Det fremgår af læserbrevet ”Skråt op med skemaer og tal – det er da totalt ligegyldigt”, Effektivt Landbrug, den 27. marts 2023, at ”Udledningskravene til renseanlæggene stammer fra, da de blev »født« i 1987.35 år som vi plejer”. Er det korrekt, at de officielle udledningskrav til indhold af næringsstoffer af det udledte spildevand fra renseanlæggene, er de samme som da de blev indført i 1987, og at der ikke er blevet foretaget stramninger i hverken Vandplaner II fra 1998 eller fra Vandplaner III fra 2004, og at der heller ikke er fremsat nye krav til stramninger i det udkast til de nye Vandplaner der er til høring pt.? Hvis ministeren kan bekræfte dette, hvad er så begrundelsen for, at de krav der blev stillet til datidens muligheder for rensning for 35 år siden ikke bør strammes op i det nuværende høringsforslag til de nye Vandplaner og derved opnå et renere miljø, såvel som der løbende udstedes strammere miljøkrav til alle andre virksomheder der udleder næringsstoffer og andet til vandmiljøet?
Dato: 20-04-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne:
landbrug