Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 1. juni 2023

1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsorden § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til beslutningsforslaget kommer til 2. behandling.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, M, EL og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (SF, DD, LA, KF, og DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal i udvalget (RV) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling.

Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget bemærker, at der er behov for at sikre, at ingen lærere i den danske folkeskole skal udøve selvcensur af frygt for repressalier fra religiøse fundamentalister. I dag er selvcensur desværre et fænomen, der findes i de danske folkeskoler. Danmarksdemokraterne mener, at det er et problem, som lærerne eller den lokale skolebestyrelse ikke skal stå alene med at løse.

Danmarksdemokraterne anerkender, at der er en trussel og potentiel risiko forbundet med at undervise i Muhammedkrisen, og at landets lærere står i frontlinjen for repressalier. Der skal de ikke stå alene. Fællesskabet må træde til med henblik på at sikre, at ingen børn forlader den danske folkeskole uden at have modtaget undervisning i Muhammedkrisen, som er et af de væsentligste emner i nyere dansk historie.

I den forbindelse bemærker Danmarksdemokraterne, at det er meget beklageligt, at regeringen ikke står op for ytringsfriheden og præsenterer alternative løsninger til beslutningsforslaget, som ifølge regeringen stiller den rigtige diagnose, men udskriver den forkerte medicin. Danmarksdemokraterne bemærker, at regeringens eneste svar er en kortlægning af selvcensuren i de danske folkeskoler. I den forbindelse forventer Danmarksdemokraterne, at regeringen snarest muligt præsenterer resultaterne af kortlægningen og sine løsningsforslag.

Det er en central del af folkeskolens formål at danne vores børn og unge til at blive aktive demokratiske medborgere. I den forbindelse har vi et fælles ansvar for at sikre, at børn og unge lærer om deres ret til ytringsfrihed og de vestlige værdier, som vores samfund bygger på. Vi skal værne om den frie, demokratiske folkeskole, hvor man kan tænke, skrive og sige, hvad man vil. Den dag vi stopper med at kæmpe for det af frygt for trusler fra religiøse fundamentalister, har vi lidt et stort nederlag. Derfor mener Danmarksdemokraterne, at det er helt afgørende, at der undervises i Muhammedkrisen i landets folkeskoler. Voldsmandens veto må aldrig vægte højere end fællesskabets flertal.

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget mener, at grundskolen har mange vigtige opgaver, bl.a. at understøtte elevernes demokratiske dannelse, herunder at forstå betydningen og værdien af ytringsfrihed. Alternativet mener, at det er lærernes ansvar og opgave at sikre en undervisning, som gennem årene understøtter dette formål. Til det hører tillid fra Folketingets side og tillid til, at lærerne mestrer denne opgave og dette ansvar. Alternativet er imod historiekanonen og de krav, den pålægger lærerne, og som dermed indskrænker deres frihed til at undervise på en måde, som er meningsfuld for dem og deres elever.

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at opdatere vejledningen til skoleberedskabsplanerne, hvilket den blev i både 2016 og 2020 med inddragelse af både KL, Rigspolitiet og PET og igen i mindre grad i 2021. Spørgsmålet er, om det er nødvendigt med endnu en opdatering, eller om det i stedet handler om at sørge for, at skolerne har de ressourcer, der skal til for at anvende det eksisterende materiale, og at arbejde med sikkerhed både via regler og som en kultur båret af stærke fællesskaber.

Alternativet mener, at der kan være grund til bekymring, når vi fra politisk side pålægger vores institutioner nye opgaver, uden at der følger ressourcer med. Enhver forandring kræver noget af os og kræver, at vi har tiden til at omsætte viden i vores hverdag. I midtvejsevalueringen af frikommuneforsøget med folkeskolen udtalte lærerne f.eks., at de kan se positive dele ved forsøget, men at der mangler at følge ressourcer med den omstilling, som følger af nye forsøg. Der skal være overensstemmelse mellem krav, forventninger og ressourcer. Situationen ude i skolerne er ofte, at lærerne er pressede pga. mangel på ressourcer, bl.a. fordi antallet af elever med behov for støtte er støt stigende, samtidig med at skolerne kæmper med konsekvenserne af den massive anvendelse af skærme og mobiltelefoner. Alternativet mener ganske enkelt, at tiden er til at give lærerne arbejdsro, og at den vigtigste opgave fra Folketingets side er at sørge for, at skolerne har tilstrækkelig med økonomiske og menneskelige ressourcer til at løse deres opgaver.

4. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 17. januar 2023 og var til 1. behandling den 10. maj 2023. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på beslutningsforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om beslutningsforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 samrådsspørgsmål til børne- og undervisningsministeren og justitsministeren til mundtlig besvarelse, som ministrene har besvaret i et åbent samråd den 1. juni 2023.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet spørgsmål 1-12, 14-15 og 18 til børne- og undervisningsministeren og spørgsmål 13, 16 og 17 til justitsministeren til skriftlig besvarelse. Børne- og undervisningsministeren har besvaret spørgsmål spørgsmål 1-12. De resterende spørgsmål forventes besvaret inden 2. behandling.

Astrid Krag (S) Frederik Vad (S) nfmd. Kasper Sand Kjær (S) Kim Aas (S) Kris Jensen Skriver (S) Matilde Powers (S) Sara Emil Baaring (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Morten Dahlin (V) Peter Juel-Jensen (V) Rosa Eriksen (M) Rasmus Lund-Nielsen (M) Karina Adsbøl (DD) fmd. Marlene Harpsøe (DD) Helena Artmann Andresen (LA) Henrik Dahl (LA) Lise Bertelsen (KF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Thiesen (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Jacob Mark (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Astrid Carøe (SF) Mai Villadsen (EL) Lotte Rod (RV) Nanna Høyrup (ALT)

Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.