Fremsat den 15. marts 2023 af Søren Egge Rasmussen (EL),
Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL),
Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL),
Trine Pertou Mach (EL),
Søren Søndergaard (EL),
Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod halekupering af pattegrise
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2023 at ændre bekendtgørelse nr.
1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige
mindstekrav til hold af grise, således at forbud mod
halekupering gøres absolut og mulighed for halekupering
under visse omstændigheder fjernes. Samtidig skal der stilles
krav om minimumsareal og minimumstildeling af rode- og
beskæftigelsesmateriale svarende til de krav, der findes i
Sverige, hvor svineproduktionen gennemføres uden
halekupering.
Bemærkninger til forslaget
Rutinemæssig halekupering af pattegrise
blev forbudt for 28 år siden. I alle årene siden og
stadig i dag halekuperes så godt som alle grise i den
konventionelle danske svineproduktion på over 30 millioner
grise årligt. I den samlede danske produktion er det under 5
pct., der har intakte haler, og det er primært grise i
specialproduktioner og økologiske grise.
Halekupering er smertefuldt under selve
indgrebet, og forskning har ligeledes vist, at der er
længerevarende smerte i halestumpen. Ydermere tyder forskning
på, at grisenes mulighed for at bruge halerne i deres interne
kommunikation forringes. Der henvises til debatindlægget
»Forskere i husdyr: Grisene mærker halekupering, og det
er forkert, når landmænd siger, at det er til grisens
eget bedste«, politiken.dk, den 16. januar 2018.
Stress kan give grise
adfærdsforstyrrelsen halebid. Det er på den baggrund,
at EU's eksperter i dyrevelfærd har udtalt, at den intakte
hale er den bedste velfærdsindikator hos grise i
besætninger. Det er således på den intakte hale,
at man kan se, om grise trives, og hvis de ikke trives, er her
signalet om, at der er forhold, der skal rettes op på,
så grisene igen kan komme i trivsel.
Halebid kan udløses af en lang
række forhold og kombinationer af disse. Helt centralt er dog
for lidt plads og for lidt at rode i med trynen. Den industrielle
svineproduktion er indrettet, så grisene har meget lidt plads
(kravet til en 100 kg gris er eksempelvis kun 0,65 m2). Ligeledes får de ikke
relevante mængder og typer af rodemateriale til at opfylde de
intelligente dyrs behov for beskæftigelse. Der er for
eksempel ikke krav om hel halm, og der kan være tale om
så lidt som to små stykker træ til deling mellem
18 grise. Det er således, allerede når grisen
fødes, velkendt og fuldt forventeligt, at den igennem livet
vil blive udsat for omfattende stress forbundet med selve
produktionsmetoden, og det er grunden til, at så godt som
alle grises haler klippes inden for de første
levedøgn.
Ligesom stress og halekupering ikke er god
dyrevelfærd, er halebid det heller ikke. Men løsningen
er ikke at tilpasse dyret til systemet ved at klippe halen; det er
derimod systemet, der skal tilpasses dyrets trivsel.
I Sverige, Norge og Finland er der ikke kun
forbud mod rutinemæssig halekupering, men mod halekupering i
det hele taget. For økologiske grise i Dyrenes Beskyttelses
mærkeordning »Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse«
og i statens dyrevelfærdsmærke er der ligeledes krav om
intakte haler. Fælles for de nævnte lande og
produktionsformer er, at grisene har mere plads og mere at
beskæftige sig med, ligesom de på en række andre
parametre behandles bedre end grise i konventionel svineproduktion.
Det er det, som muliggør produktion af grise med intakte
haler. Halebid forekommer i disse produktioner, men på et
lavt niveau og med den reaktion på halebid, at man
afhjælper det, som i den konkrete situation stresser
grisene.
Dette står i modsætning til den
konventionelle svineproduktion, hvor halekuperingen muliggør
produktion under forhold, hvor der ofres færrest mulige
ressourcer (f.eks. halm og plads) og grisenes behov er meget langt
fra at blive opfyldt. Risikoen for halebid er under disse forhold
meget stor, hvilket løses ved at klippe en stor del af halen
af. Løsningen er dog kun en løsning set fra et
produktionsperspektiv, da grisene forbliver lige stressede.
De nævnte landeeksempler demonstrerer
med tydelighed, at det er muligt at producere grise med intakte
haler, og når over 95 pct. af grisene i Danmark på
trods af 28 års forbud mod rutinemæssig halekupering
stadig halekuperes, så skyldes det manglende vilje, ikke
manglende viden. Det er på tide at sende et entydigt signal
om, at halekupering ikke skal forekomme, og at grise skal
behandles, så halekupering ikke er nødvendigt. Det vil
ske med gennemførelse af dette forslag.
Der henvises til Miljø- og
Fødevareudvalget, alm. del - svar på
spørgsmål 105-122, folketingsåret 2022-23, 2.
samling.
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge
Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forbud
mod halekupering af pattegrise.
(Beslutningsforslag nr. B 72)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.