Fremsat den 14. marts 2023 af Christian Friis Bach (RV),
Martin Lidegaard (RV) og Samira Nawa (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om statsborgerskab til unge født og
opvokset i Danmark
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2023 at fremsætte lovforslag om at
genindføre den tidligere § 3 A i
indfødsretsloven, således at unge udlændinge,
som er født og opvokset i Danmark, igen får en let
adgang til at få dansk indfødsret.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er med enkelte tilføjelser en
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 67,
folketingsåret 2021-22, og nr. B 226, folketingsåret
2020-21, og det er en delvis genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 144, folketingsåret 2019-20, og nr.
B 110, folketingsåret 2016-17. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2021-22, tillæg
A, B 67 som fremsat, tillæg B, betænkning over B 67, og
tillæg F, møde 70, kl. 15:49, og møde 89, kl.
10:19.
Flere end hver 10. borger i Danmark kan ikke
stemme ved folketingsvalg, og andelen har været stigende i de
seneste år. Det udgør et stort demokratisk problem,
når borgere, der er født og opvokset i Danmark,
sættes på et demokratisk B-hold (»Se kortet:
Rekordmange kan ikke stemme til folketingsvalget«,
Altinget.dk, den 12. oktober 2022).
I dag skal personer, der søger om dansk
indfødsret, som hovedregel opfylde en lang række krav.
Det drejer sig om krav til ophold, sprogkrav, vandelskrav,
selvforsørgelseskrav og krav om bestået
indfødsretsprøve m.v. Personer, der er født og
opvokset i Danmark, bør have en lettere adgang til at
få dansk indfødsret, når de fylder 18 år,
og dermed have mulighed for til fulde at deltage i det demokratiske
fællesskab. Disse unge har ofte haft hele deres opvækst
og skolegang i Danmark og ser sig selv som danske. De har et godt
kendskab til det danske samfund, danske forhold og danske normer,
og de bør derfor på en enkel måde have mulighed
for at opnå dansk indfødsret. Forslagsstillerne mener,
at der skal etableres en enkel, hurtig og ubureaukratisk adgang for
denne gruppe af unge mennesker opvokset i Danmark til at opnå
dansk indfødsret i stedet for den dyre og meget omfattende
ansøgningsprocedure, vi har i dag, som ofte tager flere
år. Den mulighed har man haft tidligere. Med lov nr. 730 af
25. juni 2014 blev der indført en bestemmelse i
indfødsretsloven, hvorefter unge udlændinge, som var
født og opvokset i Danmark, fik mulighed for under visse
betingelser at opnå dansk indfødsret ved at afgive en
erklæring til Statsforvaltningen. I folketingsåret
2015-16 rullede den daværende regering desværre den lov
tilbage, som sikrede en lettere og hurtigere adgang for unge, der
er født og opvokset i Danmark, til at få dansk
statsborgerskab ved at afgive en erklæring. Bestemmelsen blev
ophævet i folketingsåret 2015-16 med vedtagelsen af lov
nr. 110 af 8. februar 2016.
Fortsat visse krav
Forslagsstillerne ønsker, ligesom det
fremgik af bemærkningerne til lovforslaget fra 2014, jf. L
162, folketingsåret 2013-14, at der ud over krav om, at den
unge er født i Danmark, fortsat stilles en række andre
krav, som signalerer, at man ønsker at blive en del af det
danske samfund, for, at der kan opnås dansk statsborgerskab
ved erklæring:
»Herudover skal den unge enten have
aflagt folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse
med et samlet karaktergennemsnit på mindst 02 efter
7-trins-skalaen eller være fyldt 18 år. Det er
endvidere en betingelse, at den unge ikke er fyldt 19 år, at
den unge på erklæringstidspunktet har bopæl i
Danmark og har haft bopæl i Danmark i sammenlagt mindst 12
år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6
år.«
Der kan ikke gives statsborgerskab ved
erklæringsordningen, hvis Politiets Efterretningstjeneste
(PET) skulle vurdere, at den unge dansker med udenlandske
forældre kan være til fare for landets sikkerhed. Den
unge må endvidere ikke være idømt eller meddelt
en række nærmere fastsatte sanktioner, ligesom den
pågældende ikke på erklæringstidspunktet
må være sigtet for en lovovertrædelse. I forhold
til bestemmelsen om, at den pågældende ikke på
erklæringstidspunktet må være sigtet for en
lovovertrædelse, skal det sikres - ligesom i den nu
ophævede § 3 A (det tidligere gældende stk. 4) -
at personer, der har været afskåret fra at opnå
indfødsret ved erklæring på grund af en
sigtelse, kan afgive en ny erklæring, hvis sigtelsen
bortfalder, eller når der er truffet endelig afgørelse
i sagen med et udfald, som ikke er omfattet af det tidligere §
3 A, stk. 2, nr. 5, også selv om den pågældende i
mellemtiden er fyldt 19 år.
Perspektivering
Med forslaget indfører Danmark en
begrænset udgave af jus soli, som det ses i en række
europæiske lande. Forslaget vil endvidere betyde, at vi i
Danmark overholder vores internationale forpligtelser over for dem,
der er født i landet. Danmark har en konventionsmæssig
forpligtelse til at lette adgangen til dansk statsborgerskab for
personer, som er født og/eller opvokset i Danmark, jf.
europæisk konvention om statsborgerret, EKS, artikel 6, stk.
4, litra e og f. Institut for Menneskerettigheder vurderer
således, at Danmark ikke lever op til internationale
forpligtelser over for, at det skal være lettere for
personer, der er født og/eller opvokset i et land, at
opnå statsborgerskab. Mange unge, som er født eller
opvokset i Danmark, giver udtryk for, at de finder den danske
statsborgerskabslovgivning både ekskluderende og
fremmedgørende. Det drejer sig om unge, der ikke har haft
mulighed for at blive danske statsborgere som børn, og som
kun kan blive danske statsborgere som voksne ved at gennemgå
samme vanskelige proces og opfylde de samme strenge krav, som
stilles til personer, der indvandrer til Danmark som voksne.
Skriftlig fremsættelse
Christian Friis
Bach (RV):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
statsborgerskab til unge født og opvokset i Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 52)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.