Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 52:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland. (Psykisk arbejdsmiljø, virksomheders samarbejde om sikkerhed og sundhed, styrkelse af krav til arbejdspladsvurdering, udvidelse af Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder, indsamling, behandling og videregivelse af data, aftaleforløb med virksomhederne, forhøjet bødeniveau m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 28.02.2023).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Tusind tak for ordet. Jeg skulle hilse fra vores grønlandsordfører, hr. Flemming Møller Mortensen, som har bedt mig om at være substitut for ham i dag.

Det, vi skal se på her, er et lovforslag om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland. Og som jeg har forstået det, er den lov, vi kigger på, fra 2005. Der er sket nogle justeringer siden, men i 2019 kommer der en henvendelse fra Grønland til den daværende beskæftigelsesminister med et ønske om, at man går ind og opdaterer den grønlandske arbejdsmiljølov. Det lovforslag, der nu ligger, har jeg kigget igennem. Socialdemokratiet finder det særdeles positivt, at vi i loven bl.a. styrker fokus på det psykiske arbejdsmiljø, som er meget, meget vigtigt. Man går ind og moderniserer reglerne, så de målrettes til de mindre virksomheder, og der kommer også et øget fokus på forebyggelse af virksomhedernes arbejdsmiljøproblemer.

Så alt i alt virker det her lovforslag meget, meget positivt, og som jeg også har læst mig frem til, har man i de helt særlige tilfælde, hvor der er særlige forhold i Grønland, bl.a. i forhold til jagt, fiskeri og minedrift, i lovforslaget tilpasset det til de grønlandske forhold.

Så med de bemærkninger vil jeg sige, at det her er et positivt lovforslag, og Socialdemokratiet går positivt ind i arbejdet. Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Anders Kronborg. Og jeg byder nu velkommen til næste ordfører, hr. Michael Aastrup Jensen fra Venstre.

Tak for det. Jeg kan berolige alle medlemmer med, at her taler jeg på vegne af mig selv og er ordfører på sagen. Så har vi det på plads.

Den nuværende grønlandske arbejdsmiljølovgivning fra 1986 kræver ærlig talt at blive fornyet, så den er på linje med den danske arbejdsmiljølovgivning. Det har der igennem et stykke tid været talt meget om, og heldigvis kan vi nu også se, at vi har muligheden for at få ajourført lovgivningen, og derfor er vi også fra Venstres side glade for, at man kan efterkomme ønsket fra det grønlandske selvstyre på det her område. For for Venstre er det vigtigt, at vi fokuserer på folks mentale helbred, og derfor er vi også glade for, at det her forslag hjælper med at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og at der er et øget fokus på arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden. Det er alt sammen nogle vigtige områder, som heldigvis også er tænkt ind her.

Så alt i alt støtter Venstre, at vi nu får sidestillet den grønlandske lovgivning med den danske lovgivning.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Michael Aastrup Jensen. Og jeg byder nu velkommen til hr. Jeppe Søe, Moderaterne.

Tak for det, formand. Jeg taler så til gengæld for en anden – jeg taler for Jon Stephensen, som er ordfører på området, men er væk i dag.

Tak til ministeren for at fremsætte det her lovforslag. Det har været ønsket siden 2019. Beskæftigelse og en dagligdag på arbejdet er for mange definerende for deres liv, hverdag og trivsel, og det er derfor vigtigt, at de regler, der er for arbejdsmiljø, ajourføres og tilpasses den tid, som vi lever i. I Danmark har vi ajourført vores arbejdsmiljølov flere gange, således at den matcher de udfordringer og krav, som det moderne arbejdsmarked stiller. I Grønland er det dog ikke sådan. En ændring af den grønlandske arbejdsmiljølov har ikke gennemgået tilsvarende nødvendige tilpasninger siden 2005, og derfor er det glædeligt, at vi nu kan imødekomme ønsket om at påbegynde en revision af loven. Det er nødvendigt, indtil selvstyret beslutter sig for en stillingtagen i spørgsmålet om hjemtagelse af arbejdsmiljøområdet.

Det er tilmed glædeligt, at der nu også i Grønland bl.a. kan sættes fokus på det psykiske arbejdsmiljø, kravene til apv'erne og modernisering samt effektivisering af virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhed.

Alt i alt ser Moderaterne positivt på det her lovforslag, da det vil gøre, at den grønlandske arbejdsmiljølov kommer på niveau med den danske. Så vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Jeppe Søe. Og jeg byder nu velkommen til fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. I SF støtter vi selvfølgelig også det her lovforslag, som allerede er blevet behandlet positivt i Grønlands parlament, og jeg noterer mig samtidig, at der er positiv opbakning til ændringerne i høringssvarene. Det glæder mig, at Grønland har besluttet at opdatere deres arbejdsmiljølov, så ansatte i Grønland får flere rettigheder og et bedre arbejdsmiljø. Det er væsentligt for den generelle trivsel og et velfungerende arbejdsmarked, at man har sikret et godt arbejdsmiljø.

Så som sagt støtter SF selvfølgelig lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Astrid Carøe, og jeg byder nu velkommen til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg taler på vegne af Danmarksdemokraterne som mig. L 52 omhandler den grønlandske arbejdsmiljølov. Formålet med L 52 er at bringe den på niveau med den danske.

De væsentligste ændringer i lovforslaget omfatter, bare for nævne nogle af dem, styrket fokus på psykisk arbejdsmiljø, modernisering og effektivisering af virksomhedens arbejde om sikkerhed og sundhed, styrkede krav til virksomhedens arbejdspladsvurderinger, udvidelse af Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder, hjemmel til indsamling, behandling og videregivelse af data mellem myndigheder og forhøjet bødeniveau ved skærpende og særligt skærpende omstændigheder. Der har været et ønske fra Grønlands side om en revision af loven, så den grønlandske arbejdsmiljølov derved kom på niveau med den danske.

Danmarksdemokraterne støtter et godt og frugtbart samarbejde mellem Danmark og Grønland og støtter, at lovgivningerne på flest mulige måder svarer til hinanden. Danmarksdemokraterne støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Jeg byder nu velkommen til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Den her opdatering af lov om arbejdsmiljø i Grønland har jo så åbenbart ladet vente på sig og afventet selvstyrets stillingtagen til, om arbejdsmiljøområdet skulle hjemtages, hvilket jo så endnu ikke er afgjort. Der har været foretaget justeringer af den danske arbejdsmiljølovgivning ad flere omgange de seneste år, hvor den grønlandske lov ikke er fulgt med, og gabet mellem dansk og grønlandsk lovgivning på området er jo så nu blevet for stort, og den grønlandske minister for arbejdsmarked har udtrykt et ønske om at få foretaget justeringerne. Det støtter Liberal Alliance selvfølgelig, så vi kan få bragt grønlandsk arbejdsmiljølovgivning på højde med og niveau med dansk lovgivning. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Carsten Bach, og jeg giver nu ordet til fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.

Tak. Det skal ikke blive en vane at komme rendende op på talerstolen. Jeg beklager. Som gode ordførerkollegaer har sagt før mig, er det foreliggende lovforslag et, som er blevet anmodet Danmark fra grønlandsk side. Tilbage i 2019 udtrykte den daværende naalakkersuisoq for arbejdsmarked ønske om, at man fik opdateret den grønlandske arbejdsmiljølov, så den matchede de udviklinger, den danske arbejdsmiljølov har undergået gennem tiden. Og det er jo ganske klogt. Jeg noterer mig, at det har været et ønske fra grønlandsk side; det er positive høringssvar, der er kommet i Grønland; og der er også politisk opbakning i det grønlandske parlament til det her lovforslag.

Derfor er det også vores holdning – ud over at vi mener, den sidestilling af vigtig – at vi naturligvis skal gennemføre det lovforslag fra dansk side, så grønlandsk arbejdsmiljølovgivning kan komme på niveau med det, man ønsker i Grønland, og som er det, vi har her i Danmark. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Trine Pertou Mach, og jeg byder nu velkommen til hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre.

Tak for det. Formålet med lovforslaget er at få bragt den grønlandske arbejdsmiljølov op på niveau med den danske, og det er der brug for. Det handler om psykisk arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed, arbejdspladsvurderinger, Arbejdstilsynets måde at reagere på, og det handler om data, og det handler også om bøder, hvis der er skærpende omstændigheder, hvor arbejdsmiljølovgivningen bliver brudt.

Ændringerne får opbakning i høringssvarene og er enstemmigt vedtaget i Inatsisartut, og derfor bakker vi også op. Men et godt arbejdsmiljø skabes jo ikke – og det ved jeg også fra egen virksomhed – alene af lovgivning og bøder. Det kræver også vejledning og rådgivning. Der kan være særlige grønlandske forhold, der skal tages hensyn til. Og her vil jeg gerne på forhånd – og det er selvfølgelig lidt usædvanligt – bakke op om de bemærkninger, som fru Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit vil afgive senere i debatten. Radikale Venstre støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Christian Friis Bach. Og jeg byder nu velkommen til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for ordet. Det skal siges, at jeg vikarierer for vores sædvanlige ordfører, hr. Nick Zimmermann, i dag. Den seneste ajourføring af den grønlandske arbejdsmiljølov skete i 2005, og der er i mellemtiden lavet en del ændringer i den danske arbejdsmiljølov. Derfor giver det god mening, at der med lovforslaget her er lagt op til, at den grønlandske arbejdsmiljølov kommer på niveau med den danske.

Alle skal således kunne være trygge ved at gå på arbejde. Det medvirker arbejdsmiljølovgivningen til. Tidligere ordførere har ganske fint gennemgået nogle af de forbedringer, der sker med lovforslaget her, så det vil jeg ikke gentage. I stedet vil jeg blot nævne, at vi i Dansk Folkeparti har noteret os, at det grønlandske parlament har tilsluttet sig lovforslaget. Det gør vi også i Dansk Folkeparti. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn, og jeg giver nu ordet til fru Aki-Matilda Høegh-Dam, Siumut.

Tak for ordet. Vi behandler i dag L 52, og som repræsentant for det grønlandske parti Siumut vil jeg også gerne allerede meddele, at vi støtter lovforslaget og hermed også ændringerne i arbejdsmiljøloven for Grønland. Det er jo således, at den gældende lov for arbejdsmiljøet i Grønland blev vedtaget tilbage i 1986, og at den gennemgik en større opdatering i 2005. Det er næsten 17 år siden, og vi mener jo, at det med en omfattende lovgivning er på tide, at den skal opdateres til den aktuelle arbejdsmarkedssituation.

Lovforslaget sætter fokus på flere centrale områder, herunder en styrkelse af det psykiske arbejdsmiljø, en modernisering og effektivisering af virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhed, en udvidelse af arbejdsmiljøtilsynets svarmuligheder, en autorisation til indsamling, behandling og videregivelse af data m.m. En af de væsentligste ændringer i lovforslaget er et styrket fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og vi mener jo, at det er et kritisk område, der kræver mere opmærksomhed, især i lyset af den arbejdsrelaterede vold uden for arbejdstiden. Den foreslåede ændring vil bidrage til at tydeliggøre formålet med loven til at omfatte både psykisk og fysisk arbejdsmiljø, hvilket vil bidrage til at forbedre den generelle sikkerhed og trivsel for arbejdstagere i Grønland.

Derudover vil lovforslaget med sin modernisering ændre reglerne for virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde med et styrket samarbejde i mindre virksomheder uden en sikkerhedsorganisation og med mere fleksible regler for bl.a. en tilrettelæggelse af arbejdsmiljøarbejdet inden for det sikkerhedsmæssige. Det mener vi vil bidrage til at forbedre sikkerheden og sundheden for arbejdere over hele linjen uanset virksomhedens størrelse og organisation. Derfor opfordrer vi også Folketinget til at støtte dette lovforslag om en ændring af arbejdsmiljøloven i Grønland. Vi mener, at disse ændringer er nødvendige for at bringe loven på en tidsmæssig standard med den nuværende arbejdsmarkedssituation og for at forbedre den overordnede sikkerhed og trivsel for alle borgere i Grønland. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak til fru Aki-Matilda Høegh-Dam, og jeg byder nu velkommen til fru Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit.

Tak for lovforslaget. Det er meget glædeligt, at der er fremsat et forslag fra regeringen om en generel opdatering af arbejdsmiljøloven, og det siger sig selv, at når der er gået 18 år, er det på tide, at man får lavet den her opdatering. Så tak for det.

Allerførst er det afgørende, at det psykiske arbejdsmiljø anerkendes på lige fod med det fysiske arbejdsmiljø. Det synes vi er meget positivt. Vi ved i Grønland, at stress og endda ptsd allerede er dokumenteret i højere grad hos f.eks. de grønlandske politi- og anstaltsbetjente, så det er et fokusområde, vi er nødt til at have. Samtidig ved vi også, at der er brug for, at man kigger på, hvad man kan gøre for at forebygge de her ting og for at sikre, at der er et beredskab, når det er, det sker. Det burde også vække bekymring og handling hos Arbejdstilsynet, når det f.eks. er sådan, at der fra lærerforeningen i Grønland, IMAK, har været iværksat selvforsvarskurser for lærere, fordi elever har udøvet vold mod lærerne. Derfor kunne vi godt tænke os, at f.eks. sygefraværskravene i Danmark også kommer til at gælde i Grønland.

I lovforslaget er det positivt, at bødeniveauet til virksomhederne forhøjes markant, så det forhåbentlig har en forebyggende effekt i forhold til at overholde lovens regler. Da jeg var i Grønland for nylig, talte jeg med en række virksomheder om netop det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, og noget af det, som virksomhederne efterlyser, er et rådgivende organ, som ikke bare kommer med påbud og bøder, men som også er opsøgende og vejledende, f.eks. som man ser det i det norske system. Og her skal vi huske på, at det er vigtigt, at vi laver vejledninger på grønlandsk, gerne med illustrationer, men at der også bliver afholdt flere kurser, gerne gå hjem-møder og lignende, for at styrke dialogen mellem Arbejdstilsynet og erhvervslivet. For det er i alles interesse, når arbejdsmiljøet er godt.

Noget af det, som virksomhederne melder om, er, at der skal gøres en større indsats for at ændre kulturen og holdningen sammen med ledelsen hos de ansatte og Arbejdstilsynet, sådan at man kan sikre, at sikkerheden bliver bedre, og her efterlyses der er et mere synligt arbejdstilsyn i Grønland. Det er derfor også glædeligt, at man i lovforslaget vil lave informationsmateriale, og generelt opfordrer Inuit Ataqatigiit til en højere grad af synlighed over for virksomhederne og via pressen, da det i sig selv kan være med til at øge opmærksomheden i det grønlandske samfund på det gode arbejdsmiljø, både det fysiske og det psykiske.

I Grønland ved vi, at det ikke altid er jævne, flade underlag, der er, men at mange byggerier foregår i kuperede terræner. Vi ved også, at der i Grønland ofte er sne store dele af året, så der er nogle forskelle, man er nødt til at tage hensyn til, og nogle gange kommer der nogle påbud, som man rent faktisk ikke i praksis kan efterleve. Så der er man ligesom også nødt til at have den dialog med erhvervslivet for at sikre, at det bliver efterlevet. I Grønland er det ikke altid nemt at lease udstyret, sådan som man gør det på mange byggepladser i f.eks. Danmark, men der er man nødt til at købe det, og man er typisk også nødt til at fragte det, ofte i rigtig god tid i forvejen. Så nogle af de hensyn skal man også tage, for det kan generelt godt være ældre udstyr, der er ude på byggepladserne i Grønland. Så det er også et fokusområde, der bør være.

Når vi taler om arbejdsmiljøet, synes vi også, det er vigtigt, at der bliver foretaget nogle flere undersøgelser og måske særlig i det, man kan kalde omsorgssektoren. Et andet oplagt område er også seksuel chikane på arbejdspladserne, som vi i højere og højere grad hører om, og som der også har været retssager omkring i det grønlandske samfund, og det kræver også, at vi politisk er mere opmærksomme på at forebygge det. Noget af det, der bliver påpeget i ordførerindlæggene i Inatsisartut hjemme i Grønland er, at der bør ses på en 37-timersarbejdsuge, som man har det mange steder i Norden. Faktisk er Grønland et af de få steder, hvor vi ikke har det.

Til allersidst vil vi opfordre til, at Arbejdsmiljørådet får brugt 100 pct. af det budget, de har. I dag bliver der brugt et sted mellem 30 og 70 pct. af budgettet. Ligeledes bør der også være en sekretær, der ikke kun laver referat af møderne, men rent faktisk også udmønter og efterlever mange af de ting, som Arbejdsmiljørådet gerne vil have.

Med de ord takker vi for lovforslaget. Vi støtter op om det i Inuit Ataqatigiit, og vi glæder os til at se de her forbedringer i praksis. Qujanaq.

Tak for det, og der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Aaja Chemnitz, og jeg byder nu velkommen til beskæftigelsesministeren.

Tak for det, formand, og også tak til ordførerne for de mange indlæg. Lovforslaget, vi behandler i dag, handler om at bringe den grønlandske lov om arbejdsmiljø på niveau med det, der efterspørges i Grønland, og som vi også finder i den danske arbejdsmiljølov. Og den tidligere grønlandske naalakkersuisut udtrykte i 2019 over for den daværende beskæftigelsesminister et ønske om, at den grønlandske lov om arbejdsmiljø blev revideret. Det er der flere af ordførerne der har været inde på også var en revidering, som har ladet vente på sig, og derfor er jeg også glad for den store opbakning til, at det sker nu.

Regeringen arbejder for, at standarden på danske ansvarsområder i Grønland generelt følger standarden i Danmark, med respekt, selvfølgelig, for de særlige forhold og forskelle, der er mellem vores lande. Og vi vil løbende prioritere, at lovgivning på danske ansvarsområder opdateres. Og derfor er jeg også meget glad i dag, hvor vi kan indfri lidt af den ambition. Den seneste større revision af den grønlandske lov om arbejdsmiljø fandt sted, som flere har været inde på, i 2005. Da der er sket flere ændringer i den danske arbejdsmiljølov siden, er det på tide at få opdateret den grønlandske lov om arbejdsmiljø. Det har vist sig at være et omfattende lovforslag, men jeg vil særlig fremhæve det, som også vores kolleger fra Grønland var inde på, nemlig at der kommer et styrket fokus på, at også psykisk arbejdsmiljø er dækket af loven. Det er meget, meget vigtigt. Herudover vil der også ske en modernisering af reglerne om virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhed og en styrkelse af kravene til virksomhedernes arbejdspladsvurdering. Der lægges også op til et forhøjet bødeniveau ved skærpende eller særligt skærpende omstændigheder.

Jeg vil gerne takke for bemærkningerne og for opbakningen. Det er jo ikke slutningen af arbejdet, men nærmere begyndelsen. Nu skal det implementeres, og som der også har været flere bemærkninger om, er det et arbejde, der går i gang. Jeg ser frem til en konstruktiv behandling af forslaget i Grønlandsudvalget og videre frem med gode kræfter. Så tusind tak for opbakningen, og tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til beskæftigelsesministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.