Fremsat den 28. februar 2023 af Mette Thiesen (DF),
Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at igangsætte en kulegravning af
anbringelsesområdet
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2023 at igangsætte en kulegravning af hele
anbringelsesområdet, og herunder særlig at
undersøge og komme med anbefalinger til, om kommunerne,
herunder kommunens børn og unge-udvalg, er den rette instans
til at træffe afgørelse om anbringelse af et barn
eller en ung uden for hjemmet efter servicelovens bestemmelser,
eller om afgørelseskompetencen med fordel bør
overdrages til et andet organ.
Herudover og i forlængelse af
ovenstående skal kulegravningen afdække, om det
nuværende klagesystem er det rette, eller om det med fordel
kan forenkles. Det skal også undersøges, om
Ankestyrelsen er den rette klageinstans, og om Ankestyrelsen i
praksis fungerer som en reel uvildig instans i dag.
Kulegravningen skal også se på,
hvilke udfordringer der er i forhold til børnenes,
forældrenes, netværkets og plejeforældrenes
retssikkerhed, og se på kvaliteten i sagsbehandlingen og
myndighedsudøvelsen. Som eksempel kan nævnes
sagsbehandlernes faglige niveau, iværksættelsen af
forebyggende foranstaltninger, plejebørns samvær med
biologiske forældre, plejeforældres
ansættelsesvilkår, ændring af anbringelsessted,
personalets faglighed og kompetencer på anbringelsesstederne
efter serviceloven, hvordan anbringelsesstederne inddrages i sager
om anbragte børn og unge, og endelig om kommunernes
økonomi står i vejen for kvaliteten i sagsbehandlingen
og de afgørelser, som skal træffes i forhold til et
barn eller en ung.
Til at forestå arbejdet med
kulegravningen skal der nedsættes en ekspertgruppe med
fagpersoner, organisationer, tidligere anbragte og andre med
særlig ekspertise inden for anbringelsesområdet.
Kommissoriet for ekspertgruppen skal
forelægges de partier, som støtter
nærværende beslutningsforslag.
Ekspertgruppens anbefalinger skal
efterfølgende til forhandling.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en redigeret
genfremsættelse af Dansk Folkepartis beslutningsforslag B 8
(Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en
ekspertgruppe på anbringelsesområdet) fra
folketingsåret 2019-20.
I september 2018 udgav
den juridiske tænketank Justitia rapporten
»Tvangsanbringelser - retssikkerhed i en kompliceret
beslutningsproces«. Justitia har i rapporten undersøgt
processen, fra at kommunen bliver opmærksom på et barns
mistrivsel, til afgørelsen om tvangsanbringelse er truffet,
med særlig fokus på de retsgarantier, som skal sikre
familiernes retssikkerhed. I rapporten identificeres en række
retssikkerhedsmæssige udfordringer ved den nuværende
ordning, som bl.a. omfatter følgende:
- Der er manglende
eller mangelfuld vejledning, når forældre skal
beslutte, om deres barn skal anbringes frivilligt for derved at
undgå en tvangsanbringelse.
- Afgørelsen
om tvangsanbringelse træffes af børn og unge-udvalget,
der ikke er uafhængige af den forvaltning, som har oplyst og
behandlet sagen.
- Akutte
afgørelser træffes af en lokalpolitiker uden faglig
viden om området.
- Børnene
inddrages ikke tilstrækkeligt i deres egen sag.
I rapporten fremsættes en række
anbefalinger på side 102 ff til, hvordan
tvangsanbringelsesprocessen kan forbedres og retssikkerheden for
børn og forældre kan styrkes.
Den primære løsning på de
retssikkerhedsmæssige udfordringer er ifølge Justitia,
at kompetencen til at træffe afgørelse om
tvangsanbringelse i første instans henlægges til et
andet organ, der i højre grad er ufhængigt af
forvaltningen. Den primære anbefaling er, at kompetencen
henlægges til det familieretlige system.
Siden det tidligere beslutningsforslag, B 8
(Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en
ekspertgruppe på anbringelsesområdet) fra
folketingsåret 2019-20, blev fremsat, er den brede politiske
aftale »Børnene Først« blevet
indgået den 11. maj 2021. I høringssvarene til forslag
til Barnets lov, der skal udmønte aftalen, bemærker
Justitia bl.a. følgende i deres høringssvar på
side 4 og 5:
»Justitia har i rapporten
»Tvangsanbringelser - retssikkerhed i en kompliceret
beslutningsproces« fra 2018 analyseret og vurderet de
forskellige retssikkerhedsgarantier, som kendetegner den
nuværende proces, når der skal træffes
afgørelse om tvangsanbringelse af et barn. Der blev i den
forbindelse konstateret en række forskellige
retssikkerhedsmæssige udfordringer ved den nuværende
ordning, og Justitia foreslog på denne baggrund bl.a. en ny
ordning, hvor afgørelser om tvangsanbringelser i
første instans træffes af et organ, som er
uafhængig af forvaltningen, og hvor der samtidig er sikret et
forenklet klagesystem og bredere kompetencer, herunder bl.a. en
højere vægtning af repræsentationen af de
børnesagkyndige. Justitia foreslog også i rapporten,
at Børne- og Ungeministeriet iværksatte tiltag med
henblik på at skabe hurtige og synlige forbedringer af
sagsbehandlingens kvalitet, og at kommunerne pålægges
at sikre, at de sagsbehandlere, der skal gennemføre
børnesamtaler, skal have modtaget særlig
forudgående undervisning i samtalernes gennemførelse.
Justitia foreslog endvidere i rapporten, at forvaltningens pligt
til at vejlede om konsekvenserne af en anbringelse med og uden
samtykke blev indskrevet direkte i lovgivningen, så det i
højere grad sikres, at der er reel opbakning til en
frivillig anbringelse hos forældrene, og at familien i modsat
fald beskyttes af de retssikkerhedsgarantier, som kendetegner
tvangsprocessen. Herudover foreslog Justitia bl.a., at der
etableres en beneficeringsordning for de advokater, der skal
repræsentere forældre og børn i
tvangsanbringelsessager. Justitia finder det beklageligt, at
lovudkastet ikke ses at følge op på de nævnte
forslag eller rapportens øvrige forslag og at der heller
ikke i øvrigt tages højde for de i rapporten
konstaterede problemer, der er med processen i forbindelse med
tvangsfjernelse.«
Forslagsstillerne mener, at ovenstående
understreger at der stadig, på trods af aftalen om
»Børnene Først« er behov for en
kulegravning af anbringelsesområdet.
Problemstillingerne på
anbringelsesområdet er ikke nye. Eksempelvis viste en intern
undersøgelse i 2017 af sagsbehandlingen på
anbringelsesområdet i Københavns Kommune, at der var
fejl i samtlige 77 undersøgte sager. Undersøgelsen er
omtalt i artiklen »Intern kommunal undersøgelse
afslører fejl i samtlige anbringelsessager« på
dr.dk den 28. maj 2017.
Undersøgelsen viste også, at der
i flere sager manglede børnefaglige undersøgelser, at
handleplaner ikke blev udarbejdet, og at børnene og de unge
ikke blev inddraget i samtaler om deres anbringelse.
Behovet for en kulegravning underbygges
endvidere af de mange mediesager, der har været.
Der kan bl.a. henvises til programmet
»Reporterne« på 24syv.dk, hvor indslaget
»Ankestyrelsen blåstempler tvivlsomme
tvangsfjernelser« blev sendt den 23. november 2022. I
indslaget beskrives det, hvordan tre whistleblowere i Ankestyrelsen
i årevis har bevidnet, at børn kan være blevet
fjernet fra deres forældre, selv om de ikke burde.
I artiklen »Socialrådgiver rejser
kritik: Kommune svigter udsatte børn« på
tv2ostjylland.dk den 18. januar 2023 er det beskrevet, hvordan en
anonym socialrådgiver i Aarhus Kommune har ringet til
Ankestyrelsen og orientereret om kritisable forhold i
Familiecentret i kommunen, og der rejses konkret kritik af
besparelser på det sociale område, som ifølge
socialrådgiveren bl.a. betyder, at lederen får
rådgiverne til at omgå reglerne, så der anbringes
færre børn.
Herudover er der til stadighed sager i
medierne om kommunale fejl i sagsbehandlingen på
anbringelsesområdet. Eksempelvis har Jyllands-Posten i
artiklen »10 års ulovligheder forfølger
Langeland Kommune i børnesager« den 17. april 2022
afdækket, hvordan Langeland Kommune i 10 år har haft
problemer med at overholde loven i anbringelsessager.
Ligeledes har der været sager, hvor
Ankestyrelsen er blevet kritiseret for ikke at være en
uafhængig klageinstans, da man tillægger kommunens
oplysninger for stor vægt i afgørelserne, selv om
oplysningerne ikke er korrekte. Der henvises til artiklen
»Ankestyrelsen afviser klage: - Der er ikke nogen
retssikkerhed for forældre og børn« på
tv2fyn.dk den 12. april 2022.
På trods af at problemerne længe
har været kendt, er de ikke blevet løst
tilfredsstillende. I pressemeddelelsen
»Børnesagsbarometret: Kommuner reagerer ved akut behov
for støtte« fra den 10. juni 2022 på sm.dk
fremgår det eksempelvis: »Omvendt er kravet om en
samtale med barnet om en påtænkt foranstaltning -
eksempelvis en anbringelse - før kommunen træffer
afgørelsen, kun overholdt i 57 procent af sagerne. Og kravet
om at følge op på en foranstaltning efter senest tre
måneder, er kun overholdt i 50 procent af sagerne«.
Det er på den baggrund
forslagsstillernes opfattelse, at der skal nedsættes en
ekspertgruppe der kan kulegrave hele anbringelsesområdet,
så der kan sættes en stopper for de mange
anbringelsessager, hvor lovgivningen ikke overholdes. Det skal
undersøges, hvor og hvordan der er behov for at styrke
retssikkerheden for børn, forældre, børns
netværk og plejefamilier og herunder om
afgørelseskompetencen i anbringelsessager bør
placeres andetsteds end i kommunernes børn og unge-udvalg.
Endelig skal det undersøges, om Ankestyrelsen fungerer, som
den skal, ved klagesager på anbringelsesområdet, og om
Ankestyrelsen i det hele taget er den rette klageinstans for
afgørelser truffet i kommunerne.
Økonomi
Det vurderes, at udgifterne til selve
kulegravningen er begrænsede. De partier, der kan tilslutte
sig beslutningsforslaget, er forpligtet til sammen at tilvejebringe
den nødvendige finansiering. Det kunne eksempelvis ske via
udmøntningen af reserven til foranstaltninger på
social-, sundheds og arbejdsmarkedsområdet for 2024.
Skriftlig fremsættelse
Mette Thiesen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
igangsætte en kulegravning af anbringelsesområdet.
(Beslutningsforslag nr. B 42)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.