Vil ministeren kommentere artiklen "30-årig mand fængslet og udvist: Voldtog 16-årig”, ekstrabladet.dk, den 29. juni 2023, herunder sætningen: "Tre stemte for en dom på to år og ni måneder, mens tre ville stadfæste dommen fra byretten på tre års fængsel”, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, hvorfor landsretten nedsatte byrettens straf til bare to år og ni måneders fængsel i dette tilfælde, hvor en voksen har voldtaget et barn? Vil ministeren tilkendegive, om landsrettens dom giver anledning til overvejelser om en lovændring, der markant skærper straffen for voldtægt, herunder navnlig voksnes voldtægt af børn, og er ministeren enig med Dansk Folkeparti i, at det bør udløse mindst 5 års ubetinget fængsel, når en voksen dømmes for at have voldtaget et barn?
Dato: 30-06-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne:
strafferet og kriminalitet