B 23 Forslag til folketingsbeslutning om ret til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende.

Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: 2. beh./Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 07-02-2023

Fremsat: 07-02-2023

Fremsat den 7. februar 2023 af Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Sigurd Agersnap (SF) og Karina Lorentzen (SF)

20222_b23_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 7. februar 2023 af Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Sigurd Agersnap (SF) og Karina Lorentzen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om ret til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende

Folketinget pålægger regeringen i løbet af indeværende folketingssamling at fremsætte lovforslag, der sikrer erhvervsdrivende ret til at få oprettet en basal erhvervskonto i et pengeinstitut på linje med den ret, der i dag gælder for privatkunder til at få oprettet en basal indlånskonto.

Bemærkninger til forslaget

Følgende beslutningsforslag er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag B 27, folketingsåret 2021-22. Der henvises til Folketingstidende 2021-22, tillæg A, B 27 som fremsat.

I dag er det i praksis i de fleste tilfælde umuligt at starte og drive en virksomhed uden at have en erhvervskonto i et pengeinstitut. Eksempelvis kan pengeinstitutter stille krav om, at ejere af enkeltmandsvirksomheder har en erhvervskonto, ligesom det under coronapandemien har været et krav for at få udbetalt coronakompensation, at den erhvervsdrivende har en erhvervskonto. Lov om offentlige betalinger m.v. indeholder endvidere et krav om, at alle virksomheder har en konto, der kan anvendes som NemKonto. Pengeinstitutterne er dog ikke forpligtet til at acceptere, at en ejer af en enkeltmandsvirksomhed anvender sin private konto til erhvervsmæssige formål, herunder som virksomhedens NemKonto. Hvis pengeinstituttet heller ikke vil oprette en erhvervskonto til den erhvervsdrivende, har den pågældende reelt ikke mulighed for at få en NemKonto, hvilket kan give udfordringer med at betale bl.a. moms. En erhvervskonto kan derfor sidestilles med øvrig kritisk infrastruktur som eksempelvis ret til levering af post. På trods af dette er der fortsat mange iværksættere og erhvervsdrivende, der oplever store udfordringer med at få en basal erhvervskonto i et pengeinstitut.

Problemet belyses i en analyse, som SMVdanmark gennemførte blandt 1.122 selvstændige i 2021 (»Hver tiende selvstændige måtte kæmpe for en erhvervskonto«, SMVdanmark, den 5. oktober 2021). Af analysen fremgik bl.a. at 12 pct. af de selvstændige oplevede, at de havde udfordringer med at oprette en erhvervskonto, og at 60 pct. af dem vurderede, at det var, fordi banken ikke anså selvstændige for at være gode kunder.

På den baggrund opfordrer forslagsstillerne Folketinget til at pålægge regeringen i indeværende folketingssamling at fremsætte lovforslag, der sikrer erhvervsdrivende ret til at oprette en basal erhvervskonto i et pengeinstitut på linje med den ret, der i dag gælder for privatkunder. Der henvises, for så vidt angår reglerne for den basale indlånskonto for privatkunder, til § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 21 i bekendtgørelse nr. 1094 af 14. september 2015 om god skik for finansielle virksomheder.

Det foreslås, at der skal fastsættes regler for retten til en basal erhvervskonto lignende dem, der gælder for privatkunders ret til en basal indlånskonto. Det betyder, at såfremt et pengeinstitut afviser at oprette en erhvervskonto, skal der foreligge en individuel og saglig skriftlig begrundelse. Henset til at begrundelsen skal være saglig, må banken kun inddrage forhold, der er relevante i forhold til at få en indlånskonto.

Det er ikke indeholdt i forslaget, at den basale erhvervskonto skal indeholde mulighed for kredit, lån eller overtræk. Eftersom det ikke skal være muligt at tilknytte udlån eller kredit til en basal erhvervskonto, vil det ikke være relevant, om den erhvervsdrivende har studiegæld eller anden gæld. Det bør endvidere ikke anses som en saglig begrundelse, at ansøgerens indtægt er for begrænset. I tillæg hertil må der ikke stilles krav til den erhvervsdrivendes ægtefælles økonomi eller den erhvervsdrivendes privatøkonomi, f.eks. rådighedsbeløb el.lign. Pengeinstitutterne må endvidere ikke stille som krav for at få en basal erhvervskonto, at den erhvervsdrivende flytter sin privatøkonomi til det pågældende pengeinstitut. Med den foreslåede model vil det stadig være muligt for pengeinstitutter at afvise kunder ved mistanke om hvidvask og lign.

Det skal være muligt for den erhvervsdrivende at klage til det finansielle ankenævn over pengeinstituttets afslag på at oprette en basal erhvervskonto. Det finansielle ankenævn skal herefter tage stilling til, om afslaget er individuelt og sagligt begrundet.

En lovsikret ret til en basal erhvervskonto vil være et vigtigt bidrag til at fremme, at danske erhvervsdrivende og iværksættere har de bedste forudsætninger for at kunne realisere deres projekter. I dag er der efter forslagsstillernes opfattelse for mange erhvervsdrivende og iværksættere, der bliver afvist af bankerne, alene fordi bankerne ikke anser de pågældende for at være attraktive kunder.

Det forudsættes, at en basal erhvervskonto skal tilbydes af pengeinstitutterne inden for en rimelig tidshorisont og til en rimelig pris.

Skriftlig fremsættelse

Lisbeth Bech-Nielsen (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ret til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende.

(Beslutningsforslag nr. B 23)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.