B 98 Forslag til folketingsbeslutning om et forsøg med kontrolleret salg af cannabis i en 5-årig prøveperiode.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 30-05-2023

Afgivet: 30-05-2023

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 30. maj 2023

20222_b98_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 30. maj 2023

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, M, DD, KF, DF, IA og SP) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (SF, LA, EL, RV og ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal i udvalget (SIU) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget.

Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet

Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens, Liberal Alliances og Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at den danske stat i 40 år har forsøgt at bekæmpe befolkningens brug af cannabis, og at resultatet af dette forsøg er et stort spild af ressourcer, utallige bandekonflikter og et dansk politi, der i stedet for at bekæmpe menneskehandel og seksuelle overgreb eller noget så simpelt som at opklare indbrud er nødt til at prioritere deres ressourcer på regeringens kamp mod cannabis. Samtidig viser Sundhedsstyrelsens undersøgelser, at op mod 43 pct. af alle danskere mellem 16 og 44 år har prøvet cannabis minimum en gang. SF, EL, LA og ALT bemærker ligeledes, at en afkriminalisering af cannabis til eget forbrug ikke tyder på at ville medføre et øget forbrug, når man ser på erfaringer fra andre lande, der inden for de sidste år har afkriminaliseret cannabis. Til gengæld vil den øgede indtægt i statskassen fra salget, mindre ressourceforbrug hos politiet i jagten på borgere, der indtager cannabis, og centrale salgssteder med uddannet personale muliggøre en væsentligt forbedret oplysning om cannabis samt forebyggelse af indtag hos unge og bedre mulighed for misbrugsbehandling.

SF, EL, LA og ALT anser afkriminalisering af cannabis til eget brug som et vigtigt led i kampen mod bandekriminalitet, idet cannabismarkedet i dag udgør en milliardforretning for rockergrupper og bander. Fjerner man en indtægtskilde i den størrelsesorden, vil det utvivlsomt være et permanent hårdt slag mod de kriminelle grupperingers mulighed for at tjene penge. Den manglende efterspørgsel efter ulovlig cannabis vil resultere i et væsentlig mindre illegalt udbud, hvorfor det også vil være sværere for unge under 18 år at få fat i cannabis. SF, EL, LA og ALT bemærker endelig, at det anerkendes, at der er sundhedsfaglige aspekter af den samfundsmæssige udfordring med cannabis, men at problemstillingen overvejende er retspolitisk, og at beslutningsforslaget derfor burde være blevet behandlet af justitsministeren.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 17. marts 2023 og var til 1. behandling den 24. maj 2023. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslutningsforslaget.

Bjørn Brandenborg (S) Fie Hækkerup (S) Frederik Vad (S) Kasper Sand Kjær (S) Rasmus Prehn (S) Rasmus Stoklund (S) Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Morten Dahlin (V) Jan E. Jørgensen (V) Henrik Rejnholt Andersen (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP) Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA) fmd. Sólbjørg Jakobsen (LA) Mai Mercado (KF) nfmd. Niels Flemming Hansen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Peter Kofod (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Astrid Carøe (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Torsten Gejl (ALT)

Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)23
Moderaterne (M)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)14
Liberal Alliance (LA)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Dansk Folkeparti (DF)7
Alternativet (ALT)6
Nye Borgerlige (NB)3
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1