Fremsat den 16. marts 2023 af Katrine Daugaard (LA),
Lars-Christian Brask (LA),
Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om en bodsordning for kommuner, der ikke
overholder deres lovgivningsmæssige forpligtelser
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte et lovforslag inden udgangen af 2023 om en
bodsordning, hvor Ankestyrelsen kan pålægge en kommune
at betale en bod til en borger, hvis kommunen ikke har overholdt
sin lovgivningsmæssige forpligtelser og dette har
påført borgeren et væsentligt økonomisk
tab eller et velfærdstab.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne ønsker at
indføre en bodsordning, som giver Ankestyrelsen mulighed for
at pålægge kommuner at betale en bod til borgere,
når kommunen har begået alvorlige fejl. En sådan
ordning tjener en række forskellige formål.
Af Social-, Bolig- og Ældreministeriets
danmarkskort fremgår omgørelsesprocenterne i
klagesager på henholdsvis socialområdet generelt,
voksenhandicapområdet og børnehandicapområdet.
Kortlægningen viser generelt en høj
omgørelsesprocent og en væsentlig kommunal variation.
Den gennemsnitlige omgørelsesprocent var over 30 pct.
på alle tre områder i 2021 og væsentlig
højere i en række kommuner (»Danmarkskort med
kommunale sammenligninger«, Social-, Bolig- og
Ældreministeriet, juni 2022).
Selv om en omgørelse ikke
nødvendigvis er et udtryk for, at en materiel
afgørelse er forkert og skal ændres, men lige så
godt kan skyldes, at formelle sagsbehandlingsregler ikke er
overholdt, f.eks. at en sag ikke er tilstrækkelig oplyst,
finder forslagsstillerne det generelt utilfredsstillende, at
kommunerne i gennemsnit har lavet sagsbehandlingsfejl, som
fører til en omgørelse i mere end 30 pct. af sagerne.
Som eksempel kan nævnes en sag fra Langeland Kommune, hvor en
mor uberettiget har fået tvangsfjernet sine to børn.
Sagen er bl.a. omtalt i artiklen »Kommunen skifter mening, og
Sandie får sine to børn tilbage: - Det er stadig helt
uvirkeligt, men de skulle jo ikke have fjernet dem« på
faa.dk den 9. december 2022.
Omgørelsesprocenten bør
også ses, i lyset af at en klage i første omgang
sendes fra borgeren til kommunen, som derved får mulighed for
at rette op på sine eventuelle fejl. Til trods for dette
underkendes 30 pct. af afgørelserne alligevel af
Ankestyrelsen. Dertil kommer, at der givetvis findes
mørketal på området, fordi ikke alle borgere kan
overskue en klageproces, eller fordi de ikke ved, at de har ret til
en anden behandling.
Der er situationer, hvor borgere i dag efter
langvarige og konfliktfyldte forløb med kommuner oplever, at
det ikke får konsekvenser for kommunerne, når der er
begået alvorlige fejl i deres sag. Selv i sager, hvor der er
begået meget grove fejl, oplever borgere, at kommunen ikke
vil indrømme sine fejl, hvilket kan opleves som ekstremt
uretfærdigt. Som eksempel kan der henvises til artiklen
på faa.dk den 17. december 2022: »Borgmester afviser,
at kommunen har fjernet to børn ved en fejl: - Der et eller
andet helt skørt i den her fortælling, mener
advokat«, som ligeledes omhandler den ovenfor omtalte sag fra
Langeland Kommune.
Efter forslagsstillernes opfattelse bør
det være sådan, at hvis en kommune begår fejl,
skal kommunen erkende det over for borgeren. Og i tilfælde,
hvor fejlen er alvorlig, skal borgeren kompenseres
økonomisk. Det vil bidrage til en oplevelse af, at systemet
er retfærdigt.
Et formål med beslutningsforslaget er
også, at kommuner ikke skal have et økonomisk
incitament til at træffe forkerte afgørelser til skade
for borgeren. Hvis kommunen f.eks. på et forkert grundlag
nægter en borger en service eller et hjælpemiddel, som
borgeren har krav på, bør den ikke have
økonomisk fordel af denne beslutning. Uagtet om kommuner
faktisk spekulerer i forkerte afgørelser, er det et stort
problem, hvis det opleves, at der gives usaglige afslag, og at
kommunerne har en økonomisk vinding heraf.
Af en aktindsigt fra Bornholms Regionskommune
fremgår det, at Ankestyrelsen har fortalt kommunens
velfærdsdirektør, at man ikke vil sanktionere et
konkret lovbrud, fordi det ikke er Ankestyrelsens opgave »at
slå myndigheder i hovedet« (»Ankestyrelsen: Det
er ikke vores opgave at »slå myndighederne i
hovedet««, Reporterne, radio24syv.dk, februar 2023).
Forslagsstillerne finder det problematisk, hvis den udtalelse er et
udtryk for, hvordan Ankestyrelsen mere generelt vurderer sin
opgave. I næsten enhver tvist mellem en borger og en kommune
har kommunen en lang række fordele i kraft af faglige
kompetencer og økonomi. Når kommunen begår fejl,
bør Ankestyrelsen fungere som en uafhængig vagthund,
som bringer balance i forholdet mellem borger og kommune. I
fraværet af en forfatningsdomstol, som findes i de fleste
andre europæiske lande, må Ankestyrelsen påtage
sig den opgave, at »slå myndighederne i hovedet«,
når de ikke følger lovgivningen.
Endelig mener forslagsstillerne, at en
bodsordning kan bidrage til et skærpet fokus på
kvalitet i kommunernes sagsbehandling.
Skriftlig fremsættelse
Katrine Daugaard
(LA):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
bodsordning for kommuner, der ikke overholder deres
lovgivningsmæssige forpligtelser.
(Beslutningsforslag nr. B 81)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.