Vil ministeren svare på
- hvilke forklaringer der er på at samtlige fem regioner nu varsler besparelser og advarer om, at de ikke kan leve op til alle forpligtelser på sundhedsområdet?
- hvilke konsekvenser det vil have for rekrutteringen af mere nødvendig sundhedspersonale, hvis alle regioner nu bliver nødt til at spare på personalet?
- om ministeren mener, at det er realistisk, at regionerne, som i forvejen er ramt af inflation, skal udrede store ekstra udgifter til medicin samtidig med, at de skal udrede og behandle flere og flere patienter?
- om ministeren vil redegøre for, hvordan bemærkningen “orden i penalhuset” (citat fra artiklen: ”Patienter blev lovet hurtigere operationer, men nu dropper region at barbere ventelister ned”, dr.dk 23/8-23) skal forstås, hvis opgaverne og prisstigningerne på medicin overstiger forudsætningerne i økonomiaftalen for 2024?
Dato: 24-08-2023
Status: Ikke besvaret
Emne:
sundhedspolitik og sundhedsøkonomi