Fremsat den 8. december 2022 af Kim Edberg Andersen (NB),
Mikkel Bjørn (NB),
Peter Seier Christensen (NB),
Lars Boje Mathiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)
Forslag til folketingsbeslutning
om ligestilling af mandlige ofre for
partnervold
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende folketingsår at
fremsætte lovforslag, som sikrer, at mænd får et
retskrav på midlertidigt ophold i boformer efter
serviceloven, når de har været udsat for vold, trusler
om vold eller en tilsvarende krise i relation til familie- eller
samlivsforhold - i lighed med den ret, kvinder har efter
servicelovens § 109. Mændene skal kunne være
ledsaget af deres børn, og de skal under opholdet modtage
den nødvendige hjælp, omsorg og støtte,
herunder tilbud om psykologhjælp.
Bemærkninger til forslaget
Servicelovens § 109 giver kvinder, der
har været udsat for vold, trusler eller en tilsvarende krise
i relation til familie- eller samlivsforhold, ret til et
midlertidigt ophold i en boform. Kvinderne kan være ledsaget
af børn og skal under opholdet modtage omsorg og
støtte. Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen
henvendelse eller ved en henvisning fra offentlige myndigheder.
Servicelovens § 109 omfatter derimod ikke
mandlige ofre for partnervold eller børn i følgeskab
med en mand. Efter gældende ret er der således ikke de
samme muligheder for at sikre mænd og deres børn den
samme støtte i forbindelse med partnervold, som kvinder har
efter servicelovens § 109, og det er et problem.
Som lovgivningen er i dag, kan voldsramte
mænd få støtte efter servicelovens § 110,
som slår fast, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde
midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige
sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen
bolig, og som har behov for botilbud og tilbud om aktiverende
støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
Både mænd og kvinder er omfattet af servicelovens
§ 110. Mænd har således en dårligere
retsstilling efter serviceloven, når de har været udsat
for partnervold, og det er forslagsstillernes opfattelse, at der er
tale om en usaglig forskelsbehandling.
Den hjælp og støtte, der gives
på et mandekrisecenter, kan på ingen måde
sammenlignes med den indsats kvinder, modtager på et
kvindekrisecenter. Derudover fremgår det ikke direkte af
serviceloven, at mændene kan være ledsaget af deres
børn på en boform efter servicelovens § 110, mens
dette er direkte reguleret i servicelovens § 109, stk. 1, i
forhold til kvinder.
Dette beslutningsforslag skal rette op
på problemet ved at ligestille mandlige ofre for partnervold
med kvindelige ofre. En ligestilling mellem mænd og kvinder
sikrer en ret til og mulighed for lige adgang til hjælp i en
svær situation, og at vi som samfund signalerer, at vi tager
mandlige ofre for partnervold seriøst, og at vi som samfund
ligestiller den krise, man oplever, uanset køn.
Det er lidt over et år siden, at
Folketinget forkastede et lignende beslutningsforslag,
beslutningsforslag nr. B 148, folketingsåret 2020-21. Det
blev bl.a. begrundet med manglende økonomi og påstande
om, at man ville undersøge det nærmere.
Mere end et år senere kan Nye Borgerlige
konstatere, at der fortsat ikke er sket noget - ud over at vi som
samfund fortsat ignorerer en masse mandlige ofre. Derfor må
der et nyt beslutningsforslag til, så Folketinget igen skal
forholde sig til problemstillingen med manglende hjælp til
mandlige ofre for partnervold. Det fortjener de mandlige
partnervoldsofre. Det fortjener deres børn. Det fortjener
samfundet.
Mandlige ofre for partnervold er udelukket fra
hjælp og støtte alene på grund af deres
køn, og det går ud over deres børn. Det er et
problem, at der findes den slags diskriminering i dansk lovgivning,
som på den måde lader mandlige partnervoldsofre i
stikken. Der er ikke sket noget, siden det seneste
beslutningsforslag blev forkastet, og forslagsstillerne må
derfor gøre opmærksom på problemstillingen igen
ved at fremsætte dette beslutningsforslag. Det savner fornuft
og rimelighed, at mænd og deres børn har en
dårligere retsstilling end kvinder, når der ikke er
tvivl om behovet for hjælp og støtte hos mænd og
deres børn.
Mænd er således stillet
væsentlig dårligere retssikkerhedsmæssigt end
kvinder, når de oplever tilsvarende trusler, vold eller
overgreb i familie- eller samlivsforhold.
Det kan som eksempel nævnes, at det
følger af servicelovens § 109, at kvinder kan
indskrives anonymt, mens mænd ikke har samme mulighed i
boformer efter servicelovens § 110.
Kommunen har derudover en særlig
rådgivningsforpligtelse over for kvinder, der er indskrevet
på et kvindekrisecenter efter servicelovens § 109
(koordinerende rådgivning), mens der ikke er en tilsvarende
forpligtelse over for mænd, der tager ophold i en boform
efter servicelovens § 110. Kvinder har også ret til 10
timers psykologbehandling, når de tager ophold på et
kvindekrisecenter, hvilket mændene ikke har ret til efter
serviceloven.
Ved ophold i en boform efter servicelovens
§ 109 er ledsagende børn til en kvinde ligeledes sikret
omsorg og støtte, herunder psykologbehandling. Det
fremgår direkte af servicelovens § 109, stk. 8. Det
samme gør sig desværre ikke gældende for de
børn, som ledsager faderen under et ophold på et
mandekrisecenter. De har ikke et retskrav på tilsvarende
hjælp, støtte og omsorg.
På boformer efter servicelovens §
109 er personalet specialiseret i arbejdet med vold i nære
relationer. Det samme gør sig ikke nødvendigvis
gældende for personalet i en boform efter servicelovens
§ 110.
Mænd må også ofte rejse
længere efter et krisetilbud, og det kan være
afgørende for, om de overhovedet søger et
krisetilbud. Servicelovens § 110 forudsætter, at
mændene både har særlige sociale problemer, at de
ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og at de har
behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte,
omsorg og efterfølgende hjælp. Adgangen for kvinder
til en boform efter servicelovens § 109 er enklere, da den
udløses ved vold, trusler om vold eller en tilsvarende krise
i relation til familie- eller samlivsforhold.
Der findes således væsentlig
færre relevante tilbud til mænd, der er udsat for
partnervold, og disses børn.
Forslagsstillerne er bekendt med den
igangværende forsøgsordning over en 2-årig
periode, som er en del af »Aftale om udmøntning af
reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet 2021-2024«, hvor voldsudsatte
mænd tilbydes 10 timers psykologhjælp og deres
ledsagende børn tilbydes 4-10 timers psykologhjælp
svarende til den, kvinder og ledsagende børn modtager
på et kvindekrisecenter, men en midlertidig løsning er
ikke godt nok. Vi ved, at der er et reelt behov for, at mænd
og deres børn sikres en tilsvarende hjælp og
støtte, og vi behøver ikke vide mere.
Hvordan et retskrav på hjælp i
praksis bedst forvaltes, er op til myndighederne, men at
kønsdiskriminere i adgangen til hjælpen er
forkasteligt, og der findes ikke noget sagligt argument, som kan
begrunde den form for diskrimination. Mænd, der bliver ramt
af partnervold, er ofre, ligesom en kvinde ville være det.
Vold er vold. Det er derfor forslagsstillernes holdning, at
ligestillingen ikke er gjort alene med en forsøgsordning. Vi
ved, at mænd og deres børn har et behov for
beskyttelse, når de rammes af partnervold, og den manglende
anerkendelse heraf er ikke andet end et udtryk for, at man politisk
ikke ønsker at ligestille mænd med kvinder.
Mænd og kvinder bliver udsat for fysisk
partnervold i næsten samme omfang: »Det skønnes,
at ca. 24.000 kvinder i 2021 blev udsat for fysisk partnervold.
Dette er mindre end i 2017 og tidligere år, hvor det
skønnede antal varierede mellem 35.000 i 2005 og 38.000 i
2017. Det skønnes, at ca. 20.000 mænd i 2021 blev
udsat for fysisk partnervold. Dette antal har været stigende
fra 7.000 i 2005 til 19.000 i 2017, og herefter
uændret« (»Vold og overgreb i Danmark
2021«, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2022, side
7).
Siden 2005 er antallet af voldsudsatte
mænd i Danmark næsten tredoblet. Det viser en
undersøgelse af partnervold og seksuelle krænkelser
fra Statens Institut for Folkesundhed, der er blevet offentliggjort
i 2018 (»Vold og seksuelle krænkelser«, Statens
Institut for Folkesundhed, SDU, 2018, side 8). I 2005 var tallet
7.000, mens der i 2017 var ca. 19.000 mænd, der blev udsat
for fysisk partnervold.
Vold kræver ikke fysisk overlegenhed.
Forslagsstillerne opfordrer til, at Folketingets medlemmer
gør sig bekendt med de konkrete sager, der f.eks. omtales i
Mandecentrets rapport »Under Radaren: Vold mod mænd i
nære relationer« (Mandecentret, 2020).
Der har historisk været et
nødvendigt fokus på vold mod kvinder og børn,
mens et tilsvarende fokus på mænd, der udsættes
for vold af en partner, er trådt i baggrunden. Men nu
må det manglende fokus på mænd og deres
børn ophøre. Mænd har et berettiget krav
på ligebehandling, når situationen med partnervold er
sammenlignelig.
Endelig kan det nævnes, at Institut for
Menneskerettigheder på deres hjemmeside www.menneskeret.dk
den 18. november 2022 i artiklen »Mænd og kvinder
bør have samme ret til krisehjælp efter
partnervold« kritiserer, at mænd og kvinder ikke har
den samme ret til krisehjælp efter partnervold, og skriver,
at loven bør ændres.
Økonomi
Finansieringen kan tilvejebringes ved at dele
de allerede afsatte midler uden kønsdiskrimination. Hvis det
ønskes at tilføre flere midler til området i
forbindelse med implementeringen af beslutningsforslaget, kan
regeringen indkalde til forhandlinger om finansieringen.
Skriftlig fremsættelse
Kim Edberg
Andersen (NB):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
ligestilling af mandlige ofre for partnervold.
(Beslutningsforslag nr. B 6)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.