Betænkning afgivet af
Udlændinge- og Integrationsudvalget den 31. maj 2023
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, SF, M, LA, EL, RV, ALT og SIU) indstiller
beslutningsforslaget til forkastelse
ved 2. (sidste) behandling.
Et mindretal i
udvalget (DD, KF, DF og NB) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget
mener, at det er fuldstændig uacceptabelt, hvis fædre,
som har en indvandrerbaggrund, forbyder deres piger at gå i
svømmehal, hvis der er mænd eller drenge til stede.
Det vidner om, at de lever i et parallelsamfund, hvor de ingen
respekt har for ligestillingen i Danmark, som indebærer, at
mænd og kvinder og drenge og piger kan gå i
svømmehallen samtidig, uden at der er noget forkert i
det.
Derfor mener DD også, at det er
vigtigt, at man stiller krav til kommunerne om at sætte en
stopper for særhensyn, der er til skade for integrationen.
Derfor er det vigtigt, at vi sætter hårdt ind over for
indvandrerforældre og gør det klart for dem, at deres
børn ikke kan få opfyldt særkrav, bare fordi de
ikke efterlever de danske værdier, herunder ligestilling
mellem kønnene. For grundlæggende skal vi ikke
efterkomme krav, som strider imod de værdier, som det danske
samfund er bygget på. Når de kommer til Danmark, skal
de tilpasse sig. Ellers skal de ikke være her. På den
baggrund støtter DD forslaget.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 14.
marts 2023 og var til 1. behandling den 16. maj 2023.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 1 møde.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag
på beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
2 spørgsmål til udlændinge- og
integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Birgitte Vind (S) fmd. Bjørn Brandenborg (S)
Camilla Fabricius (S) Fie Hækkerup (S) Kasper Sand Kjær
(S) Malte Larsen (S) Rasmus Stoklund (S) Thomas Jensen (S) Mads
Fuglede (V) Morten Dahlin (V) Erling Bonnesen (V) Lars Christian
Lilleholt (V) Mohammad Rona (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda
Høegh-Dam (SIU) Peter Skaarup (DD) Inger Støjberg
(DD) Steffen Larsen (LA) Helena Artmann Andresen (LA) Brigitte
Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Pia
Kjærsgaard (DF) nfmd. Carl
Valentin (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF) Rosa Lund (EL) Christian Friis Bach (RV) Nanna
Høyrup (ALT)
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Moderaterne (M) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Nye Borgerlige (NB) | 3 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |