Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 101:

Forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser. (Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 30.03.2023).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er fru Matilde Powers, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. I dag skal vi behandle et lovforslag, som består af to dele: indførelse af obligatorisk seksualundervisning og indførelse af klima og miljø som dannelsesperspektiver på alle gymnasier. Lovforslaget er udsprunget af ønsker fra dem, det hele handler om, nemlig de mange unge, som går på et gymnasium. De har længe kæmpet for at få obligatorisk seksualundervisning og for at få mere viden og debat om vores miljø- og klimasituation. Med det her lovforslag får de endelig begge dele.

Den første del af lovforslaget handler om at ændre lovens formålsbestemmelse, så klima og miljø bliver gennemgående dannelsesperspektiver på alle gymnasier. Det tager selvfølgelig afsæt i, at klima- og miljøkrisen er to af vores tids største globale udfordringer. Samtidig er det en dagsorden, der optager rigtig mange unge, og en kamp og bevægelse, der i høj grad er startet af de unge selv.

I Socialdemokratiet mener vi, det er vigtigt at give vores unge mennesker mulighed for at forstå de miljø- og klimaudfordringer, som vi står midt i. Det er hele forudsætningen for, at de unge kan føle et ansvar, og for, at de kan vide, hvordan de kan handle på udfordringerne. Derfor ser vi meget frem til, at det bliver emner, som gymnasielærerne indarbejder i undervisningen, præcis som de allerede gør det i dag med dannelsesperspektiverne i forhold til medmennesker, natur og samfund.

Den anden del af lovforslaget handler om at indføre obligatorisk seksualundervisning på gymnasierne på samme vis, som det er obligatorisk i folkeskolen i dag. For der er et stort behov for at få yderligere undervisning, når eleverne bliver lidt ældre, for så er mange af emnerne blevet mere aktuelle. F.eks. harmonerer den seksuelle debutalder for mange med starten på en ungdomsuddannelse. På den baggrund bliver emner som grænser, prævention, samtykke og seksuelt overførte sygdomme også meget aktuelle.

I Socialdemokratiet mener vi derfor, at der er rigtig god fornuft i at indføre obligatorisk seksualundervisning på gymnasierne, og vi er glade for, at det er på de unges eget initiativ, fordi det vidner om et stort ønske og behov. I dag får mange unge deres viden fra sociale medier og fra hurtige overskrifter, og det er langtfra al den viden, de ser her, der er valid. Derfor finder vi det vigtigt, at ungdomsuddannelserne sørger for, at de unge får en mere dybdegående og nuanceret viden om emner, som kan have stor betydning for deres sundhed og trivsel og for samfundets udvikling. Det vil det her lovforslag bidrage positivt til – i første omgang på gymnasierne, senere forhåbentlig også på fgu'er og erhvervsuddannelser, som det er vores ambition. Derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Matilde Powers, Socialdemokratiet. Næste ordfører er fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for det, formand. Som den tidligere ordfører også nævnte, drejer det her lovforslag sig ligesom om to dele.

For det første indfører vi med lovforslaget her, at klima og miljø kommer med som dannelsesperspektiver på de danske gymnasier. Klimaforandring er jo en af vor tids store udfordringer, og derfor giver det også kun mening, at det bliver noget, som de unge på gymnasierne også skal lære at forholde sig til. I Venstre mener vi, at fremtidens grønne løsninger skal findes i Danmark, og vi skal derfor også være dem, der er med til at opfinde og udvikle de gode løsninger.

For det andet er det her lovforslag også med til at sikre, at seksualundervisning gøres obligatorisk på skoleskemaet. Unge har længe selv efterspurgt bedre seksualundervisning, og derfor glæder det mig også rigtig meget, at gymnasieforligskredsen er blevet enig om at indfri disse ønsker. Det er vigtigt, at unge i et trygt rum kan diskutere tanker og bekymringer, der kan opstå, i forbindelse med at de begynder at udforske deres seksualitet, og derfor er det også helt naturligt, at gymnasieeleverne skal have mulighed for at lære mere om dette.

Venstre bakker op om lovforslaget, fordi både klimaspørgsmål og samtykke jo står højt på dagens dagsorden, og derfor er det helt naturligt, at vi også får det med i undervisningen på gymnasierne. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Anni Matthiesen, Venstre. Næste ordfører er hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Som det allerede er blevet nævnt, er hensigten med det her lovforslag at udvide formålet med de gymnasiale uddannelser, så miljø og klima tilføjes som dannelsesperspektiver på uddannelserne, samt at indføre obligatorisk seksualundervisning. Hvis vi starter med det første, er det for os i Moderaterne afgørende vigtigt, at vores børn og unge er godt rustet til deres fremtid. Det er en central del af det at være dannet. Det betyder også, at de kender til de udfordringer, som de står over for, og at de er klædt på til at agere hensigtsmæssigt på dem. Og der er det jo sådan, at miljø- og klimaudfordringerne er to af vores tids største udfordringer, og det giver derfor kun god mening, at de integreres tydeligere som dannelsesperspektiver i gymnasiet. Det er så den ene del af lovforslaget.

Den anden del er som allerede nævnt en indførelse af obligatorisk seksualundervisning. Det er fornuftigt af flere grunde og er noget, som eleverne jo også selv har efterspurgt. Det er fornuftigt, fordi meget har rykket sig på det her område inden for de seneste år. Vi har fået mere fokus på at respektere andres grænser. Kulturelt har vi set det i metoobevægelsen, og strukturelt har vi også bl.a. set det i form af indførelsen af samtykkelovgivningen. Man kunne jo umiddelbart antage, at det burde falde alle naturligt ind at respektere andres grænser, men for mange kan det alligevel være svært at navigere i og vide præcis, hvor de er henne.

Som det fremgår af lovforslaget, viser en trivselsundersøgelse fra 2021, at 14 pct. af alle gymnasieelever er blevet udsat for uønsket seksuel opmærksomhed fra folk på deres skole, og det er en markant stigning fra året før. Måske er det en af grundene til, at den her undervisning efterspørges. Det er i hvert fald positivt, når vi på samfundsplan har skærpet de her grænser, i forhold til hvordan vi skal navigere over for hinanden, og så er det positivt, at vi også ligesom klæder unge mennesker på til at kunne navigere inden for de her grænser, i forhold til hvad man må og ikke må, så vi mindsker en eventuel tvivl om, hvor de her grænser måtte være.

Så alt i alt mener vi, at det er godt, at eleverne i gymnasierne bliver gjort bekendt med emner som samtykke, grænser, prævention, kønssygdomme, og hvordan man forebygger dem, og derfor støtter Moderaterne lovforslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Det kom bare lige til mig, da vi snakkede her: Er seksualundervisning noget, man kan blive fritaget for? For jeg bliver bare nødt til at sige, at jeg da har en formodning om, at der er nogle grupper i samfundet, hvor især pigerne fra de grupper vil have rigtig svært ved at acceptere, at de skal have seksualundervisning. Så jeg skal bare lige høre fra regeringspartierne, om det her selvfølgelig ikke er noget, man kan undtages fra, hvis man skal have en gymnasial uddannelse. Altså, det er et pligtfag, som skal integreres, og man kan ikke bare sige: Det har jeg ikke lyst til at deltage i.

Ordføreren.

Nej, det er ikke sådan, at det bliver indført som et pligtfag. Det bliver indført som noget, der skal undervises i som en integreret del af de fag, der er. Så det er ikke sådan, at der i gymnasiet kommer et fag, der hedder seksualundervisning.

Spørgeren.

Men vil det så sige, at hvis et gymnasie siger, at man har det i alle fag, at det altid er integreret i alle fag, så er Moderaterne o.k. med, at der jo så er nogle grupper i samfundet, hvor det her vil blive en grænsesætning i forhold til, om de i det hele taget kan få en gymnasial uddannelse? Jeg regner selvfølgelig med, at den tanke også har strejfet jer. Så jeg vil gerne høre: Hvad er løsningen på det?

Ordføreren.

Jeg har umiddelbart svært ved at forestille mig, at det skulle være noget, der blev integreret i alle gymnasiets fag. Jeg tænker, at der vil være nogle fag, hvor det er mere oplagt end andre. Så umiddelbart deler jeg ikke den bekymring, du rejser her.

Vi er hverken dus eller Des her.

Vi siger tak til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Næste ordfører er fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det. I dag er virkelig en glædens dag for gymnasieelever i hele landet, for i dag indfører vi obligatorisk seksualundervisning på gymnasierne, og vi skriver klima og miljø ind i formålsparagraffen.

Jeg vil gerne starte med den obligatoriske seksualundervisning. Jeg synes personligt, det er fuldstændig absurd, at vi har haft obligatorisk seksualundervisning i folkeskolen siden 1970, men altså ikke haft det på ungdomsuddannelserne før indtil for ganske nylig på erhvervsuddannelserne – og nu også på gymnasierne. Og det giver jo i sig selv ikke rigtig nogen mening. Når man er på en ungdomsuddannelse, er det typisk der, man oplever sin seksuelle debut – det er i hvert fald den sådan gennemsnitlige unge, der gør det. Så kan vi i øvrigt også se, at gymnasieelever og elever på ungdomsuddannelser bliver udsat for seksuel chikane – hvis de er homoseksuelle, er der rigtig mange af dem, der afholder sig fra at springe ud, fordi det stadig væk er stigmatiserende at være homoseksuel. Og jeg kunne nævne rigtig mange andre ting. Derfor giver det selvfølgelig brandgod mening, at vi skal have seksualundervisning på gymnasierne.

Jeg vil dog lige nævne nogle småting i forhold til lovgivningen her, selv om det virkelig er en glædens dag. Jeg er virkelig stor fortaler for, at der er stor frihed omkring, hvordan man kan tilrettelægge seksualundervisning, og i hvilke fag man kan få det inkorporeret og alt muligt andet, men jeg synes også, det er enormt vigtigt at holde øje med, hvad for nogle emner der bliver undervist i og i hvilket omfang, sådan at vi sikrer, at det er god seksualundervisning, der blev givet derude, og at rammerne er i orden, i forhold til at det reelt bliver noget, alle gymnasieelever oplever, og det ikke bare er noget, der står på et stykke papir.

For når vi ser på evalueringer af seksualundervisning i folkeskolen, viser de jo, at det her timeløse fag med seksualundervisning faktisk ikke har sådan sindssyg gode resultater. Der har manglet ressourcer til at løfte det, sådan at man reelt sikrede, at alle unge og børn fik ordentlig og god seksualundervisning, som der jo sådan set står vi skal sikre, men det er man altså ikke lykkedes godt med. Derfor skal vi også følge op på, om det så lykkes i gymnasiet, når vi indfører det her.

Så vil jeg bare tilføje, er det jo også kræver, at der er nogle ressourcer til implementeringen af det. Det kræver både nogle ressourcer at koordinere det på gymnasierne, og det kræver nogle ressourcer til materialer og til efteruddannelse af lærere og alt muligt andet. Og jeg synes jo, det er en lille smule ærgerligt, at vi lige har afsat 15 mio. kr., som virkelig var nødvendigt, til seksualundervisning i folkeskolen, men at med den her implementering tænker man at det er nok med 2 mio. kr. Jeg synes, det er fint – det er en god start, og det er meget bedre end ingenting – men jeg håber, at vi bevæger os i en retning, hvor vi kan snakke om også at tilføre flere midler, så vi kan få efteruddannet nogle lærere osv. Så det vil jeg også lige tilføje.

Så vil jeg sige, at vi jo også skal følge op på, hvordan det så bliver udført. Der er flere høringssvar, hvor man skriver, at vi også skal have indført det her ordentligt på erhvervsuddannelserne. Det er vi sådan set meget enige i, men rent faktisk står det allerede som en del af grundforløb 1 på erhvervsuddannelserne. Mit indtryk er bare, at der ikke i særlig høj grad bliver givet seksualundervisning, og derfor synes jeg, vi skal have undersøgt det på erhvervsuddannelserne, men selvfølgelig også følge op på, hvordan det bliver implementeret på gymnasierne.

Til sidst vil jeg bare sige, at vi er rigtig glade for, at klima og miljø bliver indskrevet i formålsparagraffen til gymnasierne. Men som det tidligere er blevet sagt af andre ordførere, tror jeg bare, det er sindssyg vigtigt for klimakampen og for, at vi kommer i mål med den grønne omstilling, at der bliver meget mere undervisning i klima og miljø på alle vores uddannelser. Jeg tror bare, jeg vil give lidt ros til Uddannelser For Fremtiden, som jo er dem, der har ført det her ind på den politiske scene og sagt, at eleverne selv rigtig gerne vil have mere undervisning i klima og miljø på alle uddannelserne. Nu får vi det på gymnasierne, men vi er jo ikke færdige med det – vi vil gerne fortsætte også på de videregående uddannelser, erhvervsuddannelserne osv.

Men alt i alt er det virkelig et godt lovforslag. SF stemmer for. Det er en god dag i dag.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til fru Astrid Carøe, SF. Den næste ordfører er fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det er svært at komme efter sådan en begejstret ordfører. Med det her lovforslag foreslås der, at der indføres obligatorisk seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser, og at miljø og klima tilføjes som en del af dannelsesperspektivet i formålsparagraffen.

Når jeg tænker på seksualundervisning, kan jeg selv huske fra mine yngre dage – det kan være, at andre i Folketingssalen kan huske det – at der i skolen blev uddelt de her små tegneserier med Oda og Ole. Jeg tror, det var i den periode, hvor man var meget opmærksom på sikker sex, men det var nu en meget sjov tegneserie, som jeg kan huske her så mange år efter. Noget, jeg også mindes, når vi snakker om det her, er, da jeg gik Natteravn. Der var det simpelt hen også bare et hit, at vi havde bolsjer og kondomer med rundt.

Jeg tænker, at det er fint, at seksualundervisning bliver et krav ifølge lov om de gymnasiale uddannelser, men det, jeg bider mærke i, er noget, som den socialdemokratiske ordfører også var inde på, nemlig i forhold til erhvervsuddannelserne. Som jeg er bekendt med, har regeringen jo også arbejdet for at gøre det obligatorisk på erhvervsuddannelserne og forberedende grunduddannelse, fgu'en, men hvad er status egentlig for det? Jeg ved ikke, om ministeren vil komme ind på det arbejde, netop også i forhold til den arbejdsgruppe, der var nedsat, og som skulle kigge på det i forhold til stu'en. Men det må ministeren gerne komme ind på i sin tale.

Men set i lyset af det fokus, der har været både i lovgivningen, altså i samtykkeloven, og i forbindelse med digitale krænkelser m.m., så finder vi det i Danmarksdemokraterne positivt, at seksualundervisning kommer på skoleskemaet. Men jeg finder det også vigtigt, at man som forældre også påtager sig det ansvar at oplyse sine børn og vejlede sine børn i forhold til det her område, netop også i forhold til hvilke konsekvenser det kan have, hvis man ikke passer på sig selv, også i forhold til hele den debat, der har været, om digitale krænkelser, ja, om grænser i det hele taget.

Men i Danmarksdemokraterne er vi positive over for lovforslaget. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance.

Dette lovforslag vedrører to forhold. For det første ønsker regeringen at tilføje miljø og klima som dannelsesperspektiver i formålet med de gymnasiale uddannelser. Det er superpositivt, at gymnasieeleverne skal forholde sig reflekteret og ansvarligt i forhold til miljøet og klimaet, da det er to store udfordringer, vi står over for.

For det andet ønsker regeringen at indføre obligatorisk seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser. Seksualundervisningen skal indgå som del af den almindelige undervisning, som et led i de tværgående aktiviteter. I undervisningen kunne der indgå temaer som samtykke, grænser, prævention, sygdomme og sociale medier. Det er et superpositivt skridt, at regeringen nu fremsætter dette forslag, da eleverne på gymnasieuddannelserne efterspørger obligatorisk seksualundervisning. Derudover er Liberal Alliance meget glade for, at den enkelte institution selv skal have friheden til at tilrettelægge indsatsen, så den passer til de lokale forhold.

Liberal Alliance støtter lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Helena Artmann Andresen. Næste ordfører er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Den 4. oktober sidste år indgik Det Konservative Folkeparti aftale om, at miljø og klima skal tilføjes som dannelsesperspektiver i formålet for de gymnasiale uddannelser. Heldigvis, må man sige, er de fleste unge og deres lærere på de forskellige gymnasiale uddannelser allerede optaget af de miljø- og klimaudfordringer, vi befinder os i, og det indgår også som en naturlig del af undervisningen. En tilføjelse til formålsbestemmelsen vil tydeliggøre, at det er en del af gymnasieuddannelsen at dygtiggøre sig i forståelsen af den miljø- og klimapolitiske virkelighed, vi befinder os i, og vil give mulighed for diskussion og refleksion over, hvordan man kan være med til at påvirke den og forandre den.

En anden del af aftalen i gymnasieforligskredsen er aftalen om seksualundervisning, hvor der altså vil blive udarbejdet materiale til inspirationsbrug om emner, som man som mor og forældre vel generelt ønsker at ens børn virkelig ved noget om, men hvor man ikke i alle hjem taler åbent om de emner, som der altså politisk lægges op til, eksempelvis samtykke, grænser, prævention samt seksuelt overførte sygdomme og ikke mindst, hvordan man forebygger.

Det Konservative Folkeparti kan stemme for lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for det. For nylig var jeg til gymnasieelevernes klimatopmøde i Vejle, og det var skønt at komme ind i en sal fyldt med unge engagerede, som bare brænder for, at vi skal tage større ansvar og sørge for, at den grønne omstilling kommer til at gå hurtigere, og som gerne selv vil gå forrest. Der mellem debat og oplæg havde vi også en workshop, hvor vi selv kunne sidde og lave kartoffeltryk på muleposer, for som en af gymnasieeleverne sagde, skal det også være sjovt at være bæredygtig. På den måde tror jeg egentlig de forskellige kriser hænger sammen – altså det her med, at vi lever i en tid, hvor vi hurtigt kommer til at gøre for mange ting til et middel til noget andet. Og der er der noget i at kunne fordybe sig, kunne være sammen om noget, der er større end en selv, og se en værdi i og et formål med det, man gør, uden at man skal bruge det til et eller andet andet. Det tror jeg er vigtigt for os som mennesker, men i virkeligheden er det også noget af det, der skal være med til at gøre, at vi rent faktisk kommer til at løse klimaudfordringerne, nemlig at vi ikke hele tiden argumenterer for, at det er noget, vi skal gøre, fordi der ikke skal komme oversvømmelser, eller fordi der ikke skal komme tørke, eller fordi der ikke skal komme mennesker på flugt, men faktisk fordi det har en værdi i sig selv, at vi passer på naturen og jorden. Derfor er jeg som radikal utrolig glad for, at vi med det her lovforslag tager hul på diskussionen om, hvad meningen og formålet egentlig er med vores gymnasier.

Som mennesker har vi igennem tiderne beskæftiget os med de store spørgsmål, og det gør vi så også i dag, og dermed er det det, vi som samfund gerne vil give de unge med, når de har gået i gymnasiet, og derfor synes jeg, det er rigtigt, at vi skriver klima og miljø ind i rækken af de store spørgsmål sammen med natur, medmennesker og samfund. Så det er jeg meget glad for. Så drømmer jeg jo bare om – det siger jeg måske især til ministeren – at vi får en rigtig debat om formålet og meningen med gymnasierne. For hvis man læser regeringsgrundlaget, er det, der står om gymnasierne, jo en lille smule tyndt, for det, der står om gymnasierne, handler mest om struktur og om at sætte adgangskravene op, så der er nogle færre, der kommer i gymnasiet. Jeg drømmer jo om, at vi faktisk kunne have en større diskussion om, hvad formålet og meningen med gymnasierne egentlig er, og dermed også kigge på, hvordan vi så opdaterer fagene i gymnasierne. For det er jo ikke nok, at bæredygtighed, klima og miljø er en del af formålet med gymnasierne; det skal jo være en del af de enkelte fag, for at det bliver til virkelighed i hverdagen.

Den anden del af lovforslaget handler om seksualundervisning, og det har godt nok været en lang kamp, og der er godt nok nogle gymnasieelever, som har kæmpet i utrolig mange år for at nå hertil, og som radikal er jeg derfor både glad for og stolt af, at vi nu endelig – for det burde bare være en selvfølge – får skrevet ind, at der selvfølgelig skal være obligatorisk seksualundervisning. Jeg synes, der er et eller andet i det her med, at vi i så mange år i folkeskolen har haft det som et timeløst fag, men nu laver vi så også sådan en lidt mærkelig ting i gymnasiet, og jeg tænker, at vi har en opgave i politisk næste gang at kigge på fagene i virkeligheden og tager ansvar for, at der selvfølgelig bliver sat timer af til seksualundervisning, sådan at det bliver et reelt fag, og så vi politisk har taget ansvar for, at der er de rigtige rammer om det. Jeg synes, det er helt fair, at vi har valgt at gøre det på den her måde i aftalen, som den ligger nu, men jeg synes, det giver god mening, at man, næste gang der bliver kigget på fag og timefordeling, så rent faktisk tager ansvar for, at alle får seksualundervisning, sådan at vi skaber en ordentlig ramme for det. Vi har diskussionen, hver gang vi diskuterer de timeløse fag, og på en eller anden måde skubber vi den lidt rundt mellem hinanden, og det er aldrig rigtig sådan blevet til andet, end at vi bliver ved med at sige, at det heller ikke er godt nok. Så måske er tiden bare løbet fra det, og måske burde vi gøre det på en anden måde.

Men det er sådan drømmen til de næste ting, vi skal diskutere. Jeg håber, vi får mange lejligheder til at diskutere indholdet og formålet med vores gymnasier, og som radikal vil jeg meget gerne støtte lovforslaget, som det ligger.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Nu talte ordføreren om klimaet og nævnte tørke, og så kommer jeg bare til at undre mig lidt. Mener ordføreren, at der er kommet mere eller mindre ekstrem tørke på kloden de sidste 100 år, f.eks. fra 1900 til 2000 eller 2020? Er der kommet mere eller mindre tørke på kloden?

Inden jeg giver ordføreren ordet, skal ordføreren have mulighed for at fravælge spørgsmålet, da det ligger uden for det, vi diskuterer. Ønsker ordføreren at svare?

Ja, for jeg vil faktisk gerne svare på, hvad min pointe var med at sige det. Det, der sker i den tid, vi lever i nu, er, at vi kommer til at gøre så mange ting til et middel til at opnå noget andet, altså at vi ikke ser f.eks. naturen og det at have en stærk jord som et formål i sig selv, men hele tiden argumenterer for, at grunden til, at vi skal sætte ind over for klimaforandringerne, f.eks. er at undgå tørke eller at undgå oversvømmelser, eller undgå, at der er mennesker på flugt. Jeg tror, at der er en sund øvelse i for os alle sammen nogle gange også bare at turde argumentere ud fra, at vi skal passe på naturen, fordi vi skal passe på naturen, fordi den faktisk har et formål i sig selv.

Spørgeren.

Jeg vil sige til formanden, at det var ordføreren selv, der nævnte ordet tørke, så det er ikke mig, der bringer det op.

Men jeg er enig i, at vi skal forholde os til naturen, og også, at vi skal forholde os til klimaet, og derfor er det også vigtigt, at det er den rigtige og faktuelle fortælling, der bliver bragt derude, for hvis man i dannelsesøjemed siger, at vi skal passe på nu, fordi der er kommet mere tørke, så er det jo et falsum, for der er faktisk kommet mindre ekstrem tørke, hvis man kigger på det areal på kloden, som lider under ekstrem tørke. På den måde kan man sige, at det faktisk går den rigtige vej for kloden.

Igen må jeg sige, at det er op til ordføreren, om ordføreren ønsker at svare på spørgsmålet. Det ligger klart uden for det emne, der er på dagsordenen. Ønsker ordføreren at svare?

Ja, det gør jeg, for jeg tror sådan set, det er en meget god pointe, at det jo ikke er folketingsmedlemmer, der bestemmer, præcis hvordan gymnasielærere skal undervise. Men jeg synes, da, det giver god mening, at vi skal sige, hvad formålet er, altså hvad meningen med at gå i gymnasiet er. Der synes jeg som radikal, at det giver god mening, at vi ud over at sige, at man skal lære om naturen, medmennesker og samfundet, også skriver miljø og klima ind. Og så synes jeg også, at det giver god mening at opdatere vores fagbeskrivelser, og at de dygtige lærere, vi har i gymnasiet, selv er med til at beskrive, hvordan det giver mening at undervise.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Næste ordfører er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Dansk Folkeparti var jo en del af forhandlingerne, der ledte frem til dette lovforslag. Og det var jo nogle lange forhandlinger og også nogle seje forhandlinger alene af den grund, at der var forskellige holdninger til, hvordan tingene skulle udformes. Vi landede et kompromis, der var o.k., og som nu er afspejlet i lovforslaget. I bund og grund er det måske et lidt unødvendigt lovforslag, for der er intet, der forhindrer gymnasierne i at undervise i de ting, som lovforslaget og ændringsforslaget beskriver. Gymnasierne har mulighed for at fokusere på miljø og klima i en række fag, og man har også mulighed for at inkorporere en form for seksualoplysning og -undervisning i fagene.

Men der var et udtrykt ønske fra lobbyister og organisationer om, at der skulle være obligatorisk seksualundervisning, og vi landede så dette kompromis. Og jeg har med tilfredshed noteret mig, at disse organisationer er meget utilfredse med indholdet af lovforslaget, hvilket bare betyder, at det har været et godt kompromis, for så har vi landet det, så vi er på fornuftens vej og ikke på ekstremernes vej. Og Dansk Folkeparti kan selvfølgelig støtte lovforslaget, når vi også er med i aftalen. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg kender ordføreren som en meget vidende mand og en mand, som før har talt om almen dannelse, og derfor overrasker det mig lidt, at vi her har et lovforslag, som siger, at lige pludselig er miljø og klima dannelse. Så vil ordføreren ikke lige forklare mig, hvordan ordføreren er kommet frem til at synes, at miljø og klima nu er dannelse? Er det ikke et spørgsmål om, at vi forfladiger et overordnet begreb om dannelse til at være noget meget specifikt, og at vi på sigt risikerer, at vi får en lang række af politiske sager, som så skal skrives ind i gymnasieloven som dannelseselementer til den pågældende tid?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med ordføreren, og det var også de argumenter, jeg bragte til torvs under forhandlingerne. Det endte så med dette kompromis, hvor der blev taget og givet, bl.a. også i forhold til indholdet af seksualundervisningen, og jeg kan godt leve med det her. Selvfølgelig er der også en vis form for dannelse, når det drejer sig om miljø og bæredygtighed. At det ligefrem skulle skrives ind, sådan som det er blevet, er i mine øjne unødvendigt, men det skader heller ikke, hvis jeg skal svare lidt neutralt.

Spørgeren ønsker ikke ordet i anden omgang. Så er den næste korte bemærkning til fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det. Ordføreren har jo helt ret i, at det var nogle meget lange forhandlinger, vi havde. Vi var meget uenige. Jeg er også enig i, at det er et fint kompromis, vi har fundet. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre, hvad det er, ordføreren mener der er så ekstremt i høringssvarene. Altså, hvad er det, der er kommet fra hverdagens eksperter, som arbejder med det her til daglig, der er så ekstremt?

Ordføreren.

Man forveksler seksualoplysning med politisk ideologi og politisk underminering af seksualoplysningen, sådan som vi kender den fra folkeskolen. Der skal helst være en samklang mellem det, man underviser i folkeskolen, og det, man underviser i gymnasiet, og disse organisationer vil gå meget videre og tillægge det et ekstremt ideologisk indhold, i stedet for at det skulle være en praktisk orienteret seksualoplysning. Og jeg er meget tilfreds med, at det endte, som det gjorde.

Spørgeren.

Jeg tror simpelt hen, at vi læser de der høringssvar helt forskelligt. Jeg læser det, som om man gerne vil være sikker på, at der ud over den klassiske seksualundervisning om kønssygdomme, prævention og alt muligt andet også skal være noget viden om seksuelle orienteringer og kønsidentitet, fordi der går unge mennesker derude, som reelt lever i det her og mistrives, fordi de er lgbt-personer. Det er jo ikke lige så meget en politisk orientering, som det faktisk bare er viden om seksuel orientering og kønsidentitet.

Ordføreren.

Det er netop ekstremt at skrive sådan noget ind i et lovforslag. Gymnasierne har jo mulighed for at undervise i det, ligesom folkeskolerne har. Og folkeskolerne gør det. Det hører bare ikke hjemme i et lovforslag, og det synes jeg er ekstremt og politisk ideologiseret. Disse foreninger har totalt misforstået, hvad opgaven var.

Næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Tak. Under behandlingen af det sidste lovforslag var ordføreren fornuftigt nok inde på at sige, at hvis man har fag om det naturvidenskabelige, er det dét, der skal være fokus på. Nu står vi så med et forslag, hvor man tager et område – et fagområde – der hedder natur og miljø og klima, og skriver det ind, at det skal bredes ud på alle fag. Hvad har ordføreren af holdning til det, når ordføreren under behandlingen af det tidligere lovforslag var imod denne indblanding? Nu støtter man så, at den indblanding alligevel sker, bare med nogle andre emner.

Ordføreren.

Jeg har jo egentlig svaret på spørgsmålet, da hr. Kim Edberg Andersen stillede mig samme spørgsmål. Jeg var enig med hr. Kim Edberg Andersen.

Egentlig er der ingen grund til, at man laver det her, for gymnasierne kan allerede i dag gøre det, men der var et stærkt ønske fra nogle partier om, at man gør klima og miljø til dannelse og dermed gør det til en del af pensum, og pensum er jo en fantastisk ting – det har man i gymnasierne; det ønsker vi også i folkeskolerne. Her ønsker man så også, at klima og miljø skal være en del af dannelsen og skrives ind, selv om det på mange måder er lidt unødvendigt at gøre det, for de kan bare gøre det i dag. Det blev så et kompromis. Det var både om seksualoplysning og miljø og klima, og vi kan godt leve med det, som det endte. Sådan er det jo ofte, når vi laver forhandlinger her på Christiansborg.

Spørgeren.

Det er det så absolut. Der indgår man kompromiser: Man giver, og man tager. Hvad fik DF så igen for det her kompromis, hvor man måtte give noget? Jeg går ud fra, at man så også har fået noget, som man synes er godt.

Ordføreren.

Nu skal jeg jo ikke referere fra forhandlingerne, men vi var nogle stykker, der lagde meget kraftig vægt på, at kønsidentitet kom ud af aftaleteksten, og det er vi meget tilfredse med, for det hørte ikke hjemme.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Den næste ordfører er hr. Noah Sturis, Alternativet.

Vi behandler L 101. Med det lovforslag skriver vi klima og miljø ind i dannelsesperspektiver for de gymnasiale uddannelser, og så indfører vi obligatorisk seksualundervisning. I Alternativet er vi sjovt nok begejstrede for begge tiltag, og vi støtter lovforslaget, som det er.

Jeg vil dykke en lille smule ned i seksualundervisningen. Der har været en lille smule debat om det her, men det er jo en utrolig vigtig del af vores dannelse som mennesker, og det bør også i høj grad afspejle den undervisning, vi får. Det har også været mærkeligt, at det er stoppet efter folkeskolen. Det skal jo strække sig længere, for de unge stopper ikke med at udvikle sig i relation til deres krop, køn, kønsidentitet og seksualitet, når de går ud af 9. klasse. Så i Alternativet synes vi, det er væsentligt, at forslaget om at have obligatorisk seksualundervisning også inkluderer undervisning i kønsidentiteter. Jeg beklager til hr. Alex Ahrendtsen. I de seneste år er vi nemlig blevet utrolig meget klogere på, hvilken betydning det har for unge mennesker at føle sig inkluderet i og mødt af samfundet, og lgbtq+-personer er i dag desværre overrepræsenteret, når det gælder depression, angst og selvmordstanker. Så det er super vigtigt, at vi danner og uddanner alle unge i forskellige kønsidentiteter, seksualiteter, kroppe og køn, da det vil skabe mere inkluderende miljøer for alle og især for lgbtq+-personer.

Med disse bemærkninger støtter Alternativet forslaget. Og med fare for at genåbne en diskussion, der har taget rigtig lang tid, var det bemærkningerne.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Noah Sturis, Alternativet. Næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Det gik rigtig godt, indtil Alternativets ordfører kom herop og sagde først én ting, nemlig at unge fortsætter med at udvikle sig, og så tænker jeg på, at lige om lidt kommer der et beslutningsforslag, hvortil jeg bliver nødt til at lave et beslutningsforslag, fordi vi tillader kønsskifte som 15-årig – men Alternativet har lige sagt, at man bliver ved med at udvikle sig og udforske, og så er det jo vanvittigt, hvis der er sådan en lov i kraft. Når det så er sagt, vil jeg sige, at det at køre politiske agendaer ind i lovgivning selvfølgelig er jobbet. Men det er også måden, man gør det på, og om man lige oversælger varen lidt, når man kalder det dannelse og snakker om klima og miljø. I Nordjylland kalder vi det opdragelse, at man passer på klima, natur og miljø. Det samme gør sig lidt gældende med seksualundervisning. Jeg er jo heldigvis ved at være så gammel nu – jeg fylder snart 50 år – at da jeg gik i skole, havde vi kun seksualundervisning i folkeskolen, og det er gået o.k. – det er gået o.k.; det er det. Og der må jeg bare sige, at det måske kan være, at vi skal se andre steder hen. For det er fint, og jeg har også hørt debatten om, at gymnasieelever ønskede det her, og så fred være med det, men måske skulle vi tillægge familierne større vægt end staten og så opdrage familier i at tage de her snakke og lære den visdom fra sig, som der nu engang er hos forældre, der har fået børn, på lige nøjagtig det område.

Når jeg nu kan stå heroppe og ikke være sådan helt overbevist om, at jeg kommer til at stemme for, er det selvfølgelig, fordi jeg jo ikke er bundet på hænder og fødder af et forlig, hvor jeg bliver nødt til at stemme for noget, som jeg næsten er helt sikker på man måske ikke ville. Én ting skal jeg dog sige: at jeg er virkelig glad for, at det ikke bliver noget med alle de forskellige sociale konstruktioner af køn, vi skal til at skrive ind i loven, ikke endnu i hvert fald. Jeg kunne godt frygte, at der kommer en omskrivning på et tidspunkt, hvor samtlige konstruktioner så også skal skrives ind og undervises i, og der kan jeg så med stor glæde allerede nu, uanset om det bliver i år, næste år eller om 10 år, sige, at der kommer jeg til at stemme imod. For vi er et sted, hvor vi skal passe rigtig, rigtig meget på ikke at blande, hvad vi synes er rigtigt, sammen med, hvad vi faktuelt ved er rigtigt. Og gymnasierne er et sted, hvor vi skal lære. Det er der, hvor vi lærer naturvidenskab, og det er der, hvor vi lærer nu om seksualundervisning og nu også klima og miljø. Noget af det kunne man faktisk lære ved at stramme en lille smule op på den almene dannelse i folkeskolen også. Der kunne vi lære dem meget nu; så var vi fri for at skrive det ind i en lov om gymnasierne.

Når alt det her er sagt, vil jeg sige, at det selvfølgelig er bekymrende, at så bredt et flertal kommer til at stemme det her igennem, for det ved jeg jo I gør. Jeg stemmer ikke som udgangspunkt bare imod ting, så jeg kommer til at følge det spændende udvalgsarbejde, jeg er sikker på kommer, og forhåbentlig en åbning af debatten igen, sådan at selv DF kan komme til fornuft og stemme nej til det her. Men indtil da vil jeg bare sige, at Nye Borgerlige selvfølgelig kommer til at gå konstruktivt ind i arbejdet, men vi stemmer lige nu, tror jeg, gult.

Der er en kort bemærkning. Fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det. Jeg tror bare lige, jeg vil starte med at rette en misforståelse – og jeg skal selvfølgelig ikke referere alt for meget fra forhandlingerne – nemlig det her med, at alle kønsidentiteter skulle være skrevet ind i det her lovforslag, da vi startede forhandlingerne. Det er altså ikke rigtigt. Den diskussion har slet ikke været der. Diskussionen har været om, hvorvidt der skulle være seksualundervisning, og hvor meget frihed der skulle være til skolerne om, hvad man skulle undervise i.

Det, jeg egentlig vil spørge til, er det her med, at ordføreren siger, at det er godt nok, at man bare har seksualundervisning folkeskolen. Det er jo også rigtig godt, at vi har seksualundervisning i folkeskolen og har haft det de sidste 50 år. Men hvad siger ordføreren egentlig til det her med, at langt de fleste unge har deres seksuelle debut, efter de har forladt folkeskolen – at det altså faktisk er efter, at de har haft den her undervisning, og nogle gange også et stykke tid efter, de skal bruge det, de er blevet undervist i? Er det ikke meget godt, at vi også underviser i det, når det reelt er noget, de også skal bruge til noget, altså på ungdomsuddannelserne?

Ordføreren.

Nu står ordføreren her og tænker tilbage på, hvornår hans var – om det var i folkeskolen, eller det var i gymnasietiden. Det kan jeg altså ikke sådan helt lige svare på. Men jeg tror ikke, jeg havde haft behov for at få det at vide i gymnasiet.

Men virkeligheden er jo bare, at hvis ikke man blander det her sammen til at være en lang kønsidentitetsdebat, men snakker om f.eks. sygdomme, seksuelt overførte sygdomme, hvordan man gør hinanden gravid, og hvad man skal passe på osv., så er jeg helt sikker på, at folkeskoleelever er i stand til at få viden i folkeskolen, som de godt kan huske, når de skal gå ud og passe på sig selv. Der er nogle sloganer, jeg stadig væk kan huske, hvor jeg fik at vide, hvad der kunne ske, hvis ikke jeg passede på. Dem kan jeg stadig væk huske, og det er mange år siden, jeg har gået i folkeskolen.

Men problemstillingen er måske netop det, som vi også har hørt bragt op i debatten i forhold til erhvervsuddannelser og folkeskolen, at det her er mange fine ord. Derfor kan jeg også tage det helt roligt, for det her bliver skrevet ind, og der er mange fine ord, som ordføreren selv sagde, men der er ingen penge med, og der er ingen timer med. Så mon ikke bare det bliver rigtig god gammeldags politisk varm luft, og så foregår tingene fremadrettet, som de er, og det er måske der, vi skal tage fat i stedet for og så gøre det i folkeskolen i stedet for på gymnasierne, men rent faktisk kræve, at man opfylder hele pensum og rent faktisk lærer eleverne det, man skal.

Spørgeren.

Altså, vi kommer til at følge den her implementering ret grundigt, for det er enormt vigtigt for SF, at gymnasieeleverne faktisk får den undervisning, de har ret til ifølge loven. Så det kan ordføreren være helt rolig med.

Når ordføreren nævner det her med, at det kun handler om seksuelt overførte sygdomme, så er det sådan set fint nok, men bekymrer det ikke også ordføreren, at det faktisk er sådan, at langt de fleste homoseksuelle unge venter til efter gymnasiet med at springe ud, fordi der stadig væk er så meget stigma? Det var også noget af det, man kunne undgå, så man altså kunne hvile lidt mere i sin seksualitet i en lidt tidligere alder, for de har vidst det, langt tidligere end de har turdet sige, fordi der er meget stigma rundtomkring i landet, som man jo også kunne tale om i den her seksualundervisning.

Ordføreren.

Nu sagde jeg ikke, at det kun handlede om, hvordan man undgik kønssygdomme. Det handlede jo primært om, hvordan man gør alt det, der ikke har noget med kønssygdomme at gøre, men som er vigtigt.

Men i forhold til det her med homoseksuelle vil jeg sige, at jeg tror, det er meget forskelligt. I min vennekreds har jeg jo homoseksuelle, som tidligere, selv om jeg vidste, at det åbenlyst var den vej, det ville gå, ikke var klar, ikke var der selv. Så jeg tror ikke, man skal give det skylden for det. Altså, en stigmatisering af homoseksuelle skal vi slå ned på alle steder, men det behøver vi ikke at skrive ind i en lov, for det skal vi bare huske at fortælle forældrene, når de får børn: at man opdrager sine børn til at behandle mennesker ordentligt.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Den næste på talerstolen er hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne, der får ordet som privatist.

Tak for det, formand. Ja, endnu en dag i Folketinget og endnu en dag, hvor politikerne inde i Folketinget øger detaljegraden i samfundet og vil bestemme endnu flere detaljer omkring elementer i samfundet. Den her gang er det så gymnasierne, der står for tur.

Jeg er da enig i, at der sagtens skal være en formålsparagraf for gymnasiet og også et dannelsesaspekt i det, og det kunne jo lyde, som den første del faktisk lyder, og det er: »Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden«. Så behøver man sådan set ikke herinde fra Folketinget at skrive mere; det kunne være en dannelsesparagraf, en formålsparagraf for de danske gymnasier.

Men det er selvfølgelig ikke nok for politikerne. Nej, så fortsætter man nu dernedad og skriver, at omverden bl.a. er medmennesker. Bare ordet medmennesker! Hvorfor skal man have »med« foran, skal de ikke bare forholde sig til mennesker? Hvorfor skal det lige præcis være medmennesker, man skal forholde sig til? Men fair nok, det skal være medmennesker og ikke bare mennesker – og så nu også natur, miljø, klima og samfund.

Det er dér, det bliver aktivistisk, for hvad bliver så det næste punkt, som kommer ud af det, når lobbyister, en forening eller andre kan snakke med nogle politikere og spørge: Kan vi ikke lige føje nogle flere ord til det her dannelsesaspekt? Det er en vanvittig glidebane, man går nedad, og man ophøjer nu et bestemt emne, et fagemne som klima, til at skulle være en fast bestanddel af dannelseselementet i formålsparagraffen.

Hvis man endelig ville gå ned ad den vej – jeg synes, at man skal stoppe, hvor man bare siger, at de skal holde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden – så er det ret vildt, at man ikke tager ordet kritisk med. For efter de seneste 3 år i dansk politik er der om noget behov for, at de unge mennesker forholder sig kritisk til, hvad det er, de ser. At forholde sig kritisk er også et fast element i at blive dannet, og det synes jeg der er behov for, når vi har set, hvordan en statsminister lukkede samfundet ned, uden at Sundhedsstyrelsen bakkede op om det; når vi har set, hvordan en statsminister lukkede et minkerhverv ned uden lovhjemmel; og når vi har set, hvordan et tidligere blåt parti, Venstre, fuldstændig bedrog vælgerne og gjorde Mette Frederiksen til statsminister, stik imod hvad de sagde til vælgerne. Så er der behov for, at en del af den dannelse, der foregår, er, at man også forholder sig kritisk til, hvad autoriteter, hvad myndigheder, og hvad især politikere i et dansk Folketing siger.

Så lad os da få et ændringsforslag til det her og så tilføje det lille ord kritisk. Der kan vel ikke være nogen i det danske Folketing i dag, der kan have noget imod, at en del af det at blive dannet er, at man forholder sig kritisk til, hvad det er, der sker fra Folketingets side. Tak.

Der er en kort bemærkning til fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Jeg er simpelt hen bare totalt uenig med ordføreren i, hvad der er politikeres rolle. For når vi snakker om frisættelse og om, at politikere skal lade være med at blande sig, skal politikere lade være med at blande sig i, hvordan undervisere skal undervise. Men til gengæld er det da en politisk opgave at stille spørgsmålet: Hvad er meningen med gymnasierne? Altså, hvad er det faktisk for et dannelsessyn, vi har? Hvad er det, vi synes er meningen og formålet med vores gymnasier? Derfor skal vi da diskutere politisk, hvad formålet med vores gymnasier er. Og jeg mener, at det at tage klimaet alvorligt og det at ville bæredygtighed og omstille vores samfund er et ansvar, som hviler på os, og derfor synes jeg, det er helt rigtigt, at vi er et bredt flertal i Folketinget, som heldigvis mener, at en del af det at gå i gymnasiet er at lære om natur, miljø og klima.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg tror, forskellen ligger i, hvor stor en grad af tillid man har til, at fagpersonerne også løser det derude. Det tror jeg ikke vi har behov for skal dikteres herindefra.

Nu kommer jeg derude og har haft med unge mennesker at gøre i 20 år. Jeg tror ikke, der er et sted i samfundet, hvor der diskuteres natur, klima og omstillinger mere, end hvad der gøres på et gymnasium i dag. Der er intet – intet – formål med herindefra at skulle ned i den detaljegrad, at man påsætter, at klima skal være en del af dannelsesbegrebet. Spørgeren var selv på talerstolen før og stod og lovpriste, at hun var ude til en klimadag på et gymnasium osv. Spørgeren sagde det selv: Det er over det hele hele tiden – og dejligt. Derfor er der heller ingen som helst grund til at putte det ind i et formål. Dannelsesbegrebet skal være kort og præcist, så det netop giver mulighed for, at man ude på uddannelsesstederne kan tillægge det, hvad der er behov for.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Den næste er børne- og undervisningsministeren.

Tak til formanden for ordet og til ordførerne for en god debat. Den daværende socialdemokratiske regering og gymnasieforligskredsen indgik før jul en aftale om, at miljø og klima skal tilføjes som dannelsesperspektiver i formålet med de gymnasiale uddannelser. Dermed bliver det en del af unges dannelse, at de lærer at forholde sig reflekterende og ansvarligt til miljø og klima.

Gymnasieforligskredsen er også blevet enige om, at eleverne på de gymnasiale uddannelser skal have obligatorisk seksualundervisning fra skoleåret 2023/24, altså det, som starter til august. Gymnasieeleverne har længe efterspurgt bedre og mere seksualundervisning. Den gennemsnitlige seksuelle debutalder harmonerer med tidspunktet, hvor mange unge begynder på en ungdomsuddannelse, og de har forståeligt tusind tanker, som suser rundt i hovedet på dem, både gode tanker og bekymringer. De vil gerne sammen med deres jævnaldrende diskutere prævention, følelser, lyst, forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme, internettet, grænser på internettet, krop og måske ikke mindst samtykke.

Den årlige trivselsundersøgelse blandt elever fra 2021 viser, at 14 pct. af eleverne på de gymnasiale uddannelser inden for det seneste år er blevet udsat for uønsket seksuel opmærksomhed fra andre elever eller fra ansatte på skolen. Det tal tror jeg og håber jeg kan blive lavere gennem en åben og en ærlig diskussion mellem eleverne – at en bedre indsigt og forståelse for samtykke og for grænser også smitter af på, hvordan man opfører sig. Den obligatoriske seksualundervisning skal hjælpe eleverne til at forstå og give dem mulighed for at reflektere over samtykke og meget andet sammen med deres jævnaldrende.

Seksualundervisningen vil, hvor det er relevant, skulle indgå som en del af den almindelige undervisning, men den enkelte institution, den enkelte skoleledelse har frihed til at tilrettelægge indsatsen, så den passer til de elever, de nu engang har på skolen.

Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.