Fremsat den 1. marts 2023 af Signe Munk (SF) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod bankers udlån til fossile
forretninger
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2023 at fremsætte et lovforslag, der i
overensstemmelse med Parisaftalens mål indfører et
forbud mod bankers udlån, herunder nye lån,
tegningsgarantier og refinansiering af eksisterende udlån,
til selskaber, der ekspanderer deres fossile forretninger.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget fremsættes på
baggrund af rapporten »Banking on Thin Ice«, som er
udarbejdet af BankTrack, Fair Finance Guide Norway (Etisk
bankguide), Fair Finance Guide Sweden (Sveriges Konsumenter), Oxfam
IBIS (Danmark) og ActionAid Denmark i november 2022. I rapporten
kortlægges danske bankers investeringer og udlån til
fossile selskaber, og det dokumenteres, at danske banker har
milliarder investeret i selskaber, som - i strid med Parisaftalens
målsætninger og internationale anbefalinger - fortsat
søger at udvide deres fossile forretninger. F.eks. har
Danske Bank siden Parisaftalens vedtagelse i 2015 investeret 30
mia. kr. i lån og tegningsgarantier til kul-, olie- og
gasselskaber, der ekspanderer deres fossile forretninger.
Forslaget tager udgangspunkt i IEA's
(International Energy Agency) 1,5-graderscelsiusscenarie, som
balancerer målet om klimaneutralitet i 2050 med hensynet til
økonomisk vækst og forsyningssikkerhed. IEA
konkluderer i sit scenarie, at udvinding af nye fossile reserver er
udelukket, hvis 1,5-graderscelsiusmålet skal opnås
(»Net Zero by 2050«, EA, maj 2021). Da verden fortsat
er afhængig af fossile energikilder frem mod 2050, må
der nødvendigvis stadig investeres i drift af eksisterende
felter, men IEA slår fast, at de eksisterende felter
indeholder tilstrækkelig kul, olie og gas til at sikre
forsyningen frem mod 2050. Dette gør sig stadig
gældende trods den igangværende forsyningskrise og
ambitionen om uafhængighed af russisk gas (»World
Energy Outlook«, IEA, oktober 2022). Desuden konkluderer et
studie i tidsskriftet Nature fra 2021, at størstedelen af
verdens allerede kendte fossile brændsler skal blive i
jorden, hvis vi skal have blot 50 pct.'s chance for at
begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt 1,5
grader. Det gælder for 90 pct. af verdens kulreserver og 60
pct. af olien (»Majority of fossil fuels need to stay
underground to avert climate disaster, scientists say«, CNBC,
september 2021).
Det kan derfor ikke forsvares at udlåne
til selskaber, som søger at ekspandere deres fossile
forretninger, specielt ikke i lyset af IEA's anbefaling om en
gradvis udfasning af fossile brændsler, som i dag
udgør 80 pct. af verdens samlede energiudbud, og som skal
reduceres til 20 pct. i 2050.
Forbud mod udlån
til fossil ekspansion
Energisektoren står bag 73 pct. af
verdens CO2-udledninger
(»Emissions by Sector«, Our World in Data, september
2020), og den grønne omstilling af energisektoren er derfor
et afgørende indsatsområde. Ifølge
Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) skal de globale
udledninger toppe senest i 2025, og i 2030 skal udledningerne
være reduceret med 43 pct., hvis vi skal nå
Parisaftalens målsætning (»Climate Change 2022:
Impacts, Adaptation and Vulnerability«, IPCC, 2022).
Udfasningen af fossil energi og ophøret af ekspansion af nye
olie- og gasfelter er derfor et afgørende skridt i retning
af 1,5-graderscelsiusmålet. De seks største danske
banker har med en samlet balance på 280 pct. af Danmarks
årlige bnp en betydelig rolle at spille i realiseringen af
denne ambition. Bankerne har selv givet tilsagn om at fremme
grønne lån og investeringer, men i den forbindelse er
det lige så afgørende, at bankernes
pengestrømme vendes væk fra sorte energikilder
(»Vende private investeringer fra sort til
grøn«, Klimarådet, november 2022). Den franske
bank La Banque Postale og den svenske bank Handelsbanken har
allerede meldt ud, at de ikke længere vil finansiere
ekspansion af fossile forretninger. Danske Bank har for nylig
forpligtet sig på at stoppe udlån, refinansiering og
øvrige finansielle ydelser til fossile selskaber, der
fortsat udvider sin produktion af fossile brændsler, ud over
de olie- og gasfelter, som er blevet godkendt til produktion inden
udgangen af 2022 (»Danske Bank's Climate Action Plan«,
Danske Bank, januar 2023). Dette er et væsentligt bidrag til
den grønne omstilling, men Danske Banks nye tiltag
gælder udelukkende såkaldt upstreamaktiviteter og ikke
midstream- og downstreamaktiviteter.
Forslagsstillerne foreslår derfor, at
regeringen pålægges at fremsætte et lovforslag om
et forbud mod bankers udlån, herunder nye lån,
tegningsgarantier og refinansiering af eksisterende udlån,
til selskaber, der ekspanderer deres fossile forretninger.
Udlånsforbuddet bør omfatte alle aktiviteter relateret
til fossil ekspansion, herunder upstream-, midstream- og
downstreamselskaber samt såkaldte serviceselskaber, hvis
aktiviteter bidrager til fossil ekspansion. Dette er i
overensstemmelse med Klimarådets anbefalinger til regeringen
om at etablere rammebetingelser, der ikke kun fremmer grønne
investeringer, men som også begrænser sorte
investeringer (»Vende private investeringer fra sort til
grøn«, Klimarådet, november 2022). Forslaget
omfatter udelukkende udlån og altså ikke investeringer,
da forslagsstillerne i lighed med IEA anerkender, at investeringer
i fossil energi fortsat er nødvendige frem mod 2050. Et
sådant forbud vil udgøre et væsentligt dansk
bidrag i henhold til at nå Parisaftalens
målsætninger i overensstemmelse med klimaloven, ligesom
det vil gøre Danmark til et foregangsland på
området, som kan inspirere andre lande til handling.
Forslagsstillerne henviser til Finanstilsynet, som i et svar til
Folketingets Erhvervsudvalg fastslår, at lovgivning på
området er muligt (Erhvervsudvalget, alm. del - svar på
spørgsmål 196, folketingsåret 2021-22).
Forslagets konsekvenser
for bankerne
Et udlånsforbud vil kun påvirke
danske banker, der fortsat udlåner til fossil ekspansion, og
altså ikke udenlandske banker, der opererer på det
danske marked. De danske bankers nuværende udlån til
fossil ekspansion udgør kun en lille procentdel af deres
samlede balance, hvorfor forslaget vurderes at have meget lave
eller ingen omkostninger for bankerne, som fortsat vil kunne
udlåne til andre kunder. Til gengæld vil dansk
regulering af området lægge pres på andre lande
og finansielle institutioner til at følge linjen og dermed
tvinge fossile selskaber til at opgive fossil ekspansion, idet
finansieringsmulighederne forventeligt vil blive kraftigt
reduceret. I takt med at institutionelle investorer på
tværs af landegrænser trækker sig fra
særlig klimabelastende projekter, vil kapitalomkostningerne
stige og dermed vanskeliggøre projekternes
gennemførelse. Det vil i sig selv tilskynde til en afvikling
af de klimabelastende aktiviteter.
Desuden vil et forbud mod udlån til
fossil ekspansion bidrage til at styrke den finansielle stabilitet
i Danmark. I takt med at den grønne omstilling implementeres
i verdens lande, kan investeringer i fossile projekter risikere at
tabe værdi med strandede aktiver til følge. Dette, som
ofte omtales som the carbon bubble, kan potentielt udgøre en
væsentlig trussel mod den finansielle stabilitet. Danmarks
Nationalbank har tidligere udtrykt bekymring for dette, med henblik
på at virksomheder, der ikke aktivt tager del i den
grønne omstilling, risikerer at gå konkurs
(»Klimaforandringer kan smitte af på den finansielle
stabilitet«, Nationalbanken, december 2019).
Et udlånsforbud vil derfor ikke blot
udgøre et vigtigt bidrag til den grønne omstilling i
Danmark og opfyldelsen af Parisaftalens målsætninger,
men vil også være udtryk for rettidig omhu, da det kan
være med til at sikre finansiel stabilitet i takt med verdens
omstilling mod klimaneutralitet.
Skriftlig fremsættelse
Signe Munk
(SF)
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forbud
mod bankers udlån til fossile forretninger.
(Beslutningsforslag nr. B 45)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.