Der er i adskillige spørgsmål spurgt ind til, hvordan ministeriet har opgjort forbrugergevinster på 1 mia. kr. årligt som følge af konkurrencemodellen, selv om ministeriet forventer affaldspriser på 480 kr. pr. ton og et affaldsvarmeprisloft på 70 kr. pr. GJ, der mere eller mindre svarer til de nuværende gennemsnitspriser. Hvis forklaringen på ministeriets beregning er lavere danske affaldsmængder, så er det ikke en følge af konkurrencemodellen, men en følge af større udsortering, og ministeriets udmeldinger herom forekommer misvisende. Særligt fordi vi kan betragte, at udsortering bliver mindre, når importen stiger. Vil ministeren redegøre for, om man vurderer at have informeret forligskredsen korrekt på dette område i overensstemmelse med ministeransvarlighedsloven?
Dato: 31-05-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne:
affald og renovation