Fremsat den 15. marts 2023 af Sólbjørg Jakobsen (LA),
Steffen Larsen (LA),
Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om at halvere dagpengeperioden fra 2 til 1
år
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2023 at fremsætte et lovforslag, der
halverer dagpengeperioden fra 2 til 1 år.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med forslaget er at halvere
dagpengeperioden fra 2 til 1 år, så arbejdsudbuddet
øges og der skabes et større incitament blandt
dagpengemodtagere til at komme i beskæftigelse.
Dagpenge er en frivillig
arbejdsløshedsforsikringsordning for lønmodtagere og
selvstændige, som er delvis finansieret af staten. De
offentlige udgifter til udbetaling af dagpenge udgjorde i 2022 ca.
11,5 mia. kr. (»Offentlige udgifter til
indkomstoverførsler på 386 mia. kr. i 2022«,
Mads Lundby Hansen, CEPOS, den 10. november 2022). Formålet
med dagpenge er at sikre en vis indkomst, så man ikke er
nødsaget til at gå fra hus og hjem, hvis man er blevet
arbejdsløs. Derfor giver det også god mening, at
danskerne vil forsikre sig mod arbejdsløshed via
egenbetaling til a-kasser, og at skatteyderne yder et vist bidrag
hertil. Ikke desto mindre finder forslagsstillerne det alt for
generøst, at dagpengemodtagere kan modtage dagpenge, i en
periode på 2 år efter at de er blevet ledige. I denne
sammenhæng bemærkes, at en fuldtidsforsikret
dagpengemodtager modtager et bruttobeløb på 19.728 kr.
om måneden (»Dagpengesatser 2023«, HK).
Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet
af nettoledige dagpengemodtagere i januar 2023 var 58.347
(»AUS07: Fuldtidsledige (sæsonkorrigeret) efter ydelse,
køn og alder og sæsonkorrigering og faktiske
tal«, Danmarks Statistik). Samtidig er andelen af ledige
stillinger steget fra 1,1 til 2,9 pct. i perioden fra 4. kvartal
2012 til 4. kvartal 2022, hvilket svarer til henholdsvis 16.832 og
58.490 ledige job (»LSK01: Ledige stillinger efter branche,
enhed og størrelse«, Danmarks Statistik). Tallene
indikerer, at årsagen til ledighed blandt dagpengemodtagere
ikke skal findes i manglende jobudbud. Det er forslagsstillernes
overbevisning, at en af årsagerne derimod findes på
pengepungen. Dette bakkes op af adskillige undersøgelser,
herunder fra De Økonomiske Råd (»Effekter af en
toårig dagpengeperiode på beskæftigelse og
ledighed: En foreløbig evaluering af
dagpengereformen«, Mikkel Nørlem Hermansen,
Arbejdspapir 2014:3, De Økonomiske Råd),
Dagpengekommissionen (»Dagpengekommissionens samlede
anbefalinger«, Dagpengekommissionen, oktober 2015) og Kraka
(»Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode«, Andreas
Højbjerre, Kraka, den 19. september 2012), som har vist, at
den såkaldte afgangsrate fra dagpenge til job stiger markant,
når dagpengemodtagere kommer tæt på
dagpengeperiodens udløb, og når dagpengemodtagerne
derfor har udsigt til enten at skulle stå helt uden ydelse
eller alternativt at modtage kontanthjælp på et markant
lavere ydelsesniveau.
Med andre ord kommer flere dagpengemodtagere i
beskæftigelse, når de er økonomisk presset til
det. Ifølge forslagsstillerne kan en høj
månedlig ydelse således være medvirkende til, at
dagpengemodtagere ikke ønsker at gøre deres bedste
for at komme i beskæftigelse. Det er meget problematisk
både for de virksomheder, der i øjeblikket mangler
arbejdskraft, og for statskassen.
Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening
svarede 21 pct. af alle dagpengemodtagere i 2020, at de ikke
søgte job eller ikke var klar til at tage et job (»Nye
tal: Hver fjerde ledig er ikke klar til job - nu lyder der krav om
»en opstramning af sanktionsreglerne««, Frederik
M. Juul, Berlingske.dk, den 13. september 2021). Disse tal
indikerer, at mange dagpengemodtagere ikke tager deres
jobsøgning tilstrækkeligt seriøst. I pressen
har der også været flere eksempler på
dagpengemodtagere, der ikke ønsker at tage ledige job, som
deres uddannelse ikke sigter mod (»Nyuddannet i
udviklingsstudier til Mette Frederiksen: - Det er en uhyggelig
udtalelse«, Tv2.dk, den 8. september 2021). Forslagsstillerne
mener ikke, at det er rimeligt over for de mange danskere, der
går på arbejde og betaler skat, at nogle
dagpengemodtagere fravælger ledige job, som de mener at de er
overkvalificeret til. Af denne grund er der brug for et
opgør med det jobsnobberi, som findes blandt visse
dagpengemodtagere. I denne sammenhæng er der behov for en
mentalitetsændring, som tilsigter, at man som ledig aldrig
må blive for fin til at tage et job, som man er
overkvalificeret til. Derfor bør dagpengemodtagere
søge bredt i deres jobsøgen, så de ikke blot
søger stillinger, som deres uddannelser sigter mod. Hermed
vil de have større chance for at komme i beskæftigelse
og bidrage til velfærdssamfundet.
Med forslaget foreslås det at halvere
dagpengeperiode fra 2 til 1 år. Med en halvering af
dagpengeperioden vil dagpengemodtagere stadig have et helt år
til at finde et job. Ifølge forslagsstillerne er 1 år
rigeligt med tid til at finde sig et job, særlig i en tid,
hvor der er masser ledige job - faktisk hele 67.000 i 3. kvartal
2022 (»Fald i antallet af ledige stillinger«, Nyt fra
Danmarks Statistik, den 25. november 2022 - nr. 401). Ifølge
CEPOS-beregninger baseret på svar fra Finansministeriet vil
en halvering af dagpengeperioden øge arbejdsudbuddet med
22.300 personer og give staten et provenu efter tilbageløb
og adfærd på 6,7 mia. kr. (effekter i 2035)
(»Liberal Alliances 2035-plan«, Liberal Alliance, april
2022). Ved at halvere dagpengeperioden til 1 år øges
arbejdsudbuddet således i en tid med stor mangel på
arbejdskraft.
Beslutningsforslaget skal finansiere et
fradrag i arbejdsmarkedsbidraget på 48.000 kr. (det aktuelle
personfradrag for 2023). Dette vil give et provenutab efter
tilbageløb og adfærd på 5,5 mia. kr. Et fradrag
på 48.000 kr. giver en lønmodtager en skattelettelse
på 2.400 kr. årligt eller 200 kr. om måneden
(beregninger fra CEPOS bestilt af forslagsstillerne. Beregningerne
er ikke umiddelbart offentligt tilgængelige). Som
følge heraf vil alle beskæftigede, og ikke mindst
a-kassemedlemmer i beskæftigelse, opleve at få en
større disponibel indkomst.
Skriftlig fremsættelse
Sólbjørg
Jakobsen (LA):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
halvere dagpengeperioden fra 2 til 1 år.
(Beslutningsforslag nr. B 71)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.