejdet med det her, og det er meget, meget tydeligt, at det der med at få en bolig kun er det første lille skridt. For hvordan hulen vasker man tøj, og hvor lægger man det, når man har brugt det; hvordan køber man ind; hvordan laver man mad? Der starter det, men det går et andet sted hen, hvor det også handler om sociale kompetencer, som man simpelt hen ikke har, fordi man ikke har boet i en social sammenhæng. Og ligesom det, der er blevet nævnt før med alle de praktiske ting, er der bare sådan en ting som elregningen, og fordi vi har frit elselskabsvalg i Danmark, er det ikke noget, der følger med den normale husleje, men det er noget, man skal forholde sig til. Så der kan jeg se, hvordan det med at have det der værtskab har været med til at hjælpe nogle på vejen ind, så jeg håber på, at det her virkelig kommer til at rykke noget.

Da det af alle mulige forskellige årsager ikke er så mange kommuner, der har kunnet satse på det her, synes vi, at det er rigtig, rigtig godt med det økonomiske incitament i forhold til at rykke videre. Vi er også glade for, at man indtænker mennesker, der er på kanten af hjemløshed, fordi det er med til at kunne forebygge noget.

Det skal siges, at det allerede har været nævnt her fra talerstolen, men vi bemærker selvfølgelig også, at der er nogle udfordringer, i forhold til om der er boliger nok og om de er fleksible nok. For selv om de er billige og de ligger et sted, hvor det er nemt at finde sig til rette, er det ikke alle, for hvem en almen bolig er den første vej ind. Så altså, flere billige boliger er vigtigt at tænke ind, men det kunne også være, som det er blevet nævnt før, tiny houses, kolonihaver osv. Set fra vores perspektiv er selv en campingvogn altså bedre og mere værdigt end at bo på en bænk i en park. Så derfor er der fuld opbakning fra Alternativets side.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

De Radikales ordfører startede med at sige, at der jo er fordele ved at være et lille parti, for så kan man følge med i talerrækken, og det ved jeg jo alt om, for jeg kan mange gange følge med helt fra start til slut – og jeg anerkender, at det her langt hen ad vejen er et fantastisk forslag. Der er andre fordele ved at være et lille parti: Gruppemøderne er til at overse, og man får lov til at have en masse ordførerskaber. Det gør jo, at man nogle gange tænker lidt på tværs i forhold til de her ting. Ulempen er naturligvis, at med de mange ordførerskaber følger mange sider, der skal læses, og jeg startede faktisk med at læse det her og tænke: Det er egentlig fantastisk – det her er ganske enkelt fantastisk. Det er en følelse, jeg faktisk har lidt stadig væk. Jeg synes stadig væk, det er et fantastisk forslag, og så rammer jeg side 21, og nu skal jeg se, om jeg med min manglende funktionalitet uden briller kan liste op, hvad det er, der rammer mig. Det er dybest set følgende:

»Derudover kan lovforslaget siges at have direkte positive ligestillingsmæssige konsekvenser for kvinder, da ordningen for udslusningsboliger udvides til også at omfatte kvinder fra boformer efter § 109 ...«.

Jeg stod i går og havde lige nøjagtig en af mine hjertesager, ligestilling mellem mænd og kvinder, her i salen, og det her, lige nøjagtig det her, gør faktisk, at jeg ikke kan se mig selv i det. Og det er ikke, fordi jeg ikke synes, det er fantastisk, for jeg har læst det, og jeg har læst det igen, og jeg synes, at det med hensyn til hjemløshed og boliger til de mest udsatte rammer mig alle de rigtige steder – på nær lige der.

Så jeg gik herned og tænkte at ville stemme rødt. Nu tænker jeg, at jeg vil stemme gult, og håber på, at det udvalg, som jeg ved består af nogle fantastiske mennesker, på en eller anden måde får ligestillet mændene her, sådan at vi ikke får større forskelsbehandling med det her lovforslag, for det er ikke det, det går ud på. Det her går ud på at hjælpe mennesker, mænd og kvinder – forhåbentlig, når vi kommer til tredjebehandlingen – og jeg håber, at jeg så til den tid kan nyde, at jeg kan få lov at sidde sidst i ordførerrækken og få lov at gå op her – og jeg håber ikke, at det bliver to socialdemokratiske forslag lige i rap – og sige: Ja, tusind tak, det stemmer Nye Borgerlige for. Lige nu tænker vi at stemme gult og håber på, at udvalget finder en god løsning på side 21.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren.

Det kan godt være, at Nye Borgerliges ordfører er sådan lidt forskrækket ved tanken om at skulle stemme for to socialdemokratiske lovforslag i træk. Jeg vil så sige, at det, der står her på mit stykke papir, er, at første gang, jeg hørte om hjemløshed, var jeg ikke så gammel. Jeg var måske 6-7 år gammel, og Reagan var på det tidspunkt præsident i USA, og Thatcher var premierminister i England, og så var der på tv en eller anden kæk slipsedreng – undskyld udtrykket, men sådan opfattede jeg det dengang – sådan en rigtig yuppietype, altså en amerikaner, forstås, som sagde, at det også bare var de hjemløses egen skyld, og at de bare kunne tage sig sammen og bare kunne det ene og det andet. Og jeg tænkte bare: Hey, hvad foregår der inde i det der fjernsyn!

Det er jo simpelt hen to forskellige planeter – det var det dengang, og det er faktisk min opfattelse, at det er det også i dag. Altså, når vi taler om hjemløse i Danmark, og når vi taler om borgere, der er socialt udsatte, så er det simpelt hen en fornøjelse at høre et Folketing fra det yderste højre til det yderste venstre være enige om stort set det hele. Og det vil sige, at ja, det kan godt være, at jeg er socialdemokrat, og det vil sige, at det på en eller anden måde er mine forslag, der så bliver stemt igennem, vil jeg sige til Nye Borgerliges ordfører, men det er faktisk min opfattelse, at det her er fælles gods i Danmark, og at man derfor som barn, før man overhovedet er gammel nok til at orientere sig i noget som helt politisk, bare tænker: Ej, der sker et eller andet, som er helt væk fra, hvordan vi ser på verden her, hvor vi kommer fra, i de skandinaviske lande.

Så heldigvis står vi sammen om at have et fuldstændig andet perspektiv på hjemløse, og heldigvis går det jo også igen i det, der bliver sagt, altså at vores samfund skal måles på, hvordan vi behandler de allermest udsatte borgere, fordi vi alle sammen opfatter det som et adelsmærke at gøre det ordentligt. Og vi skal tage nogle rigtig store skridt videre, for vi gør det ikke godt nok på hjemløseområdet. Det her er et af skridtene, men det er også kun et af skridtene. Altså, jeg håber, at vi kan komme lige så langt, som de er kommet i Finland, men jeg tror også, at der skal nogle andre redskaber til, og det har vi også lagt op til i forbindelse med regeringsgrundlaget – at der skal tages nogle flere skridt i forhold til den allermest udsatte gruppe.

Når det er sagt, er jeg faktisk ret begejstret for det her forslag. Det er jo min tidligere kollega fru Astrid Krag, som har været den primære pennefører på det, og så har jeg arvet det og arvet en aftale, som blev indgået mellem en stribe af partier på det her område i sidste valgperiode. Og det er jo fuldstændig rigtigt, som fru Nanna W. Gotfredsen siger her fra talerstolen, at det drejer sig om lige knap 6.000 mennesker – 6.000 mennesker, som lever med hjemløshed som et åg og som den måske vigtigste strukturelle negative betingelse i deres liv, og det kan vi simpelt hen ikke være bekendt; det må vi kunne gøre bedre.

Jeg tror, de fleste mennesker har rigtig svært ved at forestille sig idéen om ikke at have et sted at sove i nat – altså ikke at have et sted at sove. Og noget af det, vi lægger arm med her, er jo, at de midlertidige steder, vi så giver dem at sove i, nemlig herbergerne, skal være midlertidige. Vi skal have et samfund, hvor der selvfølgelig skal være herberg, der kan tage dem indledningsvis – her er der en borger, der akut ikke har noget sted at være – men herefter skal der jo helst gå ufattelig kort tid, før man selvfølgelig ikke bare rykker ind i en bolig, men faktisk får et hjem. Det synes jeg var utrolig fint og rigtigt sagt – det var Venstres ordfører, der sagde det og lagde vægt på, at man ikke bare skal have en bolig, men at man faktisk skal have et hjem. Og det kræver en masse kræfter, som man ikke nødvendigvis selv har, og i øvrigt også nogle kompetencer, som man ikke nødvendigvis selv har.

En kvinde, jeg kender, som har været heroinafhængig i rigtig mange år – fra hun var 15 år gammel – og som så blev clean i midttyverne, fortalte mig, da jeg også var i midttyverne, at hun aldrig havde prøvet at være syg uden at være stofafhængig, og når hun var stofafhængig, lagde hun ikke rigtig mærke til, hvad det var at være syg. Og før hun blev stofafhængig, var der jo nogle andre, der tog sig af hende, for da var hun barn. Og det vil sige, at som voksen havde hun simpelt hen aldrig nogen sinde oplevet det. Hun anede ikke, hvad man skulle stille op – hvis man har influenza og har feber, hvordan får man så købt ind? Det er jo noget, der for os andre, der ikke har været stofafhængige, kan virke som en fuldstændig dagligdags ting, men hun anede ikke, hvad man skulle stille op i den situation, og havde ikke nødvendigvis et netværk, hvor man bare lige ringede og sagde: Gider du ikke at gå ned og købe ½ kg kartofler og noget hakket kød og to ruller toiletpapir?

Det er bare for at sige, at det, der kan virke meget dagligdags for os andre, kan være fuldstændig uoverskueligt, hvis man aldrig har levet i et hjem, altså et sted, hvor nogle faktisk har skabt et hjem. Og der skal vi huske på, at en meget stor andel af dem, der lever på gaden, har været anbragt uden for hjemmet som børn, og det vil sige, at de har haft en opvækst, hvor der heller ikke har været et hjem – hvor der givetvis for nogles vedkommende har været en bolig og pletvis har været en plejefamilie, men hvor der rigtig meget af tiden har været afbrudte forløb, og hvor man aldrig har fået det forhold til et sted, at det faktisk var ens hjem og ens base og de ting, som vi andre tager for givet. Så det er ufattelig vigtigt, at vi tænker det som den sociale begivenhed, det er, også at skulle have et hjem – så det ikke bare er boligen, vi stiller til rådighed. Og det synes jeg at vi med det her lovforslag kommer rigtig langt med.

Så vil jeg sige, at jeg for nylig var på Morgencafé for Hjemløse i Nordvest, som er et af de steder i København, hvor borgere med hjemløshed kommer, og jeg har faktisk lagt et billede op af det, så man kan gå ind og se det på min facebookside. Jeg stod og røg ude foran – for den slags vaner har jeg – og derfor kom jeg til at snakke med Harly, inden jeg skulle ind på besøg. Han kommer normalt på morgencaféen, og da jeg så kommer ind på morgencaféen lidt efter, er han også kommet ind, og dér ligger han så i sådan en lægestol, som lidt ligner en tandlægestol bare uden alle de der forfærdelige remedier, der gør, at man bliver helt bange for at sidde i den. Der fik kan fodterapi, og han havde det saligste smil på sine læber.

Det kan man godt forstå, for det er sådan set ret dejligt at få nusset sine fødder på den der måde, men det var jo også, som fodterapeuten fortalte, fordi rigtig mange af dem, der lever med hjemløshed, har problemer med sår på fødderne. De har rigtig ofte våde tæer og fødder, og det betyder, at de får slidt hul på fødderne, fordi de går med våde strømper i skoene, og de har derfor brug for sårbehandling på en anden måde, end de fleste andre danskere har. Derfor har de brug for fodterapi, og det er også en lise for sjælen. Det er ikke kun, fordi det er rart at få nusset fødder; det er simpelt hen, fordi de har behov for den sårbehandling og den behandling af fødderne, som fodterapeuten giver.

Ved I hvad! Den morgen stod jeg og smilede og var så stolt af det velfærdssamfund, vi har bygget op. Tænk, at vi kan lykkes med at give en mand som Harly det smil på læben. Jeg synes jo, det er det, det hele handler om, når vi taler om hjemløshed. Det er at give flere mennesker den fornemmelse af velvære, som man kunne se på Harly at han havde, og ikke kun den dag, hvor han kommer ned til fodterapeuten, men faktisk i hverdagen. For det er jo det smil, vi andre har på læben, når vi læner os tilbage i fifaen derhjemme og alt er godt, og det er lige præcis den følelse af, at alt er godt, at det er trygt, at det er rart, at det er ens hjem, som vi skal give de hjemløse.

Så var der et par spørgsmål, og dem vil jeg gå sådan lidt konkret til. Jeg har haft en dialog med et par af de private udlejere. Der blev spurgt til, om man kunne tage en dialog med de private om at tage et ansvar i forhold til nogle af de udsatte grupper, og til det er svaret ja, og svaret er også, at den indledningsvise drøftelse, jeg har haft – og det har jo så bare været med et par stykker af dem, men til gengæld nogle ret store stykker af dem – har været meget, meget positiv. Det vil jeg selvfølgelig følge op på.

Så vil jeg sige i forhold til de indvendinger, der er kommet fra Kommunernes Landsforening – og tusind tak for de input, der er kommet både fra dem og fra rigtig mange andre – at jeg har valgt at bede ministeriet om at lave en ændringsbekendtgørelse om den måde, vi udmønter pengene på. Det vil sige, at vi vælger at imødekomme spørgsmålet om, hvor hurtigt man skal bruge de penge, man får, til at sænke huslejen. Der var det egentlig meningen, at kommunerne skulle bruge pengene inden udgangen af i år, og det har de i kommunerne tilkendegivet at de ikke kan nå. Det krav er jo helt tosset, og derfor har vi valgt at sige, at det kan man altså fortsat gøre frem til udgangen af 2025. Den ene indvinding, de havde, var i forhold til indfasningen.

Så har de spurgt til, om det var klogt, at der lå det her loft over, hvor dyr en boligudgift man må sænke huslejen fra. Nu er det jo arv og gæld, jeg har i forhold til det her forslag og også aftalen, for jeg var ikke minister på området, da aftalen blev indgået. Men som københavner morer man sig lidt. Selvfølgelig findes der enkelte boliger nede i den angivne prisklasse – det ved vi godt – men det er ved at være 30 år siden, jeg i København sidst har set en bolig udbudt på markedet, hvor huslejen lå på mellem 4.500 og 5.000 kr. om måneden. Altså, det findes jo simpelt hen ikke, medmindre man er skrevet op i rigtig, rigtig mange år. Så er det jo rigtigt, at kommunerne har en anvisningsret for 25 pct. af de boliger, der bliver ledige, i almene boligforeninger, men mængden, der er at tage af, er simpelt hen for lille. Derfor har jeg bedt ministeriet kigge på at imødekomme den del, der handler om, hvor stort et beløb boligen må koste fra start, og så simpelt hen give noget mere fleksibilitet i, hvordan man får brugt de penge. Det har jeg ikke fået det endelige svar på, for det kan man lave forskellige modeller for, men jeg har altså en intention om at ændre på det.

Så vil jeg også tilkendegive over for SF, at spørgsmålet om størrelsen på boligen vil jeg mægtig gerne tage med i samme ombæring og kigge på, for det virker også fuldstændig logisk. Det kan så være, at dem, der oprindelig har skrevet lovforslaget eller lavet modellen, slet ikke var klar over, at der fandtes boliger over 65 m², som stadig levede op til det der. Nej, det er bare en joke, men det kunne godt være en københavner, der havde skrevet det, hvis jeg må komme med et bud.

Fra Enhedslistens side bliver der spurgt om, om der kan leveres et notat om fordelingen. Ja, det kan der godt. Som jeg lige husker det i hovedet, mangler der at blive udmøntet 27 mio. kr., fordi der var et tilbageløb på beløbet, og det er genudmeldt, men pengene er ikke uddelt. Det kan jeg selvfølgelig også godt sende over på skrift, og det kan godt være, at jeg er uskarp på kommaerne, men det sender jeg selvfølgelig over.

Så har jeg lyst til at kommentere på en enkelt ting, som Radikale Venstres ordfører tog op, og det er det her spørgsmål om frit valg til bostøtte, som også har været oppe i en artikel i Altinget i dag. Nede i maven af det spørgsmål er der nogle forskellige dilemmaer, og der var en af ordførerne – jeg tror, det var den radikale – der nævnte, at flere har meldt ud, og det har de også. For der er ni organisationer, der er gået sammen og har sagt, at det her med frit valg til bostøtte er vigtigt. Det vil jeg faktisk ikke være afvisende over for, og det vil sige, at der går vi ind og kigger på, om vi kan finde en anden variant end den, vi har lagt op til her. Det kan være, at det har nogle økonomiske omkostninger, og det er der ikke penge til i det aftalekompleks, der ligger, men min vurdering vil være, at vi kan komme et stykke vej, uden at det behøver at koste ekstra penge.

For mig er det afgørende vigtigt, at man kan bevare den sociale relation, man har til det sted, hvor man har været, og det tror jeg sådan set er vigtigere, end om tilbuddet er offentligt eller privat. Så der synes jeg, at vi skal forsøge at gå ret udogmatisk til det og sige, at dér, hvor borgeren har en god social relation, er dér, støtten skal være, og så skidt pyt med, hvad det er for en kasse, pengene havner i i sidste ende. Så mon ikke vi også kan finde en løsning på det. Den har jeg et håb om at vi kan vende tilbage med inden tredjebehandlingen, men hvis det er noget, der procesmæssigt tager længere tid, så kan det være, at vi bliver nødt til at vende tilbage på den anden side af lovbehandlingen.

Så var der spørgsmålet om § 109 fra Nye Borgerliges ordfører. Så må vi se, om jeg kan overtale ham til alligevel at stemme grønt, for der er også et eller andet fantastisk i, at vi er sammen om det. Altså, ligestillingsministeren har tilkendegivet et ønske om at gå ind og kigge på ligestillingen i § 109, og det er klart, at i det øjeblik der er en eventuel ligestilling i § 109, kommer det så også til at gælde for den her lovgivning. Så kan det være, at jeg med det også kan få lokket Nye Borgerlige hen over hegnet og få dem til at stemme grønt til det her lovforslag, men det har vi jo også anledning til at drøfte i udvalgsarbejdet.

Tak for det. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Det er fint, at ministeren prøver at lave nogle ændringsforslag ud fra det input, der er kommet fra KL på det allerseneste. Så vil jeg sige, at det jo er rigtig godt, hvis vi kommer frem til at hjælpe alle de hjemløse, men vi skal jo sådan set også huske, at den her kommunale anvisning til almene boliger også bliver brugt til folk, der f.eks. er blevet skilt eller hvis bolig er blevet beskadiget, og som har brug for, at kommunen hjælper dem til en anden bolig. Så der er sådan set også andre grupper, der har brug for en almen bolig.

Hvis man ser på den aftale, vi indgik, så refereres der til, at man skal forsøge at lave en aftale med kommunerne, og hvis man så ikke kommer langt nok der og det ikke lykkes at indgå en ambitiøs topartsaftale med KL, vil regeringen drøfte alternative tiltag med aftaleparterne. Enhedslisten er altså klar til at møde op til forhandlinger, hvor vi kigger på, hvordan vi kan finde flere boliger, for jeg tror sådan set, at uanset man har lavet en rimelig aftale med kommunerne, så kommer der til at mangle boliger til det her. Derfor synes jeg, at jeg mangler lidt at få svar på: Hvad er de kreative løsninger? Vi er klar til drøftelser om det – er ministeren klar til at indkalde til sådan nogle møder?

Ministeren.

Nej, men det er jeg givetvis snart. Men når jeg siger nej så skarpt, er det, fordi jeg lige præcis har haft den dialog med kommunerne, og det er jo bl.a. derfor, at jeg kommer med de ændringsforslag, jeg gør. Så har jeg godt set, at de også har sendt en mail både til ministeriet og rundt til jer andre med de samme bud – men jeg har faktisk mødtes med kommunerne om det, altså med borgmestrene om det, og de er kommet med nogle ekstremt konkrete ting. Så det har været en rigtig, rigtig god dialog, i forhold til hvordan vi kan forandre de ting, vi har lavet her, så de har lettere ved at komme i mål.

Det, der efter deres mening på en eller anden måde har stået i vejen – og det mener jeg sådan set de har ret i at vurdere – har været spørgsmålet, om vi har lagt alt for stramme retningslinjer ned omkring brugen af de penge, vi gerne vil udbetale til dem. Og det vil sige, at når jeg har sat mig ned og vurderet det – og jeg har jo ikke være med til at forhandle aftalen – så har det simpelt hen været min vurdering, at bl.a. Københavns Kommune, som har været meget vokale omkring det her, har ret.

Altså, hvis vi lægger et loft over, at man kun må udbetale støtte til lejligheder med huslejer på mellem 4.500 og 5.000 kr. om måneden – altså, held og lykke med at finde det i København – så bliver udsnittet af boliger bare alt for lille, også fordi rigtig mange af de boliger faktisk ligger i udsatte boligområder, og der må man ikke anvise til. Så på den måde har jeg faktisk været enig med dem i den kritik, de er kommet med, og det er også derfor, jeg har taget initiativ til at ændre det. Og derfor er det et nej til, at der er sat dato på det andet endnu.

Spørgeren.

Jamen det er i orden, at der ikke er dato på det endnu, men jeg vil bare appellere til, at man ikke udelukkende forsøger at finde samtlige løsninger i den almene sektor, men at vi altså også får sat fokus på andre løsninger. Det er også, fordi jeg tror, at nogle af de her hjemløse vil sætte pris på, at der også var nogle boliger, som var mindre end det gængse i den almene sektor, og som måske også havde en karakter, som var anderledes, og som de ville synes var attraktivt.

Så jeg vil gerne appellere til, at vi får sådan en opfølgning på boligaftalen på et senere tidspunkt, når ministeren er klar.

Ministeren.

Jamen det vil jeg også rigtig gerne. Så når jeg siger skarpt nej, er det ikke, fordi jeg ikke vil det. Jeg er meget, meget optaget af, at man også får fundet skæve, alternative måder at lave boliger på, for en af de måder, som en del af de udsatte borgere har nemmest ved at få skabt et hjem på, er faktisk, hvis det er i fællesskab med andre. Derfor er det her med at sidde alene på hver sin pind på 50 m² ikke for alle – det kan simpelt hen være for svært. Derfor er jeg ret optaget af, hvordan vi får skabt noget andet.

Der var en, der sagde heroppefra, at det var bedre at have sin egen campingvogn end ingenting at have eller at skulle sove på en bænk. Det vil jeg simpelt hen ikke acceptere som en præmis. Jeg kan i øvrigt godt lide at sove i en campingvogn, men vi bor altså i et land, hvor man burde kunne stille en lejlighed eller et bofællesskab af en eller anden art til rådighed for folk, så de hverken er tvunget til at bo i en campingvogn eller på en bænk.

Tak. Så er det fru Theresa Berg Andersen.

Tak for det. Jeg vil gerne rose ministeren for at lytte i salen til de initiativer, vi sender op, og det der med, at ministeren vil ændre det fra de 55 m² til de 65 m². Du kan jo få uanede mængder plads i Nordjylland til lige nøjagtig den her pris, og det er også de gode lejligheder, som står tomme, og som der er masser af. Så det vil jo være en kæmpe hjælp.

Det var SF, der påpegede det omkring bostøtte, og vi vil også gerne kvittere for det. Så jeg vil bare sende store roser den vej og sige tak til ministeren for at lytte. Tak.

Ministeren.

Tak for det. Jeg kan jo ikke love, at vi kan løse det med kvadratmeterne endnu. Men jeg vil sige, at jeg er ret overbevist om, at vi godt lige kan få løsnet lidt på rigiditeten i den lovgivning, vi har fået lavet her. Så kan det jo være, at man kan finde lidt færre boliger end først beregnet, fordi noget bliver dyrere, og det er særlig på Københavnerdelen. Omvendt kan det jo så være, at man får nogle flere boliger nogle andre steder, fordi det faktisk kan lade sig gøre.

Så lad os se på det, og tusind tak for alle jeres rigtig, rigtig gode input.

Er der en opfølgning? Nej.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet. Tak til ministeren.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.