Fremsat den 16. marts 2023 af Morten Messerschmidt (DF),
Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en revision af offentlighedsloven
Folketinget pålægger regeringen
snarest og senest inden udgangen af indeværende
folketingsår at nedsætte et udvalg, der skal komme med
forslag til en revision af offentlighedsloven med henblik på
at fremme åbenhed og gennemsigtighed i den offentlige
forvaltning og sikre en mere effektiv og hurtig sagsbehandlingstid
for anmodninger om aktindsigt.
Bemærkninger til forslaget
Offentlighedsloven har til formål at
sikre åbenhed hos myndighederne, hvilket er udmøntet i
en adgang for alle borgere til at søge aktindsigt i
myndighedernes dokumenter.
Offentlighedsloven regulerer borgernes adgang
til at få indsigt i offentlige myndigheders dokumenter og
sagsakter. Det er en central del af den demokratiske kontrol med
det offentlige, at lovgivningen sikrer borgernes og offentlighedens
ret til følge med i, hvordan den offentlige sektor
arbejder.
Den gældende offentlighedslov
trådte i kraft den 1. januar 2014 og bygger på
Offentlighedskommissionens betænkning fra 2009
(»Betænkning om offentlighedsloven«,
Offentlighedskommissionen, 1510/2009).
Den nuværende offentlighedslov blev
vedtaget i 2013 efter intens debat både i og uden for
Folketinget. I den forbindelse var der en række bestemmelser,
man frygtede ville føre til mærkbare
indskrænkninger i adgangen til aktindsigt. Den mest
kontroversielle bestemmelse var - og er vel fortsat - den
såkaldte ministerbetjeningsregel efter lovens § 24.
Desværre har erfaringerne med
offentlighedsloven i de senere år været, at de
nuværende begrænsninger i adgangen til aktindsigt har
gjort det meget svært for borgere og journalister at få
adgang til relevante dokumenter og oplysninger. Således
bliver en række regler i den nuværende offentlighedslov
anvendt langt hyppigere og betydelig mere indskrænket end
forventet som begrundelse for afslag på aktindsigt. Alt i alt
har dette medført en væsentlig mere indskrænket
ret til aktindsigt, end hvad der gjaldt inden den nugældende
lovs ikrafttræden.
Siden vedtagelsen af den nuværende
offentlighedslov er der i en række udredninger og
undersøgelser blevet peget på behovet for
større åbenhed og offentlighed i forvaltningen og i de
politiske beslutningsprocesser og for at ændre reglerne om
adgang til aktindsigt, herunder fra Bo Smith-udvalget
(»Embedsmanden i det moderne folkestyre« Bo Smith
m.fl., Djøf, 2015), Folketingets Ombudsmand (»Egen
drift-undersøgelse om ministerbetjeningsreglen og
meroffentlighed«, Folketingets Ombudsmand, FOB 2016-43, den
5, oktober 2016), Ytringsfrihedskommissionen
(»Ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark«,
Ytringsfrihedskommissionens betænkning nr. 1573/2020, den 30.
april 2020), og Grønnegårdudvalget, der var nedsat af
Folketinget til at gennemgå myndighedernes håndtering
af nedlukningen af Danmark i foråret 2020
(»Håndteringen af covid-19 i foråret 2020«,
professor emeritus Jørgen Grønnegård
Christensen m.fl., Folketinget, januar 2021).
Senest har Dybvadudvalget anbefalet en
revision af offentlighedsloven, fordi det fortrolige rum, hvor
politikere og embedsmænd kan unddrage sig offentlighedens
opmærksomhed, ifølge udvalget er for omfangsrigt
(»Bedre samspil mellem Folketing, regering, embedsværk
og medier«, Karsten Dybvad m.fl., Djøf, den 3. marts
2023).
Konkret er udvalgets
anbefalinger derfor følgende:
- At der
iværksættes en proces med henblik på
ændring af offentlighedsloven, således at bl.a.
anvendelsesområdet for lovens § 24
(ministerbetjeningsreglen) og § 27, nr. 2
(folketingspolitikerreglen), begrænses. I den
sammenhæng kan der også være grund til at se
nærmere på, om offentlighedslovens § 28 om
udlevering af bl.a. faktiske oplysninger i tilstrækkelig grad
sikrer åbenhed om grundlaget for politiske beslutninger.
- At it-systemerne
i centraladministrationen indrettes på en sådan
måde, at de sikrer effektiv journalisering og i relevant
omfang opbevaring af sms-beskeder m.v.
- At ministerierne
sikrer, at aktindsigtssager behandles rettidigt, herunder at de om
nødvendigt afsætter flere ressourcer.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at tiden
er inde til at give offentlighedsloven et eftersyn med inspiration
fra f.eks. Dybvadudvalgets anbefalinger.
Dette behov understøttes af de seneste
års politiske skandalesager, herunder minksagen,
instrukssagen og Tibetsagen. I lyset af disse sager finder
forslagsstillerne, at der bør ses på en revision af
bl.a. ministerbetjeningsreglen (§ 24), journaliseringspligten
(§ 15) og dokumentbegrebet (§ 7, stk. 2, nr. 1).
Formålet med ministerbetjeningsreglen
efter offentlighedslovens § 24 er at sikre et fortrolig rum
for den politiske beslutningsproces. Ministerbetjeningsreglen
går dog så langt, at rummet for beskyttelsen af den
politiske beslutningsproces begrænser retten til aktindsigt
ved ikke at omfatte dokumenter og oplysninger, der udveksles mellem
et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder eller
mellem ministerier indbyrdes, når der er konkret grund til at
tro, at en minister har eller vil få behov for
embedsværkets rådgivning og bistand.
Journaliseringspligten er primært
kodificeret i offentlighedslovens § 15 og regulerer,
hvornår en sags dokumenter skal gemmes, men
journaliseringspligten gælder alene for
afgørelsessager. Det er reglerne om god forvaltningsskik,
der regulerer, om dokumenter vedrørende en vigtig
beslutning, f.eks. beslutningen om nedslagtning af mink, skal
journaliseres.
Efter offentlighedslovens § 7, stk. 2,
nr. 1, omfatter retten til aktindsigt alle dokumenter, der
vedrører den pågældende sag. Dokumentbegrebet
afgør, hvornår noget er omfattet af
offentlighedsloven. Begrebet er ikke defineret nærmere i
loven, men i lovforslagets særlige bemærkninger til
§ 7 i den gældende offentlighedslov falder sms-beskeder
i lovens nuværende form typisk uden for dokumentbegrebet.
Med forslaget pålægges regeringen
snarest og senest inden udgangen af indeværende
folketingsår under inddragelse af Folketingets partier at
nedsætte et udvalg, der har til opgave at fremlægge et
samlet forslag til en revision af offentlighedsloven med henblik
på at fremme åbenhed og gennemsigtighed i den
offentlige forvaltning og sikre en mere effektiv og hurtig
sagsbehandlingstid for anmodninger om aktindsigt. Til brug herfor
bør der i samarbejde med Folketingets partier udarbejdes et
kommissorium, der nærmere beskriver rammerne for udvalgets
opgave, organisering og formål.
Overordnet er formålet med dette
beslutningsforslag at sikre igangsættelsen af arbejdet med en
mere afbalanceret offentlighedslov og en bedre behandling af sager
om aktindsigt, der kan fungere som afsæt til en endelig
aftale om en revideret offentlighedslov.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at en
revision af offentlighedsloven kommer til at sikre en større
åbenhed og gennemsigtighed i den offentlige forvaltning og
give borgerne bedre muligheder for at følge med i, hvad der
foregår i den offentlige sektor, og sikre en mere effektiv og
hurtig sagsbehandlingstid for anmodninger om aktindsigt.
Skriftlig fremsættelse
Morten
Messerschmidt (DF)::
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
revision af offentlighedsloven.
(Beslutningsforslag nr. B 80)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.