B 43 Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe lagerbeskatning for iværksættere og investorer, der børsnoterer deres virksomheder, og i stedet indføre realisationsbeskatning.

Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 17-05-2023

Afgivet: 17-05-2023

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 17. maj 2023

20222_b43_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 17. maj 2023

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF og M) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (DD, LA, KF, EL, RV, DF og ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret ved 2. (sidste) behandling.

Et andet mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at SF ikke støtter beslutningsforslaget, da det for SF er en forudsætning, at afskaffelse af lagerbeskatningen sker provenuneutralt.

Enhedslisten

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at det er afgørende for Enhedslisten, at der skabes klarhed over de økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser af forslaget, inden der kan stemmes for en endelig model. Enhedslisten vil gerne se på en model, der kan gavne iværksættere m.v. Samtidig skal det understreges, at Enhedslisten foretrækker en provenuneutral model.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. marts 2023 og var til 1. behandling den 27. april 2023. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Fie Hækkerup (S) Jesper Petersen (S) fmd. Malte Larsen (S) Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V) Kim Valentin (V) Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Henrik Rejnholt Andersen (M) Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Sólbjørg Jakobsen (LA) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Pernille Vermund (NB) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF) nfmd. Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Carl Valentin (SF) Trine Pertou Mach (EL) Samira Nawa (RV) Noah Sturis (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)23
Moderaterne (M)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)14
Liberal Alliance (LA)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Dansk Folkeparti (DF)7
Alternativet (ALT)6
Nye Borgerlige (NB)3
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1