Fremsat den 14. marts 2023 af Kim Edberg Andersen (NB),
Peter Seier Christensen (NB) og Pernille Vermund (NB)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod kirurgisk eller medicinsk
kønsskiftebehandling af børn under 18 år
Folketinget pålægger regeringen at
forbyde kirurgisk eller medicinsk kønsskiftebehandling af
børn under 18 år inden udgangen af 2023.
Bemærkninger til forslaget
Børn under 18 år skal ikke modtage kirurgisk eller
medicinsk kønsskiftebehandling. Faren for
fejldiagnosticering er for stor, og hverken hormonbehandling med
pubertetsblokkerende stophormoner eller krydshormoner er
reversible. Det samme gælder naturligvis kirurgisk fjernelse
af bryster og kønsdele.
Dansk lov har i dag ingen nedre grænse for kirurgisk eller
medicinsk kønsskiftebehandling af børn under 18
år (vejledning nr. 9060 af 16. august 2018 om sundhedsfaglig
hjælp ved kønsidentitetsforhold, afsnit 9). Der er
således adgang til, at unge under 18 år kan
udsættes for irreversible kønsmodificerende
behandlinger, herunder kirurgi.
Det er forslagsstillernes holdning, at der er behov for et
forbud. Børn skal sikres en barndom og pubertet i fred,
så de igennem naturlig udvikling kan opdage og siden selv
konkludere, hvem de er. Det er et barns ret at gennemgå en
naturlig, evolutionær proces som puberteten uden
kønskonkluderende medicinsk eller kirurgisk indgriben.
Der er ingen vej tilbage for mindreårige, der får
medicinsk kønsskiftebehandling, og årsagerne til
børnenes kønsforvirring - og den enorme, pludselige
stigning i antallet af henviste mindreårige - er ikke belyst
i tilstrækkelig grad, hvis overhovedet.
I langt de fleste tilfælde vokser børn fra deres
kønsdysfori. Et vægtet gennemsnit af 11
undersøgelser fra 1968 og frem til nu viser, at 80 pct. af
de børn, der diagnosticeres med kønsdysfori, slipper
af med lidelsen, hvis de får lov at gennemføre
puberteten uden medicinering med pubertetsblokkere og krydshormoner
(»Do children grow out of gender dysphoria? «,
www.transgendertrend.com).
Flere lande, herunder Sverige, Finland
og senest Storbritannien, har standset medicinsk og kirurgisk
kønsskifte til børn og unge under 18 år. I
december 2022 offentliggjorde den svenske Socialstyrelse deres nye,
samlede anbefalinger for behandling af børn og unge under 18
år, der lider af kønsdysfori (»Vård av
barn och ungdomar med könsdysfori - Nationellt
kunskapsstöd med rekommendationer till profession och
beslutsfattare«, Socialstyrelsen, december 2022).
Socialstyrelsen melder bl.a. ud, at hormonbehandling, dvs.
pubertetsblokkere og krydshormoner, ikke bør anvendes som
almindelig behandling, men at de udelukkende bør benyttes
som led i kontrollerede forsøg, fordi styrelsen vurderer, at
der er flere risici end fordele ved hormonbehandlingen.
Socialstyrelsen forklarer, at baggrunden for de nye anbefalinger,
som råder til større forsigtighed på
området, er følgende:
1) Den
videnskabelige evidens på området er
utilstrækkelig.
2) Der er sket en
endnu ikke forklaret stigning i antallet af personer, som får
stillet diagnosen kønsdysfori, særlig inden for
patientgruppen piger.
3) Der er
større uenighed blandt de deltagende eksperter end i 2015,
da den tidligere udgave af anbefalingerne blev
udfærdiget.
4) Der er en
dokumenteret forekomst af personer, som detransitionerer, dvs.
personer, som fortryder deres kønsskifte og ønsker
igen at komme til at leve som det køn, de blev født
med.
Klinisk lektor og overlæge på Rigshospitalets
Sexologisk Klinik, Mette Ewers Haahr, har flere gange udtrykt
bekymring over effekten af både udredning, diagnosticering og
behandling samt bekymring over kort- og
langtidseffekter/bivirkninger af behandlingen af børn og
unge under 18 i det danske sundhedssystem (»Langt flere piger
end drenge ønsker kønsskifte. I forskningen har de
kort sagt ingen anelse om hvorfor«, www.information.dk, den
16. januar 2021, og »Lægerne er blevet mere forsigtige
med at give kønshormon til unge transkønnede«,
sund.ku.dk, den 30. januar 2023).
Britiske psykiatere med ekspertise på området
anvender med succes en individuel kognitiv terapimodel, som
kombineres med gruppeterapi, hvor børnene møder unge,
hvis kønsdysfori er forsvundet eller aftaget
væsentligt. Disse unge er med andre ord endt med at komme
overens med deres kroppe og køn, og terapiforløbet
erstatter i puberteten den medicinske eller kirurgiske
kønsskiftebehandling. Først efter puberteten
konkluderes der på, om eventuel kønsdysfori er kronisk
og skal behandles medicinsk og kirurgisk (»An interview with
Dr Az Hakeem«, www.transgendertrend.com, den 1. september
2021).
Den åbenlyse tvivl, der er om behandlingen, og de risici,
som er evident for børnene, må og skal komme
børnene til gode igennem et forbud mod kirurgisk og
medicinsk kønsskiftebehandling af børn under 18
år. Det er ikke beslutningsforslagets formål at
beskrive den nærmere behandling, der skal tilbydes, men der
kan for eksempel etableres kognitive, udspørgende (frem for
bekræftende) behandlingstilbud, der med en opmærksomt
afventende tilgang fører barnet igennem pubertetsfasen og
holder dets blik på det mest sandsynlige udkomme af
kønsubehaget - nemlig at barnet efter puberteten igen vil
føle sig tilpas i sit biologiske køn.
Skriftlig fremsættelse
Kim Edberg
Andersen (NB):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forbud
mod kirurgisk eller medicinsk kønsskiftebehandling af
børn under 18 år.
(Beslutningsforslag nr. B 62)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.