B 109 Forslag til folketingsbeslutning om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 23-05-2023

Afgivet: 23-05-2023

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 23. maj 2023

20222_b109_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 23. maj 2023

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DD og DF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (DD og DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget mener, at tiden er løbet fra konventionerne. Når kriminelle udlændinge, der begår alvorlig kriminalitet, ikke kan smides ud af landet pga. konventionerne, bekræfter det i høj grad, at konventionerne er forældede, og at der i høj grad er behov for, at vi arbejder på at ændre konventionerne.

DD bakker grundlæggende op om intentionen i beslutningsforslaget, selv om der er nogle udfordringer i forhold til fremgangsmåden, da Justitsministeriet tidligere har givet udtryk for, at det ikke er muligt at træde ud for efterfølgende at træde ind i konventionen igen med et forbehold.

Men da forslaget grundlæggende lægger op til at ændre konventionen, så det bliver nemmere at udvise kriminelle udlændinge, kan DD bakke op om forslaget. Samtidig vil DD opfordre regeringen til at afsøge mulighederne for, hvordan konventionerne anvendes, og hvordan de fortolkes, så konventionerne kan gøres mere tidssvarende, som regeringen har lagt op til i regeringsgrundlaget.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 17. marts 2023 og var til 1. behandling den 21. april 2023. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslutningsforslaget.

Bjørn Brandenborg (S) Fie Hækkerup (S) Frederik Vad (S) Kasper Sand Kjær (S) Rasmus Prehn (S) Rasmus Stoklund (S) Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Morten Dahlin (V) Jan E. Jørgensen (V) Henrik Rejnholt Andersen (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP) Betina Kastbjerg (DD) Karina Adsbøl (DD) Steffen Larsen (LA) fmd. Sólbjørg Jakobsen (LA) Mai Mercado (KF) nfmd. Niels Flemming Hansen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Peter Kofod (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Astrid Carøe (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Torsten Gejl (ALT)

Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)23
Moderaterne (M)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)14
Liberal Alliance (LA)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Dansk Folkeparti (DF)7
Alternativet (ALT)6
Nye Borgerlige (NB)3
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1