Betænkning og indstilling afgivet af
Udvalget for Forretningsordenen den 5. december 2022
Betænkning og indstilling
vedrørende
Forslag til folketingsbeslutning om ændring
af forretningsorden for Folketinget og om ophævelse af
folketingsbeslutning om nedsættelse af et udvalg
vedrørende grønlandske forhold og
folketingsbeslutning om nedsættelse af et udvalg
vedrørende færøske forhold.
(Opfølgning på visse af
EU-reformgruppens anbefalinger og ændring af
Færøudvalgets og Grønlandsudvalgets
retsgrundlag)
1. Baggrund
1.1. Udvalget for Forretningsordenens beretning om
EU-reformgruppens anbefalinger
Udvalget for Forretningsordenen afgav på
sit møde den 8. juli 2022 beretning om EU-reformgruppens
anbefalinger (beretning nr. 25, folketingsåret 2021-22). I
beretningen, som var forberedt af et særligt underudvalg,
gennemgik udvalget de i alt 22 anbefalinger fra den særlige
ekspertgruppe, EU-reformgruppen, som Folketingets Europaudvalg den
4. juni 2020 nedsatte med den opgave at komme med anbefalinger til,
hvordan Folketinget kan styrke sin indflydelse på og
parlamentariske kontrol med EU-politikken.
I beretningen lagde Udvalget for
Forretningsordenen op til, at der som led i gennemførelsen
af visse af anbefalingerne bør vedtages en ny
procedureberetning i Europaudvalget og i forlængelse heraf
ske ændring af Folketingets forretningsorden på visse
punkter. Udvalget for Forretningsordenen har dog vurderet det
hensigtsmæssigt, at de pågældende
forretningsordensændringer foretages allerede nu.
1.2. Udvalget for Forretningsordenens beretning om visse
ændringer af Folketingets udvalgsstruktur
Udvalget for Forretningsordenen afgav på
sit møde den 8. juni 2022 beretning om visse ændringer
af Folketingets udvalgsstruktur (beretning nr. 22,
folketingsåret 2021-22). I beretningen, som var forberedt af
et særligt underudvalg om udvalgsstrukturen m.v., gav
udvalget udtryk for en række overordnede synspunkter om
udvalgsstrukturen i Folketinget og lagde op til visse nye tiltag
på området, som for nogles vedkommende ville
indebære ændring af Folketingets forretningsorden.
Efter nærmere overvejelser om mere
konkrete modeller herfor og disses konsekvenser har Udvalget for
Forretningsordenen besluttet ikke på det foreliggende
grundlag at gå videre med den i beretningen foreslåede
ændring af antallet af udvalgsmedlemmer og de afledte
ændringer for observatører.
I forlængelse af overvejelserne om
udvalgsstrukturen har udvalget dog fundet det hensigtsmæssigt
at ændre retsgrundlaget for Folketingets
Færøudvalg og Grønlandsudvalg, jf.
nærmere herom under punkt 3 nedenfor.
2. Gennemførelse af de nye tiltag
vedrørende EU-reformgruppens anbefalinger
2.1. Udvælgelse af Folketingets prioriterede
EU-sager
EU-reformgruppen foreslog i sin rapport, at
Folketinget afholder en årlig partilederdebat i
Folketingssalen om Folketingets prioriterede EU-forslag, som skulle
munde ud i en vedtagelse om, hvilke EU-forslag Folketinget vil have
særligt fokus på i det kommende år på
baggrund af Kommissionens årlige arbejdsprogram
(reformgruppens anbefaling 4).
I beretningen af 8. juli 2022 udtalte Udvalget
for Forretningsordenen herom, at udvalget vurderede, at det ville
blive vanskeligt at samle partilederne til en sådan debat om
de danske EU-prioriteter. Udvalget fandt, at udvælgelsen af
de prioriterede EU-forslag i stedet bør foretages af
Europaudvalget i tæt dialog med de relevante fagudvalg og
udenrigsministeren. Dette bør bl.a. ske på baggrund af
et samråd med udenrigsministeren i Europaudvalget og
høring af de relevante fagudvalg. Udvalget henstillede
derfor til Europaudvalget at indlede forhandlinger med regeringen
om en ny beretning med henblik på at få aftalt den
nærmere procedure for, hvordan denne udvælgelse skal
finde sted.
Det er Udvalget for Forretningsordenens
vurdering, at det nævnte helt overvejende kan
gennemføres uden ændring af forretningsordenen, idet
Europaudvalget efter forretningsordenens § 8, stk. 11, kan
anmode et af de øvrige udvalg om at afgive en udtalelse
vedrørende et EU-forslag og i den forbindelse
fastsætte en frist for en sådan udtalelse. Det
forudsættes i forslaget til bestemmelsen, der blev indsat ved
en ændring af forretningsordenen den 11. maj 2011, at
udvalgene efter anmodning fra Europaudvalget er forpligtet til at
afgive en udtalelse. Udvalget for Forretningsordenen finder dog
anledning til, at det præciseres, at Europaudvalgets adgang
efter bestemmelsen til at anmode et af de øvrige udvalg om
at afgive en udtalelse ikke kun gælder for enkelte
EU-forslag, men også for EU-forslag generelt, herunder
prioritering mellem flere forslag.
2.2. Behandling af prioriterede EU-sager i
fagudvalg
EU-reformgruppen anbefalede i sin rapport, at
regeringen i vigtige EU-sager skal forelægge et tidligt
overordnet mandat i Folketingets fagudvalg med henblik på at
fastlægge regeringens foreløbige generelle holdning
til EU-forslag af større rækkevidde på et
så tidligt tidspunkt i forhandlingerne i Rådet, at der
stadig er mulighed for at præge disse (reformgruppens
anbefaling 7).
I beretningen af 8. juli 2022 udtalte Udvalget
for Forretningsordenen herom bl.a., at udvalget delte
EU-reformgruppens ønske om at styrke den tidlige inddragelse
af fagudvalgene, da det efter udvalgets opfattelse kan være
med til at forbedre den parlamentariske kontrol og fagudvalgenes
engagement i EU-sagerne på et tidligt tidspunkt, hvor
muligheden for dansk indflydelse er stor. Udvalget henstillede
derfor til Europaudvalget at indlede drøftelser med
regeringen om en ny beretning for at aftale de nærmere
procedurer og tidsfrister for regeringens forelæggelse af
Folketingets prioriterede sager i fagudvalgene, jf. reformgruppens
anbefaling 4 og udvalgets holdning hertil i beretningen. Udvalget
for Forretningsordenen fremkom samtidig med visse nærmere
synspunkter om processen for denne forelæggelse, hvortil der
henvises. Herunder gav udvalget udtryk for, at udvalget fandt det
afgørende, at der bliver en tæt sammenhæng
mellem denne tidlige behandling af EU-sager i fagudvalgene og
Europaudvalgets senere mandatgivning. Udvalget indstillede derfor,
at medlemmerne af Europaudvalget skal have mulighed for at deltage
i fagudvalgenes tidlige drøftelser med ressortministeren om
regeringens foreløbige generelle holdning, men uden
stemmeret og uden ret til at fremsætte udtalelser i
betænkninger m.v. Udvalget indstillede endvidere, at det
præciseres, at det er en del af fagudvalgenes opgaver at
behandle de af Folketinget prioriterede EU-sager, som regeringen
forelægger for udvalgene.
Det er udvalgets vurdering, at en adgang for
Europaudvalgets medlemmer til at deltage i fagudvalgenes
møder, hvor de prioriterede EU-sager forelægges og
drøftes, bør fastsættes i en ny bestemmelse i
forretningsordenen.
Udvalget vurderer, at præciseringen af,
at det er en del af fagudvalgenes opgaver at behandle de
prioriterede EU-sager, som regeringen forelægger for dem,
hensigtsmæssigt kan ske, ved at der i forretningsordenens
§ 8, stk. 11, indsættes en generel bestemmelse om, at
udvalgene behandler EU-sager inden for deres sagsområder.
For yderligere at synliggøre udvalgenes
opgaver i relation til EU-sager finder udvalget det
hensigtsmæssigt at indføre en tilføjelse herom
i angivelsen af de relevante udvalgs sagsområder, jf. bilag 2
til forretningsordenen. Denne ændring kan Udvalget for
Forretningsordenen foretage i kraft af forretningsordenens §
7, stk. 2, hvorefter udvalget træffer beslutning om de
stående udvalgs sagsområder. Udvalget for
Forretningsordenen træffer derfor med afgivelsen af denne
betænkning og indstilling beslutning om, at
sagsområderne for alle stående udvalg, jf.
forretningsordenens § 7, stk. 1, med undtagelse af Udvalget
for Forretningsordenen, Udvalget til Valgs Prøvelse og
Europaudvalget under forudsætning af Folketingets vedtagelse
af beslutningsforslaget nedenfor tilføjes følgende:
»De af Folketinget prioriterede EU-sager inden for udvalgets
sagsområder.«
2.3. Tidlig mandatgivning i Europaudvalget
EU-reformgruppen anbefalede i sin rapport, at
regeringen som hovedregel skal indhente mandat i Europaudvalget,
mindst 3 måneder før der opnås enighed om
Rådets fælles holdning. Formålet hermed er at
forbedre Folketingets mulighed for at få indflydelse på
den danske forhandlingslinje i Rådet på et tidspunkt,
hvor forhandlingerne i Rådet stadig kan påvirkes
(reformgruppens anbefaling 9).
I beretningen af 8. juli 2022 udtalte Udvalget
for Forretningsordenen herom, at udvalget tilsluttede sig
EU-reformgruppens anbefaling om, at regeringen bør
forelægge sine forhandlingsoplæg tidligere i
Europaudvalget, end det sker i dag. Udvalget fandt det
hensigtsmæssigt, at regeringen som hovedregel skal indhente
et tidligt mandat, senest 8 uger før Rådets holdning
fastlægges, dog således at regeringens
forelæggelse af forhandlingsoplæg bør ske
så tidligt som muligt, og før den danske holdning
fastlægges. Udvalget anførte, at såfremt det
ikke viser sig muligt at forelægge
forhandlingsoplægget, 8 uger før Rådet
fastlægger sin position, bør regeringen give udvalget
en begrundelse herfor. Udvalget opfordrede Europaudvalget til at
indlede forhandlinger med regeringen for at aftale, hvordan en
sådan tidligere forelæggelse af forhandlingsoplæg
kan sikres, og anførte, at de ændrede procedurer burde
inkluderes i Folketingets forretningsorden.
Udvalget for Forretningsordenen kan fortsat
tilslutte sig, at Europaudvalget forhandler med regeringen om en ny
procedure for tidligere forelæggelser af
forhandlingsoplæg som anført. Ved fornyet overvejelse
finder Udvalget for Forretningsordenen det imidlertid ikke
påkrævet eller ønskeligt, at de ændrede
procedurer indføres i Folketingets forretningsorden.
Udvalget henser herved navnlig til, at det efter
forretningsordenens retlige karakter, jf. grundlovens § 48, er
tvivlsomt, om det er muligt at fastsætte nye retlige
forpligtelser som de nævnte med egentligt bindende virkning
for regeringen ved forretningsordensbestemmelser. I samme
forbindelse bemærker udvalget, at der er en langvarig praksis
for, at rammerne for samspillet mellem Europaudvalget og regeringen
med hensyn til forelæggelser af EU-sager sættes ved
beretninger af almen art, som afgives af Europaudvalget.
3. Ændring af Færøudvalgets og
Grønlandsudvalgets retsgrundlag
Færøudvalget og
Grønlandsudvalget nedsættes ikke i medfør af
forretningsordenens regler om stående udvalg, men i
medfør af folketingsbeslutning af 4. juni 2002 om
nedsættelse af et udvalg vedrørende grønlandske
forhold og folketingsbeslutning af 18. maj 2006 om
nedsættelse af et udvalg vedrørende
færøske forhold.
De to folketingsbeslutninger, der blev
ændret ved folketingsbeslutning af 19. maj 2011 om
ændring af forretningsorden for Folketinget (Behandling af
EU-sager, udvalgsstruktur m.v.), foreskriver alene, at der ved hver
samlings begyndelse samtidig med de stående udvalg
nedsættes særlige udvalg på 29 medlemmer til at
behandle forhold vedrørende henholdsvis
Færøerne og Grønland. Folketingsbeslutningerne
indeholder dermed ikke nærmere regler om de to udvalgs
funktionsmåde eller virkemidler, heller ikke i form af en
henvisning til de regler og den praksis, som gælder for de
stående udvalg nedsat i medfør af
forretningsordenen.
Udvalget for Forretningsordenen har i
forbindelse med sine overvejelser om udvalgsstrukturen - henset til
at de to udvalg i alle væsentlige henseender fungerer
på samme måde som de stående udvalg nedsat i
medfør af forretningsordenen - fundet det nærliggende
at ændre Færøudvalgets og
Grønlandsudvalgets retsgrundlag ved at ophæve de to
særskilte folketingsbeslutninger og i stedet indsætte
bestemmelser om udvalgenes nedsættelse i forretningsordenen.
Dermed vil Færøudvalget og Grønlandsudvalget
fremover formelt være stående udvalg, jf.
forretningsordenens § 7, stk. 1, på linje med de
øvrige stående udvalg i Folketinget.
Udvalget for Forretningsordenen træffer
med afgivelsen af denne betænkning og indstilling beslutning,
jf. forretningsordens § 7, stk. 2, om, at sagsområderne
for Færøudvalget og Grønlandsudvalget under
forudsætning af Folketingets vedtagelse af
beslutningsforslaget nedenfor fastsættes på
følgende måde:
Færøudvalget: Forholdet mellem
Færøerne og Danmark, herunder rigsmyndighedernes
virke. Behandling af lovgivning på ikke overtagne
områder, der skal gælde for Færøerne, og
lovgivning eller sager inklusive EU-sager, som har særlig
betydning for Færøerne.
Grønlandsudvalget: Forholdet mellem
Grønland og Danmark, herunder rigsmyndighedernes virke.
Behandling af lovgivning på ikke overtagne områder, der
skal gælde for Grønland, og lovgivning eller sager
inklusive EU-sager, som har særlig betydning for
Grønland.
Indstilling
Herefter indstiller udvalget de i
nedenstående forslag til folketingsbeslutning indeholdte
ændringer af forretningsordenen til vedtagelse.
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af forretningsorden for
Folketinget og om ophævelse af folketingsbeslutning om
nedsættelse af et udvalg vedrørende grønlandske
forhold og folketingsbeslutning om nedsættelse af et udvalg
vedrørende færøske forhold
(Opfølgning på visse af
EU-reformgruppens anbefalinger og ændring af
Færøudvalgets og Grønlandsudvalgets
retsgrundlag)
§ 1
I forretningsorden for Folketinget, som
vedtaget den 17. december 1953 og ændret senest den 19. maj
2022, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 7, stk. 1, indsættes efter
nr. 10 som nye numre:
»11)
Færøudvalget.
12)
Grønlandsudvalget.«
Nr. 11-25 bliver herefter nr. 13-27.
2. I
§ 7, stk. 2, 1. pkt., udgår
», herunder EU-sager«.
3. I
§ 7, stk. 5, 1. pkt., ændres
»nr. 1-25« til: »nr. 1-27«, og »10 og
12-25« ændres til: »10-12 og 14-27«.
4. I
§ 8, stk. 11, indsættes
før 1. pkt. som nyt punktum:
»Udvalgene behandler EU-sager inden
for deres sagsområder.«
5. I
§ 8, stk. 11, 1. pkt., der bliver
2. pkt., ændres »et EU-forslag« til:
»EU-forslag«.
6. I
§ 8 indsættes efter stk. 14
som nyt stykke:
»Stk. 15.
Medlemmer af Europaudvalget har ret til at deltage i møder i
de øvrige udvalg om EU-forslag, dog uden stemmeret og uden
ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkninger
m.v.«
Stk. 15 og 16 bliver herefter stk. 16 og
17.
§ 2
Folketingsbeslutning af 4. juni 2002 om
nedsættelse af et udvalg vedrørende grønlandske
forhold ophæves.
§ 3
Folketingsbeslutning af 18. maj 2006 om
nedsættelse af et udvalg vedrørende
færøske forhold ophæves.
§ 4
Stk. 1.
Folketingsbeslutningen træder i kraft den 14. december
2022.
Stk. 2. Folketinget
nedsætter efter folketingsbeslutningens ikrafttræden de
i forretningsordenens § 7, stk. 1, nævnte stående
udvalg.
Bemærkninger til forslaget
Bemærkninger til forslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Udvalgene vedrørende
færøske og grønlandske forhold nedsættes
i medfør af folketingsbeslutning af 4. juni 2002 om
nedsættelse af et udvalg vedrørende grønlandske
forhold og folketingsbeslutning af 18. maj 2006 om
nedsættelse af et udvalg vedrørende
færøske forhold ved hver samlings begyndelse, samtidig
med at de stående udvalg nedsættes.
Det foreslås, at der i
forretningsordenen optages en bestemmelse om, at udvalgene
vedrørende færøske og grønlandske
forhold oprettes som nye stående udvalg i henhold til
forretningsordenens § 7.
Sagsområderne for henholdsvis
Færøudvalget og Grønlandsudvalget vil
være følgende:
Færøudvalget: Forholdet mellem
Færøerne og Danmark, herunder rigsmyndighedernes
virke. Behandling af lovgivning på ikke overtagne
områder, der skal gælde for Færøerne, og
lovgivning eller sager inklusive EU-sager, som har særlig
betydning for Færøerne.
Grønlandsudvalget: Forholdet mellem
Grønland og Danmark, herunder rigsmyndighedernes virke.
Behandling af lovgivning på ikke overtagne områder, der
skal gælde for Grønland, og lovgivning eller sager
inklusive EU-sager, som har særlig betydning for
Grønland.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i forretningsordenens § 7, stk. 2, 1. pkt., at
Udvalget for Forretningsordenen træffer beslutning om
udvalgenes sagsområder, herunder EU-sager.
Ordlyden »herunder EU-sager« blev
tilføjet bestemmelsen ved en ændring af
forretningsordenen den 16. december 2004. Af bemærkningerne
til ændringen fremgår bl.a., at det var hensigten at
øge opmærksomheden om EU-spørgsmål, ved
at det direkte af forretningsordenen skulle fremgå, at
fagudvalgene som en naturlig del af deres ressort også skulle
behandle EU-sager, og at denne behandling skulle finde sted tidligt
for at få størst mulig indflydelse på
beslutningsprocessen. Der henvises til beslutningsforslag nr. B 81,
folketingsåret 2004-05, 1. samling.
Udvalget for Forretningsordenen vurderer, at
dette hensyn fremover vil være bedre varetaget med de
foreslåede nye og ændrede bestemmelser om Folketingets
behandling af EU-sager, herunder den foreslåede generelle
bestemmelse i § 8, stk. 11, 1. pkt., om, at udvalgene
behandler EU-sager inden for deres sagsområder.
Udvalget bemærker i den
sammenhæng, at bestemmelsen også uden
tilføjelsen »herunder EU-sager« må
forudsættes at give Udvalget for Forretningsordenen
kompetence til at ændre udvalgenes sagsområder, for
så vidt angår EU-sager. Det forudsættes
således, at ændringen ikke vil indskrænke
Udvalget for Forretningsordenens kompetence til at træffe
beslutning om udvalgenes sagsområder, for så vidt
angår EU-sager. På den baggrund foreslås det, at
ordene udgår.
Til nr. 3
Det følger af forretningsordenens
§ 7, stk. 5, 1. pkt., at medlemmer, der er tilsluttet en
folketingsgruppe, der ikke er repræsenteret ved medlemmer i
stående udvalg, der er nævnt i § 7, stk. 1, nr.
1-25, har ret til at indtræde i to af disse udvalg, dog ikke
Udvalget for Forretningsordenen, Udvalget til Valgs
Prøvelse, Epidemiudvalget, Finansudvalget eller
Indfødsretsudvalget. Et medlem, der på denne
måde indtræder i et udvalg, opnår ret til at
deltage i forhandlingerne i det pågældende udvalg, dog
uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i
betænkningen (observatørpost). Samme ret tilkommer
medlemmer uden for grupperne.
Der foreslås konsekvensændringer
af bestemmelsen som følge af indsættelsen af to nye
numre i § 7, stk. 1.
Til nr. 4
Der foreslås indsat en bestemmelse i
forretningsordenen om, at udvalgene behandler EU-sager inden for
deres sagsområder.
Det foreslåede skal ses i
sammenhæng med EU-reformgruppens anbefalinger nr. 4 og 7
og de foreslåede nye tiltag på baggrund af disse, jf.
herved bemærkningerne til beslutningsforslagets § 1, nr.
5, nedenfor. Udvalget for Forretningsordenen har fundet det
hensigtsmæssigt, at det i tilknytning til opfølgningen
på disse anbefalinger generelt foreskrives i
forretningsordenen, at udvalgene behandler EU-sager inden for deres
sagsområder. Med bestemmelsen tydeliggøres det, at det
er en del af udvalgenes opgave at behandle de prioriterede
EU-forslag, som regeringen fremlægger for dem.
Det foreslåede skal endvidere ses i
sammenhæng med, at der som et andet led i opfølgningen
på de nævnte anbefalinger indsættes en
formulering i angivelsen i bilag 2 til forretningsordenen af de
fleste stående udvalgs sagsområde om, at
sagsområdet også omfatter de af Folketinget
prioriterede EU-sager inden for udvalgets sagsområder.
Til nr. 5
Efter reglerne i forretningsordenens § 8,
stk. 11, 1. og 2. pkt., kan Europaudvalget anmode et af de
øvrige udvalg om at afgive en udtalelse vedrørende et
EU-forslag. Det anmodede udvalg afgiver herefter sin udtalelse
inden for den frist, der er fastsat i anmodningen.
Bestemmelsen blev indført ved en
ændring af forretningsordenen den 11. maj 2011. I
forarbejderne hertil, jf. beslutningsforslag nr. B 135,
folketingsåret 2010-11, 1. samling, er det forudsat, at
udvalgene efter en anmodning fra Europaudvalget er forpligtet til
at afgive en udtalelse.
Endvidere fremgår det af forarbejderne,
at ordningen forventes anvendt på sager, hvor det efter
Europaudvalgets vurdering er særlig ønskeligt at
inddrage et eller flere fagudvalg, f.eks. grøn- og
hvidbøger, væsentlige nye forslag til EU-lovgivning og
reformer af EU-politikker.
På baggrund af denne forholdsvis brede
afgrænsning vurderes det, at Europaudvalget allerede i
medfør af den gældende regel i forretningsordenens
§ 8, stk. 11, kan forpligte et andet udvalg til at afgive en
udtalelse til brug for Europaudvalgets udvælgelse af
prioriterede EU-sager.
For at præcisere denne forståelse
foreslås det imidlertid i bestemmelsens 1. pkt. at
ændre »et EU-forslag« til
»EU-forslag«.
Formålet hermed er at
tydeliggøre, at Europaudvalget ikke alene kan forpligte at
andet udvalg til at afgive en udtalelse om et konkret EU-forslag,
men også om EU-forslag generelt, herunder om prioriteringen
mellem flere forslag.
Til nr. 6
Der foreslås i forretningsordenens
§ 8 indsat et nyt stykke om, at medlemmer af Europaudvalget
har ret til at deltage i møder i de øvrige udvalg om
EU-forslag, dog uden stemmeret og uden ret til at fremsætte
nogen udtalelse i betænkninger m.v.
Det foreslåede er et led i
opfølgningen på EU-reformgruppens anbefaling 7, hvor
det for at sikre en tæt sammenhæng mellem den tidlige
behandling af EU-sager i fagudvalgene og Europaudvalgets senere
mandatgivning bl.a. indgik, at Europaudvalgets medlemmer skulle
gives mulighed for at deltage i fagudvalgenes tidlige
drøftelser med ressortministeren om regeringens
foreløbige generelle holdning. Af beretningen af 8. juli
2022 fremgik det, at dette skulle gælde uden ret til at
stemme og til at fremsætte udtalelser i betænkninger
m.v.
Til §§ 2 og 3
Folketingets Færøudvalg og
Grønlandsudvalg nedsættes ikke efter regler i
Folketingets forretningsorden, men i medfør af
folketingsbeslutning af 4. juni 2002 om nedsættelse af et
udvalg vedrørende grønlandske forhold og
folketingsbeslutning af 18. maj 2006 om nedsættelse af et
udvalg vedrørende færøske forhold.
Det foreslås at ophæve de to
særskilte folketingsbeslutninger om Færøudvalget
og Grønlandsudvalget, som konsekvens af at det med
beslutningsforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at de to
udvalg fremover skal være stående udvalg efter
forretningsordenen.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at
folketingsbeslutningen træder i kraft den 14. december
2022.
Det foreslås i stk. 2, at Folketinget efter
folketingsbeslutningens ikrafttræden nedsætter de i
forretningsordenens § 7, stk. 1, nævnte stående
udvalg. Dette indebærer, at Udvalget for Forretningsordenen,
Udvalget til Valgs Prøvelse, Epidemiudvalget, Europaudvalget
og Finansudvalget, der blev nedsat på Folketingets
møde den 16. november 2022, gennedsættes. Dermed
foretages der en samtidig nedsættelse af samtlige
stående udvalg.
Søren Gade (V) fmd. Leif Lahn Jensen (S) nfmd. Jeppe Søe (M) Karsten
Hønge (SF) Karina Adsbøl (DD) Anne Paulin (S) Jens
Joel (S) Mogens Jensen (S) Rasmus Stoklund (S) Rasmus Horn Langhoff
(S) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Peder Hvelplund (EL) Annette
Lind (S) Hans Christian Schmidt (V) Sophie Løhde (V) Thomas
Danielsen (V) Peter Skaarup (DD) Lise Bech (DD) Mai Mercado (KF)
Ole Birk Olesen (LA) Henrik Frandsen (M)
Radikale Venstre, Alternativet, Nye
Borgerlige, Dansk Folkeparti, Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Moderaterne (M) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Nye Borgerlige (NB) | 5 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 5 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |