Udenrigsudvalget (URU) Alm. del

Samling: 2022-23 (2. samling)

Samrådsspørgsmål R

Hvordan vil ministeren sikre, at der gives 0,7% af BNI til udviklingsbistand i både 2022 og 2023 i tråd med det politiske forlig bag ”Fælles om Verden”, når udgifterne til flygtningemodtagelse er blevet lavere end forventet, og væksten højere, så Danmark i 2022 for første gang i 40 år ikke nåede 0,7%-målet? Hvordan vil ministeren sikre, at de 100 mio. til klimatilpasning og klimaskabte tab og skader, som der med finansloven for 2022 blev indgået en klar politisk aftale om skulle være additionelle midler udover de 0,7%, også faktisk er additionelle midler, når 0,7%-målet ikke er nået? Kan ministeren bekræfte, at regeringen allerede i 2023 vil udbetale de midler, der skulle være udbetalt i 2022, frem for at sprede betalingerne over flere år, som man valgte med efterreguleringen for 2021, hvor regeringen ligeledes udbetalte for få midler i udviklingsbistand? Hvordan vil ministeren fremadrettet sikre, at budgetteringen og økonomistyringen styrkes, så Danmark hvert år indfrier den politiske aftale om at give minimum 0,7% af BNI i udviklingsbistand i tråd med FN’s anbefalinger?” Finder ministeren det formålstjenligt, at reguleringsmekanismen for udviklingsbistanden revideres – for eksempel ved at skønnet for udgifter herunder til flygtningemodtagelse revideres allerede efter 2. kvartal?
Dato: 28-08-2023
Status: Besvaret
Emne: udviklingsbistand
Afholdelse af samrådet: Udenrigsudvalget 12-09-2023 kl. 16:30

Filer

Dokumentdato: 28-08-2023
Modtaget: 28-08-2023
Omdelt: 28-08-2023

Samrådsspm. om 0,7 %-målet for udviklingsbistand

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version