Fremsat den 17. marts 2023 af af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
Astrid Carøe (SF) og Lisbeth Bech Nielsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre en selvstændig
bestemmelse om drugging i straffeloven
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2023 at fremsætte lovforslag, der
indfører en selvstændig bestemmelse i straffeloven,
der kriminaliserer drugging.
Samtidig skal lovforslaget medføre, at
personer, der dømmes efter bestemmelsen, kan få
tildelt et generelt forbud mod at færdes og opholde sig i
nattelivet på samme måde, som personer, der
dømmes for bl.a. vold i nattelivet, samtidig kan få
tildelt et landsdækkende opholdsforbud i nattelivet.
Bemærkninger til forslaget
Giftlinjen har i den seneste tid fået et
øget antal henvendelser fra borgere, der i nattelivet har
oplevet, at der er tilsat et ukendt stof i deres drink. De oplever
en form for beruselse, de ikke kan genkende, og mange kan pludselig
ikke støtte på benene, får blackout og kan
således efterfølgende ikke huske, hvad der er sket
(»Noget i drink«, Giftlinjen, bispebjerghospital.dk,
den 19. januar 2023).
Fænomenet kaldes drugging og
indebærer, at en person tilsætter euforiserende stoffer
til en anden persons mad eller drikke uden dennes vidende.
Giftlinjen har set en stor stigning fra 95 opkald om mistanke om
drugging i 2015 til 535 opkald i 2022 (»Emilla er blot et af
mange ofre«, bt.dk, den 19. februar 2023).
Problemet er også velkendt hos
Københavns Politi, der desuden oplever, at stadig flere
bliver udsat for drugrape, dvs. voldtægt, der er begået
mod en person, som er blevet drugget, og at tendensen har
været stigende i det københavnske natteliv de senere
år. Københavns Politi modtog i 2016 fem anmeldelser om
drugrape, mens tallet i 2021 var oppe på 28 anmeldelser -
altså næsten en seksdobling. Desværre oplever
ofre for drugging ofte helt eller delvist hukommelsestab. Det kan
resultere i, at de ikke anmelder episoderne til politiet, selv om
de måske har været udsat for en alvorlig forbrydelse
(»Hun er én af et stigende antal, der udsættes
for drugging i nattelivet«, tv2.dk, den 3. juli 2022).
Vender man blikket mod Storbritannien er
såkaldt spiking et nyt fænomen, hvor personer er blevet
udsat for drugging ved injektion med nåle. Symptomerne er de
samme som, når ofre er blevet drugget via en drink, og ofrene
har dagen efter opdaget mærker fra nålestik på
kroppen (»Før frygtede kvinder en pille i deres drink.
Nu risikerer de en kanyle i baglåret«, berlingske.dk,
den 21. oktober 2021). Det er uvist, hvorvidt spiking også er
blevet et udbredt fænomen i Danmark.
Omfanget af drugging i Danmark kan være
langt større end antallet af henvendelser viser, og der er
sandsynligvis et meget stort mørketal, da ofrene er
tilbageholdende med at politianmelde hændelsen, fordi de er
usikre på, hvad der egentlig er sket, eller fordi de ikke er
bevidste om, at drug-ging er en kriminel handling.
Endelig vil ofrene sandsynligvis heller
være ikke bevidste om, at en politianmeldelse kan være
afgørende for at få taget og analyseret de
nødvendige blod-, urin- og hårprøver, der kan
vise, om man har været udsat for drugging, og dermed
også få sikret eventuelle spor i tide, da stofferne
forsvinder hurtigt ud af kroppen (lovforslag nr. L 162 - svar
på spørgsmål 22, folketingsåret 2021-22,
og »Det skal du gøre, hvis du har mistanke om
drugrape«, berlingske.dk, den 1. september 2020).
Drugging udgør i dag et
betydeligt problem, som vi som samfund bør tage langt mere
alvorligt. SF mener derfor, at et forbud mod drugging bør
indskrives i straffeloven med en selvstændig paragraf,
så vi fra politisk hold klart signalerer, at der er tale om
en grov kriminalitetsform, som vi ikke vil acceptere.
Gældende regler
Det følger i dag af straffelovens
§ 244, at den, som øver vold eller på anden
måde angriber en andens legeme, straffes med bøde
eller fængsel indtil 3 år. Bestemmelsen omfatter alle
tilfælde af forsætlig vold, hvor den udøvede
vold ikke kan betegnes som særlig rå, brutal eller
farlig eller som decideret mishandling. Udtrykket »eller
på anden måde angriber en andens legeme« omfatter
også legemsangreb, som ligger på kanten af eller helt
uden for den sprogligt naturlige forståelse af udtrykket
»øver vold«.
Efter straffelovens § 250 straffes
også den, som hensætter eller forlader en anden person
i hjælpeløs tilstand, med fængsel indtil 8
år. En person betragtes som hjælpeløs, når
vedkommende er hensat i en tilstand, hvor hjælp er
påkrævet for at afværge livsfare eller dertil
grænsende alvorlig fare.
Det vil således - sammen med en
overtrædelse af voldsbestemmelsen ovenfor - efter
omstændighederne kunne udgøre en overtrædelse af
straffelovens § 250 at hensætte en anden person i en
hjælpeløs tilstand ved at tilføre euforiserende
stoffer til personens mad eller drikke uden dennes vidende, med
henblik på at den pågældende skal indtage de
euforiserende stoffer. Drugging kan således udgøre en
overtrædelse af bl.a. straffelovens voldsbestemmelser
(Retsudvalget, alm. del - svar på spørgsmål 611,
folketingsåret 2021-22).
Selvstændig bestemmelse om
kriminalisering af drugging
Det er imidlertid vigtigt ikke at havne i den
vildfarelse, at fordi en handling kan straffes via andre
bestemmelser i straffeloven, overflødiggør dette en
selvstændig bestemmelse herom. SF mener tværtimod, at
der er behov for en selvstændig straffelovsbestemmelse for at
stoppe den bekymrende udvikling i omfanget af drugging.
SF mener også, at en person, der
dømmes for drugging eller medvirken hertil, skal kunne
sættes i karantæne og holdes ude af nattelivet i en
periode. Derfor foreslår SF, at personer, der dømmes
efter druggingbestemmelsen, samtidig skal kunne få et
generelt forbud mod at færdes og opholde sig i nattelivet
på samme måde, som personer, der dømmes for
bl.a. vold i nattelivet, samtidig kan få tildelt et
landsdækkende opholdsforbud i nattelivet.
I SF er vi af den overbevisning, at en
selvstændig bestemmelse i straffeloven om drugging vil
medvirke til at sikre den fornødne opmærksomhed
omkring det alvorlige og tiltagende problem, som drugging
udgør. Et sådant initiativ vil samtidig betyde, at
ofre for drugging i højere grad bliver bevidste om, at de
har været udsat for grov kriminalitet, og anmelder det til
politiet. Endelig er det også et vigtigt signal at sende for
at gøre gerningspersoner og eventuelle vidner
opmærksomme på, at drugging er en kriminel
handling.
Det er vigtigt, at ofrene anmelder det til
politiet, hvis de er blevet udsat for drugging eller har en
mistanke om, at de er blevet udsat for drugging, både for at
kaste lys over omfanget af problemet, men også for at
få taget de nødvendige prøver og sikre
eventuelle spor i tide, så gerningspersonen kan
strafforfølges for det konkrete kriminelle overgreb, der er
begået, og for at forhindre at gerningspersonen
fortsætter overgrebene.
En tidligere mangeårig medarbejder
på Giftlinjen har gjort opmærksom på, at flere
ofre for drugging rapporterer om udtalt
vejrtrækningsbesvær i forbindelse med drugging, og han
vurderer, at der er stor sandsynlighed for, at de mange
tilfælde af drugging før eller siden vil
medføre dødsfald (»Debat: Drugging er
forsøg på manddrab«, Finn Gyntelberg, Berlingske
Tidende, den 23. april 2022). Der er således tale om et
fænomen, der kan få fatale konsekvenser, og derfor
bør der fra politisk side sættes ind i tide.
Udarbejdelsen af en selvstændig
bestemmelse om drugging i straffeloven kræver naturligvis en
grundig lovforberedende proces, som indbefatter tid til at foretage
de nødvendige overvejelser om en druggingbestemmelses
anvendelsesområde, strafferammer, bevisførelse
osv.
Derfor haster det med at sat det arbejde i
gang, så vi kan få indført en selvstændig
bestemmelse herom i straffeloven i respekt for de stadig flere ofre
for grænseoverskridende og intimiderende drugging i
nattelivet.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
indføre en selvstændig bestemmelse om drugging i
straffeloven.
(Beslutningsforslag nr. B 101)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.