Fremsat den 7. februar 2023 af Mai Villadsen (EL),
Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL),
Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL),
Trine Pertou Mach (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL),
Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om et nationalt forbud mod PFAS i
forbrugerprodukter
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte et lovforslag, der indfører et nationalt
forbud mod anvendelsen af PFAS i alle forbrugerprodukter. Samtidig
opfordrer Folketinget regeringen til at fremskynde arbejdet for et
generelt forbud mod anvendelse af stofferne i hele EU.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 37,
folketingsåret 2015-16. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2015-16, tillæg
A, B 37 som fremsat.
En gruppe af skadelige stoffer i vores hverdag
har opnået en stor udbredelse på grund af deres vand-
og fedtafvisende egenskaber. Det er de såkaldte poly- og
perfluorerede forbindelser (fluorstoffer eller PFAS). Stofferne er
for nylig blevet fundet både i fødevarer og mange
steder i den danske natur.
PFAS er en samlebetegnelse for en stor gruppe
kemikalier, der er svært nedbrydelige og miljøfarlige.
PFAS bruges til rigtig meget forskelligt. I forbrugerprodukter
bliver stoffer bl.a. brugt i pap, papir, tøj og andre
tekstiler, der skal være vandtætte og fedt- eller
smudsafvisende. PFAS er udbredte i naturen og miljøet, og
derigennem bliver vi også udsat for stofferne. Mad er den
største kilde til PFAS, anslår forskere. Stofferne kan
f.eks. findes i kød, mælkeprodukter og fisk. Senest er
PFAS blevet fundet i æggeblommer som følge af brugen
af fiskemel i produktionen. Drikkevand kan også indeholde
fluorstoffer. Stofferne er skadelige for immunforsvaret og kan
bl.a. øge risikoen for visse former for kræft og for
ufrivillig abort hos kvinder (»Skriv under: Forbud mod PFAS i
forbrugerprodukter nu«, Forbrugerrådet Tænk,
taenk.dk).
Forbrugerrådet Tænk har beskrevet,
hvordan flourstofferne PFAS er skadelige i både vores kost og
hverdagsprodukter (»PFAS: Derfor er fluorstoffer
problematiske«, Forbrugerrådet Tænk, taenk.dk,
august 2022).
Mens der for enkelte stoffer i PFAS-gruppen
såsom PFOS og PFOA er indført restriktioner, er resten
af PFAS-stofferne stadig tilladt og findes i en række
forbrugerprodukter, f.eks. maling, tandtråd, regntøj
og køkkengrej. Giftige fluorstoffer omfatter PFAS med
fluorkæder med mindst fem fluorerede kulstofatomer, men alle
fluorstoffer er i sidste ende unedbrydelige og ophobes i
miljøet som beskrevet i Helsingørerklæringen
(»Helsingør Statement on poly- and perfluorinated
alkyl substances (PFASs)«, Martin Scheringer m.fl.,
Chemosphere, vol. 114, 2014, side 337-339).
Danmark har i samarbejde med Tyskland,
Holland, Sverige og Norge i januar 2023 indsendt et forslag til en
begrænsning af PFAS til EU, men der kan gå mange
år, inden et eventuelt EU-forbud træder i kraft.
I 2015 fremsatte Enhedslisten et lignende
beslutningsforslag, B 37, om et nationalt forbud imod giftige
fluorstoffer som PFAS. Desværre var der dengang ikke flertal
for forslaget, idet kun Alternativet i en beretningstekst bakkede
op om forslaget. Forslagsstillerne håber, at der med det
fornyede fokus på problemerne med PFAS denne gang kan sikres
flertal for et nationalt forbud.
Skriftlig fremsættelse
Mai Villadsen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om et
nationalt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter.
(Beslutningsforslag nr. B 25)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.