L 17 Forslag til lov om gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol mellem Kongeriget Danmark og Den Franske Republik.

Af: Skatteminister Jeppe Bruus (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 25-01-2023
1. behandlet / henvist til udvalg 07-02-2023
Betænkning afgivet 15-03-2023
2. behandlet/direkte til 3. behandling 21-03-2023
3. behandlet, vedtaget 23-03-2023
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Lovforslaget har til formål at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen indgår en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Den Franske Republik.

Overenskomsten indeholder regler for, hvornår Danmark og Den Franske Republik kan beskatte indkomst, som en person eller et selskab med bopæl i den ene stat modtager fra den anden stat.

Ud over regler vedrørende undgåelse af dobbeltbeskatning indeholder overenskomsten også regler, der skal forsøge at hindre international skatteunddragelse og -omgåelse, og procedurer for et udvidet samarbejde mellem landenes skattemyndigheder.

Overenskomsten blev undertegnet den 4. februar 2022 i Paris.

Det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette sker, når dobbeltbeskatningsoverenskomsten er tiltrådt af både den danske og den franske regering.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.