B 120 Forslag til folketingsbeslutning om et stop for techindustriens kommercielle udnyttelse af danske børn og unge (borgerforslag).

Udvalg: Udvalget for Digitalisering og It
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Bortfaldet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 17-05-2023
1. behandlet/henvist til udvalg 25-05-2023
Ministerområde:
Ministeriet for Digitalisering og Ligestilling
Resumé:
Forslaget fremsættes på baggrund af borgerforslaget »Stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge!«, som opnåede den nødvendige støttetilkendegivelse fra borgerne til at kunne blive fremsat i Folketinget. Borgerforslaget har til formål at beskytte børn og unges privatliv og trivsel mod techfirmaernes kommercielle udnyttelse ved hjælp af algoritmer, digital manipulation, dataindsamling og adfærdsdesign. Borgerforslaget opregner en række forskellige initiativer, som kunne øge beskyttelsen af børn, og opfordrer til at søge inspiration fra andre lande, der har erfaringer med konkret lovgivning.