Fremsat den 16. marts 2023 af Louise Brown (LA),
Helena Artmann Andresen (LA),
Katrine Daugaard (LA) og Alex Vanopslagh (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om evaluering af de menneskelige konsekvenser ved
indsatsen mod covid-19
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af dette folketingsår at igangsætte en
evaluering af, hvilke konsekvenser den danske indsats mod covid-19
har haft for unges trivsel og for beboere på landets
bosteder.
Bemærkninger til forslaget
På lange stræk har indsatsen mod
covid-19 i Danmark været en succes, men nu, hvor vi er kommet
på afstand af krisen, tyder mere og mere på, at dele af
indsatsen har været forfejlet. F.eks. har Sundhedsstyrelsens
direktør, Søren Brostrøm, erkendt, at effekten
af at vaccinere børn mod covid-19 har været minimal
(»Set i bakspejlet fik vi ikke meget ud af at vaccinere
børnene, erkender Brostrøm«, tv2.dk, den 22.
juni 2022).
Nedlukningen af skoler har ligeledes
været kritiseret, og man har først på bagkant
fundet ud af, at covid-19 er en luftbåren virus, hvorfor det
store fokus på f.eks. håndhygiejne har været
unødvendigt, ligesom det udendørs forsamlingsforbud
sandsynligvis ikke har medvirket til at mindske spredningen af
virus. Derimod har det nok haft en negativ effekt, at f.eks.
kirkerne ikke var lukket ned, da forskning peger på, at
aktiviteter som f.eks. fællessang i lukkede rum udgør
en stor smitterisiko (»Nu er der dansk konsensus: Coronavirus
smitter via luften«, Ugeskrift for Læger, den 6. marts
2023).
En ting er de rent sundhedsfaglige
konsekvenser, men noget andet er de menneskelige. Vi ved fra
forskellige organisationer, som arbejder med nogle af de grupper,
der har været hårdest ramt af restriktionerne under
covid-19, at de menneskelige konsekvenser af månedlange
nedlukninger og begrænsning af socialt samvær har haft
en betydning for de berørte menneskers trivsel.
F.eks. fortæller Børns
Vilkår, at de har oplevet, hvordan samtalerne på
BørneTelefonen har været stærkt påvirket
af covid-19 og i langt højere grad har handlet om psykisk
mistrivsel, konflikter i hjemmet, ensomhed og selvmordstanker, end
det har gjort tidligere (»To års pandemi har sat sine
spor i samtalerne med børn og unge på
BørneTelefonen«, Børns Vilkår, den 15.
februar 2022).
Forskere har ligeledes påpeget, at
eleverne i folkeskolen følte sig mere ensomme under
skolenedlukningerne, og at deres forældre i langt
højere grad var mere bekymret end tidligere
(»Forskningen slår fast: Første skolenedlukning
var slem, den anden meget værre«, Politiken, den 25.
marts 2021).
Vi ved også, at der var stor uenighed
omkring beslutningen om at lukke skolerne ned under pandemien.
F.eks. advarede Sundhedsstyrelsens direktør, Søren
Brostrøm, direkte imod at lukke skolerne, kort før
beslutningen blev meldt ud (»Søren Brostrøm
frarådede nedlukning syv timer før historisk
pressemøde«, Altinget, den 24. juli 2020).
Et andet eksempel er afdækket af
Institut for Menneskerettigheder, som i sommeren 2020
undersøgte konsekvenserne af besøgsforbuddet for
beboere på landets botilbud. De fandt mange eksempler
på, hvordan beboere med psykisk eller fysisk handicap
oplevede, at deres tilstand blev forværret under
nedlukningerne, fordi de mistede den direkte kontakt med deres
pårørende (»Besøgsrestriktioner på
bosteder - Konsekvenser af covid-19 for beboere på
botilbud«, Institut for Menneskerettigheder, 2020).
Efter forslagsstillernes mening peger flere og
flere ting i retning af, at indsatsen mod covid-19 har haft meget
store konsekvenser for de unge og for de mest udsatte borgere i
Danmark. Desværre ved vi ikke, hvad det har haft af varige
konsekvenser.
Derfor mener forslagsstillerne, at der er
behov for at igangsætte en evaluering af dele af
håndteringen af covid-19, så vi, når fremtidige
pandemier rammer, står langt bedre rustet til at tage de
rigtige beslutninger - både ud fra et epidemiologisk
udgangspunkt, men også ud fra menneskelige hensyn.
Forslagsstillerne
mener, at en undersøgelse af indsatsen mod covid-19 som
minimum bør indeholde
1) en evaluering af
nødvendigheden af skolenedlukningerne, herunder hvilken
effekt skolenedlukningerne har haft for smittespredningen i
samfundet generelt,
2) en
undersøgelse af de menneskelige konsekvenser, nedlukningerne
har haft for skoleeleverne og deres forældre, med
særligt fokus på børn og unges psykiske
trivsel,
3) en
undersøgelse af effekterne på unges psykiske trivsel
som følge af den generelle begrænsning af socialt
samvær under covid-19-pandemien og
4) en evaluering af
det faglige belæg for at indføre besøgsforbud
på landets bosteder og en evaluering af de menneskelige
konsekvenser heraf på længere sigt.
Skriftlig fremsættelse
Louise Brown
(LA):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
evaluering af de menneskelige konsekvenser ved indsatsen mod
covid-19.
(Beslutningsforslag nr. B 79)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.