Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 14:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, og forskellige andre love. (Mere målrettede tilbud, udvidet mulighed for samtaler over video eller telefon, forenkling af opfølgning i skærpet tilsyn, m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 25.01.2023).

Vi har været mange timer i salen, så hvis ministeren lige skal på det lille hus eller et eller andet, er det så fint.

Ellers vil jeg sige velkommen til Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Jens Joel. Værsgo.

Tak, formand, også for fleksibiliteten over for ministeren eller andre, som har siddet i salen i mange timer. Det er noget af en dag i Beskæftigelsesudvalget, og jeg ved ikke, om det er af samme grund, eller hvad det er, men jeg ved ikke, om vi kan opretholde en lige så lang behandling af det her forslag, men lad os se.

Jeg vil i hvert fald om det her forslag, som handler om anden delaftale af nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, sige, at det jo er en aftale, der er lavet under den tidligere regering. Det er et element i at sikre finansieringen til den ret til tidlig pension, som også i daglig tale bliver refereret til som Arnepensionen, og det, at nogle af dem, der har arbejdet hårdest og længst på arbejdsmarkedet, skal have mulighed for at trække sig tilbage lidt før pensionsalderen. Det mener vi jo i Socialdemokratiet – det kommer nok ikke bag på nogen – er helt ret og rimeligt, men vi skal selvfølgelig også levere den finansiering, som vi dermed har stillet i udsigt, og en af de måder, vi gør det på, er jo at lave nogle besparelser, nogle effektiviseringer i forhold til vores beskæftigelsesindsats.

Hvis man skal fremhæve nogle af de ting, der ligger her – det er jo ret væsentligt at sige, at det også bliver en del af regeringens diskussion om, som der står i regeringsgrundlaget, at man vil nytænke beskæftigelsesindsatsen i et lidt større format – kan man sige, at det jo på de helt overordnede linjer handler om at give større frihed lokalt, give bedre mulighed for, at man kan indrette beskæftigelsesindsatsen sådan, at den passer bedre til den ledige. Og en af de ting, som vi med det her forslag giver fleksibilitet til, er det her med at afholde eksempelvis rådighedssamtaler eller samtaler i jobcentre, a-kasser og sådan noget. Bortset fra den første samtale skal man have mulighed for at afholde det virtuelt, og det er jo en af de ting, der har været diskuteret meget herinde og frem og tilbage. Men man må konstatere, at under corona indhøstede vi nogle erfaringer, som måske i virkeligheden understregede, at hvis man kunne give fleksibilitet, ville det ikke altid være det rigtige at gøre, men nogle gange kunne det faktisk være det rigtige at gøre både for borgeren, men også for de sagsbehandlere, som vil kunne komme mere effektivt videre med deres arbejde. Så det er en af de konkrete ting, der ligger.

Ellers er der en række andre overordnede statslige krav, som løsnes lidt, men det er klart, at det her også er en forløber, om man vil, en tidlig tagen hul på en diskussion, som bestemt ikke er færdig, og hvor jeg også forventer vi vil få en stor debat både med Folketingets partier, men også med kommunerne, med jobcentrene og med de faglige organisationer, som arbejder med beskæftigelsesindsatsen derude, for at sikre, at vi fremadrettet får en bedre, men også en billigere beskæftigelsesindsats. Vi støtter forslaget.

Tak til hr. Jens Joel. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så skal vi sige velkommen til Venstres ordfører. Værsgo til hr. Christoffer Aagaard Melson.

Tak for det. Dette lovforslag er en opfølgning på den anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, indgået af den daværende socialdemokratiske regering før valget sammen med SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Det er så også en aftale, som vi i Venstre har tilsluttet os i forbindelse med dannelsen af den nye regering. Målet med aftalen var at effektivisere beskæftigelsesindsatsen og finde finansiering til den såkaldte Arnepension. Med aftalen nytænkes beskæftigelsesindsatsen, så den i højere grad målrettes de initiativer, der har størst effekt for de ledige, og så de administrative omkostninger for jobcentrene reduceres, og så muligheden for at bruge digitale samtaler udvides.

Det er alt sammen fornuftige tiltag, som vi støtter. Det er da også væsentligt at fremhæve, at det her forslag ikke er regeringens svar på vores ambition om at gentænke beskæftigelsesindsatsen, så borgerne i højere grad kommer i centrum og de mange dygtige medarbejdere, der arbejder på området, får større mulighed for at bruge deres faglighed til at finde de rigtige løsninger sammen med borgerne. Det er et arbejde, som vi ser frem til at tage fat på sammen med Folketingets partier, interessenterne på området og ikke mindst de borgere, som det hele drejer sig om. Tak for ordet.

Tak til hr. Christoffer Aagaard Melson. Der er ingen korte bemærkninger. Og så er det Moderaternes ordfører. Værsgo til hr. Jeppe Søe.

Tak for det, formand. Som mange andre danskere har jeg primært kendt beskæftigelsesområdet teoretisk. Jeg har været heldig at have job i mange, mange år, og derfor har talen om kontanthjælp, starthjælp, førtidspension, boligstøtte og alle de andre ord været noget, jeg ikke for alvor har kunnet mærke på egen krop. Til gengæld startede Moderaterne som et politisk mødested. Vi inviterede tusindvis af danskere ind i et rum, hvor vi kunne lytte til hinanden, og jeg mødte nogle af dem, som ordene handler om – folk, for hvem et kontanthjælpsstop en til en veksles til en manglende flyverdragt til Benjamin eller gør, at turen i Zoologisk Have ikke bliver en halvårlig eller sågar en årlig begivenhed.

Jeg lyttede til folk, der ikke kunne overskue eller gennemskue det system, vi andre forsikrede dem om var redningsnettet under deres liv. De virkede ikke altid lige trygge i vores velfærdssystem, og de fandt det usmidigt. Jeg mødte også nogle af dem, der arbejdede i systemet med at skulle gennemskue indviklede udveje for at sikre borgere et værdigt liv. De kunne ofte heller ikke finde hoved og hale i alle de mange forskellige ydelser, og de kaldte systemet for usmidigt.

Der er behov for, at vi ser på hele området, og at vi rydder op i nogle af de knopskydninger, der hele tiden opstår – måske på grund af en konkret borgers problem eller en forside på en avis, der bliver besvaret med endnu en særlig ydelse eller en ny regel, der umuliggør den smidighed, der skal til mellem mennesker for at løse udfordringer sammen, se muligheder sammen og også få lyst til at føre dem ud i livet.

Aftalen her skulle egentlig være trådt i kraft den 1. januar, men på grund af valget er det først nu, at Folketinget kan gå videre med behandlingen af en forenkling, men også en nytænkning og ikke mindst en modernisering. Aftalepartierne har med det her lovforslag lavet en opblødning på lidt af det usmidige, moderniseret mulighederne for at mødes digitalt og ændret en lillebitte smule på det, man så skal mødes om.

Moderaterne bakker op om lovforslaget.

Tak til hr. Jeppe Søe. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så skal vi sige velkommen til SF's ordfører. Værsgo, hr. Karsten Hønge.

Jobcentrene står jo som bekendt over for nogle store ændringer i tiden, der kommer. Regeringen har jo lagt op til, at vi skal i gang med en forhandlingsrunde, hvor vi skal finde 3,5 mia. kr., dels ved at fjerne nogle ting, dels ved at lægge forretningsgangen ude i jobcentrene om, og til det vil jeg sige, at SF er åben for at gå ind i de forhandlinger.

Vi vil dog starte et andet sted. I stedet for at starte med at sige, at man skal have 3 mia. kr., som så skal væk, vil vi hellere starte med at sige, at borgerne skal stå stærkere over for systemet, og at menneskene derude, som kommer til jobcentrene, skal have nogle flere rettigheder. Se, så er jeg sikker på, at det også vil føre til, at jobcentrene kommer til at spare nogle penge, fordi der er så meget unødigt bureaukrati, og der er unødig kontrol over for de ledige. Men vi vil bare hellere starte det sted end at starte med slutregnskabet.

Men det ændrer jo ikke på, at vi har det her lovforslag, som godt nok bliver behandlet separat, men som selvfølgelig i hele gennemgangen vil hænge sammen med den store øvelse, vi skal til senere. Men det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre at udskyde det her lovforslag, så det bliver en del af et andet, selv om det egentlig ville være det eneste fornuftige, fordi vi jo skal se på den store øvelse med at spare 3 mia. kr. og vi nu er i gang med at rulle de sidste besparelser ud på det, der oprindelig var 1,1 mia. kr., som skulle gå til en finansiering af Arnereformen. Så derfor skal vi selvfølgelig se på det her for sig selv, men for os hænger det jo sammen med det, vi nu gør bagefter, og der skal vi i gang med noget, der bare er meget større end det, vi allerede har lavet.

Det her lovforslag kan jo læne sig op ad de gode erfaringer, vi fik under coronakrisen, hvor det viste sig, at det ikke kun var en besparelse at slippe for at have de her mange mennesker inde til fysiske samtaler, men at rigtig mange borgere oplevede det som langt bedre for dem selv og vi fik bedre resultater ud af, at flere samtaler blev gennemført telefonisk eller digitalt. Så det var rent faktisk både noget, man sparede, men det var ikke det vigtigste i det. For det var faktisk det, at mange mennesker følte det langt mere respektfuldt at kunne nøjes med en telefonsamtale eller at klare det digitalt. Og i den forbindelse vil jeg sige, at det har været vigtigt for SF i det her lovforslag, at borgerne selv bestemmer, om de møder, de skal have, skal foregå digitalt, telefonisk eller personligt, så det er en mulighed, og det er vigtigt for os, at det er en ret, som borgerne har.

Når det kommer til jobcentrenes øvrige drift under den hat, der hedder øvrig vejledning og opkvalificering, må vi jo blive ved med at nå frem til at sige, at jobcentrene skal gøre det, der virker. Og når vi kan konstatere, at virksomhedsrettet aktivering er et rigtig okay værktøj, så er det også vigtigt at sige til jobcentrene, hvis de i den konkrete situation over for borgeren siger, at det altså er det, man kalder en mere generel vejledning og opkvalificering, der er det rigtige værktøj, at det så stadig væk er det, man skal vælge. Man skal jo her ikke sige, at fordi det er det letteste eller det billigste for en, så tager man en virksomhedsrettet aktivering, og at det så er det værktøj, man griber fat i. Men det skal være det rigtige værktøj, og når det kommer til, at man sender borgerne ud i virksomhedsrettet praktik, så er det altså utrolig vigtigt for SF, at det skal være praktik, der giver mening. Det lyder ret banalt at sige det, men sådan har det altså ikke altid været med nogle af de praktikforløb, der har været nogle steder, hvor det mere har handlet om at komme af med borgerne ud til nogle virksomheder, og hvor de i virksomhederne reelt ikke har haft nogen opkvalificering. Praktik skal give mening.

Men med de bemærkninger støtter SF selvfølgelig lovforslaget.

Tak til hr. Karsten Hønge. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vil vi gerne sige velkommen til Danmarksdemokraternes ordfører. Værsgo til fru Betina Kastbjerg.

Tak for ordet. Jeg vil lige starte med at sige, at jeg er her i dag for Charlotte Munch, som er vores beskæftigelsesordfører. Hun er desværre forhindret i at være her i dag.

Vi skal behandle L 14, som udmønter dele af anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Det er vigtigt, at der bliver kigget på effektiviteten i jobcentrene, så det kigger vi selvfølgelig positivt på, også hvis der kommer yderligere tiltag. Der foreslås en reduktion af administrationen i jobcentrene gennem forskellige tiltag. Bl.a. foreslås det, at kun den første samtale i jobcenteret skal holdes ved personligt fremmøde, og herefter kan den ledige vælge mellem personligt fremmøde, telefonisk møde eller videomøde. Det tiltag er umiddelbart positivt og giver et frit valg for borgeren, og det er også positivt, at man lader det være op til sagsbehandleren at vurdere, om der kan være nogle omstændigheder, der gør, at personligt fremmøde vil være den bedste løsning også fremadrettet. Det kan f.eks. være, hvis der ligger større problemer til grund for ledigheden som f.eks. psykiske problemer eller alkoholmisbrug. Ligeledes foreslås den samme løsning for sygemeldte, dog kan første møde også her være telefonisk, såfremt den sygemeldte er i et ansættelsesforhold.

Derudover er der nogle forslag om ændringer, så tilbuddet i kategorien øvrig vejledning og opkvalificering ikke skal tælle med som ret og pligt-tilbud, og det vil sige, at kommunen i højere grad skal benytte andre indsatser, som bedre kan hjælpe de ledige tilbage i beskæftigelse. Det kan være virksomhedsrettede tilbud, ordinære løntimer eller ordinær uddannelse.

Så er der kravet om »Min Plan«, der skal afskaffes. Den har været brugt til at holde status på de her indsatser og opfølgninger på afsluttede indsatser, og det bliver op til de enkelte jobcentre at dokumentere de indsatser, de igangsætter for de ledige. De ledige får med ovenstående en mere individuel og digitaliseret kontaktform, ligesom a-kasserne får et øget ansvar i beskæftigelsesindsatsen. Det støtter vi bestemt op om i Danmarksdemokraterne, så vi tilslutter os forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så er det LA's tur, og det er Sólbjørg Jakobsen. Værsgo.

Tak for ordet. I regeringsgrundlaget er der lagt op til store besparelser på beskæftigelsesområdet, og ved præsentationen af regeringsgrundlaget var retorikken, at vi skal nedlægge jobcentrene. Selv om den planlagte besparelse er stor, er den alligevel ikke stor nok til, at man kan formode, at jobcentrene lukkes. Og jeg har siden præsentationen også fået en klar fornemmelse af, at det nok er en lille navneændring og en kæmpestor oprydning i beskæftigelsesområdet, der er målet. Det byder vi velkommen i Liberal Alliance, og vi håber på et godt samarbejde om at reformere beskæftigelsesområdet. Det er forsøgt flere gange før, også med deltagelse af vores parti, men uden den ønskede effekt. Vi betaler fortsat en alt for stor pris for en indsats, som ikke giver den ønskede effekt: borgere, som ikke oplever indsatsen som værende værdig, og ansatte i jobcentrene, som føler sig styret mere af bureaukratiet end af deres sociale faglighed.

Uanset om tidligere forsøg ikke har været gode nok, skal det jo ikke forhindre os i at fortsætte kampen. Jeg vil også rose beskæftigelsesministeren for hendes gåpåmod i forhold til opgaven og tiltro til, at vi med hårdt arbejde og med mod på at gå et spadestik dybere, end man har gjort før, kan gøre en forskel. Selvfølgelig skal vi tro på det – jeg ser jeg frem til det, og jeg ser frem til samarbejdet. Der lader til at være en enighed fra en bred front om, at vi skal rive hele huset ned og bygge et nyt. Og med det kæmpestore og komplekse system, vi igennem årene har udviklet, er den modige tankegang nok præcis det, vi har brug for.

Vi behandler i dag L 14, fordi Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten tilbage i 2020 blev enige om, at man skal have ret til en tidlig pension, hvis man har været x antal år på arbejdsmarkedet. Det koster mange penge, og mange af de mennesker er jo mennesker, der ellers havde været arbejdsdygtige folk, som var fortsat på arbejdsmarkedet, og i stedet for at bidrage til fællesskabet kommer de så til at blive forsørget af det. Så der skal jo penge til en finansiering. Og der blev aftalepartierne enige om, at de skulle findes ved bl.a. at ændre de her regler i jobcentrene.

Den seneste tid har det været meget populært at sige, at hvis man vil være med til at bruge pengene, skal man også være med til at finde dem. Med dette forslag skal der så findes penge, som allerede er brugt eller øremærket, og som vi ikke er interesseret i at bruge. Men det skal ikke afholde os fra at se konstruktivt på forslaget. Vi skal nok være med til at finde pengene, hvis det er på fornuftig vis og gavner Danmark. Jeg er derfor gået slavisk igennem forslaget og vil gerne rose for mange gode takter i det. Der er noget rendyrket bureaukrati, som hældes direkte i skraldespanden til glæde for alle – tommelfingeren op til det.

Der indgår dog også elementer, som jeg ikke er så enig i skaber den effekt, som man forestiller sig på papiret. Derfor skulle vi i Liberal Alliance afveje, om de gode takter vejer tungere end de ændringer, som vi er skeptiske over for. Vi anerkender, at formålet med forslaget i dag er at lette arbejdet i jobcentrene, både for borgere og myndigheder, således at ressourcerne bruges der, hvor det er bedst. Det er dog også vigtigt at medregne den proces og de ressourcer, som det kræves af kommunerne, hver gang man i Folketinget laver nye regler – undervisning, arbejdsgange, skabeloner, der skal opdateres, nye vaner, der skal ind i den daglige rutine. Det skal vi altså have med i overvejelserne, når vi laver nye regler.

I afvejningen blev vi også nødt til at kigge på det store billede, herunder regeringsgrundlaget, som jeg indledte med, og de fremtidige planer. Som sagt ser vi det som modigt og nødvendigt at rive ned og bygge nyt, men skal vi så fortsat udvikle og bruge ressourcer på det, som skal rives ned? Med andre ord: Skal vi male fodlisterne i hele huset, fordi listerne i stuen trænger til det, før vi river huset ned?

Med det i betragtning og grundet Liberal Alliances skepsis over for dele af forslaget hælder vi derfor til at stemme imod det.

Tak for ordførertalen. Der er ønske om en kort bemærkning. Jeg giver ordet til hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Og tak til fru Sólbjørg Jakobsen for talen. Jeg vil egentlig bare kvittere for den. Nu var jeg lidt spændt på, hvor den her lange tale endte henne i forhold til konklusionen, for det havde selvfølgelig i særklasse været et nybrud, hvis man havde været med til at finde penge til noget, som man ikke ønskede at finansiere. Det er vi så uenige om.

Men grunden til, at jeg tager ordet, er, at jeg gerne vil kvittere for, at Liberal Alliance og ordføreren går meget konstruktivt ind i den her diskussion. Jeg hører det også, som om Liberal Alliance og ordføreren melder sig på banen, både med den viden og den erfaring, som jeg ved ordføreren har ude fra det virkelige liv, om man så må sige, altså fra det arbejde, der gøres derude, men også med de politiske chips i kurven. Vi vil i hvert fald meget gerne samarbejde, og hvis ikke vi kan få opbakning til det her forslag, vil vi gerne samarbejde om den videre modernisering, vi skal lave, af beskæftigelsesindsatsen. Tak for det.

Sólbjørg Jakobsen, værsgo.

Tak for både kvitteringen og inputtet. Det ville ikke være usandsynligt, at vi stemte for det her. Jeg vil sige, at der, hvor skoen trykker allermest for mig, er, når man siger, at øvrig vejledning og opkvalificering ikke længere skal være ret og pligt-tilbud. Det betyder reelt, at der vil være flere virksomhedspraktikker. Der er nogle mennesker, som man siger det skal være et tilbud for, og der er nogle mennesker, der ikke helt er klar til det, og så finder man et forløb, der passer bedre, indtil de er klar til det.

Når vi så nærmer os den grænse fremadrettet med det nye, som er her, så bliver det sådan, at det ikke må være øvrig vejledning og opkvalificering, men skal være virksomhedsrettet, og så får vi praktikker for praktikkens skyld og ikke for meningens skyld. Det samme skete, da man fjernede mentorstøtte. Det er rigtigt, at der var nogle uhensigtsmæssigheder med de regler der, men man fjernede også mentorstøtte som en del af den pakke og sagde, at det var en understøttende indsats. Det er ikke godt, og det kommer ikke til at give nogen faglighed eller god plads til borgeren.

Så vil jeg gerne sige tak til LA's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste, vi skal sige velkommen til, er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo – der er 5 minutter.

Tak. Lovforslag L 14 er jo reelt en spareøvelse for at skaffe finansiering til Arnepensionen eller »Aftale om ny ret til tidlig pension«, og jeg tror, alle kender Konservatives holdning til Arnepensionen, så den behøver jeg ikke at ridse op. Men derfor kan vi jo sagtens gå til bordet og studere forslaget, og vi vil også gerne kreditere noget her, for der er faktisk noget gods i det, og der er nogle rigtig gode takter.

Vi støtter gerne op, når det kommer til at fjerne unødige regler – ting, der gør livet mere besværligt for både ansatte og borgere – og forslaget er også interessant, fordi det rent faktisk viser sig, at nogle gange kan det godt lade sig gøre på en gang både at spare og forbedre, og det er noget, som vi ellers tit siger ikke kan lade sig gøre. Så langt, så godt.

Når vi så alligevel hælder til at stemme nej, skyldes det to forhold. For det første er det, fordi vi mener, der er nogle dele af det, som ikke er helt efter bogen, eller som ikke helt kommer til at virke. Den forrige taler var også inde på, at når vi kommer ned til det daglige arbejde, er der nogle ting, der skal rettes til.

For det andet er det regeringens ambition, at vi ligesom tager jobcentrene op til revision. Det er også en opgave, vi rigtig gerne lægger muskler i – og igen krediterer vi regeringen for at sætte det på dagsordenen, for det er meget tiltrængt – og vi vil meget, meget gerne indgå i en dialog omkring det. Men vi synes, vi skal være lidt varsomme med at klatændre, inden den store diskussion kommer på dagsordenen.

Der er dele af det her forslag, der skal træde i kraft den 1. juli 2023, hvilket er nogenlunde samtidig med, at vi skal til at begynde at kigge på en ny ordning for jobcentrene. Og det giver simpelt hen ikke mening at sætte så meget i værk for at ændre et apparat og forstyrre en lang række ansatte og borgere – men vi ser det meget gerne i forbindelse med en større, samlet plan, og den plan kan sagtens indeholde dele og store dele af det fremsatte forslag.

Så som sagt hælder vi til at stemme nej, som planen ligger her. Men tusind tak for et godt forslag, som vi godt kan se implementeret på anden vis i forbindelse med det andet arbejde, vi skal til at lave.

Et øjeblik – der er en kort bemærkning. Tak for ordførertalen. Jeg vil gerne give ordet til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Jeg kan høre, vi er meget enige. Jeg vil lige nysgerrigt spørge ordføreren ind til noget. Nu blev der sagt lige før, at det ikke er sædvanligt, at man bakker op om finansiering til noget, man egentlig ikke synes skulle indføres. Men ville Konservative også være åbne over for at stemme ja, hvis man lavede nogle justeringer for nemlig at undgå de faldgruber, vi har nævnt her i dag?

Ordføreren, værsgo.

Ganske afgjort. Altså, vi synes, det i allerhøjeste grad er tiltrængt at rydde op i jobcentrenes funktion, eksistensgrundlag osv. Vi synes jo bare ikke, pengene skal gå til en Arnepension, men det kan ikke afholde os fra, at vi synes, at der er gode initiativer her, og vi går rigtig, rigtig gerne med ind og arbejder på det – og som sagt: Altså, det er jo fantastisk, at vi kan finde projekter, som vi synes skaber forbedringer, og som samtidig skaber lethed og besparelser.

Er der en kort bemærkning til? Godt – så skal man lige huske at trykke sig ind, men det er helt okay. Værsgo.

Det troede jeg jeg havde gjort. Undskyld. Tak for svaret. Jeg synes, det tegner rigtig godt, når vi kan stå herovre og sige det, og når jeg også fornemmer en klar samarbejdsvilje fra den anden side. Jeg tror, at der kan rykkes noget her. Tak for det.

Fru Helle Bonnesen.

Tak. Jeg er enig – tak.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Og så skal vi sige velkommen til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Nu går vi simpelt hen videre i forhold til at skulle behandle et nyt lovforslag. Nu skal vi behandle L 14, som er en del af nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen og en del af aftalen dér. Jeg var lidt spændt på, hvordan debatten ville være og indlæggene ville være, oven på at vi havde en rigtig lang førstebehandling af det andet forslag om at snuppe en fridag, og den debat skal jeg ikke starte igen lige nu – det skal nok komme senere. Men jeg synes faktisk, det har været rigtig givende at høre diskussionen også i forhold til dette lovforslag.

Der er også blevet rejst rigtig mange bekymringer i forhold til lovforslaget, og der er mange høringssvar, og jeg tænker især på det her med: Hvad er intentionen? som også er blevet rejst heroppe fra talerstolen. Hvad er det, der sker ude i virkeligheden, i forhold til hvad intentionen er med den aftale, der er blevet lavet, og hvordan det så kommer til at blive udmøntet? Og det har i hvert fald ikke været intentionen at lave nytteløse virksomhedspraktikker og endnu mere af den del, og derfor synes jeg, det er meget inspirerende at høre, hvad det er, man kan gøre for at forenkle det og undgå, jeg vil jo kalde det et misbrug af virksomhedspraktikker, som vi er vidne til. Det tænker jeg er noget af det, vi i hvert fald vil tage med i diskussionen, vi skal have i aftalekredsen, og bl.a. også, om man helt skal fjerne det her formål, sådan at man ikke som nu ser, at der kommer virksomhedspraktikker kun for at leve op til målet om, at 70 pct. af alle målgrupper skal i virksomhedspraktik.

Så er der også nogle andre ting, som jeg synes kan give nogle udfordringer, og det er, i forhold til at den her aftale jo blev lavet sideløbende med en anden aftale, som vi også lavede på kontanthjælpsområdet. Det var den, der løftede tusindvis af børn ud af fattigdom; den, som sikrede, at receptpligtig medicin ville blive gratis for nogle af dem, som har de laveste indkomster – alle mulige rigtig gode ting, som Socialdemokratiet og regeringen jo nu har smidt i skraldespanden. Men noget andet, den også indeholdt, var jo en afklaringsret, som vi skulle have udmøntet her på den her side af sommeren, og der er nogle ting her, som jeg godt kunne være bekymret for. Når vi ikke har en afklaringsret, som skal være med til at gøre, at man som borger hurtigere bliver afklaret, og når vi samtidig ser det fokus, der er på virksomhedspraktik, hvad er det så for et jobcenter, vi kommer til at skabe?

I forhold til hele den her nytænkning af det, som regeringen lægger op til, tænker jeg: Hvordan sikrer vi, at det ikke bare bliver en spareøvelse for 3 mia. kr., hvor man skifter navn på jobcentrene, men ikke ændrer ved det, som borgerne oplever og bliver udsat for, og de rammer, som socialrådgiverne arbejder inden for? Hvordan gør vi det sådan, at vi rent faktisk skaber tryghed omkring borgerne og dem, som også er pressede – det kan være, man har en funktionsvariation eller noget andet – og at man rent faktisk går ind og gør det, der er brug for dér, og får sat uddannelse i højsædet osv.? Og der mener jeg, at afklaringsretten er en del af nøglen til, at folk ikke bare skal cykle rundt i et væld af nytteløs aktivering, men faktisk skal blive visiteret korrekt til fleksjob, revalidering, førtidspension, arbejde eller uddannelse i stedet for at sidde fast i systemet.

Så det er i hvert fald også noget af det, vi vil rejse, nemlig afklaringsretten. Jeg oplevede egentlig også, at Socialdemokratiet var ret glade for den del af aftalen, og jeg har også hørt flere udtrykke sig positivt om den rettighed, og det bliver jo spændende i forhold til det kapitel i regeringsgrundlaget, der handler om frisættelse. Der står rettigheder jo også som noget af det, man skal frisættes fra; hvad er det for nogle rettigheder? Der synes jeg i hvert fald, det er vigtigt at se på, hvad der er godt for borgerne og skaber de bedste rammer dér. Så jeg håber i hvert fald, at det kan være sådan en rettighed, man kan prioritere, når vi skal se på, hvilke rettigheder der giver mening.

Men tak for de gode debatter og for de høringssvar, der er. Jeg tænker, det er noget, vi tager med til det førstkommende møde i aftalekredsen.

Tak til fru Victoria Velasquez. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så ser jeg ikke umiddelbart nogen i salen fra Radikale Venstre og fra Alternativet, og så er det DF's tur. Det er hr. Nick Zimmermann, der er ordfører. Værsgo.

Tak. Aftalen skal tilvejebringe den anden besparelse inden for jobcentrenes samlede indsatsområde som et led i finansieringen af »Aftale om en ny ret til tidlig pension«, også kendt som Arnepensionen, og formålet med lovforslaget er jo først og fremmest at nytænke beskæftigelsesindsatserne, så ressourcerne bruges der, hvor de har størst effekt og kommer flest mulige til gavn.

Mere konkret understøtter lovforslaget en omlægning af den del af indsatsen, der i dag gives som øvrig vejledning og opkvalificering, i retning af ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud. Det sker, ved at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering ikke skal gælde som ret og pligt-tilbud, og at kommunerne altså i højere grad skal gøre brug af andre indsatser. Det synes vi i Dansk Folkeparti er en god idé, fordi man skal bruge kræfterne på det, der virker.

Så vil der måske været nogle af de mest udsatte borgere, der ikke er parat til de mere jobrettede indsatser, og der er det altså vigtigt at huske på, at kommunerne stadig væk skal kunne bruge tilbud i kategorien øvrig vejledning og opkvalificering, hvor de finder det relevant. Herudover skal lovforslaget medvirke til at reducere administrationen i jobcentrene. Bl.a. udvides muligheden for digitale samtaler i indsatsen, så den ledige eller sygemeldte efter den første samtale selv kan vælge, om en samtale skal foregå fysisk, telefonisk eller via video, og det synes vi i Dansk Folkeparti er positivt.

Dansk Folkeparti lever selvfølgelig op til de aftaler, som vi indgår – det er klart – og vi mener også, at det her har flere positive elementer med, og derfor stemmer vi også for det her forslag. Men det løser jo ikke de problemer, der er med jobcentrene, og vi ser derfor også frem til at arbejde videre med at få skabt en bedre beskæftigelsesindsats i Danmark, hvor vi sætter den enkelte ledige i centrum, og hvor vi får gjort op med misbrug af sociale ydelser, som bruges til social kontrol af særlig indvandrerkvinder. I den forbindelse glæder vi os meget til, at regeringen folder sine tanker om den fremtidige beskæftigelsesindsats lidt mere ud, bl.a. om, hvad der skal træde i stedet for jobcentrene, som vi med glæde har noteret os at regeringen vil nedlægge. Og indtil da er det fornuftigt at skære indsatsen til, så det fokuserer på de indsatser, der virker. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Nick Zimmermann. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Tak for det. Skal vi ikke bare slå helt fast, at vi i Nye Borgerlige altid er glade, når vi finder penge, vi kan spare på offentlig forvaltning, som jo nok må henses til at være fråset væk i en årrække? Så som udgangspunkt tænker man jo, at vi klart stemmer for; vi kan spare 700 mio. kr., og det er jo altid glædeligt. Bekymringen går nok på, at vi i Nye Borgerlige har en anden forestilling om, hvor fortræffelige de her jobcentre er, på trods af at man nu bliver ringet op og kan gøre det over video i stedet for at blive kastet rundt, som det plejer at gøres, med personlige samtaler.

Vi er imod jobcentrene. Vi er imod jobcentrene som konstruktion, og vi er imod det, når vi kan se, på trods af at der i jeres regeringsgrundlag flot står, at de skal afskaffes – og det er vi glade for, og det anerkender vi – at det i hvert fald ikke bliver på denne side af 2026, for der bliver man ved med skrive »jobcentrene« alene bare i teksten. Så der er nok noget tankegods, der skal væk i regeringen, i forhold til om man rent faktisk vil det her.

Så vi forbeholder os retten til at være i tvivl om, om vi kommer til at stemme for eller imod forslaget. Vi ser frem imod en konstruktiv dialog om det her, og så håber vi på, at vi kan spare pengene og forhåbentlig nedlægge endnu mere og endnu hurtigere de jobcentre, som vi faktisk mener er en fejlkonstruktion, som kaster mennesker rundt i systemet, hvilket ikke er værdigt.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Og også tak igen til kredsen af ordførere for behandling af lovforslaget. Lovforslaget i dag og det kommende andet lovforslag om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen handler om to ting. Først og fremmest er det et bidrag til en ret nødvendig modernisering af udvalgte områder i beskæftigelsesindsatsen, f.eks. i forhold til brugen af digitale samtaler, og derudover er det også en tilvejebringelse af en del af finansieringen af ret til tidlig pension.

Det her lovforslag gør ikke, at der er etableret en ny aftale eller forligskreds, og som flere ordførere også har peget på, er der en større ambition i regeringsgrundlaget end det, der ligger her. Det fremgår af »Ansvar for Danmark«, at regeringen ønsker en gennemgribende reform af jobcentrene og beskæftigelsesindsatsen. Og udgangspunktet for regeringen vil være den store øvelse, som flere ordførere efterspørger, hvor jobcentrene nedlægges, og hvor private leverandører og a-kasser skal spille en større rolle. Og det arbejde er det her ikke en erstatning for. Tværtimod er det en ambition, vi i meget høj grad glæder os til inden for kort tid at sætte et forberedende arbejde i gang til, så vi kan gå fordomsfrit til værks, bl.a. med hensyn til hvordan kontaktforløbet for ledige skal tilrettelægges, og hvilken rolle a-kasserne, kommunale jobcentre og private aktører skal spille på den lange bane.

Det er en nødvendig øvelse, at vi får nytænkt og gentænkt det område. Og i den sammenhæng vil jeg også bare kvittere over for de af ordførerne, der har rakt ud og sagt, at de glæder sig til, at vi ikke bare gør det her, men faktisk tager hul på den store øvelse. Det glæder mig, hvor meget viden, hvor meget engagement der er i forhold til den her sag i ordførerkredsen, og jeg glæder mig rigtig meget til, at vi også tager hul på det.

Men nu tilbage til dagens lovforslag. Sidste år gjorde vi det muligt for ledige selv at vælge, om samtaler med jobcentre og a-kasser skal være fysiske eller digitale efter de første 6 måneders ledighed. Nu tager vi skridtet videre, så de fremover får lov til selv at vælge formen, bortset fra første gang, der skal være fysisk. Med lovforslaget vil tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering ikke længere tælle som ret og pligt-tilbud. Det findes stadig, men ikke som ret og pligt-tilbud. Det betyder, at kommunerne i højere grad skal bruge andre indsatser, bl.a. virksomhedsrettede tilbud, ordinære løntimer og ordinær uddannelse. Lovforslaget forenkler også en række statslige krav om registreringer, f.eks. opfølgning på det såkaldte skærpede tilsyn.

Her til sidst vil jeg sige, at ud over at udmønte en stor del af anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen ligger der også nede i lovforslaget en række mindre ændringer, som ikke stammer fra den aftale, men bl.a. handler om en ændring af a-kassernes adgang til pensionsoplysninger, hvor a-kasserne fremover selv får mulighed for at indhente oplysninger direkte i skattemyndighedernes register. De skal ikke længere gå via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. De øvrige elementer i anden delaftale om bl.a. kontaktforløbet og uddannelsespålægget følger i et senere lovforslag.

Jeg ser frem til både behandling af det her lovforslag, men i meget høj grad også, at vi i fællesskab tager diskussionen endnu videre, i forhold til hvordan vi i fremtiden får en markant bedre beskæftigelsesindsats og meget gerne – som De Konservatives ordfører siger – på en måde, hvor vi både kan gøre det bedre og for færre penge. Tak.

Tak til beskæftigelsesministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.