Fremsat den 16. marts 2023 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
Theresa Berg Andersen (SF) og Astrid Carøe (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forsøgsordning med omvendt
fodlænke, som skal beskytte ofre for partnervold og
stalking
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2023 at fremsætte lovforslag, der
iværksætter en forsøgsordning med omvendt
fodlænke, som skal beskytte ofre for partnervold og
stalking.
Bemærkninger til forslaget
Det er veldokumenteret, at der forud for
partnerdrab ofte er en periode med psykisk vold og stalking
(»Stalking er en stærk indikator for partnerdrab. Det
skal stoppes! «, Dansk Stalking Center, den 19. marts 2022,
bragt i Politiken den 19. marts 2022). Derfor er en styrket indsats
mod stalking også en vigtig forebyggende indsats mod en
forbrydelse, der alt for hyppigt finder sted og stort set altid
rammer kvinder. Stalking i sig selv er ekstremt nedbrydende og kan
have voldsomme psykiske, sociale og arbejdsmæssige
konsekvenser for offeret.
På baggrund af SF's forslag om at
kriminalisere stalking trådte en ny straffelovsparagraf i
kraft den 1. januar 2022, der sikrer et strafferetligt værn
mod stalking. Der mangler imidlertid effektive midler til at hindre
brud på tilhold og hindre den fysiske kontakt, som stalkeren
lever af. Antallet af sager om brud på tilhold er eksploderet
de senere år med en stigning på 145 pct. siden 2017,
fra 2.076 til 7.296 brud på tilhold i 2022, hvor 5.587 ud af
de 7.296 brud i 2022 er begået af bare 13 personer. De 13
personer har dermed i gennemsnit brudt deres tilhold 430 gange.
Forsætligt brud på tilhold kan i dag straffes med
bøde eller fængsel i op til 2 år
(»Antallet af brud på tilhold er på himmelflugt -
»opsigtsvækkende«, mener kriminolog«,
tv2.dk, den 4. februar 2023).
I SF mener vi, at der er brug for yderligere
tiltag mod stalking og brud på tilhold. Vi bør derfor
se mod Norge, hvor man har indført en såkaldt omvendt
voldsalarm i sager om partnervold for at sikre den
nødvendige beskyttelse af offeret og give den voldsudsatte
et mere normalt liv. Erfaringerne fra Norge er gode. Faktisk viser
en evaluering af den norske ordning i 2020, at der ikke var
registreret nogen brud på tilhold, og dermed tyder alt
på, at ordningen giver en god beskyttelse af offeret og
samtidig har en afskrækkende effekt på udøveren,
jf. Retsudvalget alm. del - svar på spørgsmål
272, folketingsåret 2022-23, 2. samling. Derfor mener SF, at
ordningen med omvendt elektronisk fodlænke bør
indføres på forsøgsbasis i Danmark.
Den elektroniske fodlænke er i Norge
indført som et supplement til et tilhold og kan
idømmes, hvis det anses nødvendigt for at sikre, at
kontaktforbuddet bliver overholdt. En omvendt fodlænke
indebærer, at den domfældte underlægges
elektronisk kontrol med gps i hele eller dele af den periode, hvor
vedkommende er idømt et kontaktforbud. Politiet modtager
alarmopkald, hvis den domfældte bryder tilholdet og
nærmer sig eller kontakter offeret.
Afgørelser om at udvide et tilhold med
elektronisk kontrol kan være begrundet i parternes
forhistorie, udtalelser fra domfældte eller tidligere brud
på tilhold, og der skal i alle sager foretages en
proportionalitetsvurdering, hvor ulempen for den dømte vejes
op imod behovet for at beskytte offeret.
Erfaringerne med ordningen fra Norge viser, at
en omvendt fodlænke kan have en afskrækkende effekt
over for både potentielle voldsudøvere og for
personer, der er idømt en omvendt fodlænke. Desuden er
det erfaringen, at ordningen foruden at være et godt
beskyttelsestiltag for ofrene også øger deres
livskvalitet og handlefrihed. Faktisk har den omvendte
fodlænke virket så godt, at man har besluttet at udvide
konceptet, så anklagemyndigheden - og dermed ikke kun
domstolene - skal kunne pålægge en person omvendt
fodlænke, hvis den pågældende har overtrådt
et kontaktforbud.
Det er på tide, at vi i Danmark ser
på de norske erfaringer og indfører ordningen i
Danmark, til en start som en forsøgsordning. Det er i den
forbindelse vigtigt, at kend-skabet til ordningen udbredes grundigt
i politikredsene, da erfaringer fra Norge viser, at der har
været en tøven med at anvende ordningen trods dens
gode resultater.
Finansiering
Udgifterne til den norske ordning er ca.
15.000 norske kroner pr. enhed. Dertil kommer it-investeringer
på 7,5 mio. norske kroner og drift af fodlænken, som i
Norge forvaltes af Kriminalforsorgen og i 2020 løb op i 3,75
mio. norske kroner for driften af 30 fodlænker, jf.
Retsudvalget alm. del - svar på spørgsmål 272,
folketingsåret 2022-23, 2. samling.
SF synes, det er billigt, for at 30 voldsofre
kan leve i langt større tryghed, end det er tilfældet
i dag. Det foreslås derfor, at der til et fireårigt
forsøg i Danmark afsættes 6 mio. kr. til opbygning af
den tekniske platform og derefter 3 mio. kr. årligt i 3
år, der også dækker udgifter til evaluering.
Udgiftsskønnet er baseret på de norske erfaringer og
en valutakurs på 66 danske kroner pr. 100 norske kroner.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
forsøgsordning med omvendt fodlænke, som skal beskytte
ofre for partnervold og stalking.
(Beslutningsforslag nr. B 78)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.