B 28 Forslag til folketingsbeslutning om åbenhed om privat partistøtte.

Udvalg: Indenrigsudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Beretning afgivet

Afgivet: 02-05-2023

Afgivet: 02-05-2023

Beretning om Forslag til folketingsbeslutning om åbenhed om privat partistøtte afgivet af Indenrigsudvalget den 2. maj 2023

20222_b28_beretning.pdf
Html-version

Beretning afgivet af Indenrigsudvalget den 2. maj 2023

1. Politiske bemærkninger

Udvalget er enigt om, at det er tid til at kigge på reglerne om privat partistøtte. Det gælder navnlig den såkaldte selskabsfinte.

Derudover skal det påpeges, at der i 2017 blev indgået forlig mellem Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om øget åbenhed om partistøtte. Dette forlig skal naturligvis respekteres.

Indenrigs- og sundhedsministeren har varslet, at hun vil indkalde til politiske forhandlinger om den private partistøtte snarest muligt. Udvalget bakker op om denne intention og ser frem til forhandlingerne. Udvalget ønsker, at partierne kan gå åbent ind i de politiske forhandlinger uden at være bundet af bestemte initiativer.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 8. februar 2023 og var til 1. behandling den 21. marts 2023. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslutningsforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

P.u.v.

Theresa Berg Andersen

formand