Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 37:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om afgift af elektricitet. (Implementering af forskellige aftaler om grøn omstilling, herunder dele af PtX-aftalen af 15. marts 2021).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 08.02.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Lea Wermelin fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det. Jeg har sådan set set frem til behandlingen i salen her i dag, for vi har jo de seneste år indgået en række gode grønne aftaler, og nu er vi med det her lovforslag her i salen også i gang med at gøre dele af de aftaler til virkelighed. Det, som det her konkrete lovforslag skal hjælpe os med, er jo i virkeligheden at sørge for, at når vi skal have meget mere vedvarende energi – og det er klart, at det er en stor drivkraft for os – så skal vi også sikre, at den energi kan bruges, og at vores elnet er gearet til det. Det vil sige, at noget af det, det her lovforslag kommer til at bane vejen for, er, at man også kommer til at kunne lave de her direkte linjer mellem dér, hvor produktionen af den vedvarende energi er, og dér, hvor forbruget er. Det vil sige, at i forhold til hele power-to-x, som er en de ting, vi har lavet aftale om, vil det her konkrete lovforslag hjælpe os med at kunne det.

Derudover vil det have den betydning, at man kan lave de her geografisk differentierede tariffer, sådan at man kan belønne virksomheder eller andre, som placerer sig et sted, som er godt for vores kollektive elnet, og hvor der er meget vedvarende energi og dermed også mulighed for at give nogle andre tariffer.

Så alt i alt ligger der mange gode og også lidt tekniske elementer i det her forslag, som kommer til at hjælpe os med den grønne omstilling. Så Socialdemokratiet støtter forslaget, og vi glæder os til udvalgsbehandlingen.

Vi har et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Signe Munk. Værsgo.

Tak for ordførerens tale. Jeg deler ordførerens begejstring for at gøre aftaler til lov. Det er dejligt, når vi kan få noget ud at virke i virkeligheden. Så er det bare også sådan, at når vores lovgivning rammer virkeligheden, så opstår der nogle gange et problem, vi ikke lige havde taget hånd om, da vi lavede aftalen. Og et problem, der i hvert fald er helt åbenbart for mig, er, at vi tilbage i tiden, også før jeg selv blev ordfører, vedtog, at man i Danmark skulle have sådan nogle regulatoriske testzoner, og der er bl.a. en på Skiveegnen, hvor vi har GreenLab.

Jeg mener jo, at det er i vores fælles interesse, at vi får GreenLab til at fortsætte med at lave den helt fantastiske udvikling, de laver, både i forhold til at dele energien, men jo også i forhold til at vise, hvordan man kan have virksomhedsformer på en ny måde. Altså, deres princip er jo nærmest, at der aldrig er noget skrald, og at alle restprodukter skal bruges til noget, hvad enten det er i forhold til biogas eller den grønne strøm. De rammer altså en udfordring med det her lovforslag og føler sig ikke imødekommet af de bemærkninger, som ministeriet ellers leverer her. Så jeg vil bare høre, om det er en sag, ordføreren vil være med til at få løst sammen med undertegnede.

Ordføreren.

Jamen jeg synes, det er rigtig godt også at bruge lovbehandlingen i virkeligheden derude, altså når der er nogle, der både kommer med høringssvar, men også reagerer på den lovgivning, vi laver herinde, og at vi er lydhøre og i hvert fald gør vores bedste for at løse de problemstillinger, der måtte være. Lige præcis i forhold til Skiveegnen, hvor SF's ordfører jo også selv er fra, har vi jo som ordførere herinde alle sammen, tror jeg, fået en henvendelse fra dem med nogle af de bekymringer, de har. Og den henvendelse har også været oppe på et af de møder, vi har haft i ministeriet, hvor det også, som jeg forstår det, er blevet tilkendegivet, at nogle af de udfordringer, som det i hvert fald er blevet forstået at man har derude, kan ministeriet sådan set godt løse. Så jeg forventer sådan set, at den dialog med ministeriet er i gang, og at man på den måde kan løse den udfordring, der er.

Man skal huske at trykke sig ind for sin anden korte bemærkning, men værsgo til spørgeren.

Ifald GreenLab ikke føler sig imødekommet af den dialog, der er med ministeriet, vil ordføreren så være villig til at se på det lovmæssige arbejde, vi jo kan påvirke som politikere, og skabe sikkerhed for, at man vil finde en løsning for GreenLab? Og det er jo ikke, fordi de, hvad kan man sige, ligger i min baghave. Det er, fordi der er en regulatorisk testzone, og jeg mener faktisk, vi har et fælles ansvar her for at få det til at lykkes. Det er noget, vi selv har sat i gang.

Ordføreren.

Nu mente jeg heller ikke, at det, at det ligger på SF's ordførers hjemegn, skal komme dem til gavn eller det modsatte, men det gør jo bare, at der er en passion, og den deler jeg sådan set også, også i forhold til det her med at skabe en regulatorisk testzone. Det er jo, fordi vi også vil give nogle rammer, som ikke har været der før, og det er klart, at går vi så i gang med at lave nye rammer, skal man tage hensyn til det, der er der i forvejen. Min forståelse er helt klart, at ministeriet og ministeren – men det kan ministeren jo selv få lov at svare på – er meget optaget af at prøve at se, om man kan løse det her problem.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Jeg har det ligesom ordføreren, i forhold til at vi skal have meget mere vedvarende energi, og det skal gerne være sådan, når vi vedtager lovgivning, at det så er det, der sker. Så bliver jeg ærlig talt lidt bekymret, når jeg så ser, at der i sådan et lovnotat står, at det her lovforslag ikke har nogen klimamæssige konsekvenser. For det, der er hensigten, er jo, at vi får nogle direkte linjer, så vi kan få nogle store brintprojekter, og vi har det her med den lokale kollektive tarifering, som jeg ikke synes at lovforslaget når i mål med. Jeg er glad for, at ordføreren er vært for en konference herinde på Christiansborg den 1. marts, og jeg håber, det kan være med til at belyse det. For det her er komplekst stof. Men jeg frygter, at det her lovforslag ikke er godt nok og ikke lever op til de intentioner, der er i den aftale omkring lokal kollektiv tarifering, hvor man sådan set giver nogle små fordele til et lokalt initiativ, som kan medføre, at der er nogle, der ejer og får fordele af noget vedvarende energi og bidrager til, at der ikke skal laves netforstærkning andre steder. Kan ordføreren ikke se, at vi bør justere på det her lovforslag, så vi i højere grad imødekommer de borgere?

Ordføreren.

Tak for at dele engagementet i forhold til den vedvarende energi. Jeg tror nu, det er rimelig normal praksis. Når man laver et lovforslag som det her, hvor man skaber nogle nye rammer, er det jo ikke lovforslaget i sig selv, der kan skabe den klimamæssige forandring derude. Det her er jo en forudsætning for, at man kan gøre nogle af de ting, vi gerne vil, f.eks. inden for power-to-x, altså de direkte linjer. Så det, at lovforslaget i sig selv ikke giver den klimamæssige effekt, er jo så, fordi rammerne skal udfyldes, og det har vi en klar forventning om at det vil bidrage til. Så det tænker jeg sådan set er helt normal praksis.

I forhold til den anden del vil jeg sige, at jeg også synes, at det er rigtig fornuftigt og godt, at der er den her mulighed for lokal og kollektiv tarifering, og som det også er blevet nævnt, er der den her konference den 1. marts, som jo også handler om, hvordan man kan bidrage til at skabe noget vedvarende energi og gøre det i fællesskaber og også sikre en lokal opbakning. Og det tror jeg er vigtigt i den kæmpestore opgave, det bliver for os her i fællesskab og for Danmark, med at lave den grønne omstilling, altså at vi bliver ved med at interessere os for, hvordan vi får danskerne med, og hvordan det bliver ordentlige processer, samtidig med at vi jo alle sammen ved, at tempoet skal skrues op. Jeg synes, lovforslaget ligger rigtig fornuftigt, men den diskussion tror jeg ikke vi er færdige med.

Spørgeren.

Det er i hvert fald en diskussion, der kører videre den 1. marts, er jeg helt overbevist om, og derfor er jeg også lidt betænkelig ved den tidsplan, der er omkring lovforslaget, som så ikke er helt vedtaget endnu. Der er så mange muddergrøfter og snubletråde og bureaukrati indlagt i det her, at vi kan risikere, at der ikke sker noget som helst, efter vi har vedtaget det her lovforslag. Og det skulle gerne være sådan, at der er en begejstring derude, og at boligforeningerne siger: Yes, nu bliver vi endelig imødekommet, så vi også kan få solceller på vores tage i vores boligforening.

Det er det, jeg savner, altså at man med sikkerhed kan sige, at det her lovforslag lever op til den politiske aftale, vi har, og det kan jeg ikke se at det gør endnu. Derfor ser jeg frem til at arbejde videre med de her elementer.

Ordføreren.

Jamen jeg tror, at der er flere diskussioner i det her. Der er jo sådan en mere grundlæggende diskussion om, hvordan vi sikrer den fælles opbakning til den grønne omstilling, vi er en del af, og det tror jeg er en lidt større diskussion, og den synes jeg sådan set også er relevant at have her. Men det handler i det hele taget også om at kigge på de rammer løbende, også med nogle af de store projekter, der er i støbeskeen forude. Men lige præcis i forhold til lovforslaget her tænker jeg, at det ligger fornuftigt, men det er klart, at der er en bekymring derude, f.eks. i forhold til muligheden for at kunne sætte solceller op, også i boligforeninger og andet, og der kan være forskellige veje til at få løst nogle af de problemstillinger. En af dem er jo bl.a. den solcellestrategi, som jo er på vej, og som vi også skal interessere os for.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Michael Aastrup Jensen fra Venstre.

Tak for det. Jeg skal på vegne af vores normale ordfører, fru Linea Søgaard-Lidell, læse følgende ordførertale op, som hun gerne ville have holdt, men desværre ikke kan holde i Folketingssalen i dag.

Noget af det vigtigste, vi skal gøre for klimaet frem mod 2030, er at få alt det, som kan komme over på el, over på el. Derfor står vi over for en kæmpe elektrificering af samfundet foruden en omstilling til grønne alternative brændstoffer, og det kræver, at vi kaster et grundigt blik på vores elnet. Hvis vi vil lykkes, skal vores infrastruktur og elnet være rustet til det, og det skal være klar til at modtage al den vedvarende energi, vi forhåbentligvis snart kan producere, og vi skal få det passet effektivt ind i elnettet. Derfor bakker vi i Venstre op om det her lovforslag, som har flere gode elementer i sig.

Ved at give en gulerod til de energiproducenter, som placerer sig med tanke og hensyn til elnettet, kommer vi til at bruge nettet så effektivt som muligt. Og ved at give mulighed for at etablere direkte linjer mellem produktion og forbrug skaber vi gode rammevilkår for dem, som skal producere de alternative grønne brændstoffer, samfundet har brug for. Det er alt sammen med til at sikre os, at det kollektive elnet bruges effektivt, og at det udbygges effektivt, for gør det det, kan den grønne omstilling også blive så omkostningseffektiv som muligt. I Venstre er vi rigtig glade for, at vi nu også siger helt tydeligt, at vi ikke vil have mere strøm lavet på kul. Vi skal satse på den grønne strøm, og det vil være et tilbageskridt, hvis kulkraftværker bliver opført eller udbygget. Energisektoren er jo virkelig med til at understøtte resten af samfundets grønne omstilling, så det er i vores alle sammens interesse, at den bliver fossilfri hurtigst muligt, og at infrastrukturen bliver klar til den grønne energi. Så derfor ser vi fra Venstres side frem til et videre samarbejde om forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Karin Liltorp fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for det. For at nå målet om en 70-procentsreduktion i 2030 skal der tages mange greb i brug. Dette lovforslag er et i en lang række, der skal hjælpe os med at nå dette mål. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at fremme brugen af vedvarende energi og få det klogt i spil. Dette sker gennem denne lovgivning.

Vi styrker muligheden for, at den vedvarende energi bliver indpasset bedre i vores energisystem ved at gøre det mere attraktivt at placere et stort elforbrug og en elproduktion de steder, hvor der er bedst plads i elnettet. Vi giver mulighed for, at en virksomhed kan blive belønnet via lavere geografiske tariffer, hvis virksomheden placerer sig et sted, hvor det giver mening, altså et sted, hvor der er ledig kapacitet, og de kommer således til at betale mere, hvis de placerer sig et sted, hvor der i forvejen er pres på nettet. Så giver vi også mulighed for at lave direkte linjer der, hvor det giver mening. Private aktører får f.eks. mulighed for at lave lokale power-to-x-anlæg, der er direkte forbundet til f.eks. vindmøller. Udgangspunktet er stadig, at det kollektive net er det centrale, men det skal ikke være på bekostning af den grønne omstilling. Med loven fremmer vi mulighederne for lokale initiativer til gavn for både erhvervet og klimaet.

En anden del af lovforslaget er, at det fremadrettet heller ikke vil være tilladt at opføre kulkraftværker eller give nye tilladelser til at producere el på kul, og så vidt jeg er orienteret, ligger der faktisk heller ikke en masse ansøgninger på det her område. Så det er også en helt naturlig udvikling i forbindelse med den grønne omstilling. Fossile brændstoffer fylder desværre alt for meget på verdensplan – stadig 80 pct. – men de skal gerne snart høre fortiden til og afløses af vedvarende energi, og selv om omstillingen ikke går hurtigt nok i verden, skal vi vedblive at være et foregangsland, som andre forhåbentlig også kan lade sig inspirere af.

Alt i alt er det gode elementer, der støtter op om den grønne omstilling. Derfor støtter Moderaterne op om forslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu nævnte ordføreren de lokale initiativer, som kan være en del af løsningerne her, og hvis man kigger på høringssvarene, er der nogle, der ikke er helt tilfredse med det lovforslag, der ligger, og de begrænsede muligheder, det giver. Man kan ikke sådan entydigt udelukke, at hvis en boligforening gerne vil have solceller op på deres tage og gerne skulle vælge en løsning, hvor beboerne får en eller anden fordel i det i sådan et lokalt initiativ, så kan det blive bremset af, at det lokale netselskab måske ikke synes om den idé. Så man har ikke borgerrettigheder indført i det, der står i loven nu, fordi det lokale netselskab kan forhindre, at der kommer til at ske noget. Og jeg er noget betænkelig ved, at vi ikke er nået i mål med det.

Jeg synes faktisk ikke, at lovforslaget helt lever op til den politiske aftale – som Moderaterne så ikke er med i, men som partiet er kommet med i efter valget. Så jeg vil godt høre, om ordføreren vil være med til at kigge på, om ikke der er nogle høringssvar, som skal imødekommes lidt bedre, så vi kan sikre, at der tages nogle flere lokale initiativer, som bliver til virkelighed.

Ordføreren.

Tak for det. Tak for spørgsmålet. Ministeriet har jo heldigvis allerede kigget grundigt på høringssvaret og har vurderet, hvor vi kunne lande loven bedst. Men jeg erkender da fuldt ud, at den jo ikke løser alle problemer. Og netop den her balance, der er mellem at fremme den grønne omstilling og samtidig sikre det system, vi har i forvejen, er jo også en balance, man ligesom er nødt til at bygge ind i det.

Det primære, f.eks. i de direkte linjer, er jo også, at det er store virksomheder, der får gavn af det. Og selvfølgelig kunne andre ligeledes have gavn af det, men det er jo netop meningen, at det ikke skal gå ud over det kollektive net, og at vi stadig væk alle sammen skal være bevidste om, at vi har et kollektivt net, vi alle sammen ligesom skal støtte op om. Og med hensyn til udbygning af den vedvarende energi på andre områder ved vi jo, at der bliver kigget på andre indsatser, og det kan godt være, det hele ikke bliver dækket i lige netop det her lovforslag.

Spørgeren.

Der er nogle formuleringer i den aftale, vi har omkring grøn brint, der ligesom skulle imødekomme lokale borgerinitiativer. Og det forpligter jo, synes jeg. Altså, jeg er forpligtet over for loven, og ministeren skulle gerne være forpligtet til at udmønte den aftale, som jeg er med i. Det her er lidt komplekst, og jeg vil godt opfordre ordføreren til at overveje at deltage i den høring, der er den 1. marts herinde på Christiansborg kl. 13.00-16.00, hvor der kommer oplæg fra BL og fra nogle, der gerne vil realisere projekter. Er det noget, som ordføreren vil overveje?

Ordføreren.

Ja, det vil jeg da helt sikkert overveje. Jeg synes da, vi alle sammen skal lade os blive klogere. Når der er nogle, der har nogle gode input, skal vi selvfølgelig lytte til dem. Om det kommer til at ændre indholdet af loven, skal jeg bestemt ikke kunne sige på nuværende tidspunkt, for jeg tænker jo også, den er endt et meget godt sted og er et vigtigt bidrag i den grønne omstilling. Men jeg glæder mig da til at komme til høringen.

Så siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Signe Munk, SF. Velkommen.

Tak for det. Der er jo flere gode ordførere, der har gennemgået lovforslaget her, men man kan sige, at det, der fylder allermest, jo er et ønske om at få en samplacering imellem energiproduktionen og forbruget af energi, og der kan man sige, at det væsentligste jo er de direkte linjer, men jo også det, at der bliver åbnet op for muligheden for både at lave geografiske tariffer og en lokal tarifering, hvilket der ikke har været mulighed for før i lovgivningen,.

Der er jo nogle balancer i det her, som er vigtige at holde sig for øje. Det handler bl.a. om, at når vi giver mulighed for etablering af direkte linjer, så skal der ikke opbygges et privat parallelt net af kollektiv karakter som konkurrent til det kollektive net, vi har i forvejen. Det er der ikke nogen der økonomisk eller planlægningsmæssigt set har en interesse i. Men samtidig er hele årsagen til, at vi giver mulighed for etablering af direkte linjer, jo netop, at det kan være en god idé både for alle andre forbrugere, men jo i særdeleshed også for producenterne og forbrugerne af vedvarende energi, at man kobler det med en direkte linje.

En stor del af det her lovforslag står jo, som hr. Søren Egge Rasmussen refererede til, på en aftale, vi har lavet om power-to-x, altså produktionen af brint. Der er det vigtigt for SF, at man også husker på, at det godt kan være, at der er nogle, der sparer noget på tariffen, men det må ikke være på bekostning af andre, som så skal betale noget mere. Man må jo bare sige, at det er et trick, vi alle sammen kender, men det er ikke godt at bygge ind i lovgivningen. Derfor skal vi finde en balance, med hensyn til at det er en kollektiv besparelse, der kommer ved at give mulighed for de her tre elementer, jeg refererede til før. Det var bare for at sige, at det er den balance, der skal være her.

Men ellers er SF jo med i aftalen, og vi har masser af god vilje, når det gælder både de geografiske tariffer og de direkte linjer. Jeg synes dog, der er noget, der skal tilføjes. Når det handler om de geografiske tariffer, så er det helt afgørende for mig, at når man prøver at påvirke nye store forbrugere af energi, så skal det være nye store forbrugere. Det nytter ikke noget, at man indfører en geografisk tarif, som så straffer dem, der allerede ligger ude i landet og har et højt energiforbrug. De kan jo ikke flytte sig, så man gør bare deres virksomhedsomkostninger større, og derfor skal man implementere det på en måde, så det sker ved tilslutningen.

Når det kommer til de direkte linjer, så tror jeg grundlæggende, vi har brug for en evaluering af den model, der bliver lagt for dagen her. For det er nyt land i dansk lovgivning. Nu ligger linjen på 10 kV-nettet, men jeg vil opfordre ministeren til, at han kobler en evaluering på det her.

Så er der også den udfordring, som jeg indledningsvis rejste over for Socialdemokratiets ordfører. Vi har jo i fællesskab i energiaftalen – jeg mener den er fra 2018 – besluttet, at der skal laves nogle regulatoriske testzoner i Danmark, og der er det sådan, at de bliver udmøntet to steder i Danmark, bl.a. ved GreenLab i Skive, som også har givet høringssvar til det her lovforslag. Det, der er min store bekymring, er, at vi har sat en regulatorisk testzone i værk, fordi vi synes, det giver mening, at der er nogle, der tester nye virksomhedsmodeller – man har et symbiosenet deroppe – men det, det her lovforslag risikerer, er at undergrave den model, de har, fordi der vil være en for kort tilbagebetalingsfrist på den direkte linje, de har. Hvis man læser lovforslaget, er det også, i forhold til hvor mange aftagere der må være koblet op på en direkte linje, nogle for usikre formuleringer, der ligger i lovforslaget lige nu, til at man kan føle sig sikker med det symbiosenet, man netop har etableret ved GreenLab i Skive. Jeg mener, vi har en fælles interesse i, at vi får de regulatoriske testzoner til at leve, fordi vi lærer noget af det.

Jeg synes, det er skønt, at vi skal have et forbud mod ny produktion af kulkraft i Danmark. Jeg er lidt nysgerrig på, hvornår det træder i kraft, men det kan ministeren måske gøre os alle sammen klogere på. Jeg glemte lige at sige, at i forhold til netop de regulatoriske testzoner og de direkte linjer og de indvendinger, som GreenLab i Skive har fremført, så kommer jeg til at bede om nogle ændringsforslag til loven, som den ligger. Det håber jeg I vil bakke op om.

Vi har en kort bemærkning fra Søren Egge Rasmussen.

Jamen jeg er da klar til at lave en aftale, hvis nu jeg støttede SF's ændringsforslag om det, så vi kan lave en deal. For jeg synes ikke, vi er helt i mål med at imødekomme borgerenergifællesskaber, og jeg har det sådan, at når det her lovforslag bliver vedtaget ved tredjebehandlingen, skulle det gerne være sådan, at vi har en god fornemmelse af det, og at det ikke er ligesom dengang, vi vedtog L 52, hvor vi var blevet advaret om, at det her ville bremse udbygningen af den vedvarende energi.

Det skulle gerne være sådan ved tredjebehandlingen, at vi er glade for det, vi stemmer igennem. Og der har jeg mine tvivl lige i øjeblikket, fordi der er lagt ind, at de lokale netselskaber kan forhindre, at de der borgerenergifællesskaber bliver til noget, at en boligforening kan komme og sige, at de gerne vil have solceller på alle deres tage, og at de gerne vil lave det på en måde, hvor beboerne også får en lille økonomisk fordel ved det. Og ligger det så et sted, hvor det giver mening, at man ikke skal udbygge det samlede net, synes jeg faktisk, vi skal have regler, der imødekommer det. Der er så meget støj omkring, at vi ikke har imødekommet store projekter, men vi skal altså gerne frem til, at vi skal have det folkelige engagement ind i det her lovforslag. Så jeg vil høre, om ordføreren vil arbejde med på det.

Ordføreren.

Først og fremmest kender jeg jo hr. Søren Egge Rasmussens store engagement i at skabe gode muligheder for, at borgere også kan bidrage til den grønne omstilling, og jeg er også glad for, at ordføreren stiller skarpt på netop det her med at lave kollektiv tarifering, som jeg tænker der må henvises til her. Jeg vil nysgerrigt, interesseret lytte til de forbedringsforslag, som ordføreren måtte komme med.

I det scenarie, ordføreren stiller op, burde det jo være indbefattet af loven. For hvis der er en samfundsøkonomisk gevinst, ved at man laver kollektive tariffer, så burde det jo godt kunne være en fordel for dem, der bliver indbefattet af det, hvis det ikke vælter en ekstraudgift over på de resterende forbrugere af nettet uden for. Det er jo sådan et inden for måleren-princip, vi giver mulighed for. Så jeg vil lytte nysgerrigt og interesseret, og jeg er glad for, at ordføreren arbejder så seriøst med den del af lovgivningen.

Spørgeren.

Det er jo, bl.a. fordi der ligger nogle høringssvar, og der er så arrangeret en høring her inden den 1. marts, som jeg vil opfordre til at flest mulige klima- og energiordførere deltager i. For det her er kompliceret stof, og det er jo på sådan en høring, man kan spørge aktørerne, hvad det er, der skal til af lovændring, som vi skal stille forslag om, og som kan gøre, at det her bliver noget, der kan bruges. Det skulle gerne være sådan, at man kan tage det her lovforslag, og at man så lige efter lovvedtagelsen kan sige, at det også giver nogle muligheder. Det er jo sådan set det, jeg gerne vil frem til, altså at det bliver præcist og ikke bare noget som nu, hvor der er snubletråde og bureaukrati derudad.

Ordføreren.

Det forstår jeg til fulde, og jeg synes, det er den helt rigtige intention at have i lovarbejdet. Så jeg vil glæde mig til at høre, hvad det er for nogle forbedringer, vi kan lave i forhold til loven, for at det rammer det formål, vi lavede og havde i aftalen, der ligger bagved.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lise Bech, Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. Det her lovforslag skal understøtte den grønne omstilling mod 70 pct.'s CO2-reduktion. Nu har der været adskillige ordførere på talerstolen her, men det har jo til formål at sikre en mere omkostningseffektiv grøn omstilling, og det vil være til gavn for både borgere og Danmark som samfund. Lovforslaget indeholder en del tiltag, der har til formål at forbedre den kollektive elforsyning, og det er jo vigtigt, at elnettet kan følge med i den grønne omstilling. Og det er rigtigt, som der bliver sagt her, at de her forslag er af teknisk karakter, og at de er meget omfattende, så det er svært at få alle hjørner med, og der er mange høringssvar, som ministeriet også har forsøgt at udrede og komme med kommentarer til.

Men hvis jeg bare lige skal pege på noget – for ikke at gentage, hvad alle de andre talere har sagt – så er det netop det her med, at ministeren bemyndiges til at fastsætte en ikrafttrædelsesdato for, hvornår der skal være et forbud mod at etablere nye produktionsanlæg, der anvender kul som brændsel, og det kan vi jo alle sammen kun være glade for, fordi det er med til at skubbe på, at vi hurtigere får en grøn omstilling.

Så er der altså også det her med – jeg er ikke sikker på, at der lige var nogen, der nævnte det – at der etableres en ny bemyndigelse til at fastsætte regler om registrering af data for elproducerende anlæg, energilageranlæg og elforbrugsanlæg i Stamdataregistret, og formålet er at sikre, at der fremover foreligger et tilstrækkeligt og samlet datagrundlag til brug for en sikring af elforsyningssikkerheden og planlægning af den grønne omstilling i energisektoren.

Med de her tiltag udnyttes kapaciteten i elnettet mere effektivt, og det kan sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling. Danmarksdemokraterne bakker op om en omkostningseffektiv grøn omstilling, og vi støtter lovforslaget, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen. For der er netop så mange ting i det her lovforslag, at det sagtens kan være, at der er noget, vi ikke har set i første omgang. Så vi støtter det.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak, formand. Jeg skal prøve at gøre det ganske kort. Lovforslaget implementerer dele af aftaler, som Liberal Alliance er med i, og det vil vi selvfølgelig fortsat honorere. Vi synes, det er nogle gode aftaler, og så vil jeg også gerne kvittere for det med, at hvis vi har overset noget omkring det her med regulatoriske testzoner, så synes vi godt, det kunne være en god idé at prøve at kigge på, at man sikrer, at det kan fortsætte, og at alles bekymringer bliver hørt.

Vi siger tak til ordføreren. Og næste ordfører er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg skal på vegne af Mona Juul, som er ordfører på området, holde den her ordførertale. For et par år siden gik strømmen hos Mona Juuls lillebror juleaften sådan cirka fem minutter i spisetid, og så vidt Mona husker, så varede det noget tid. Hele aftenen drillede de hinanden med at sige tænd lige lyset og sæt lige min telefon til opladning og den slags. For selv om de havde det hyggeligt og de sad der i mørket med levende lys og kold andesovs, er det så indgroet at tænde for tv'et, opvaskeren, opladerne. Men med mere computer end papir og med elbiler og elfærger og power-to-x er vores gamle elnet presset til det yderste. Det er sjovere at snakke om visioner for den grønne omstilling end at bruge kapital på den kedelige infrastruktur. Det er en stor fejl, som vi ikke løser med L 37, men der bliver taget fat på nogle af de udfordringer, der er. For med forslaget kommer der endelig initiativer om geografisk differentierede forbrugstariffer og direkte linjer, der understøtter den grønne omstilling og elektrificeringen. Så selv om Mona Juul ikke helt kan huske, hvornår strømmen kom igen den juleaften, kan jeg i hvert fald fortælle, at Konservative er med i de aftaler, der ligger til grund for forslaget, og at vi stemmer for.

Vi siger tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Velkommen.

Lovforslaget er jo en udmøntning af den aftale, vi indgik omkring power-to-x, grøn brint, og hvor der i den samme aftale ligger nogle ret beskrevne ting omkring lokal kollektiv tarifering og geografisk differentierede forbrugspriser. Det her bliver lynhurtigt teknisk, og jeg savner virkelig, at vi at vi kommer i mål med et lovforslag, som kan sikre og favne det folkelige engagement i udbygningen af den vedvarende energi. Vi er endt et sted, hvor de store projekter fylder rigtig meget, og hvor mulighederne for, at det kunne være noget mere, noget andet, er til stede, hvis vi f.eks. formår at bruge alle de flade tage, som findes i vores byer. Og der er jo der, hvor der ligger boligforeninger, og hvor boligforeningerne gerne vil sætte solceller op på deres tage. Beboerne vil gerne have det, man kan investere i det på en fælles måde via sin husleje, og det skal gerne være sådan, at det lovforslag her så giver en lille økonomisk fordel for de boligforeninger, der sætter solceller op på deres egne tage. Og det er vel at mærke i områder, hvor man ikke belaster det samlede net mere, men hvor det sådan set er en fordel, at man får en vedvarende energiudbygning tæt på der, hvor det stigende elforbrug er.

Vi er endt et sted, hvor der er alle de her ansøgere langt ude på landet til at lave endnu mere vedvarende energi, hvilket så giver problemer med, at vi så skal ud og lave netforstærkninger osv. Der har byerne et potentiale, og jeg vil meget gerne, at vi kommer frem til noget, som kan favne et godt samarbejde med kommuner og boligforeninger og andelsboligforeninger og borgere og energifællesskaber. Det er sådan set der, vi gerne skulle ende, når vi vedtager den her lov ved tredjebehandlingen.

Der er også elementer i det her lovforslag, som handler om en direkte linje, og som muliggør et eller andet, som nok bliver noget, som nogen siger er et brinteventyr. Det er meget muligt, at det kommer til at fylde meget i Danmark, og vi er sådan set åbne over for det. Vi ser også nogle dilemmaer i det. Det er ikke vores topprioritet, at vi skal have dansk statsstøttet brintproduktion, som bare skal eksporteres til Tyskland. Hvis vi skal til at arbejde internationalt, er det sådan set den globale klimabistand, vi hellere vil prioritere, og der vil vi egentlig hellere sejle det brint hen til et udviklingsland, som kunne have en helt anden energiforsyning. Men vi er med på at afprøve det her omkring de direkte linjer.

Så vil jeg godt sige, at klimaloven siger, at vi gerne skal lave en omstilling hen mod at nå i mål med vores klimamål på en omkostningseffektiv måde, og det synes jeg ikke altid afspejler det, som der tages store beslutninger om i diverse energiaftaler, for man lægger et eller andet udviklingsspor ud, som koster noget, og som skal gives støtte osv. Der ville det jo være supergodt, hvis vi kunne komme frem til noget, hvor der blev lavet samfundsgavnlige investeringer ude i lokalsamfundene. Og det er sådan set det, der er udsigt til, hvis vi når i mål med noget, som imødekommer det folkelige engagement i udbygningen af vedvarende energi, og der ligger der altså i det lovforslag her for mange snubletråde og muddergrøfter til, at det lige kommer til at ske.

For det lokale netselskab kan sige nej til et ønske om, at man lokalt gerne vil lave en eller anden fælles energiforsyning. Og det er der, jeg gerne så, at man havde nogle flere rettigheder for lokale initiativer. Og der står så i bemærkningerne til et høringssvar, at det ikke kan lade sig gøre, og at det strider mod det ene og det andet. Det må da for pokker være muligt at afdække nogle klare retningslinjer for det, som der så skal administreres efter ude i de her netselskaber, så man ikke bare overlader det til den lokale modvilje eller velvilje i et lokalt netselskab. Og der synes jeg ikke, det her lovforslag lever op til ånden i den aftale om grøn brintteknologi, hvor der jo ikke bare står to linjer om lokal kollektiv placering. Det er faktisk ret omfattende beskrevet i forhold til, hvad man ellers har af aftaler om noget, der kan virke lidt perifert.

For det er jo en del af en politisk aftale, som er blevet formuleret og afbalanceret inde ved et forhandlingsbord, og hvor jeg så synes, at man efterfølgende skal leve op til hele teksten. Det er i hvert fald vores forventning i Enhedslisten, at det er det, som skal ske frem mod en tredjebehandling. Og det bliver meget hurtig noget teknisk noget, for ellovgivning er teknisk, og derfor er jeg glad for, at der er nogle, der har taget initiativ til en høring herinde på Christiansborg den 1. marts, hvor der så vil være mulighed for at have en dialog med nogle af de aktører, som står og tripper og gerne vil være med i det folkelige engagement i den vedvarende energiudbygning. Så jeg fornemmer, at der er en vist åbent sind blandt de nuværende klima- og energiordførere, så jeg ser frem til en videre dialog om det her for at gøre det bedre.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Velkommen.

Mange tak. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at fremme vedvarende energi, og flere af kollegaerne har været inde på, hvorfor det her er et godt lovforslag. Det udmønter elementer fra aftalen om power-to-x, som Radikale Venstre også var med i. Og derfor støtter vi selvfølgelig lovforslaget her og afviser ikke, at det under udvalgsbehandlingen kan forbedres og blive endnu bedre. Men grundlæggende støtter vi forslaget. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og så er det klima-, energi- og forsyningsministeren. Velkommen.

Jeg vil gerne takke for bemærkningerne til lovforslaget. Da jeg før jul fremsatte mit første lovforslag i Folketinget, var der flere ordførere, herunder hr. Søren Egge Rasmussen, der spurgte til netop dette lovforslag, og derfor har jeg også glædet mig særlig meget til at komme her i dag og behandle det.

Det kollektive elnet har i mere end et århundrede tjent det danske samfund godt – uanset om man byggede sin virksomhed ude på en ø, har man haft ret til at blive tilsluttet nettet. Tilgangen til strøm har bidraget til udvikling og velstand på tværs af landet serviceret af et kollektivt system. I fremtiden kommer vi til at få brug for meget store mængder grøn strøm, både til vores hjem, virksomheder og biler og til power-to-x, så vi kan lave grønne brændstoffer til fly, skibe, tung transport osv.

Det kræver, at vi gentænker vores elsystem. Det skal udnyttes langt mere effektivt, og et af elementerne i det er når store elforbrugere som ptx-anlæg bygges. De vil trække store mængder strøm, og derfor er det vigtigt, at der sker en samplacering af vind og sol og de store nye elforbrugere. Det kan potentielt holde netomkostningerne nede og gøre både den grønne strøm og power-to-x mere rentabelt. Vi skal derfor tilskynde til, at nye store elforbrugere placerer sig steder, hvor der er kapacitet i elnettet. Det vil vi med dette lovforslag give mulighed for gennem direkte elektricitetslinjer mellem forbrug og produktion.

Det er lige så klart, at det kollektive net stadig skal være udgangspunktet for vores energisystem. Men det giver mening, at large scale sol- og vindanlæg og ptx-anlæg kan placere sig tæt på hinanden og trække direkte linjer. Det har potentiale til at øge hastigheden af den grønne omstilling og aflaste det kollektive net.

Vi ønsker også at fremme en mere omkostningseffektiv tarifering. Derfor vil vi tillade geografisk differentierede forbrugstariffer for store forbrugere. Det vil belønne store elforbrugere, der placerer sig tæt på det kollektive net og i områder, hvor der er ledig kapacitet i elnettet. Modsat bliver det dyrere at tilslutte sig med stort elforbrug på steder, hvor nettet ikke er rustet til det. Det er kun rimeligt.

Almindelige husholdninger og erhverv berøres ikke af de geografisk differentierede forbrugstariffer på grund af den foreslåede grænse for spændingsniveau på 10 kV. Det er vigtigt, fordi Energistyrelsen har lavet en analyse, der viser, at de største fordelingseffekter rammer kundegrupper på de laveste spændingsniveauer. Derfor er jeg også bekymret for at sætte grænsen længere ned, da vi kan komme i en situation, hvor de svageste forbrugere får de største udsving i tarifferne.

Vi vil også forbedre muligheden for, at netvirksomhederne kan lave kollektiv tarifering. Hvis netvirksomhederne griber muligheden, vil de kunne belønne energifællesskaber og andre sammenslutninger af forbrugere, som ikke trækker unødigt på det kollektive net.

Desuden indeholder lovforslaget en bemyndigelse til ministeren om at forbyde nye kulkraftværker, så vi følger op på »No New Coal Compact«, som blev indgået ved COP21.

Endelig er der en række mindre tiltag i lovforslaget, f.eks. en tydeliggørelse af reglerne for VE-egenproducenter og interne net. Og vi sidestiller staten med kommunerne og regionerne i forhold til intern modregning.

Jeg vil gerne takke for interessen for lovforslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Nu sagde ministeren, at elsystemet skal bruges mere effektivt, og det er jeg helt enig i. Jeg synes, vi har et stort dilemma i, at der, hvor vi har et stigende elforbrug, i Københavnsområdet og i den østlige del af Jylland, er jo ikke der, den store produktion af vedvarende energi bliver etableret. Når jeg rejser i tog mellem Aarhus og København, tænker jeg nogle gange over, hvorfor alle de der store bygninger med flade tage ikke udnyttes. Det er jo det, vi gerne skal frem til, og det her lovforslag muliggør, at vi ude i boligforeningerne, ude i industriområderne får udnyttet de her tage. Når ministeren så siger, at det er netvirksomhederne, der ligesom har teten, i forhold til om der skal imødekommes nogle borgerenergifællesskaber, er det det punkt, som jeg er meget betænkelig ved, for så er det fuldstændig op til det enkelte netselskab at forhindre eller fremme, at de her borgerenergifællesskaber bliver til noget, altså at man får solceller i boligforeningerne.

Så jeg vil godt høre ministeren, om ikke han kan se, at vi ikke er kommet helt i mål i forhold til den intention, der var i energiaftalen om grøn brint.

Ministeren.

Vi kommer fra en virkelighed, hvor der kun var tale om kollektive net-bevillinger, og man skulle bruge det på transmission og distribution. Nu tager vi et skridt ind i en ny virkelighed, hvor vi åbner op for, at mennesker kan gøre noget andet. Jeg tror ikke, det er det sidste skridt, vi kommer til at tage, men der er nogle balancer i det her, som jeg er meget, meget opmærksom på, og det er, at antallet af mennesker, der har fikse idéer til, hvordan de kan undgå at betale for den omkostning, de påfører det kollektive net, er stort. Jeg har mødt dem igennem en stor del af mit liv – kreativiteten er stor.

Jeg beskytter de svage forbrugere, jeg beskytter det kollektive system, så hvis man kan bevise, at man har en adfærd, hvor man ikke påfører omkostninger på det kollektive net, skal vi omkostningseffektivisere, og så skal man ikke betale. Men fordi man bor i en boligforening, er man ikke anderledes end andre elforbrugere, man er ikke anderledes end dem, der har et parcelhus eller noget andet, og derfor er der en grænse her, og vi skal hele tiden passe på med, når vi åbner op, at der ikke er nogen, der freerider på det kollektive system. For det bliver det kollektive system ikke billigere af, og det vil sige, at så lander omkostningerne hos nogle andre. Inden for den begrænsning er jeg med på, at vi skal analysere det, men jeg synes, at det her emne egner sig bedst til udvalgsbehandlingen.

Spørgeren.

Ja, det er ikke nemt med en dialog med så korte spørgsmål-svar-tider. Jeg er helt enig.

Men jeg har det selv lidt spøjst med, at når jeg sidder og læser det her lovforslag, er det, som om jeg har mindre indflydelse her i Folketingssalen, end hvis jeg stiller et beslutningsforslag i det andelsejede selskab, hvor jeg stadig sidder i repræsentantskabet, og hvor jeg her den 1. marts kan stille et beslutningsforslag til det kommende repræsentantskabsmøde om, at man skal være imødekommende over for borgerenergifællesskaber, boligforeninger osv. Det har jeg det egentlig lidt mærkeligt med. Det skulle gerne være her i Folketingssalen, jeg har den største indflydelse.

Ministeren.

Indflydelse i Folketingssalen hviler på, at man er en del af et flertal, så ordføreren må jo selv arbejde med at få den indflydelse.

Igen er det principielle her, at vi skal finde en balance mellem, at vi nu åbner op og så at beskytte alle forbrugerne i forhold til prissætning af det kollektive net. Men jeg er sådan set åben over for, at vi selvfølgelig skal dykke ned i det her emne. Jeg hører, at der er inviteret til en konference i næste uge. Jeg er desværre i Indien, så det er ikke fysisk muligt for mig at være der. Jeg vil sørge for, at der kommer nogle embedsmænd og lytter med. Så til spørgeren vil jeg sige, at jeg er helt med på, at vi skal kigge på temaet. Hvad svaret er, må vi kigge på i udvalgsbehandlingen.

Tak. Så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.