Betænkning afgivet af
Erhvervsudvalget den 11. maj 2023
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, M, LA og KF) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse ved 2. (sidste)
behandling.
Et mindretal i
udvalget (SF, DD, EL og RV) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Et andet
mindretal i udvalget (DF) vil ved 2. (sidste) behandling
redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget.
Et tredje
mindretal i udvalget (ALT) vil ved 2. (sidste) behandling
redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget.
Et fjerde
mindretal i udvalget (NB) vil ved 2. (sidste) behandling
redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Det Konservative Folkeparti og
Liberal Alliance
Det Konservative Folkepartis og Liberal
Alliances medlemmer af udvalget bemærker, at når mere
end hver tiende erhvervsdrivende oplever problemer med at oprette
en erhvervskonto, skal der selvfølgelig gøres noget
ved det. Det er næsten umuligt at drive en forretning uden en
bankkonto, og Danmark risikerer derved at gå glip af
innovative virksomheder og økonomiske gevinster for
samfundet. Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance vil
derfor gerne være med til at give danskerne bedre mulighed
for at få en erhvervskonto under nogle helt klare
forudsætninger. Det skal bl.a. være muligt at få
at vide, hvorfor man ikke kan få en erhvervskonto, hvis ikke
det kan lade sig gøre. Der skal også være en
løsning, der sikrer, at svindlere sorteres fra og
hvidvaskregler overholdes.
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget
bemærker, at Danmarksdemokraterne er meget optagede af at
give iværksættere og små og mellemstore
virksomheder de bedst mulige rammer og forudsætninger for at
kunne realisere deres projekter. I den forbindelse er det en
velkendt udfordring, at iværksættere ofte har
udfordringer med at få oprettet en erhvervskonto. Derfor
finder Danmarksdemokraterne det vigtigt, at virksomheder får
ret til en erhvervskonto på samme måde, som det for
borgere er en ret at få en nemkonto.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget er en delvis
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 27,
folketingsåret 2021-22.
Beslutningsforslaget blev fremsat den 7.
februar 2023 og var til 1. behandling den 14. april 2023.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Erhvervsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 3 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag
på beslutningsforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse om beslutningsforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til
beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
2 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Anne Paulin (S) Frederik Vad (S)
Ida Auken (S) Malte Larsen (S) Mette Reissmann (S) Fie
Hækkerup (S) Kim Aas (S) Lea Wermelin (S) Per Husted (S) Hans
Andersen (V) fmd. Anni Matthiesen
(V) Torsten Schack Pedersen (V) Linea Søgaard-Lidell (V)
Henrik Frandsen (M) Charlotte Bagge Hansen (M) Betina Kastbjerg
(DD) Susie Jessen (DD) Lars-Christian Brask (LA) nfmd. Steffen W. Frølund (LA)
Mona Juul (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Pernille Vermund (NB)
Nick Zimmermann (DF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Carl Valentin (SF)
Sigurd Agersnap (SF) Pelle Dragsted (EL) Katrine Robsøe (RV)
Sascha Faxe (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Moderaterne (M) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Nye Borgerlige (NB) | 3 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |