Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) Alm. del

Samling: 2022-23 (2. samling)

Spørgsmål 565

EU-Kommissionen angiver i et svar til Europa-Parlamentet på et spørgsmål om de danske principper for minimumsimplementering af EU-lovgivning, at ”Kommissionen har ikke oplysninger om, hvorvidt og hvordan de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering anvendes i Danmark i forhold til naturdirektivernes bestemmelser. Kommissionen vil fortsat overvåge gennemførelsen af EU's naturdirektiver i Danmark og vil ikke tøve med at træffe passende foranstaltninger”. Der henvises til ”Svar afgivet på Europa-Kommissionens vegne af Virginijus Sinkevičius”, www.europarl.europa.eu”, den 22. februar 2023. • Vil ministeren med udgangspunkt i den danske artikel 17 rapportering til EU give en samlet faktuel vurdering af udviklingen i bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for de danske Natura 2000 områder i planperioden 2016–2021, herunder oplyse om der overordnet kan ses hhv. fremgang, stagnation eller forringelse af bevaringsstatus for den danske natur i perioden? Der henvises til ”Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019 – Habitatsdirektivets Artikel 17-rapportering”, Aarhus Universitet - DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, oktober 2019. • Vil ministeren oplyse, om forringelse af arters og naturtypers bevaringsstatus er forenelig med overholdelsen af habitatdirektivets artikel 3.1 og artikel 6.2? • Vil ministeren i lyset af besvarelserne af spørgsmålene oven for give sin vurdering af, om de danske Natura 2000 planer for perioden 2016-2021 har været ambitiøse nok til at sikre den danske natur via udmøntning af forpligtelserne under naturdirektiverne? • Vil ministeren oplyse, om Natura 2000 planerne for perioden 2022–2027 med sikkerhed vil være tilstrækkelige til at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for den danske natur via indsatser for arter og naturtyper omfattet af naturdirektiverne? • Kan ministeren garantere Folketinget, at Danmark ikke risikerer en sag ved EU-Domstolen som følge af et utilstrækkeligt ambitionsniveau i Natura 2000 planerne for perioden 2022-2027?
Dato: 16-05-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne: naturbeskyttelse og kystsikring
Dokumentdato: 27-06-2023
Modtaget: 27-06-2023
Omdelt: 28-06-2023

MOF alm. del - svar på spm. 565 om vurdering af udviklingen i bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for de danske Natura 2000 områder i planperioden 2016–2021

MOF alm. del - Svar på spm. 565 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 16-05-2023
Modtaget: 16-05-2023
Omdelt: 16-05-2023

Spm. om vurdering af udviklingen i bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for de danske Natura 2000 områder i planperioden 2016–2021

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version