Fremsat den 21. april 2023 af Mai Villadsen (EL),
Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL),
Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL),
Trine Pertou Mach (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL),
Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om en akutpakke til erhvervsskolerne og
genopretning af erhvervsskolernes økonomi
Folketinget pålægger regeringen at
indkalde Folketingets partier til forhandlinger om en akutpakke til
erhvervsskolerne og genopretning af erhvervsskolernes
økonomi hurtigst muligt og senest den 1. juli 2023.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Fra 2016 til 2022 har et politisk flertal
skåret 1,2 mia. kr. i tilskuddene til erhvervsuddannelserne
som følge af bl.a. det såkaldte omprioriteringsbidrag,
som skolerne var omfattet af i 2016-2018 (»Reduktion af
tilskud til erhvervsuddannelserne som følge af
omprioriteringsbidraget (2016-2022)«, deg.dk, den 22. juni
2022). Samtidig ligger andelen, der søger en
erhvervsuddannelse efter grundskolen, fortsat på ca. 20 pct.
af en ungdomsårgang og dermed langt under
målsætningen på 25 pct. De nyeste tal viser et
fald i søgningen i forhold til sidste år, og
udviklingen går således den forkerte vej
(»Årets søgetal til ungdomsuddannelserne er nu
opgjort«, uvm.dk, den 17. april 2023). Det betyder både
færre faglærte i fremtiden og færre midler til
erhvervsskolerne, som tildeles midler pr. elev, og udviklingen er
ikke ny. Siden årtusindskiftet og indtil 2015 har der
været et fald i andelen af en ungdomsårgang, som
forventes at have en erhvervsuddannelse 8 år efter
grundskolen, og fra 2015 og frem har niveauet ligget stabilt
på et historisk lavt niveau. Kun 17,6 pct. svarende til hver
sjette af den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 2021,
forventes således at have en erhvervsuddannelse i 2029
(»Kun 18 pct. af en ungdomsårgang forventes at få
en erhvervsuddannelse«, ae.dk, den 4. april 2023).
I tillæg til besparelserne og de
faldende søgetal presser inflationen ligeledes skolerne med
stigende priser på materiale og energi (»Høje
priser og svigtende elevtal presser tekniske skoler til at svinge
sparekniven«, dr.dk, den 23. september 2022, og »Det
bliver dyrt at få flere unge til at tage en
erhvervsuddannelse«, dr.dk, den 19. december 2022). En ny
undersøgelse fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier viser,
at 800 medarbejdere blev fyret på erhvervsskolerne i 2022, og
det kommer oven i lærlingeoprøret, hvor flere elever
sidste år stod frem med historier om slidt
værktøj, 40 år gamle maskiner og vandpytter
på gulvet på grund af huller i skolens tag
(»EUD-aktører i skarp kritik af regeringen: »Det
er forbigået i stilhed, at 800 medarbejdere er blevet
afskediget««, a4medier.dk, den 11. april 2023, og
»Lærlingeoprør vil »helt ind bag
Christiansborgs tykke mure««, politiken.dk, den 12. maj
2022).
Det står klart, at erhvervsskolerne er
voldsomt pressede, og udfordringerne bliver kun mere akutte i lyset
af det store behov for tusindvis af flere faglærte frem mod
2030, hvilket fremhæves gang på gang og er
uomgængeligt, hvis vi skal nå i mål med den
grønne omstilling (»Mismatch på det danske
arbejdsmarked i 2030«, IRIS Group og HBS Economics for Danske
Gymnasier og IDA, september 2021).
Inden folketingsvalget i 2022 lovede et bredt
flertal i Folketinget omfattende investeringer i
erhvervsuddannelserne, herunder Socialdemokratiet og Venstre
(»Et faglært Danmark«, socialdemokratiet.dk, og
»Venstre vil investere i bedre uddannelser«,
venstre.dk, den 23. september 2022) - et løfte, der er
blevet gentaget i regeringsgrundlaget. Alligevel er
erhvervsskolerne fraværende i det udspil til en finanslov for
2023, som regeringen for nylig præsenterede. Det er ikke
holdbart, at erhvervsskolerne må vente endnu mindst et
år, før de prioriteres økonomisk. Der er brug
for akut økonomisk hjælp til erhvervsskolerne nu, for
at vi kan påbegynde en genopretning af skolernes
økonomi på længere sigt.
Finansiering
Det konkrete finansieringsbehov afhænger
af resultatet af forhandlingerne. Forslagsstillerne er åbne
for at drøfte alternative finansieringskilder i forbindelse
med forhandlingerne, men peger på, at tiltagene f.eks. kan
finansieres ved at ændre statsstøttereglerne for
rederierne, herunder at afskaffe DIS-ordningen, og ved at
indføre den tidligere aftalte skatteforhøjelse
på selskabers ejendomsavancer. Tiltagene medfører ca.
2 mia. kr. om året i varigt merprovenu, jf. Finansministeriet
og Skatteministeriet (»En ansvarlig vej frem -
Finanslovforslaget 2023«, Finansministeriet, marts 2023, og
skatteministerens svar på Skatteudvalget, alm. del -
spørgsmål 109, folketingsåret 2022-23, 2.
samling). Forslagsstillerne er som nævnt åbne for at
drøfte alternative finansieringskilder.
Skriftlig fremsættelse
Mai Villadsen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
akutpakke til erhvervsskolerne og genopretning af erhvervsskolernes
økonomi.
(Beslutningsforslag nr. B 115)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.