Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 39:

Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister, lov om folketingsvalg i Grønland og lov om valg til Folketinget. (Bopælsregistrering i Danmark og Grønland af personer, der af Grønlands Selvstyre eller den danske stat er beordret til tjeneste uden for riget, optagelse på folketingsvalglisterne i Danmark og Grønland m.v.).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 08.02.2023).

Forhandlingen er åbnet. Og den første ordfører er fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for ordet, hr. formand. Vi skal i dag endnu en gang behandle et lovforslag, der handler om bopælsregistrering. Denne gang handler det dog om, at vi vil lave en regel, der skal gælde for en specifik gruppe af borgere i en specifik situation. Formålet med lovforslaget er jo at skabe hjemmel for, at personer, der er ansat i den danske stat og har bopæl i Grønland, og som er beordret til tjeneste uden for riget, og personer, der er ansat i Grønlands Selvstyre og beordret til tjeneste uden for riget, samt deres medfølgende familier ligestilles med personer, der har bopæl i Danmark og udsendes til tjeneste af den danske stat, når det gælder bopælsregistrering i CPR og optagelse på valglister til folketingsvalg.

Helt konkret betyder lovforslaget, at de omtalte personer aldrig registreres som udrejst i CPR. Og det er jo vigtigt, for når man er i registreret som udrejst i CPR, så har det faktisk betydning for ens borgerlige, sociale og økonomiske rettigheder. Det kan gælde adgangen til sundhedsydelser, adgangen til at stemme til kommunalvalg, optagelse af børn i daginstitution ved hjemkomst, adgang til opskrivning til bolig, optagelse på valglisten til folketingsvalg m.v.

Sådan skåret helt ind til benet kan man jo også lige stille sig spørgsmålet: Hvorfor skal personer med bopæl i Grønland, der beordres til tjeneste uden for riget enten af den danske stat eller af Grønlands Selvstyre, have dårligere borgerlige, sociale og økonomiske rettigheder end andre? Som udsendt arbejder man for vores fællesskab, også selv om man ikke bor inden for rigets grænser. Det anerkender vi, hvis man har bopæl i Danmark og beordres til tjeneste uden for rigets grænser, og selvfølgelig skal det også gælde for personer, der har bopæl i Grønland.

Det er Grønlands Selvstyre, der har ønsket disse ændringer, og det kan vi ærlig talt godt forstå. Det er i mine og Socialdemokratiets øjne et meget fair og retfærdigt ønske, som vi selvfølgelig skal efterleve.

Derfor kan Socialdemokratiet også støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Michael Aastrup Jensen fra Venstre. Velkommen.

Tak, formand. Det er jo lidt en af de spidsfindigheder, som jeg tror vi alle sammen er kede af, altså at der egentlig er den forskel i dag, og derfor er jeg også rigtig glad for, at vi kan tage hul på at få lavet en ensartethed, sådan at der selvfølgelig gælder det samme regler, hvor end man bor, altså har bopælsadresse, inden for det danske rige.

Derfor er det også kun godt, at man fra Grønlands side har rettet henvendelse og simpelt hen har sagt, at her bliver vi altså nødsaget til at have ensrettede regler. For hvis man er udsendt et eller andet sted på vegne af enten den grønlandske regering eller Danmark, skal det selvfølgelig ikke være bopælsadressen, der kommer til at afgøre, hvilke rettigheder man har, og om man kan deltage i valg osv. Så sagt meget enkelt og meget kort kan vi også fra Venstres side absolut støtte, at det her bliver gjort.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Jon Stephensen, Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, og tak til ministeren for at fremsætte lovforslaget. Moderaterne er positivt stemte for dette lovforslag, da det imødekommer Grønlands Selvstyres eget ønske i forhold til bopælsregistrering.

Vi mener også, at personer, som er beordret i tjeneste uden for riget af enten den danske stat eller Grønlands Selvstyre, bør kunne optages på folketingsvalglisterne i Danmark og Grønland og endvidere være omfattet af loven om Det Centrale Personregister, således at de forbliver bopælsregistrerede i CPR under ophold i udlandet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak, formand. Et ganske fair ønske er blevet fremsat af det grønlandske selvstyre, og jeg kan indlede med at sige, at forslaget til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister, lov om folketingsvalg i Grønland og lov om valg til Folketinget bakker vi selvfølgelig varmt op om i Danmarksdemokraterne.

Formålet med forslaget er jo at ligestille personer, der er ansat i den danske stat og har bopæl i Grønland, samt personer, der er ansat i Grønlands Selvstyre og er beordret til tjeneste uden for riget, samt deres medfølgende familie med de personer, der har bopæl i Danmark og udsendes til tjeneste af den danske stat. De anses for at have bopæl i riget uanset varigheden af udlandsopholdet. Den grønlandske lovgivning indeholder ikke denne mulighed, og det grønlandske selvstyre har som sagt anmodet om, at vi også sikrer, at det gælder for ansatte i det grønlandske selvstyre.

Som nævnt støtter Danmarksdemokraterne, at der gælder de samme regler for valg til Folketinget og i andre henseender for definitioner på ophold i riget, og noterer, at anmodningen herom som nævnt er fra Grønlands Selvstyre. Vi støtter forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører på talerstolen er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for ordet. Der er vist skabt en tradition for, at vi her i Folketinget følger imødekommende op på relevante forhold vedrørende ligestillingen mellem Grønland og Danmark, hvor og når dette er et ønske fra selvstyret i Grønland. Og her drejer det sig så om bopælsregistrering i CPR og optagelse på valglister til Folketinget og om at skabe hjemmel til en ligestilling mellem personer bosat i Grønland og personer bosat i Danmark, hvor der for begge forholds vedkommende er tale om personer, der af staten eller af selvstyret er beordret til tjeneste uden for kongeriget. Forslaget omfatter, som jeg forstår det, ligeledes medfølgende familiemedlemmer. Det kan vi selvfølgelig i Liberal Alliance kun bakke op om, og derfor støtter vi også forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører på talerstolen er fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak. Jeg skal blot komme med en kort kommentar fra vores ordfører, Rasmus Jarlov, og den lyder: Ligesom de øvrige partier stemmer Det Konservative Folkeparti også for lovforslaget, som vi har svært ved at finde nogen indvendinger imod. Det er fornuftigt, at eksempelvis folk, der er udsendt for selvstyret, også får mulighed for at stemme til folketingsvalg. Og vi kan kun støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Og næste ordfører er fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det. Enhedslisten finder det indlysende at ligestille grønlandske rettigheder med danske i forhold til bopælsregistrering og de dermed forbundne rettigheder i tilfælde af udstationering og udsendelse. Jeg synes lige, man skal huske, at det måske også skulle gælde valg i Grønland og ikke kun danske valg, så det håber jeg er noget, vi kommer til at se på i udvalgsbehandlingen.

Men Enhedslisten støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Og næste ordfører er hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Radikale Venstre støtter ligestillingen overalt, hvor der er krav om det, og hvor der er brug for det, og vi er glade for det her forslag og ønske fra Grønlands Selvstyre om at skabe netop ligestilling for de personer, som er ansat i den danske stat, har bopæl i Grønland og er beordret til tjeneste uden for riget, eller personer, der er ansat i selvstyret og beordret til tjeneste uden for riget, og deres familier ikke mindst.

Det her får jo konkret betydning for en del mennesker. Det handler om adgang til sundhedsydelser, adgang til at stemme til kommunalvalg, at få optaget sine børn i daginstitution, når man kommer hjem, eller at blive skrevet op til en bolig, eller at stå på valglisten til et folketingsvalg. Og vi skal notere os, at det er et problem, der har været stigende, fordi der er flere i den her gruppe, som har bopæl i Grønland eller er ansat i Grønlands Selvstyre, der faktisk aftjener dansk værnepligt og kan blive udsendt til tjeneste uden for riget. Det skal vi jo sætte pris på, og derfor er det et vigtigt forslag, som vi støtter ud fra en ligestillingsbetragtning og en rimelighedsbetragtning.

Så der er fuld opbakning til lovforslaget fra Radikale Venstre.

Vi takker ordføreren. Den næste ordfører er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Det her er endnu et lovforslag, der, som de tidligere ordførere har ridset det op, egentlig giver rigtig god mening. Vi kommer til at følge behandlingen i udvalget, som vi altid gør det i Dansk Folkeparti, men som lovforslaget ligger her, tænker vi, at vi bestemt kan støtte det.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Aaja Chemnitz fra IA.

Tak for lovforslaget. Forslaget har været til behandling i Inatsisartut, hvor der også er bred opbakning. I Inuit Ataqatigiit tilslutter vi os den opbakning, der er til lovforslaget, og jeg skal meddele, at Siumut også tilslutter sig lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit kan dog ikke undlade at bemærke, at folk, der har bosat sig uden for Grønland, nemlig de knap 17.000 grønlændere i Danmark, også burde have valgret i Grønland, en årrække efter de er flyttet derfra. Ved et folketingsvalg vil det sikre, at de rettigheder, der er for grønlændere i Danmark, bliver repræsenteret meget stærkere. I dag stemmer grønlændere i Danmark på danske folketingsmedlemmer og bliver derved ikke repræsenteret af nogle, der har et specifikt fokus på Grønland.

Det synes vi bl.a. også bliver afspejlet af den rapport, der kom fra FN's særlige rapportør for oprindelige folk, og som gav udtryk for, at der er en lang række rettigheder for grønlændere i Danmark, som ikke bliver efterlevet. Det kan man være med til at styrke, ved at man kan stemme på grønlændere hjemme i Grønland til folketingsvalget og på den måde være med til at styrke det aftryk, der er, og styrke rettighederne for grønlændere bosat i Danmark.

Såfremt grønlændere i Danmark kan stemme i Grønland til inatsisartutvalg, kan man samtidig også være med til at styrke tilknytningen til Grønland og animere folk, der har lyst til at flytte tilbage til Grønland, til at have en politisk indflydelse. Så det er en sidebemærkning, kan man sige, men vi har kæmpet for det i IA, og vi vil også gerne bruge den her anledning til at komme med en bemærkning om det.

Med det vil vi sige tak for lovforslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det indenrigs- og sundhedsministeren. Velkommen.

Tak for ordet, og ikke mindst også tak for den velvillige modtagelse blandt alle Folketingets partier af lovforslaget, der som bekendt også er godkendt af Grønlands Landsting. Det er et grundlæggende formål med CPR, at alle er bopælsregistreret på den adresse, hvor de faktisk bor eller opholder sig, og hvis man flytter til udlandet, skal man derfor også registreres som værende udrejst i CPR. Der gælder dog i dag den undtagelse for ansatte i den danske stat, der er beordret til tjeneste uden for riget, altså bl.a. diplomater og forsvarets folk, at de aldrig skal registreres som værende udsendt. Undtagelsen gælder dog kun, hvis man bor i Danmark, når man bliver beordret til tjeneste udlandet, og den gælder kun, hvis man bliver beordret til tjeneste i udlandet af den danske stat. Den gælder derimod ikke, hvis man bor i Grønland, når man af den danske stat bliver beordret til tjeneste i udlandet, og den gælder heller ikke, hvis man bliver beordret til tjeneste i udlandet af Grønlands Selvstyre.

Det er den forskelsbehandling, som Grønlands Selvstyre har fremsat et ønske om at få ændret, så personer, der bliver udsendt fra eller af Grønland, fremover får mulighed for at forblive bopælsregistreret i riget under deres udlandsophold. Baggrunden er bl.a., at det er afgørende for en række rettigheder i forhold til f.eks. sundhedsydelser og valgret, om man er bopælsregistreret i riget eller ej, og regeringen ønsker med lovforslaget at imødekomme ønsket fra Grønlands Selvstyre, og dermed sikrer vi, at de grønlandske og danske udsendte fuldt ud bliver ligestillet, når det kommer til bopælsregistrering og optagelse på valglisten. Det kræver en konkret ændring her af CPR-loven og en ny hjemmel til at sætte ændringen i kraft for Grønland ved en kongelig resolution eller en kongelig anordning, og så kræver det en række tekniske tilpasninger af folketingsvalglovene for Danmark og Grønland. Jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte være undervejs i udvalgsarbejdet.

Dog har jeg en enkelt lille bemærkning til den foregående ordfører i relation til spørgsmålet om fast bopæl i forhold til folketingsvalgloven. Det er jo i dag fastsat, at det er personer, som er blevet beordret udsendt af den danske stat, som anses for at have bopæl i riget uanset varigheden af udlandsopholdet, men med lovforslaget her vil det fremover udstrække sig til også at gælde personer, som er udsendt af Grønlands Selvstyre. Derfor håber og tror jeg, at vi med den opklaring også i hvert fald er kommet et stykke ad vejen, også i forhold til det, som der bliver udtrykt ønske om. Men jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte være i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Tak.

Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.