Fremsat den 1. marts 2023 af Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Peter Kofod (DF) og Morten Messerschmidt (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at ændre afholdelsen af skriftlige eksamener for at undgå eksamenssnyd ved brug af internettet

Folketinget pålægger regeringen at ændre relevante bekendtgørelser m.v., således at skriftlige eksamener fremadrettet afholdes på en sådan måde, at muligheden for at snyde ved brug af internettet fjernes.

Omfanget af eksamenssnyd er stigende, og udviklingen af nye teknologiske redskaber, herunder den nye ChatGPT, gør det kun nemmere for elever og studerende at snyde ved skriftlige eksamener. Fremadrettet skal alle skriftlige eksamener afholdes lokalt på uddannelsesinstitutionen uden internetadgang eller helt analogt med pen og papir. Dermed mindskes muligheden for at snyde ved brug af internettet, og det sikres i højere grad, at den enkelte studerende bliver retmæssigt bedømt for dennes faglige kunnen, og at man som følge heraf kan stole på de eksamensbeviser, som de studerende får efter endt uddannelse.

Bemærkninger til forslaget

Eksamenssnyd

En aktindsigt i antal konstaterede tilfælde af eksamenssnyd på universiteterne, som DR har lavet, viser, at antallet af sager om eksamenssnyd steg med 72 pct. i perioden fra 2017 til 2021 (»Studerende snød ekstra meget til eksamen under coronaepidemien«, dr.dk, den 27. august 2022). En række universiteter vurderer i tråd hermed, at dobbelt så mange snød i 2020 som i 2019, hvilket formentlig kan forklares med den øgede brug af onlineeksamener under coronanedlukningerne (»På flere universiteter: Dobbelt så mange snyder til eksamen under corona«, Akademikerbladet.dk, den 14. december 2020).

I en undersøgelse fra 2019 lavet af Børne- og Undervisningsministeriet svarede godt 13 pct. af grundskoleelverne og 11 pct. af gymnasieeleverne, at de havde begået regelbrud til de afsluttende prøver i sommeren 2018. I grundskolen vurderede knap 5 pct. af eleverne, at de decideret havde snydt til prøverne i 2018, mens det tal var knap 4 pct. for gymnasieleverne (»Centrale tekniske løsninger mod snyd«, www.uvm.dk).

Eksamenssnyd er en kendt udfordring på alle uddannelsesniveauer fra grundskolen til universiteterne, og udfordringen er formentlig stigende, bl.a. på grund af den teknologiske udvikling og brugen af onlineeksamener.

Teknologiske redskaber fylder mere på uddannelsesinstitutionerne

Teknologiske redskaber fylder mere og mere i danske elevers og studerendes uddannelse. I slutningen af november 2022 blev der lanceret et nyt teknologisk redskab, ChatGPT, som er baseret på kunstig intelligens, og som på få sekunder kan give unikke og velskrevne svar på de opgaver, man stiller den. En spørgeskemaundersøgelse, som fagbladet Gymnasieskolen har udført, viser, at hver sjette gymnasieelev kun 2 uger efter chatrobottens lancering havde brugt ChatGPT til at formulere tekster, som de efterfølgende havde kopieret ind i skriftlige afleveringer. Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), sagde i forbindelse med undersøgelsen, at uddannelsessystemets fundament kan blive udfordret af ChatGPT og sagde også: »Hvis legitimiteten forsvinder, har det konsekvenser for såvel eleverne som samfundet i den betydning, at de bagefter kommer ud og ikke har opnået den viden og de kompetencer, som skulle være i overensstemmelse med deres karakterer.« (»Hver sjette gymnasieelev benytter chatbot til snyd«, Gymnasieskolen.dk, den 12. januar 2023). Han mener ligeledes, at man bliver nødt til at overveje at ændre eksamensformerne (»Ny robot kan skrive som et menneske - kan vi stadig stole på elevernes karakterer? «, Jyllands-posten.dk, den 6. februar 2023).

Kendskabet til og anvendelsen af ChatGPT må formodes at stige over tid, samtidig med at flere teknologiske redskaber formentlig vil komme til i fremtiden, hvilket kun øger risikoen for eksamenssnyd.

Der er allerede iværksat forskellige initiativer til at nedbringe snyd ved eksamener. F.eks. har flere universiteter allerede forbudt brugen af ChatGPT, men det er svært at opdage, hvorvidt en studerende har brugt redskabet (»Universiteter forbyder brugen af omstridt chatrobot«, Avisendanmark.dk, den 21. januar 2023). ChatGPT er ligesom andre lignende værktøjer heller ikke tilladt ved eksamener i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser, men anvendes alligevel, som ovenstående undersøgelser viser (»Ministeriet: Bothjælp er, ligesom Google Translate, forbudt«, Folkeskolen.dk, den 23. januar 2023). Tidligere er der indført forbud mod andre typer af eksamenssnyd, herunder markedsføring, formidling eller salg af opgavebesvarelser eller anden uretmæssig hjælp til eksaminander (folketingsåret 2019-20, lovforslag nr. L 98).

Omfanget af eksamenssnyd viser dog, at der er brug for yderligere handling for at imødegå problemet.

Omlægning af skriftlige eksamener

Det forslås derfor med dette beslutningsforslag, at alle skriftlige eksamener fremover skal foregå fysisk på uddannelsesinstitutionen eller i haller osv., hvor det skal være muligt at sikre, at eleverne og de studerende ikke har adgang til internettet. Såfremt det ikke er muligt at sikre, at eleverne og de studerende ikke har adgang til internettet, f.eks. ved at slukke lokale netværk og bede de studerende om at aflevere deres slukkede mobiltelefoner og tasker, skal de skriftlige eksamener foregå som rent analoge eksamener, hvor eksamen besvares med pen og papir, eventuelt sammen med ordbøger og lignende hjælpemidler, som man tidligere anvendte. Det har yderligere den fordel, at det at skrive i hånden gør, at man kan lære mere og huske bedre (»Fat blyanten: Studie indikerer, at håndskrift styrker indlæring«, Videnskab.dk, den 9. oktober 2020).

Som følge heraf skal alle skriftlige eksamener, hvor de studerende besvarer eksamensopgaver hjemmefra, som f.eks. ugeeksamener, 3-dageseksamener m.v., omlægges.

Formålet med dette er helt at fjerne muligheden for at snyde via teknologiske hjælpemidler, og at det sikres, at den enkelte elev og studerende bliver retmæssigt bedømt på, i hvilken grad de opfylder de faglige mål på uddannelsen. Dermed kan man også i fremtiden stole på, at et eksamensbevis reflekterer elevens eller den studerendes faglige niveau, hvilket også har betydning for den arbejdskraft, som vi efterfølgende får ud på arbejdsmarkedet.

Hvis det ikke viser sig muligt at sikre, at der ikke er internetadgang ved afholdelse af de skriftlige eksamener, er der behov for at forbedre børns og unges håndskrift, så eksamener i stedet kan afholdes analogt. Derfor skal der indføres øget undervisning i dette, og der skal være en overgangsperiode på 5 år, før de skriftlige eksamener skal være helt omlagt til ovenstående.

Omlægningen af de skriftlige eksamener skal gælde alle uddannelsesinstitutioner fra grundskolen til universiteterne fra skoleåret 2028-29.

Skriftlig fremsættelse

Alex Ahrendtsen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at ændre afholdelsen af skriftlige eksamener for at undgå eksamenssnyd ved brug af internettet.

(Beslutningsforslag nr. B 46)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.