Fremsat den 23. februar 2023 af Søren Søndergaard (EL),
Jette Gottlieb (EL),
Peder Hvelplund (EL) og Victoria Velasquez (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om ligestilling af krav for opstilling til
henholdsvis Folketinget og Europa-Parlamentet
Folketinget pålægger regeringen at
ændre reglerne for opstilling til Europa-Parlamentet,
så det ikke kræver flere vælgererklæringer
at opstille til Europa-Parlamentet, end det kræver at
opstille til Folketinget.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 13,
folketingsåret 2022-23, 1. samling. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2022-23, 1. samling,
tillæg A, B 13 som fremsat.
Formålet med forslaget er at sikre en
ligestilling af kravene for, at et parti kan stille op til
henholdsvis Folketinget og EU-Parlamentet. Det er et
væsentligt element i vores folkestyre, at partier og grupper
af vælgere har mulighed for at opstille til valg og dermed
søge at spille en rolle i vores demokrati. Det er i den
forbindelse vigtigt, at kravene for, hvornår man i Danmark
kan opstille til valg, er både rimelige og proportionale.
De gældende regler betyder, at der i dag
stilles ekstraordinært høje krav til indsamling af
vælgererklæringer for partier og grupper af
vælgere, der ønsker at opstille til EU-Parlamentet,
sammenlignet med de krav, som stilles med henblik på
opstilling til Folketinget
(»Vælgererklæringer«, www.valg.im.dk). Det
mener forslagsstillerne udgør et problem for vores
demokrati.
Hvis et parti eller en vælgergruppe, der
ikke er repræsenteret i Folketinget, i dag ønsker at
blive opstillingsberettiget til et EU-parlamentsvalg, skal partiet
indsamle vælgererklæringer fra et antal vælgere,
der svarer til mindst 2 pct. af samtlige gyldige stemmer, der blev
afgivet ved det seneste folketingsvalg. Da der ved det seneste
folketingsvalg, den 5. juni 2019, blev afgivet 3.531.720 gyldige
stemmer, vil det derfor kræve mindst 70.635
vælgererklæringer at blive opstillet til
EU-parlamentsvalget. Vælgererklæringer skal indsamles
inden for en periode på 18 måneder, idet en
vælgererklæring kun er gyldig i 1½ år. Det
er ikke muligt ved valg til EU-Parlamentet at stille op som
kandidat uden for partierne (løsgænger).
Til sammenligning er kravet for, at et parti
kan blive opstillingsberettiget til folketingsvalg, at der
indsamles vælgererklæringer fra et antal vælgere,
der svarer til mindst 1/175 eller 0,57 pct. af samtlige gyldige
stemmer, der blev afgivet ved det seneste folketingsvalg. Et parti,
som ønsker at opstille til folketingsvalget, skal derfor
indsamle mindst 20.182 vælgererklæringer for at blive
opstillingsberettiget.
Det er derfor markant sværere at blive
opstillingsberettiget til EU-Parlamentet end til Folketinget. Med
de gældende regler er Danmark klart et af de lande i EU, som
stiller de højeste krav for at blive opstillingsberettiget
til EU-parlamentsvalg. Det kræver eksempelvis 2.000
vælgererklæringer i Finland for at opstille til
EU-parlamentsvalg (»Electoral rights of EU citizens in
European elections in Finland«, www.vaalit.fi). I
Østrig kan et parti blive opstillingsberettiget ved enten at
indsamle tre underskrifter fra medlemmer af det nationale
parlament, en underskrift fra et østrigsk medlem af
EU-Parlamentet eller ved at indsamle 2.600
vælgererklæringer (»Eligibility to stand as a
candidate in elections to the European Parliament«,
www.oesterreich.gv.at, den 8. februar 2022).
Forslagsstillerne finder det problematisk, at
det i Danmark er så svært for nye partier og
vælgergrupper at gøre sig gældende ved valg til
EU-Parlamentet. Kravene for at opnå valg ved et valg til
EU-Parlamentet er ganske rigtigt højere end ved et
folketingsvalg, da der kun er 14 danske mandater at fordele. Dette
opvejes imidlertid af, at der ved et EU-parlamentsvalg - i
modsætning til ved et folketingsvalg - kan indgås
valgforbund mellem de opstillingsberettigede partier. Dette sikrer
imod stemmespild.
Historisk har der flere gange vist sig at
være en stor holdningskløft mellem de etablerede
partier og den brede befolkning i spørgsmål
vedrørende EU. Samtidig ved vi, at det er sværere at
skabe folkeligt engagement omkring EU-valgene. Det gør det
særlig relevant, at der sikres bedre mulighed for, at nye
partier og grupperinger af vælgere kan opnå opstilling
til EU-Parlamentet.
På den baggrund foreslår
forslagsstillerne, at kravene for opstilling til henholdsvis
EU-Parlamentet og Folketinget ligestilles, så det ikke
kræver flere vælgererklæringer at opstille til et
EU-parlamentsvalg, end det kræver at opstille til et
folketingsvalg.
Skriftlig fremsættelse
Søren
Søndergaard (EL)::
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
ligestilling af krav for opstilling til henholdsvis Folketinget og
Europa-Parlamentet.
(Beslutningsforslag nr. B 39)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.