B 46 Forslag til folketingsbeslutning om at ændre afholdelsen af skriftlige eksamener for at undgå eksamenssnyd ved brug af internettet.

Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 25-05-2023

Afgivet: 25-05-2023

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 25. maj 2023

20222_b46_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 25. maj 2023

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret ved 2. (sidste) behandling.

Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget finder det vigtigt at undersøge, hvordan og i hvilket omfang ChatGPT bruges til eksamenssnyd, og hvad der kan gøres for at forhindre denne praksis. Danmarksdemokraterne støtter forslagsstillernes intention om at nedbringe omfanget af eksamenssnyd, så elever bedømmes på deres faglige kunnen og arbejdsgivere kan stole på eksamenspapirer. Danmarksdemokraterne indgår i den forbindelse gerne i drøftelser om, hvordan vi kan give lærerne bedre rammer for at begrunde mistanke om snyd og opdage det i første omgang, og hvordan eksamener kan omlægges, så det bliver sværere at snyde. Danmarksdemokraterne tror dog ikke, at løsningen er at forbyde teknologien og fremadrettet gå tilbage til pen og papir i det omfang, som forslagsstillerne foreslår. Danmarksdemokraterne støtter altså ikke forslaget, da vi mener, at det er for vidtgående. Danmarksdemokraterne forventer, at ministeren lytter til lærernes bekymringer om brugen af digitale værktøjer i skolen og løbende vurderer sammen med parterne på området, om der er behov for at indføre nye værktøjer, som lærere kan bruge til at opdage og begrunde mistanke om snyd, og om der i den forbindelse er behov for omlægning af eksamensformer.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. marts 2023 og var til 1. behandling den 9. maj 2023. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslutningsforslaget.

Astrid Krag (S) Frederik Vad (S) nfmd. Kasper Sand Kjær (S) Kim Aas (S) Kris Jensen Skriver (S) Matilde Powers (S) Sara Emil Baaring (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Morten Dahlin (V) Peter Juel-Jensen (V) Rosa Eriksen (M) Rasmus Lund-Nielsen (M) Karina Adsbøl (DD) fmd. Marlene Harpsøe (DD) Helena Artmann Andresen (LA) Henrik Dahl (LA) Lise Bertelsen (KF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Thiesen (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Jacob Mark (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Astrid Carøe (SF) Mai Villadsen (EL) Lotte Rod (RV) Nanna Høyrup (ALT)

Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)23
Moderaterne (M)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)14
Liberal Alliance (LA)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Dansk Folkeparti (DF)7
Alternativet (ALT)6
Nye Borgerlige (NB)3
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1