Fremsat 08-02-2023
1. behandlet / henvist til udvalg 23-02-2023
Betænkning afgivet 30-03-2023
2. behandlet/direkte til 3. behandling 13-04-2023
3. behandlet, vedtaget 18-04-2023
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Formålet med lovforslaget er at imødekomme et ønske fra Grønlands Selvstyre om at skabe hjemmel til, at personer, der er ansat i den danske stat, har bopæl i Grønland og er beordret til tjeneste uden for riget, og personer, der er ansat i Grønlands Selvstyre og beordret til tjeneste uden for riget, samt deres medfølgende familier ligestilles med personer, der har bopæl i Danmark og udsendes til tjeneste af den danske stat, m.h.t. til bopælsregistrering i CPR og optagelse på valglister til folketingsvalg.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.