Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 25. maj 2023

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, LA og EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (DD, KF, RV, DF og ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret ved 2. (sidste) behandling.

Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten

For Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget er det vigtigt politisk at sætte fokus på børnefamiliers vilkår. Det er ikke mindst vigtigt i en tid, hvor flere og flere undersøgelser viser, at familierne er pressede og har svært ved at få enderne til at mødes. Vi skal skabe en mere fleksibel hverdag, tryghed om de mindste og et godt familieliv for alle. Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten mener, at vi har brug for grundlæggende at tænke samfundet på en anden måde, så der er fleksibilitet til at være mere sammen med familien. Det handler både om at sikre mere fleksible arbejdsformer og at sikre gode dagtilbud til børnene, så forældre med ro i maven kan aflevere deres børn og vide, at børnene får den omsorg og det nærvær, de har brug for. Derfor var det også vigtigt, at Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten sammen med bl.a. Alternativet sikrede lov om minimumsnormeringer og et historisk milliardstort løft af børneområdet. Vi er slet ikke i mål med løftet af børneområdet, men loven om minimumsnormeringer er et vigtigt skridt på vejen.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten bakker op om og er enige i Alternativets fokus på børnefamiliers vilkår og foreslår, at Børne- og Undervisningsudvalget og Beskæftigelsesudvalget går sammen om en høring for det gode børnefamilieliv. Høringen skal belyse, hvilke muligheder vi mangler i dag, så børnefamilier kan få mere ro på i hverdagen. Det kunne f.eks. være en udvidelse af ordningen om barnets første sygedag, så forældre kan være hjemme, når deres barn er sygt. Et andet tema, høringen kunne belyse, er mere fleksible arbejdstider, ret til nedsat tid og ret til ikke at tjekke e-mail i fritiden. Tilskud til hjemmepasning kan også indgå i høringen, hvor fordele og ulemper kan blive belyst. Kommunerne har i dag mulighed for at tilbyde tilskud til pasning af eget barn, og den ordning er nogle familier glade for, fordi den understøtter lige netop deres behov. Ordningen har dog også sine ulemper, som ville blive forværret såfremt ordningen skulle udvides, bl.a. med hensyn til ligestilling, ulighed i ordningen og potentiel udhuling af daginstitutionerne.

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget støtter at nedsætte en arbejdsgruppe, som kan udarbejde en mere fleksibel model for pasning af eget barn, der indeholder mulighed for at kombinere tilskud til pasning af eget barn med en supplerende indkomst. For Danmarksdemokraterne er det vigtigt, at familier har fleksible forhold, der gør det muligt at varetage en travl hverdag med børn, arbejde og fritidsaktiviteter.

I den forbindelse mener Danmarksdemokraterne først og fremmest, at vi skal sikre stærke daginstitutioner i hele landet, som betyder, at forældre trygt kan aflevere deres børn, når de tager på arbejdet - uanset hvor i landet de bor. Når Danmarksdemokraterne støtter forslaget om at afsøge mulighederne for at lave en mere fleksibel model for tilskud til pasning i hjemmet, er det primært for at afsøge, om en ny model kan gøre op med de store kommunale forskelle i det tilskud, der tilbydes til familierne i dag. Sidste år gav 68 kommuner tilskud til hjemmepasning, og den kommune, hvor forældrene får mest i tilskud, er Rudersdal Kommune, hvor beløbet er på godt 8.300 kr. om måneden for at hjemmepasse sit eget 0-2-årige barn. I Herning Kommune får forældre det laveste beløb, knap 1.800 kr. om måneden. Modellen skal efter Danmarksdemokraternes mening samtidig understøtte et øget arbejdsudbud, ved at flere, som har en arbejdsindkomst, får mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, når de bliver forældre.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlem af udvalget mener principielt, at forældre skal have mulighed for at arbejde lidt ved siden af, at de passer deres eget barn, på samme måde, som vi også har gjort reglerne for barsel til selvstændige tidssvarende. Debatten ved 1. behandling af beslutningsforslaget viste, at der ikke er nogen, der ved, om muligheden for at arbejde ved siden af, at man passer sit eget barn, vil få flere forældre til at arbejde, eller om det tværtimod vil trække flere forældre ud af arbejdsmarkedet. Det har Radikale Venstre brug for at blive klogere på for at kunne tage endelig stilling til modellen. Radikale Venstre prioriterer nemlig vores fælles penge til gode daginstitutioner og en god pædagoguddannelse.

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget ønsker at imødekomme forældres ønske om mere fleksibilitet i de første år af et barns liv. Derfor vil Alternativet gerne bidrage til, at det i højere grad er muligt for forældre at kombinere arbejdsliv og familieliv på en bæredygtig og for den enkelte familie meningsfuld måde. At arbejde uden at være adskilt fra sit barn er en voksende tendens i mange danske familier. Det er er en udvikling, som har flere årsager, bl.a. digitaliseringen, som gør det muligt at arbejde langt mere frit og løsrevet fra en bestemt fysisk lokation, og det faktum, at langt flere forældre ønsker mere tid med deres små børn.

Alternativet ser en nødvendighed i at fremme familiepolitiske dagsordener som dette beslutningsforslag for at følge med udviklingen i samfundet.

Formålet med beslutningsforslaget er at opdatere gældende lovgivning og gøre den tidssvarende i forhold til den udvikling, der er blandt småbørnsfamilier. Derfor foreslår Alternativet, at regeringen pålægges at nedsætte en arbejdsgruppe, som inden udgangen af 2023 skal præsentere en mere fleksibel model for tilskud til pasning af eget barn, og som gør det muligt at have en supplerende indtægt ved siden af. Den nuværende model er fra 2002. Det er over 20 år siden, og samfundet ser noget anderledes ud i dag. Derfor må lovgivningen naturligvis følge med.

Der findes mange faggrupper, som vil kunne arbejde lidt ved siden af, at de passer deres eget barn, uden at det går ud over, at de har prioriteret at passe barnet derhjemme. Et eksempel kunne være sygeplejersken, der gerne vil kunne kombinere det at have barnet hjemme med samtidig at kunne give en hånd med hos kolleger en gang i mellem uden at miste tilskuddet til at passe eget barn.

Når forældre, som enten allerede passer deres eget barn eller ønsker at gøre det, mens børnene er små, udtrykker ønske om at kunne fastholde deres tilknytning til et arbejde uden at miste det tilskud, der følger med at passe sit eget barn, mener Alternativet, at Folketinget har et ansvar for i det mindste at afsøge muligheden for, at det kan lade sig gøre at have en supplerende indtægt ved siden af tilskuddet. Det skal selvfølgelig være en model, der giver mening, i forhold til hvilket omfang arbejdet kan have, før tilskuddet frafalder, præcis som vi kender det fra su-modellen.

Dette beslutningsforslag er lavet i samarbejde med nogle af de forældre, som enten passer deres eget barn eller ønsker at gøre det, og gennem input fra et utal af debatter på de sociale medier, hvor forældre deler deres drømme om et langt mere bæredygtigt familieliv.

I forbindelse med udformningen af beslutningsforslaget har Alternativet haft kontakt med HJEM - Hjemmeforældrenes Landsorganisation, som er en nystiftet interesseorganisation for hjemmeforældre. De er på nuværende tidspunkt i gang med at foretage en undersøgelse af de forskellige behov blandt forældre, der varetager pasningen af deres eget barn, og forældre, der ønsker at gøre det. Det foreløbige resultat er, at ud af de 425 besvarelser, som HJEM har modtaget, ønsker 84,2 pct. mulighed for at have en indtægt ved siden af, at de passer deres eget barn.

I en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft, virker det i Alternativets optik oplagt at imødekomme forældrenes ønske og sætte dem meget mere fri til at forvalte deres liv som familie.

Desværre virker det ikke til, at der er politisk opbakning til dette endnu. Argumentationen er, at man vil prioritere de økonomiske midler til daginstitutionerne. I Alternativet ser vi ikke dette beslutningsforslag som værende i modstrid med det ønske. Alternativet ser beslutningsforslaget som en helt uundgåelig del af at være med til at sikre, at det kan lykkes at løfte kvaliteten af vores vuggestuer og børnehaver, hvilket der er et kæmpe behov for, hvilket senest fremgik af undersøgelsen »Kvalitet i dagtilbud« udarbejdet af VIVE og EVA. Alternativet mener, at vi bliver nødt til at inddrage forældrene i denne kabale, som også handler om børns trivsel, og med beslutningsforslaget vil der blive skabt en ny bro mellem arbejdsliv og familieliv.

Alternativet mener, at værdien af at tage vare på børn, uanset om det sker fra pædagogisk hold eller forældrenes hånd, er et kæmpe bidrag til vores velfærdssamfunds bæredygtighed, også selv om regnemodellerne endnu ikke har det for øje. Familiepolitik ryger alt for ofte under radaren og mellem stolene både inde i Folketinget og udenfor Folketinget. F.eks. har der ikke været et familieministerie siden 2007. Det kunne man måske overveje behovet for - om ikke andet for at få nedsat et udvalg i Folketinget, hvis formål er at fremme familiepolitiske emner og dermed også børnefamiliernes trivsel.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 17. marts 2023 og var til 1. behandling den 10. maj 2023. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Astrid Krag (S) Frederik Vad (S) nfmd. Kasper Sand Kjær (S) Kim Aas (S) Kris Jensen Skriver (S) Matilde Powers (S) Sara Emil Baaring (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Morten Dahlin (V) Peter Juel-Jensen (V) Rosa Eriksen (M) Rasmus Lund-Nielsen (M) Karina Adsbøl (DD) fmd. Marlene Harpsøe (DD) Helena Artmann Andresen (LA) Henrik Dahl (LA) Lise Bertelsen (KF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Thiesen (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Jacob Mark (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Astrid Carøe (SF) Mai Villadsen (EL) Lotte Rod (RV) Nanna Høyrup (ALT)

Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.